Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.

13/1 1926 sælger Erik Jensen til sin søn Laurits Chr. Jensen ifølge skøde læst 7/7 1884: 8b 14r 14y – Erikslund kaldet – købesum 9000 kr.

Erik Jensen kom fra Bunken i 1901 og købte gården af Ole Houkjær. Erik Jensen var broder til Jacob Himmerigs kone Marie. ( fortæller Einar Husth nov. 1984)

I et brev fra Henning Leed til Jens Sovkrog står der: “Erik Jensen = Øster Jerriks Søn kom til at bo i den Ejendom, som nok Ole Houkjær boede, før han kom til Rumpen ( = Klarup) – Mon det ikke var noget jord, at Ole fik af sin Svigerfar Chr. Krøg. ( Notat i lokalarkivet)

Folketælling fra 1906:

Erik Jensen f. 16/9 1856, Avlsbruger – Marie Martine Jensen f.21/5 1858, husmoder – Marie Jensen 14/7 1888, barn – Kristiane Jensen 29/8 1893, barn – Laurits Chr. Jensen 16/12 1899, barn.

I sine erindringer “Hulsigminder” omtaler Lars Hesselholt gården sådan her med fokus på den store knaphed på midler, der har været i de små husmandshjem: “Længere mod nord boede Erik Jensen ( Jerrik). Han drev et lille tidssvarende landbrug, 4 – 5 køer og 1 hest. Engang var jeg med min mor hos Jerriks, og for at forstå de smålige kår, folk levede i, må jeg fortælle, at Jerriks kone havde fået en søn, Laurits. Hun var ved at pusle ham, da vi kom, og han var, som børn ofte, bleven hudløs nedenom. Drengen skulle strøes med noget, og hun fandt et gammels ormstukkent bordben, dermed dryssede hun ham, og han blev en stor, stærk mand, der i dag driver ejendommen.” ( Citat slut )

Som det fremgår af indlæg 72, så hed både Lundholm og Krøggården oprindelig Hulsig. Erikslund er en udstykning fra Krøggården. Laurits Jensen ( gårdens næstsidste ejer ) skriver fløgende om gården – det er fra et notat på det lokalhistoriske arkiv i Skagen):

Lauritz Jensens Sted er bygget af Ole Houkjær på en parcel af Krøgs for 100 år siden ( ca.1869) Lise Hesselholt er født der. Lauritz’ mor var Søster til Niels Sovkrog ( = kongens kusk) – der var kun de to. Erik byggede til i 1924. Han havde sit Værksted i Hjørnet. Laden er bygget af Strandtømmer – Mastetræ og Rær. En Raa ses i sin fulde længde. (Lauritz Jensen juli 1969)

AHA!!! Her så tæt ved Tråen er min farmor altså født –

Laurits var 1938 – 1960 redningsmand.

I et tidligere indlæg = nr.66 om Hjemstavnsroman fortæller Ellen Åmand om Laurits Jensen og hans liv og levned – det er spændende læsning, der skaber liv i de gamle tider, så vi fornemmer dem!

Her er et uddrag fra et interview fra Skagen Avis 24/1 1976 i anledning af Laurits og Kristas guldbryllup:

“ – Har du nogensinde været bange, når du skulle ud på det oprørte hav for at redde mennesker?

– Når først man skulle ud i redningsbåden, så kendte man ikke til frygt. Det eneste, der talte var, at man fik de nødstedte søfolk reddet i land.

Da han og Krista overtog gården Erikslund var der et stort jordtilliggende, men det meste af de 300 tønder land var uopdyrket klitområde. Gennem hårdt slid og et spand heste fik man imidlertid opdyrket 30 tønder land markjord.

– I begyndelsen af 40’erne blev det store klitområde fredet, og vi fik en erstatning på 400 kr. … Under krigen gravede vi tørv … sammen med opdyrkningen af jorden var det hårdt slid, og ofte måtte man på vagt om natten efter en hård arbejdsdag. Men sådan var forholdene dengang, og man knyede ikke for at tage fat.

– Jorden fik et godt lag mergel, kalk og gødning, og derved kunne der gro så at sige alt.

-Krista: mange mødte op for at se hvedemarken, for de kunne ikke rigtig tro på, at det kunne lade sig gøre på den lette jord.

Lauritz er aktiv i Hulsig Husmandsforening og æresmedlem af De danske Husmandsforeninger og formand og kasserer i sygekassen. Initiativtager, da Hulsig fik forsamlingshus for 26 år siden ( = 1950) – rejste til Ålborg og købte en husvildebarak, som vi rev ned og genopførte i Hulsig.

Her et par billeder:

Her er et billede fra tiden lige efter guldbrylluppet

Og her et billede af den ganske unge Laurits:

En ganske flot fyr, den Laurits, og så var han som sagt også flittig, både med gården og med arbejde i det lokale samfund, bl.a. var det vist på hans initiativ, at der i sin tid blev “hentet” et forsamlingshus og opstillet i Hulsig.

Som tidligere nævt staves navne med eller uden det ene og det andet bogstav, så den rette stavemåde kan jeg ikke garantere, når jeg skriver om disse Hulsigfolk.