Min far i sin bil. Han, Magnus Hesselholt, blev faderløs som 18 årig, og familielegenden fortæller, at farmor for at beholde ham hjemme lovede at købe ham en bil. Sådan mener jeg at have hørt historien som barn. Men måske passer den ikke. Måske er det slet ikke hans egen bil, han sidder og stolter i!  – det var da en vældig flothed af en bondekone at give sin søn en bil. På den anden side var far meget ivrig efter at lære. Han rejste som helt ung til landbrugsmesse i Tyskland og hjembragte den første traktor til Nordjylland. Det har jeg hørt ham fortælle, ikke til mig, men små potter har som bekendt også øren. Og det er som lille potte, jeg har fået de fleste fortællinger om “dengang” – det var aldrig sådan, at far satte sig med os på skødet og sagde, “nu skal I høre om dengang far var dreng …”
Han havde i al fald bil i en meget ung alder og på billedet ( som er lidt utydeligt her) ser man en flot ung mand med smarte bakkenbarter – jo, en pigernes Magnus, det var han vist – der har jeg også hørt et og andet. Piger og biler. Far syntes om begge dele. Og det lagde han aldrig skjul på.
Men nu Aalbækvejen. Jeg vil senere komme tilbage til den, når jeg har læst nogle af tidens aviser. Der var nemlig rigtig mange klageindlæg i Skagen Avis over den vej, da de endelig fik den, men dem har jeg kun på anden hånd. Her er et udpluk af en af dem. Det er et læserbrev fra Kantor Larsen, og han skriver bl.a. :
“Allerede før Verdenskrigen brød ud, lød der gang på gang klager over dette vejstykke fra bilister og motorcyklister. Mens benzinmanglen rådede, forstummede disse røster. Men, efter at motorkørselen nu igen har taget mægtig fart, lyder kravet om at få vejen gjort farbar, fra dag til dag, med voksende styrke. Kgl. dansk Automobilklub og selskabet Forenede danske Motorejere har for længere tid siden indgivet andragende til Hjørring Amt om at lade vejen grundigt istandsætte. De to foreninger har endogså tilbudt amtet et tilskud på 10.000 kr. til dette øjemed. Skagen Turistforening har, mend byrådets anbefaling, andraget amtet om det samme.
Men endnu er der intet som helst foretaget. Daglig suser biler og motorcykler hen over den grufulde hulvej med den største fare for både passagererne og for køretøjerne.” ( citat slut – fra Skagen lokalhistoriske forenings “Aalbækvejen.”
Herunder et billede fra ovennævnte blad:

Som man kan se, er dette billede taget mange år efter det første, hvor far sidder i sin gamle (=nye) HGF – eller hvad det nu er for et mærke? Bilen her har nr. p 15 – så den er sikkert fra sidst i 20’erne – verdenskrigen er jo forbi. Men det var den selvfølgelig også, da far fik kørekort. hmmm … hjælp mig! … mine søstre ved sikkert – noget med, at han kørte i nr. P 5 eller P 6?
Søster Annelise siger, at han var ansat som chauffør for de store badehoteller. Men han var i al fald også taxachauffør, og her arbejdede han sammen med Thomas Olesen Løkken. Far fik en bog af ham ( de var venner ), og her vil jeg vise jer titelbladet, som er forsynet med en dedikation ( ikke til far ) og underligt er det da, at Thomas O. Løkken har givet far den. Den er fra Thit Jensen. Den har hele min barndom stået i fars bibliotek.
Bogen er skrevet i 1934 – så far har fået den på en tid, hvor ingen af dem mere kørte taxa.