Her sidder Ole og glæder sig over sommeren og livet i det.

I mange af Tjekhovs skuespil er mismodet temaet, særlig markant i “Kirsebærhaven” – en idyllisk titel, men stykket handler om, at livet er gået i stå. Der sidder de, de ugifte søstre, og rundt om dem går livet sin gang. Og går forbi dem.

Det var jo billeder på et Rusland, som var gået i stå. Hvor adelen var kraftesløs og initiativløs, og ingen syntes at se nogen løsning.

Og hvilken forbindelse har så det med billedet af Ole i sin (kirsebær) have? Ingen egentlig, ikke andet end den simple, at jeg er ret sikker på, at livet ganske vist går sin gang uden for haven, men også at den ikke er gået i stå for os.

Vi spiller ikke de samme roller som vi gjorde engang. Selvfølgelig ikke. Der er så meget liv.

Og sådan var det jo ikke i Tjekhovs Rusland. Kirsebærtræerne blomstrede, men menneskene visnede.