Jeg blev vred forleden dag – mest på mig selv. Og lidt chokeret, ikke kun over mig, over OS – DANSKERNE – nej, men så tror jeg alligevel slet ikke, jeg kunne adressere min vrede hverken mod mig selv eller mod “de andre” –
Mod samfundet? Ja, måske, men det er jo også os.
Og vrede er jo aldrig en løsning. Men måske kan vreden alligevel få en handling i gang, som ikke er en undergangshandling.
Det handler mit næste indlæg om.
Vi vender tilbage til Hulsig senere.