Middelalderens Kjeld – lidt fakta om tiden.
Om Kjelds barndom og ungdom kan man sige to ting med sikkerhed: 1) det er en brydningstid med rester af vikingetiden ulmende ved siden af den nye ild: kristendommen. Jeg forestiller mig, at de gamle på gården, hvor Kjeld vokser op, stadig dyrker de hedenske guder. I det skjulte, for nu er de jo døbt og tilhører den nye gud med de tre ansigter. Før var der flere guder, og de var så meget menneskene lig, at man kunne spejle sig i dem. Men de tre nye er helt anderledes: 1) Gud er streng og straffende, 2) Jesus er mild og lidende og 3) Helligånden er ubegribelig.
Alligevel er det kun de guder, der nu må dyrkes. Forstå det, hvem der kan, tænker de gamle og bloter i hemmelig frygt for Odin og Thor.
2) Den anden ting, som vi ved med sikkerhed, er at den omtalte tid er en sjælden fredelig tid. Kjeld er barn og ung, mens Niels er konge, og han er helt igennem en fredens konge, så meget, at Saxo foragter ham, for hvad er livet uden kamp, og hvordan skal man vise heltemod i fredstid?
I det følgende vil jeg nedfælde nogle noter til eget brug. Men hvis andre kan bruge dem, er det jo fint nok.
Disse er fra Niels Knud Liebgott, der har skrevet tre små bøger om middelalderen.
”Middelalderen, Land og By”
Bondens bolig: næsten som jernalderens, et eneste rum, til gengæld meget stort – 23 meter i længden, 8 meter i bredden. I den ene ende dyrene – i den anden ende menneskene. Ingen vinduer – åbent ildsted midt på gulvet. Borde en sjældenhed. Bænke langs væggen. Man spiste siddende med skålen på skødet. Senge forede med halm – flere i samme seng for varmen – lerstampet gulv – skabe indmuret i væggen – kister. Hos storbonden måske tæpper på væggen.
”Middelalderen, Kirke og Konge”
Kongen: havde hævd på leding. Storbonden og hans sønner foretrukket: de var beredne.
Europas veje vrimlede med lamme, halte, spedalske og udstødte –
Kongen havde to militære styrker: 1) ledingen 2) hirden
Saxo skriver hånligt om Kong Niels, at hans hird var latterlig lille: 6-7 mand
Slægts- blodfejder var en arv fra oldtidssamfundet
Ægteskab var ikke almindeligt i middelalderen – kirkens velsignelse var ligegyldig – det var en praktisk foranstaltning og flerkoneri var almindeligt – især hos stormændene.
Cølibatet lod sig aldrig gennemføre for de danske præsters vedkommende. Menofficielt levede de i kyskhed
”Middelalderen – Broderstrid og Kulturliv”
Svend Estridssøn gift med en kusine – paven lyser ham i band – han hævner sig ved at leve med mange friller og får et hav af børn. 5 af dem kom til at følge ham på tronen : Harald, Knud, Oluf, Erik, Niels.
Knud ville generobre England – forsøget strandede i Limfjorden, bønderne oprør, Knud flygter, myrdes i Odense, bliver helgenkåret – Oluf fik tilnavnet Hunger, fordi folk i hans tid sultede, Erik rejste på pilgrimstur og døde på vejen. Så kom Niels og den lange fredstid.
Endnu inden Niels var død, opstod strid mellem hans søn Magnus og Erik Ejegods søn Knud. Knud var blevet fyrste over venderne = Knes – og udnævnt til hertug over Sønderjylland – Magnus dræber Knud (Lavard)
Biskop Eskild i Viborg myrdes i 1132 i Asmild Kirke –
Slaget ved Fodevig 1134 – her dør Magnus – Kong Niels (hans far) flygter til Slesvig – dumt, for her hædres Knud Lavard stadig – han myrdes.
1137 – Erik Emune dræbes i Ribe
1137 – Eskil udnævnt til ærkebiskop i Lund efter Asser
Kjeld mægler mellem kongsemnerne – altså er det i 1147, han drager til Lund, for vi ved, at Eskil lige er blevet ærkebiskop. Erik Emunes søn Erik Lam bliver konge.
1146 – Erik Lam syg. Han går i kloster. Dør foragteligt i en sygeseng.
Knud ( søn af Magnus) bliver konge i Jylland – Svend ( søn af Erik Emune) bliver konge på Sjælland og i Skåne.
12 års borgerkrig følger
Der skrives bøger: krøniker – mest kandt Saxo og Svend Aggesen – folkeviser – religiøse skuespil – hvert værk skrives i hånden og kopieres i hånden. Afskrift af bøger og dokumenter optager megen tid. Bøger er dyre. Eleverne har ikke skolebøger.
Lucidarius – middelalderens mest læste bog – efter bogtrykkerkunstens opfindelse 1450 udbredes den. Det er en lærebog, der er opbygget som en samtalebog, hvor eleven spørger og læreren svarer på alt mellem himmel og jord. Her forklares verden. et eksempel:
Eleven: Hvorfor skabte Gud de dyr, mennesket ikke har gavn af?
Læreren: Efter syndefaldet blev de mindste og største skabninger ham ulydige. For at tjene til påmindelse og straf. Fluer, edderkopper, myrer og andet småkravl skal give mennesket uro, for at han kan ydmyge sig selv og tænke, hvor lidt han formår af sig selv.