Herover et billede af en børnebog, skrevet af forfatteren Anette Broberg Knudsen. Den udkom i 2017 og handler om nogle børns liv i pestens tid. Jeg læser løst og fast for tiden – alt det, som jeg kan finde om livet i middelalderen og gerne i fiktiv form og gerne bøger, der henvender sig til børn, for den bog, som jeg arbejder på at skrive er jo en roman til børn og unge. Jeg læser ikke disse bøger for at efterligne mine forgængere i kunsten at skrive om middelalderen i børnehøjde, men alligevel – det indrømmer jeg – er det for at lære noget. Og noget af det bliver jeg klogere på tiden og genren af at læse. Andet lærer jeg absolut ingenting af, simpelthen fordi det er for dårligt skrevet. Her vil jeg ikke gå ind på de mange middelmådige eksempler, jeg er stødt på i min rundlæsning i emnekredsen, men alligevel vil jeg nævne den svenske Sven Wernstøms “Trællene” – første del af en serie om undertryktes kår gennem historien. Jeg læste den, da den udkom engang i forrige årtusinde, og måske læste jeg den højt for mine børn. Det tror jeg faktisk. Og jeg fandt den ret fin. Da jeg nu genlæste den, undrede det mig, at jeg “faldt” for den dengang. Den er ikke godt skrevet.

Det er den ikke, men når jeg alligevel vælger at nævne den, så er det fordi den blev en kæmpe succes, faktisk en slags børnebestseller på niveau med Harry Potter serien.

Det har den ikke fortjent.

Men det har den bog, som jeg viser et billede af ovenfor. Der fandt jeg et guldkorn. Jeg ved ikke noget om salgstallene, men er sikker på, at den ikke fik samme spalteplads i pressen som Wernstrøms hø fik.

Jeg vil vende tilbage til en omtale af bogen senere.