Velkommen til min blog, der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet på emnelisten ude til højre. Her kan du klikke dig ind på det emne, der måske kunne have din interesse. Jeg fortæller først og fremmest om de bøger, jeg har skrevet, skriver på og måske vil skrive. Du kan således finde en del researchsider, idet siden også er en slags værksted af færdige og ufærdige skrifter. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der også en rubrik til det, “forfatteren” såmænd. Mere personlige oplysninger kan man finde på min hjemmeside www.hesselholt.com
Mens jeg gik så fredeligt og lagde tøj sammen, vaskede op og tørrede støv af og kort sagt var huslig helt ud i fingerspidserne, så forekom det mig pludselig, at jeg hørte en røst og forstod da også ret hurtigt, at den tilhørte englen Gabriel.
Og at han var vred. Jeg er ikke vild med vrede mennesker og da slet ikke vrede engle. Men hvorfor var han utilfreds?
Har jeg forsømt ham? var min første tanke.  Ja … faktisk. Jo, det havde jeg vel, og nu snakkede han højere, og jeg lukkede for vandhanen for at give ham ørenlyd. Det var det mindste, jeg kunne give ham.
Det var da ikke småting, han fik sagt. Om mig. Om sine med-engle. Om den måde, jeg behandlede dem på? Behandlede? Man behandler ikke engle … Jo. Og især ham.
Det var tydeligt, at han tænkte på mine foredrag.
Nu ved jeg jo godt, at han er Guds yndling. Han får altid overdraget at viderebringe de smukkeste  budskaber til menneskene. Her kunne jeg komme ind på julen, for lige det evangelium er og bliver jo Gabriels største opgave. Vi lader det alligevel ligge. Alle har jo hørt det i juledagene.
Gabriel har jo for så vidt ret, når han hævder, at jeg lader Rafael brillere i mine foredrag. Men det er da ikke på bekostning af Gabriel, vel? Nu måtte han være lidt retfærdig. Jeg har jo skrevet en børnebog om rejseenglen Rafael – og ærlig talt, så egner han sig bedre til børn end Gabriel. Alt det med undfangelse og jomfrufødsel – det er for voksne.
Rafael derimod – han er rejsens og eventyrets engel, og at tage med ham ud i verden er guf for et barnesind. Og jeg er så meget barn, at det også er guf for mig. Rafael taler til det smukkeste i mennesket: til tro, håb og kærlighed.
Men nu Gabriel. Det var jo ham, vi kom fra. Og det var ham, der skældte mig ud midt i min husmoderlige uskyld.
Skældte ud. Ja, det kan engle sandelig også gøre og med fynd og klem, skal jeg love for, men jeg er forfærdelig god til at gøre mig stokdøv, når folk skælder og smælder. Ja, så snart tonen får den lyd, så lukker jeg totalt af. Godt og grundigt og jeg nægter at høre efter.
Derfor kan jeg heller ikke gentage den røffel, der var rettet på mig her i morges. Men jeg kan til gengæld prøve at give Gabriel oprejsning ved at fortælle jer, hvilken  betroet engel han er.
Eller oprejsning og oprejsning? Gabriel hører jo ikke til de faldne engle, så hvad skulle han med oprejsning. Og desuden er det ikke min, men Guds, opgave at styrte og oprejse.
Men jeg vil nævne to af de største opgaver, han efter sigende har påtaget sig. Den ene tror alle kristne på. Jeg er kristen og tror på den. Gabriel blev sendt til jorden for at bebude Frelserens komme. Det kunne ikke være større.
Den anden opgave fik du også af Gud, men den tror kristne ikke på. Og jeg ikke på den. Kun som en smuk fortælling. Den lyder: Gud ville give menneskene en bog at leve deres liv efter. KORANEN. Og det blev Gabriels opgave netop ord for ord at hviske indholdet i øret på Muhammed, Guds profet. Således blev KORANEN til. Derfor er den for muslimer absolut sand i den mest bogstavelige forstand og de må naturligvis lyde dens bud et for et og ikke kun udvalgte passager..
Kære Gabriel. Gud brugte dig ikke til at skrive de kristnes hellige bog: BIBELEN. Den blev sammensat af gamle, glemte og genfundne skrifter, og den kan man ikke tage ord og ord og leve efter. BIBELEN indholder stor visdom, for den handler om Gud. Men den har ingen rettesnor at gå efter.
Guds Ord er ikke bogstaver i en bog. Guds ord er JESUS.
ORDET  tog legeme iblandt os. Det tænker jeg du forstår, Gabriel. Vi mennesker må nøjes med at tro det. Det er også nok.