Igen et af dine intermezzoer!!!  – jeg kan godt forstå, du ser sur ud!! skal du nu igen holde pause og fylde siden med ingenting?
Ingenting? Hvad mener du? Jeg skriver da altid noget!
Ja, noget! Indrømmet, der står da både bogstaver og ord. Og du er blevet helt flink til at stave. Men du kunne godt tage lidt hensyn til mig.
Til dig?
Ja, mig!
Jeg kender dig jo ikke engang.
Jeg har jo præsenteret mig: jeg er din læser.
Det er et vidt begreb.
Nu er du vist optimist. Vidt … ha ha ha … det kan være snævere end du tror.
Ja, men det gider jeg bare ikke tro. Jeg tror, jeg har en læser mere end dig. En, som er glad for mine ord.
Ja, hvis de så endda var dine!
Hør, hvad mener du nu?
Jeg mener: hvis du ikke plagierer, så skriver du af!!!
Plagierer, aldrig!!! Og skriver af. Ja, det er klart.
Klart?
Det hedder ikke afskrift. Det hedder citater. Det er jo for pokker alle mine kilder, som jeg net og nydeligt og samvittighedsfuldt præsenterer for min interesserede læser.
Nå, for HAM?
Ja, for han findes.
Godt så siger vi det. Og det er altså en “han” – ikke sådan et blufærdigt og beskedent kvindfolk som nu os to.
Jeg vidste ikke, at du var kvinde!
Nej, og heller ikke et suk om min blufærdighed og beskedenhed og alle de andre dyder.
Nej.
Så synes jeg, vi skal holde her. Mens legen er god.
Synes du det?
Jep.
Men hvorfor startede du hele den her forvrøvlede dialog?
Jeg elsker dialoger. Nej, helt ærligt: Jeg ville bare høre, om juleskeen snart viser sig på din skærm.
Ikke juleskeen!!Julèsken. Og ja, den begynder i morgen.
Jeg kan slet ikke vente.’
Er du ironisk?
Det ku’ du li’ at vide.
Nej!