Lidt om rødder

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab – et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle

Nedenstående lille tekst er en klumme fra Randers Amtsavis, og den hænger jo lidt sammen med forrige indlæg.
Om rejser og rødder
 Efter mange ugers rejse rundt i Argentina, sidder jeg nu endelig hjemme ved mit tastatur, og det er først her med bogstaver under fingrene og ord i hovedet, at det går op for mig, hvor jeg dog har savnet det. Ja, både det at være hjemme og det at kunne skrive i ro.
 At rejse er at leve, sagde H. C. Andersen, og så jamrede og stønnede og hulkede han sig igennem hver eneste rejse, og det er da vist præcis det eneste, jeg har til fælles med den store digter.
 Alligevel: det er nødvendigt at rejse. Man vokser og modnes af det. Det gælder de helt små, og det gælder os gamle. Og denne gang rejste vi hele familien sammen. Alle vore børn og børnebørn og et par søskende. Vi skulle bl.a. fejre min mands 70 års fødselsdag i Necochea.
 Yngste barnebarn, Anna, blev 1 år på rejsen, og hun lærte at gå og at undre sig over verden, som for hende pludselig blev ubegribelig stor. Det blev den også for alle vi andre.
 Jeg skulle ikke berette om en privat rejse, men fortælle lidt om de mennesker, vi traf. For også denne gang mødtes vi med de dansk/argentinere, hvis forfædre emigrerede for snart 100 år siden, men som stadig taler dansk, og som gang på gang tager imod os med den samme uforstilte varme.
 De unge taler ikke mere det gamle sprog, men de interesserer sig for deres danske rødder, og ikke så få af dem har været på længere eller kortere ophold i det, der for nogen af dem stadig kaldes ”hjemlandet”.
 På en gård ude på Pampaen fik jeg nogle ”fridage” til at lave interview med min mands fætter, Pedro Hansen. Hans familiehistorie er en skæbnefortælling, som nok fortjener at blive fortalt – og nu er den i al fald skrevet ned.
 Jeg researcher for tiden til en roman om min egen slægts historie i Skagen Landsogn, og det slog mig, mens jeg talte med Pedro, at der er ikke så få lighedspunkter i de to fortællinger: Dem, der drog ud og kæmpede en næsten umenneskelig kamp for at overleve i en rå og barsk natur, og så mine forfædre, der blev i den golde egn og tog kampen op med de vældige naturkræfter, der lagde gårde øde og sænkede skibe.
 Både dem, der rejste ud og dem, der blev tilbage i de fattige og sandede egne, måtte kæmpe hårdt for eksistensen, og mange bukkede under i den kamp. Vi efterkommere er så en slags bevis på, at nogle af dem sejrede. Trods alt. Bl.a. derfor skal vi skrive deres historie.
Herunder tegneren NEX’ flotte illustration (fra Randers Amtsavis 4 marts 2013):

64. Andreas Peter Gaardboe: Fortidsminder fra Vendsyssel


I 1893, 2 år før sin død udgav Gaardboe bogen om fortidsminderne, idet han her samlede et udvalg af de artikler, han havde skrevet om det nordlige Vendsyssel. De fleste af artiklerne var tidligere udgivet i historisk tidsskrifter; der har jeg læst dem og også omtalt nogle af dem på min blog ( se under kategorien hjemstavnsroman nr. 44!).
Her vil komme et resumé af bogen, hvori Gaardboe som sagt samler det væsentlige – nedenstående vil altså blive et sammendrag af et sammendrag, og hvis du finder den slags tekster kedelige, så spring det over!
Som jeg har nævnt tidligere, så er stoffet på min blog spredt fægtning, men dog med den bestemte hensigt at belyse mit forfatterskab fra forskellige sider, og med hensyn til dette indlæg og alt andet under betegnelsen “Hjemstavnsroman” så skal det pege frem mod den bog, jeg har planer om at skrive om mennesker og steder i Skagen Landsogn.
Vil du derimod gerne vide en smule om livet i begyndelsen af 1800-tallet i denne del af landet, så spring på og læs! Vil du vide rigtig meget, så køb eller lån bogen: Fortidsminder fra Vendsyssel, nyudgivet i 2011 med noter og ordforklaring, og er du rigtig entusiast eller bare rigtig Skagennørd, så kast dig over de gamle historiske skrifter, som man vil kunne finde frem til via min bogliste over den Skagenlitteratur, som jeg selv har anvendt ( det er nr. 13 i kategorien Hjemstavnsroman) , eller i Hans Nielsens bibliografi over litteratur om Skagen.
Her nu lidt om Gaardboes bog:
Gaardboe indleder med en beskrivelse af Raabjerg Sogn. Det er der, han selv er født og opvokset, og det kan have vores interesse, fordi Raabjerg grænser op til Skagen Landsogn og mange af de karakteristika, der gælder her også gælder der.
I 1801 var der 805 personer i sognet
1 1822 var der 821
I 1840 var der 932
I 1860 var der 1036
I 1870 var der 1062
1 1890 var der 1166
Der er altså en svag tilvækst viser disse folketællinger, og familiernes antal er vokset fra 158 familier i 1822 til 223 familier i 1870.
I Skagen Landsogn ses den samme udvikling. Det har jeg tidligere behandlet under Skagentekster ( Hjemstavnsroman nr. 44 ).
A. Topografi:
Skagen Odde: Raabjerg – Elling – Tversted – Skagen Landsogn – Skagen.
Det højeste punkt er Gaardboe Rimme, bevokset med egekrat 500 alen øst for Nørre Gaardboe, sammen med bakkerne nord for Jennet danner de en del af den højderyg, der strækker sig over hele sognet.
Teori: Da Den engelske Kanal brød igennem for flere tusinde år siden, ændredes strømforholdene, og det har muligvis været medvirkende årsag til sandflugten på Jyllands vestkyst.
I oldtiden var sognet delt i to af en vældig sø, som lidt efter lidt blev fyldt op af flyvesand.
Af tingbogen fra 1663 ses, at størstedelen af Gaardbogaards marker blev ødelagte af sandstorm allerede i 1660.
For ca. 500 årsiden har Gaardbogaard været en herregård.
Ved sandflugten dannedes Jennet Klit og søen udtørredes delvist.
Gaardbogaard Sø udtørres definitivt i 1881.
På Tingbakken blev der indtil 1688 holdt ting under åben himmel.
Gårdene ”Høgenhav” Hovkjær” ”Skjødelund” lå oprindelig 2000 alen vest for Starholm, de blev jaget herfra af sandflugten og flyttet til nuværekde Kandestederne.
Omkring år 1531 var der ingen ( eller ringe) agerdyrkning i Raabjerg Sogn. Der var kvægdrift og fiskeri.
Indtil midt i 1800 tallet lå ved Studelimilens nordside flere huspladser. Nu ses kun levningerne. Denne lille by blev dækket af sandmilerne.
Gaardboe skriver følgende om sandflugten: ( citat side 22):
“At Sognets umaadelige Klitter, af hvilke nogle strække sig fra Vesterhavet til Kattegat, i Fortiden have anrettet voldsomme Ødelæggelser og helt omdannet denne oprindelig vilde, men romantiske Egn med Skove og flere større og mindre Søer, er desværre bekjendt nok, men naar Sandflugten er begyndt, er umuligt at sige, dog er saameget vist, at Klitterne ikke for 2 à 3000 Aar siden have været der, hvor de nu ere, da Stenalderens Folk, som dengang utvivlsomt have boet her i Sognet, hvor mange af deres Redskaber og Vaaben ere fundne, og dette Folk, hvis Hovednæring var Jagt og Fiskeri, kunde umuligt have ernæret sig i en øde og ufrugtbar Klitegn, men at de primære Klitter dengang kunde have existeret eller begyndt at danne sig paa Sognets Vestkyst er meget sandsynligt.
Han nævner de åbne miler, der ligner snedynger – f.eks. milen ved Kandestederne. Om de øvrige klitter skriver han, at de nu har fået ”Tag over Hovedet.”
Gaardboe skriver, at der har været betydelige skove, som nu er borte.
Der er mange spor efter stenalderfolk, men ingen fund fra jernalderen, hvilket tyder på, at sandflugten allerede da har raseret og gjort bosættelse vanskelig.
 
B. Agerdyrkning og huslige Næringsveje:
Det er endnu ( 1890) ikke ualmindeligt at tage Faarene ind i Stuen, saa snart de har læmmet … og et ”lamfaar” holdes saaledes paa Stuen over 8 Dage, ligesom ogsaa Gjæs og Høns, naar de have Unger, i nogen Tid holdes paa Stuen.” ( citat side 26).
I 1830 fik en voksen karl 16 – 18 kr. i årlig løn. En pige fik 10 – 12 kr. Men vadmel kostede også kun 33 øre alen, og en alen lærred 16 øre. Mændene brugte skindklæder.
 
C. Kulturtilstande –Sæder og Skikke:
”Raabjergerne ere meget vindskibelige … og forstaa … at leve af lidet.” ( s.28)
Gaardboe mener ikke, at der findes en sundere befolkning i noget landsogn i Danmark.
Til frokost ( = Dovver) spises fisk og brød + hos de velhavende smør. Desuden kogt mælk og grød ( fra dagen før) Middag ( = Uien) kartofler el. brød og fiske med ”dippels” = en slags vælling med salt og løg + eftermad: grød og mælk, vælling, kål eller kold mælk med brød. Kaal – ærtevælling ( = ”Rejels”)
Aften: ( = ”Natter”) varm vandgrød + mælk.
”Paa flere Steder er det endnu Brug at bringe Madgryden ind i Stuen …. Maden øses op i store Fade, og 4 – 5 Personer spiser af samme Fad.” ( Citat side. 28).
En populær ret: ”Kroppehoveder” = hoveder af ferske kuller afskæres og renses og fyldes med sammenæltet grød af byggryn og leveren fra fisken.
Der drikkes for meget brændevin.
Fæstensgilde bliver holdt indtil ca. 1810. ”Fæisel” – her blev de forlovede højtideligt trolovet af præsten, gerne 2 juledag. Om efteråret blev de så gift.
Klædedragten til mænd: vadmel – senere klædestof til rejsebrug.
I 1700 tallet brugtes til mænds kirkegang hvide, vide bukser til knæene, ”Vidbuxer” + en blå vadmelstrøje og bredstribet vest, hvide strømper og sko med sølvspænder.
Kvinderne var til hverdag tarveligt klædt: hvergarnskjole + uldent hjemmelavet forklæde. Man vasker og kæmmer sig kun om søndagen. Hvis de unge gør det til hverdag, lyder det straks fra de ældre: ”dæj stuehied ka’ gåt uiværes!” = en sådan flothed kan undværes.
I dag er de fleste stuehuse ( = rollinger) murede eller endda grundmurede – det var de ikke i de tider.
Den lange dagligstue var også sovekammer – 3 – 4 alkover i det såkaldte ”udskud” – Udskuddet skiltes fra stuen ved en fjælvæg ( = skod).
Hos de velhavende ( f.eks. strandfogeder) er der vindovn og sofa. Desuden to gæsteværelser med gode senge. Der er ingen lagner og olmerdugs dynevåret var ikke aftageligt og blev aldrig vasket. G. har en morsom forklaring: ”Raabjergerne, der, som foran bemærket, er et ualmindeligt arbejdsomt og vindskibeligt Folkefærd, sove ikke meget, og heri ligger rimeligvis Grunden til deres Ligegyldighed med Sengeklæder.” ( citat side 31)
G. mener, at befolkningen er dybt præget af den isolation, den p.g.a. beliggenhed og klima er tvunget til.
Der var indtil 1865 ingen skoler – kun omgangsskolehold rundt om i hjemmene.
Præsterne var ikke venlig stemt for tanken om, at sognebørnene skulle kunne læse og skrive. G. fortæller, hvordan hans bedstefars generation måtte lære at skrive i smug, uden præstens vidende.
Først i 1868 bestemtes, at der skulle opføres skoler i Rannerød, Bunken, Hvidemose og Uggerhal.
I Raabjerg Sogns skoleplan af 1. dec. 1816 beklages det, at undervisningen er så ringe – omgangslærerne er søfolk og gamle landarbejdere – og det ville klæde egnen med mere kultur, står der.
Om Indre Mission skriver Gaardboe: ”En del ældre Kvindfolk … ere i de sidste 3 à 4 Aar af Firserne mere eller mindre paavirkede af den saakaldte Indre Mission.” ( s. 32)
Disse folk er efter G’s mening skinhellige.
Bordbøn og oplæsning af postil er gået af mode.
Overtroen har gode kår.
G. skriver flg. om overtro: ”En ældre Mand i Kandestederne har fortalt Forfatteren ( = Gaardboe), at da han omtrent i Midten af dette Aarhundrede en mørk Aften kjørte over Nordstranden fra Gammel Skagen til sit Hjem, bleve Hestene, efter at han var kørt Halvvejen, paa engang saa trætte, at han ikke kunde piske dem af Stedet … hvad seer han? En stor, sort Tingest sad ganske rigtigt paa Vognskrinet.” ( s.34)
Manden angriber tingesten og støder en kniv i ham, mens han remser en trylleformular op. Skikkelsen forsvinder, og bonden kører trøstigt hjem. ”Ved næste Morgen at undersøge Vognskrinet, saa han paa Laaget af samme, foruden det dybe Spor af Knvistikket, tillige 3 Bloddraaber. ( Citat si. 34)
G. nævner en række eksempler på overnaturlige oplevelser, som folk på egnen kan berette om. Se mere om dette på bloggens nr. 50 under hjemstavnsroman, hvor Klitgaard behandler samme emne. )
Her et par eks.:

  1. barnet m. engelsk syge, som er forgjort af en løsagtig mand eller kvinde
  2. heksen, der forgør mælken.
  3. ellefolk, der forbytter børn.
  4. nisser der forlader skibe, så disse forliser.
  5. varsler
  6. overtro hos fiskerne.

 
G. opremser og karakteriserer præsterne gennem tiden v. Raabjerg Kirke:
Især Hr. Wind ( 1790 – 1810 ) er en omtale værd. Denne gik ligesom andre præstekandidater i ”den sorte skole” ( ? – en slags Harry Potter forgænger????) og det fortælles, at da han skulle løbe omkap med de andre efter endt eksamen, så blev han den sidste p.g.a. sin svaghed og skulle derfor tilhøre Fanden; ”men da denne vilde sætte sig i Besiddelse af Wind, løste han i Hast sit venstre Strømpebaand, som han tilkastede Fanden, der tilstod ham Frihed, indtil han havde anskaffet sig et andet Strømpebaand, hvilket han imidlertid aldrig gjorde.” ( citat side 40)
Hr. Wind elskede dyr og de måtte aldrig aflives. Konen brød han sig ikke om. Hun rejste tilbage til København hvor hun tog sit eget liv.
Han giftede sig med husholdersken, der fødte ham flere børn.
Jens Faber Lihme ( 1810-20) Han drev høkerhandel ved siden af embedet.
Matthias Matthiassen ( 1820-1847) han var pengegrisk – forbjerger ved forlos og han blev fed og rig af det job.
D: Oldsager:
Fund viser beboelse i Stenalderen.
Der er også fund fra Bronzealderen –
Raabjerg – Troldbjerg – navnene tyder på, at de lå højt. Var i Stenalderen sikkert oer.
1643 – Svenskerne nåede også Raabjerg – det ses bl.a. af kirkeregnskabet.
Kongen solgte kirken og jus vocandi d.5 jubi 1758 for 681 Rdlr. Til ejeren af Bøgsted, som igen soldgte til sin forhenværende godsforvalter Christen Jacobsen af Slynge, og 1835 overtog dennes svigersønner, de to brødre Peder jensen Gaardboe af Slynge og Mads Jensen Gaarboe af Søndergaardboe ( Forfatterens far) kirken.
Man så oftest gennem fingre med strandtyveri ( som alle bedrev) ( s.46)
Fiskeri var hovednæringsvej for Raabjergerne indtil ind i 1800 tallet, hvor der var nedgang i fiskeriet. G. mener, at det skyldes ”de mere end 100 større Kuttere i Skagerak og Kattegat” ( s.49) Der gives dog arbejde ved anlæg af de store plantager v. Bunken 1889 – 800 tønder land og i Aalbæk 1892.
Skagen Landsogn ( s.64)
Jeg har tidligere gennemgået denne artikel på bloggen. Her blot et lille rids:
Der var beboet i Bronzealderen – fund – dengang var sandflugten altså ikke begyndt.
Da den første bebyggelse af Skagen fandt sted var der ikke sandflugt ved Vestkysten af sognet.
15 steder i 1874 – i 1784 var der 10 steder.
1299 tilbyder kongen Jens Grand i godtgørelse bl.a. Skagen
Kongen overdrager Thorkild Skarpæ hele Skagen tillæggende mark til græsning af hans vilde stod.
Hyrden for de vilde stod: Thron
Se mere under Hjemstavnsroman nr.


Om et bondebryllup i Raabjerg Sogn for 30 år siden  ( side 80 )
”Vendsyssels nordligste Egn, hvis Beboere, som Følge af Egnens golde Natur, isolerede Beliggenhed og daarlige Kommunikationsmidler langt fra med hensyn til Udvikling i materiel Henseende kunne holde Skridt med Landets bedre Egne” ( citat side 80)
Bryllupper holdtes altid i slutningen af oktober eller beg. Af november.
Brudgom måtte skaffe sig ny blå vadmels frakke.
”Hos velhavende Folk var det ikke saa sjelden, at det ældgamle Lergulv i Storstuen blev udskiftet med et af Fjæl til Bekvemmelighed for de dansende Gæster. ( citat side 80)
Gæsterne ankom mellem 8 – 9 om morgenen og fik smørrebrød og øl – derefter til kirke – så let traktement igen med brød og øl – derefter selve middagen: fisk m. sennep, sødsuppe med svesker – hønse-og lammesteg, derefter dessert: søsterkage og vafler. Retterne blev ”spillet” på bordet af spillemanden.
Efter middagen flyttedes bordene ud og der blev danset et par timer – så gik man til nabogårdene og skiftede tøj – herefter dansede man til næste morgen. Der serveredes kaffe ud på aftenene. Sidst på natten fik man stuvet kål og flæsk. Herefter fortsattes dansen til middag næste dag, hvor man spise fisk og grød. Så gaves der brudeskænk: karlene ofrede et beløb til bruden – det kunne være op til 20 – 30 rigtsdalere – brudeskænk er nu ( = 1890) gået af mode. Så blev der ofret til spillemand og kogekone.
Sommetiden forsatte dansen til henimod aften, hvor gæsterne begyndte at tage afsked. Spillemanden stod nu ude i gården og spillede gæsterne ad gårde.
 
Gaardboe Sø
For 1000 år siden var Vendsyssel rig på søer, men efterhånden som landet hævede sig, forsvandt mange af søerne. De blev til moser. Gaardboe Sø var dybere end de fleste og blev bevaret som sø.
Langt inde i landet har man fundet rester af skibe – det store vandbækken der var der, hvor der nu er eng og mose, var sejlbart.
I 1852 var Gaardboe Sø endnu på 1400 tønder land – 2 mil i omkreds – og er en levning af det store vandbækken ( større sø eller fjord) –
Gaardboegaardene i Raabjerg Sogn – 4 i tallet – ligge 640 Alen øst for Søen. Søen har Afløb ved Knasborg Aa.” ( citat side 89)
Knasborg Å blev opgravet og uddybet og herefter halveredes søen. Nu er engene omkring søen så udtørrede, at man frygter for sandflugt ( s.89)
Afløbet til Vesterhavet sandede til for flere hundrede år siden.
Søens Bund bestaaer af Strandsand overalt mod Landsiderne i flere hundrede Alens Bredde, at regne fra dens i 1852 havte Bredder, hvorimod Bunden i Midten bestaaer af et tilsyneladende bundløst, vællingagtigt, fint Dynd.” ( side 91).
G. mener dog ikke, at en udtørring af søen er realistisk. Det er for dyrt. Han nævner som eksempel udtørringen af SjørringSø i Thy, som kostede 170.000 Rdlr.
Forsvundne skove:
G. er i sin research til sine topografiske optegnelser stødt på oplysninger om fortidsskove, især i Horns Herred og Vennebjerg Herred. Desuden har han søgt i godsarkiver rundt om og i tingbøger.
En af de ældste fyrreskove var på Læsø – saltudvindningen ødelagde skoven.
I Øvrigt skyldes skovenes ødelæggelse bebyggelser – græssende dyrehold ( navnlig geder ) og svin på olden.
Nogle forsvandt naturligt ved landets hævelse.
Man byggede for 3-400 år siden alle huse af træ – bulhuse – desuden ildebrændsel.
i 1554 bliver det forbudt at bygge bulhuse – men da er skaden sket. Forbuddet blev i øvrigt ikke overholdt, og i 1577 kommer der en lov om, at de, der byggede huse, skulle “mure mellem Stænger eller slaa med Ler.”
1. februar 1592 bliver magister Peder Høgh anklaget for at have “forhugget” en skov og derved at have bidraget til sandflugt.
De kongelige skove er fredede.
Der var i mange skove vilde stod af heste, som åd træernes knopper og unge skud.
Sidste halvdel af det 18. århundrede tager skovhugsten fart – store skove lægges øde.
Først i 1805 forbydes al græsning i skovene.
G. opremser og gennemgår alle de mange steder, hvor der tidligere var skov, men nu opdyrket jord eller hede.
St. Hans Aften i det nordlige Vendsyssel:
 

Billedet herover er taget i aftes ( 23 juni 2012) på stranden i Tråen. Så det er altså ikke fra Gaardboes tid.

G. mener, at St. Hansbålet er en levning af stedfundne offerbål i anledning af Balders Død ( s.105)
G. mener, at det er et spørgsmål om tid, før oplysningen får magt over overtroen og bålbrændingen vil da afskaffes.
Men folk følger endnu skikken med at lukke alle husets åbninger med porsekviste, så hekseriet ikke kan trænge ind, og bålene skal skræmme heksene.
Hellige kilder skulle kunne helbrede ekstra godt denne aften, så folk valfarter til dem St. Hans aften.
Hos katolikker fejres Johannes ( = Johannes Døberen) og ikke heksene.
Kulturhistoriske efterretninger fra det nordlige Vendsyssel.
G. mener, at sæderne har bedret sig betydeligt, og at fortidens råhed ( f.eks. fra hans egen barndom) er på retur.
Kulturtilstanden i det 17. årh:
G. indleder med at berette om et drab i Jerup i 1600 tallet.
Han skriver: “I hine Tider var jo Slagsmaal meget almindelige, og har Jerup By heller ikke det bedste Skudsmaal fra den Tid.”
Stærk øl er skyld i mange ulykker, men i Jerupsagen nævnes dog brændevin.
i 1700 tallets begyndelse bliver brændevin mere almindeligt brugt, men nydes på en ske og i meget små doser. I 1600 tallet er brændevin sjælden i Jylland.
G.’s tese er, at moraliteten var rå og ringe, men er blevet bedre, en udvikling, som han mener skyldes oplysningen, og som kun kan fortsætte –
Historiske efterretninger om Handelsforholdene i det nordlige Vendsyssel for 2 til 3 hundrede Aar siden.
I 1600 tallet bestod Faldstrand ( Frederikshavn) af 12 huse – hørte under Knivholt – 1770 var der 70 større og mindre huse – og 8 – 10 købmænd.
3 brigger – 1 galiot – 1 galease – 1 kreiert – 3 jagter
i 1600 tallet solgtes fisk til Lübeck, Rostock og Varberg – saltede kuller og torsk – De solgte også fisk ved Jyllands byer, f.eks. til Randers. Tør og saltet fisk.
1580 søgte Skagboerne at få nedlagt Aalbæk by, som netop da blev grundlagt. Skagen havde købstadsrettigheder, som de henførte til.
“I Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede vare der endnu flere velhavende Skudehandlere i Skagen, som drev Handel paa Norge, Lübeck og Kjøbenhavn.”
Smed Jens
En usædvanlig bonde. Gaardboe har selv kendt til denne bonde, og faktisk er der jo en sammenlignelighed mellem de to, for også G. var jo en bonde, der udmærkede sig i denne tid.
Født i Lodskovad i Raabjerg Sogn
Jens var uægte barn. Blev senere adopteret af faderen, fæster Christen Pedersen.
Præsten modarbejdede arbejdet med at lære almuens børn at læse og skrive. Drengen lærte sig selv at læse.

Omgangslærerne var enten gamle aftægtsmænd eller helt unge på 16-18 år. De kunne ikke selv ret meget.
Smed Jens skrev journal om bondens liv: “Journal eller Dagbog over adskilligt Arbejde i Bonde og Haandværkstanden. ( s. 123)
Var en dygtig landmand og læste meget om agerdyrkning, ligesom han også skrev om det.
Huset, som han arvede efter faderen blev flyttet 3 gange p.g. af sandflugt. ( s.124)
1793 fik han præmie for en savmølle, han opfandt.
Byggede i 1826 en hollandsk vindmølle + 3 savmøller.
Byggede også huse og både og støbte messingtøj – istandsatte havarerede skibe –
Drev også kattuntrykkeri: farvede og trykkede en mængde tørklæder, forklæder og kjoler til egnens koner.
1802 oprettede han et skolebibliotek.
Om brændevin skriver Jens i sin dagbog: “Reglen er: Den flittige behøver ei Brændelin, den Dovne fortjener den ei, den Syge taaler den ei.”
Svenskerne som Fjender i Vendsyssel i 1657-58
Under den overskrift har G. samlet materiale til belysning af svenskekrigenes hærgen i det nordlige, man kan orientere sig om stoffet i bogen fra side 130 – 153.
Julefesten på Landet i det nordlige Vensyssel for 50 Aar siden.
Travlhed. Skrædderpigerne arbejdede dag og nat med at færdiggøre stadstøjet: 12 øre for en kjole og 12 øre for et par bukser ( s.153)
“De gamle, lange Stuer i de lave, smalle “Rollinger” af hvilke de fleste nu ere afløste af større og for det meste grundmurede Huse, bestode udelukkende af Fjællevægge, som skulle vaskes ( toes aa) til Julen. Ogsaa Loftet blev vasket. Det var sort fra Tranlamperne “Kolrøg”.
Ugen før jul gik de fattige omkring og bad om “lidt te juel” –
Juleaftensdag blev man tidligt færdig, og “man vaskede og pyntede og kæmmede sig og spiste Mellemmad kl.4 – 5 – bordet pyntedes med en hvid Dug, og et med Papir + Silkebaand smykket Julelys blev tændt midt paa Bordet ( s.154)
Herefter blev der spillet kort om pebernødder …
Husfaderen sag “overæi aa Skyven” – han læste bordbønner – Nu opremser G. en lang række lege/spil med pebernødder
Pebernødderne var lavet af bygmel, mjød eller sirup og peber og allehånde
Efter julefrokosten  =”Melder” fik alle samme antal p.nødder uddelt af moderen
mellem 8 – 9 serveredes “Natteri” ( = aftensmad) -fisk m. sennep, grød, stuvede kål og flæsk + snaps og mjød. Grøden var af byggryn – kun de velhavende fik risengrød.
vafler og æbleskiver til dessert
der blev sunget julesalmer – gerne fra Kingos Salmebog
Tidligt julemorgen blev der fodret – man spiste – pyntede sig og gjorde offerpengene parate til degn og præst og kørte så til kirke. Man bar kisteklæderne den dag. Efter hjemkomst skiftedes til søndagsklæder, og kisteklæderne blev igen lagt i kisten. Så spiste man levninger. Og gjorde julebesøg hos naboer.
2. juledag tidligt op – andagt – salmesang. Til frokost spiste man “St. Steffensost” – en sødmælksost. Søsterkage og varmt øl med sirup.
For de unge blev der holdt “Legestue” – der dansedes hele natten.
“I Begyndelsen af dette Aarhundrede droge flere fattige Folk – undertiden Mand og Kone – omkring umiddelbart efter Helligtrekongers Dag med en saakaldet Morgenstjerne, sammensat af brogede og lidt forgyldte Papirstrimler. Under Afsyngelsen af 2 – 3 Salmer blev Stjernen, som var anbragt på et Træstativ, langsomt drejet rundt. Hos Smaafolk, som gjerne hørte og saae denne Andagt, kom disse vandrende Sangere ind i Stuen og bleve, som det hed, “skænkede og bænkede”, hvorimod de paa de større Gaarde sang ved Døren, og fik saa et Par Skilling ( s.159)
Det næste kapitel i bogen har jeg behandlet under Hjemstavnsroman nr.48 – fra den oprindelige artikel i det historiske skrift, hvori den ligesom de øvrige artikler oprindelig udkom.
Fra Livet mellem Klitterne og ved Stranden i gamle Dage.
I denne lille artikel fortæller Gaarboe om en gammel fisker Søren Hop og bruger ham som typisk for typerne før i tiden ( fra slutningen af 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet ) – han beskriver detaljeret Søren Hops bolig, der også er karakteristisk for tidens fiskerhjem: to stuer – i det første “Stegers” var både arnested og lokum: en krog til aske og fiskeaffald og tissested og i dårligt vejr også til almindelig besørgelse –  der må have lugtet ganske stramt i den slags hjem. I den anden stue er opholdssted dvs. også tørrested for fiskegarn og desuden sovested i det såkaldte “udskud” – her var sengen, der også var bolig for mus og nu og da for en ilder – den var Søren godt tilfreds med, for den holdt musene nede. I den ene ende af sengen boede Sørens høns, så det var umuligt at holde sengen ren. Lagner var der ingen af, og lærredsbetrækket havde for længst mistet alle farver og var desuden stivt af tran og smuds.  Stuens vægge var sorte af sod og sort støv ( kohlrøg) fra tranlampen. Også det var Søren glad for, for det konserverede træværket, så det ikke rådnede.
Der var et bord i stuen, hvorover brødet hang ( så kunne musene ikke spise det).
Søren hørte til den gamle garvede fiskertype, som var stærk og kunne holde til hvad som helst – når han var ved østkysten og fiske ål, men ikke fik en god fangst, tog han garnene på nakken og gik til vestkysten og fortsatte med at fiske indtil der var en ordentlig fangst af ål.

39 – Oversigt over indlæg om Skagen

Oversigt over indlæg om Skagen fra august 2011 til 11. januar 2012 –
Alle indlæg kan findes under kategorien hjemstavnsroman
1. Skagen i Tankerne
2. Olavius:      Beskrivelse over Skagen Kiøbstad og Sogn 1787
3. Olavius 2:   Beskrivelse … fortsat …
4. Klitgaard:   Skagen Bys Historie indtil 1870
5. Klitgaard 2:  Skagen … fortsat …
6. Sandflugten
7. Nogle billeder fra Tranestederne
8. Et par bøger om Skagen: Tønnesen: ”gamle Skagensfiskere fortæller – Poul Carit
Andersen: Skagen i Fortid og Nutid
9. Jens Lønstrup og Ingrid Nielsen: Skagen Tilsandede Kirke
10. Når det blæser til kuling i Tranestederne: nogle fotos
11. Anekdote 1 –  Magnus Hesselholt og Poul Reumert
12. Poul Hammerich og Arne L. Hansen: Havet – Grenen – Skagen
13. Liste over litteratur om Skagen – fra Hans Nielsens Skagenbibliografi
14. Anekdote 2 – Magnus Hesselholt fortæller erindringer i et interview i en avis
15. Huse i Skagen – Højen og Vesterby
16. Anekdote 3 – kaffe med familien på Kokholms Hotel
17. Henrik Pontoppidan – En Fiskerrede ( novelle)
18. Jens Tønnesen: Den forsvundne Skagen fortæller
19. En Strandingsberetning – Illustreret Tidende 1863
20. Thagaard: Blade af Skagens Historie
21. Oktoberbilleder fra Tranesteder – fotos
22. Anekdote 4 – Lars Hesselholt fortæller
23. To romaner og en erindringsbog:  Hanne Marie Svendsen: Guldkuglen – Bech Nygaard: Livets Dræt og Dødens – Bent Haller: Så mange rum
24.  H. C. Andersen: Skagen
25. Et hus i Hulsig – om den gamle Brugs
26. Rifbjerg og Kandestederne
26A. Aase Hansen: Alt for kort er duggens tid
27. Tilføjelser til Et hus i Hulsig
28. Gården Hesselholt
29. Harry Søiberg: Historier fra Skagen – Bent Haller:
Skagensbillede
30. Mere om Hesselholt
31. Johannes Jørgensen om Skagen
32. Rifbjerg og Wivel om Skagen
33. Flere digtere om Skagen: Steen St. Blicher – H. C. Andersen – A. M. Goldschmidt – Holger Drachmann – Johannes V. Jensen – Georg Brandes – Anna Ancher – Martha Johansen – Henrik Pontoppidan – Hans Kirk – Klaus Rifbjerg
34. Ole Wivel og Henrik Venzel – digte og en roman
35. Ole Stjernø – en lokal digter?
36. Et par trivielle værker: F. Wermuth: Familien fra Aalbæk – Reerslev: Præsten i Ødemarken – Friis: Strandingskommissæren i Skagen.
37. Karsten Lund: Den amerikanske Sømand – Viggo Stuckenberg – Valravnen
38. A. M. Goldschmidt: SKAGEN  ( 1865)
39. Oversigt over indlæg fra august 2011 – 12. januar 2012
 

28 – Gården Hesselholt

Her er nu det første indlæg om den gård, der muligvis kommer til at spille en hovedrolle i romanen – den meget omtalte slægtsroman – eller hjemstavnsroman. Endnu ved jeg ikke så meget om den bog, for det drejer sig i en rum tid endnu om at samle stof. En meget varieret og spændende Skagenlitteratur ligger stadig og venter på at blive læst.
Men her er omtrent, hvad jeg indtil nu har fundet om gården Hesselholt:
( Skagens hjemmeside har følgende om vejnavnet: “En vej i Hulsig hedder: Hesselholtsvej efter gården Hesselholt, beliggende nord for Hulsig Kirke. Nævnes i Viborg Landtings Skøde- og Pantebog den 12.januar1637 som Hæßelholdt. Forleddet er trænavnet “hessel” (hæjsel) og efterleddet navneordet “holt” i betydningen “lille skov”. “Hesselholt” fortæller således om egnens fordums skove.”
Herunder et uddrag fra A.Peter Gaardboes: Historisk topografisk Beskrivelse af Skagen Landsogn:
(Citat fra side 314): I Skagen Sogn findes fortiden ( 1874 ) følgende 15 Steder:
1. Heiselholt. Var 1684 Tjener (= fæstere )  til Fedder Hansen Høyer i Skagen og havde 7 Skpr. 1 Fdkr. Hartkorn. Er nu (=1874) det eneste Sted i Sognet, som har over 1 Td. Hartkorn, nemlig 9 Skpr. 2 Fdkr., 1/2 Alb. Navnet tyder paa Skov, og endnu findes paa Eiendommen, et lille Egekrat som nu er det nordligste af de flere Partier af Egekrat paa en høi Rimme sønden for Stedet Rød i Raabjerg Sogn og træffes igjen ved Jennet, Gaardboe, Heden og Lodskovad i samme Sogn. Om dette kun er en Følge af, at Høideryggen, som først er kommen oven Vande, ved sin Ælde har kunnet frembyde de Betingelser, Egeskovens Fremkomst fordrer, eller at Leret her ligger høiere, kunde maaske afgjøres ved en geologisk Undersøgelse. Heiselholt har tidligere staaet længere mod N. V., omtrent lige Øst for Klarup, og det var af Frygt for Sandflugten, at det i 1810 blev flyttet saa langt som muligt mod S. O. næsten til Raabjerg Sogneskjel. Aar 1637 skjødede Dorthe Friis, sal. Mogens Godskes til Lidemark, til Fru Sophie Brahe til Odden noget Gods i Skagens sogn, nemlig Heiselholt, som skyldte 2 Tdr. saltede Kuller (): 3 Tdr. Hartkorn), og Skaffuelsager som er øde og et øde Bol ( Geheimearkivet). Navnet Skaffuelssager kendes ikke mere. ( citat slut).
De andre steder i Skagen Landsogn ( gårde), der nævnes er:
Lundholm = 4 Steder /  Klarup = 3 Steder ( Klaa-Rumpe) /   Hulsig = 2 Steder  / Karred = 5 Steder.
Der har altså på den tid ligget 15 gårde i Skagen Landsogn.
Om Hulsig står der i Traps Danmark fra 1924 følgende på side 87: ( citat) I Sognet Byen Hulsig (1688 Hulsig) med Filialkirke, Sparekasse, Fællesmejeri (opr. 1896), Brugsforening, Kbmdshandel, Skagen Markul-og Martørvsfabrik, Jærnbanestation og Posteks. Samling af Gårde og Huse: Tranestederne, Kaared ( Kared; 1638 Kaaredtz buncher), Klarup, Lunholm (1394 Lwnholm, 1401 Lughneholm), Gården Hesselholt (1688 Heselholt), den største Gård i Distriktet. Redningsstation ved Spirebakken.
Befolkningstal i Skagen landdistrikt efter Trap: 1921: 118 –   1801: 68 –   1901: 118. Boende i 28 gaarde og Huse. Det saml. Hartkorn (1905) 16 Td. – 5 Gaarde med 6 og 33 Huse 10 Td. Hartkorn samt 9 Jordløse Huse. …. Kreaturhold: (1922) 29 Heste, 137 Stk. Hornkvæg ( heraf 100 Køer), 1 Ged, 228 Faar, 55 Svin ( 1914 = 77).
 
Det ældste billede jeg har fundet af gården Hesselholt vises her:

Billedet er fra ca.1918 – det kan ikke være yngre, for min farfar står i billedets forgrund, og han døde i 1919. De fire ryttere er sandsynligvis sønnerne, fra højre: Lars ( ved hestens hoved) , Otto, Magnus og Karl.
På den her tid er det farfar, der driver gården, og han var ret virksom i det lille samfund: sygekassebestyrer, strandfoged, sparekassedirektør. Da han dør er sønnerne 18 ( Magnus) 20 ( Karl) 22 ( Otto ) 24 ( Lars ). Lars var så uheldig at miste et øje ved en ulykke og kunne derfor ikke arve gården, han kom på seminarium og var sikkert allerede lærer på det tidspunkt. Otto skulle arve gården. Til Karl havde farfar ladet bygge en gård – den der senere købtes af Husth. Karl blev syg og indlagt på Risskov Sindssygehus, hvor han levede indtil 1957. Far ( Magnus ) overtog gården og drev den i nogle år. De fires ungdom vender jeg tilbage til.
Nu gælder det Hesselholt, og det næste billede er et maleri, som jeg faktisk ikke kender alderen på, men det hang i hele min barndom i hjemmet i Strandby. Jeg regner med, at det er malet i 30’erne:

Sådan husker jeg gården fra min barndom. Der er bygget værelser til, kan man se, og det skete før krigen.

Billedet her er fra Skagen Avis. Under billedet står der: “Stuehuset paa gaarden Hesselholt i Hulsig er et af de huse, som Foreningen til bygnings- og landskabskultur ønsker bevaret.”
Billedet er fra før retskrivningsændringen, idet alle å’er skrives med dobbelt a.
Foreningen har ikke haft særlig meget indflydelse på den smukke gårds skæbne, for den blev for nogle år siden blev nedrevet, udlængerne bevaredes dog og er i dag galleri. Brugskunst og udstillinger. Men stuehuset er altså borte.
Her kommer et kig på det, man kan se i dag.

Nu er der som sagt ikke sten på sten tilbage fra det gamle stuehus – og de sten var ellers historiske: onkel Lars har fortalt, at mange af dem stammer fra den gamle Skagenkirke, før den blev til Den tilsandede Kirke. Altså sten fra Laurentii Kirke. Nu er de væk.
Men her kommer et billede som Ole ( min mand ) – har taget en vinterdag i midttresserne:

Det er onkel Otto og undertegnede, der står og pynter foran den gamle gård. Ved Rollingens front, ville farfar Janus have sagt.
Far stikker lige hovedet en smule frem, men meget ser man ikke af ham. I baggrunden den gamle Zephyr ( som dengang var den nye Zephyr).

Intermezzo

Hvornår er det nu, du lader juleskræmslerne fare over skærmen?
Undskyld, hvad?
Juleskræmslerne!!!??? fare hen … over skærmen.
Det hedder det ikke!
Nå, jeg troede ellers, du plagierede Johan Ludvig Heiberg.
Det gør jeg også . . . måske … lidt … men …
Ja, ikke?
Jo, men det, han skrev hed: Juleskjæmt og Nytaarsløjer –
Det ved jeg da godt, jeg skal ikke have alting ind med skeer. Er jeg måske ikke din læser?
Det håber jeg da.
Apropos skeer … så … altså juleskeer … ? Har du så …?
Nu holder du!!!! kæft altså!!! desuden skal du ikke begynde at snakke indforstået snak!!! Jeg har også andre læsere!
Mon?
Ja.
Opblæste nar!
Nu skifter vi emne! !!!!!
Jamen, har du fundet …?
Desuden er der ikke tale om juleskeer! Det er ikke en juleske, jeg er ved at skrive, men en juleske ( j u l æ s k e ) ligesom burleske … du skal da virkelig have alting ind med skeer.
Men hvornår …??
Den første december, dit fjols!
Behandler du alle dine læsere på den måde? Så kan jeg godt forstå, at du kan tælle dem på en lillefinger. ha ha ha ha …
Desuden har jeg ikke tid til pjat.
Nå, det var da noget nyt!
Ja, nemlig.
Hvad laver du så?
Alvorlige ting.  Jeg er ved at skrive min slægtshistorie.
Uha … det lyder fornemt..
Og det kunne jo gå hen og blive din også.
Så skulle vi da være i familie – bevar mig vel!
Et eller andet sted er vi det nok.
Åh ja, selvfølgelig: Adam og Eva var de første mennesker, og vi nedstammer fra dem. Men sådan direkte i familie – det håber jeg godt nok ikke.
Nå, ja … dig om det. Du fanges muligvis alligevel i familienettet. Det vil tiden vise. Lige nu arbejder jeg.
Med hvad?
Ja, nu vi er ved romantikken. Guldhornene, du ved.
Guldhornene – det lyder mere end fornemt.
Ja, ikke sandt? Oehlenschlæger skrev: “De higer og søger/ i gamle bøger” og jeg gør det samme: “Jeg leder og roder/ i gamle kommoder.” Og ved du hvad? I går fik jeg fangst. Og i mit næste indlæg får du indsigt.
I hvad?
I fangsten. Og så vil du måske alligevel gerne være i familie med mig, for ved du hvad, nu gælder det den gamle slægtgårds historie – og så hænger du nok på – for i de gamle kommoder fandt jeg et billede fra fortiden. Den nære fortid ganske vist. Men det er altså også længe siden.
Det glæder mig.
Det hedder: jeg glæder mig.
Hø hø ha ha ha hø hø hø ….

27 – Tilføjelse til et hus i Hulsig

 
Her ser vi den unge og den gamle Trine. Jeg kendte hende som den meget magre og stille moster Trine.
I et tidligere indlæg flagrede jeg lidt forvirret rundt i min mors familie. Fandt dog til slut det rigtige billede af mormor – ungdomsbilledet. Det var lidt svært, også fordi vi ikke har kendt hende. Og jeg viste et billede af hendes søster, som jeg endte med at bestemme som min moster Trine ( mors moster jo ) Nu fandt jeg så et billede af denne moster som gammel, og se, sådan husker jeg hende. Det var den moster, jeg tilbragte en lang varm og solfuld ferie hos på den gamle gård i Ørum og sammen med min fætter Holger, som jo så ikke helt er min fætter, men min mors mosters barnebarn. Jeg vil nu vise de to billeder, så håber jeg, at jeg skyder rigtigt denne gang.
 

13 – Liste over litteratur om Skagen

 
Den nedenfor nævnte litteratur vil blive min “landevej” i den kommende tid. Her vil jeg ufortrødent trave et langt stykke – en ørkenvandring ind i mellem, det ved jeg, men der er dog en vej gennem den ørken ( og “jeg har flikket de gamle sko”). Alle tekster skal læses.
Og jeg vil som hidtil efter hver læsning skrive et lille indlæg med notater og som regel også en opsummering af indholdet og i de fleste tilfælde en vurdering af bogen/artiklen. Materialet kan så måske blive til nytte for andre end mig – der er fri adgang. Også til evt. billeder, dog vil jeg i sidstnævnte tilfælde forlange, at fotografens navn ( som regel mit) nævnes, i al fald hvis det drejer sig om en publikation af en art.
Titlerne på boglisten er valgt ud fra Hans Nielsens bibliografi: ”Litteratur om Skagen – et udvalg” fra 1995. Det siger sig selv, at der er skrevet meget litteratur om Skagen siden da, men jeg vil i første omgang anvende dette materiale og senere supplere op.
Når arbejdet med disse tekster er færdig, vil jeg gå over til egl. arkivarbejde. Fortidsminderne i Skagen skulle eje et pænt arkiv, og Vendelboarkivet i Hjørring vil jeg også besøge. Desuden vil jeg undersøge mulighederne for at at gennemløbe diverse årgange af Vendsyssels Tidende fra perioden 1874 – 1920 og Skagen Avis fra 1913-1920.
Jeg regner med at arbejdet med at finde og redigere stoffet vil komme til at vare ca. et år, måske to, og hvis helbredet tillader det, vil jeg derefter skrive romanen, som jeg stadig forestiller mig som en slags hjemstavnsroman om folkene i Hulsig og omegn gennem en periode på ca. 100 år – fra 1820 – 1920, men med tilbageblik på tiden før og muligvis med en afstikker op i 1920’erne, 1930’erne. Ingen mennesker fra den tid lever i dag, men det gør deres børn og børnebørn, og jeg har ikke tænkt at gøre nulevende mennesker til romanpersoner.
Men det bestemmer jeg nu ikke helt selv. Der kan ske så meget for en forfatter, og jeg har mere end en gang oplevet, at stoffet greb mig i den grad, at jeg måtte gå veje, jeg ikke havde forestillet mig. Husk på, at jeg ofte før har skrevet om personer fra “det virkelige liv” – og det har ikke altid var kvalløst for mig. Det er et spørgsmål om etik, synes jeg, og jeg hører ikke til de forfattere, der blæser på alt andet end det æstetiske fænomen: at kunne skabe et fænomenalt kunstværk.
 
Skønlitteratur
Andersen, H. C. :Skagen og En historie fra Klitterne (Haase, 1967)
Bech Nygaard : Livets Dræt og Dødens (Westermann 1943)
Bønnelycke, Emil: Skagen ( I: Vesterhav – København 1963 – digt)
Friis, J.J.F: Strandingskommissæren i Skagen: et Tidsbillede ( Jørgensens Forlag 1874)
Haller, Bent: Digterpjalten  (Vindrose 1991 )
Haller, Bent: Skagensbillede ( Borgen 1985)
Haller, Bent: Så mange rum: en fortælling. ( Vindrose 1988) – barndomserindringer
Hansen, Aase: Alt for kort er duggens tid. ( Gyldendal 1954)
Houkjær, Christian: Ved tredje stormvarsel ( Frimodt 1968)
Jørgensen, Johannes: Fra Vesus til Skagen ( Gyldendal 1909)
Kaalø, Sten: Lys og mørke ( Vindrose 1987)
Kaalø, Sten: Og silden sover med hovedet nedad. ( Skagen Fiskerestaurant 1986)
Kaalø, Sten: Omstændigheder. ( Gyldendal 1984)
Krogh, Christian: Falken – (I Dissonantser, København 1906)
Pontoppidan, Henrik: En Fiskerrede –( I: Landsbybilleder, København 1883)
Rasmussen, Christian: Sølvapostlene: En strandingshistorie ( Dafolo, 1982)
Reerslev, Svend Aage: Præsten i ødemarken: fortællinger fra et vestjydsk sogn ( Frimodt 1942)
Reerslev, Svend Aage: Søen ( Branner og Korch, 1958)
Rifbjerg, Klaus: Kandestedersuiten: et digt ( Gyldendal 1994)
Rifbjerg, Klaus: Poulsen privat. ( I: Sommer, København 1974) novelle
Stjernø Ole: Raabjerg Mile: en digtcyklus ( Gyldendal 1923)
Svendsen, Hanne Marie: Guldkuglen: fortælling om en ø. ( Lindhardt og Ringhos 1986)
Søiberg, Harry: Historier fra Skagen ( Hamlet 1979).
Wermuth, C.A.: Familien fra Aalbæk ( Schou 1883)
Wivel, Ole: Til de fattige præster: digte fra Skagen ( Centrum 1985)
Faglitteratur:
Klitgaard, C: Toldere på Skagen – (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1925-1927, 4. rk. Bd. 5, side 42- 92)
Hancke, N.: En kriminalhistorie fra Skagen fra begyndelsen af 17de årh.: Palle Friis’ og Kristens Skrædders mord på Peder Blosser og hustru. – ( Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1866-1867, 1. rk., bd. 1., side 151 – 157).
Klitgaard, C.: en drabssag, en kærlighedshistorie med båreprøve og genfærd. ( Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1922-1924, 4. rk., bd.4, side 294-299 –
Klitggard, C. Vendsyssels ting og tingsteder.  ( Vendsysselske Årbøger 1921-1922, side 280-281)
Secher, V.A. Mordet på Peder Blusser og hustru i Skagen 1615 – ( Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1900, 3. rk. Bd. 2, side 520-524 )
Gaardbo, A.P.: Om overtro før og nu i det nordlige Vendsyssel. ( Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1886-1888, 2. rk., bd. 1, side 46 – 60)
Johansen, Jens: Skrøner fra Skagen. ( Vallensbæk Strand: IHM, 1991 – 13 blade).
Klitgaard, C.: Hexen i Jerup. Troldkarlen i aalbæk. ( Vendsyssels Årbøger, 1915, side 75-90)
Klitgaard, C: En troldkonesag fra Skagen. ( Vendsysselske Årbøger, 1949-1950, side 353-361 )
Kæmperne på Skagen. I: Danske Folkesagn ved Lauritz Bødker. (København, 1958)
Sandfærdige Historier/ samlet af Birger Nordmann i. Skagen (Silver Star Reklame, 1988-1994 – 3 bind,  Folkevid.)
Tønnesen, Jens: Gamle Skagensminder: om overtro og skikke i forbindelse hermed. – ( Vendsysselske Årbøger, 1935-1936, side 276-280

Friis, J.J.F. Lønborg: Vendsyssels nationaldragter. – Vendsysselske Årbøger, 1968, side 85-89

Gaardbo, A.P.: et bondebryllup i Raabjerg Sogn for 30 år siden. ( Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1867 – side 305-317.
Gaardbo, A.P.: Julefesten på landet i det nordlige Vendsyssel for 50 år siden.. ( Samlinger til Jydsk
Historie og Topografi, 1884 -1885, 1. rk., bd. 10, side 75-84.
Gaardbo, A.P.: St. Hans aften I det nordlige Vendsyssel. (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1878-1879, 1. rk.bd. 7, side 1-7.)
Kammer, Laura: Nu ligger han på strå/ ved Arne Larsen. (Vendsyssel Årbog, 1992, side 113-118.)

Kristensen, Albert: Barn i Gl. Gaardbo. ( Vendsyssel Årbog, 1991, side 117-124.)
Chrsitensen, Chr.: Tilstanden i Vendsyssel ved år 1735 – ( Vendsysselske Årbøger, 1915, side 123-128.

Andersen, Knud: Sluppet løs en efterårsdag i 1922 – I : Vesterud  (København, 1973, side 72-80)
I begyndelsen var lyset: en bog om Kandestederne ( Gyldendal 1990)
Nicolaisen, Hanne: Kandestederne. (Vendsyssel Årbog, 1991, side 125-136 )
Gaardbo, A.P.: Historisk-topografisk beskrivelse af Raabjerg Sogn. (Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1870-1871, 1. rk., bd. 3, side 31-124.)
Gaardbo, A.P.: Fortidsminder fra Vendsyssel: Historisk-topografiske og kulturhistoriske brudstykker ( Jydsk Forlags Forretning, 1893.)
Houkjær, Christian: Fra klitplantagernes og sandmilernes landsdel. ( Skovbrugstidende, 1966, nr.5, side 45-47.)
Houkjær, Christian. Skitser fra det nordlige Vendsyssel: sandflugten formede landsdelen og prægede dens befolkning. ( Vendsyssel Årbog 1989, side 87-104.)
Andersen H.C. Skagen – I: Folkekalender for Danmark, 1860, side 46-58).
Andersen H.C.: Skagen – I: Husvennen, 1889, nr. 25, side 194-195
Andersen, Poul Carit: Skagen i fortid og nutid – Carit Andersens Forlag 1980
Bindslev, Sven Hauge: Der skete meget og store ting i 20-ernes og 30-ernes Skagen. ( Barn af Vendsyssel, 1987 VI, side 45-52 ).
Blicher, Steen Steensen: Vestlig profil af den cimbriske halvøe fra Hamborg til Skagen. ( C. Steens Forlag 1839, ny udgave 1969).
Both, L.: Skagen – I: Danmark: en topografisk beskrivelse (København 1972, side 18-21.)
Brandes Georg:: Skagen. I: Fugleperspektiv, København 1913, side 155-157.)
Bruun, Camillo: Fra Vendsyssel: rejseindtryk og optegnelser. (København: Jacob Lund. 1866.)
Bruun Camillo: Hvad marehalmen fortalte. (Thorst, 1877)
Christensen, Erling S.;: Natur og mennesker på Skagens Odde. (Sindal: Bakkelund, 1987)
Christensen, P.: Pastor Friis’ optegnelser. ( Vendsysselske Årbøger, 1950, side 249-316.)
Drachmann, Holger: Fra Skagen – (Illustreret Tidende, 1873, nr. 737, side 46-48)
Drachmann, Holger: Skagen. ( I: Danmark i skildringer og billeder, København 1887, side 1-22
Drachmann, Holger : Skagen. ( Dansk Touristforenings Årsskrift, 1897, side 104-109)
Eskildsen, Hakon: Gamle huse i Skagen – Vendsyssel Årbog, 1983, side 23-30 )
Det gamle Skagen. Danmark: illustreret almanak, 1928, (side 68-73)
Goldschmidt, M: Skagen – Illustreret Tidende, 1865, side 84-86)
Hagemann, Johannes:: Skagen. ( Nyt nordisk Forlag, 1967.)
Hansen Larsen, Chr.: Skagen. – Hagerup, 1922 )
Hansen Larsen, Chr.: Skagen og Skagensfiskerne for en menneskealder siden. ( Dansk Tidsskrift, 1905) side 539-554).
Holberg, Ludvig: Skagen. ( I: Baron Ludvig Holbergs Geographie, 1777, side 413-414)
Holst, Lars: Hvad skjuler sandet ved Skagen? – ( Vendsyssel Nu og Da, 1986, side16-19)
I skarpt lys: digternes Skagen fra Blicher til Rifbjerg ved Ole Wivel. ( Stokholm, 1990)
Klitgaard, C.: en rejse i Vendsyssel 1763 – ( Vendsysselske Årbøger, 1925-1926, side 304-317).
Larsen, Thomas: Skagen. ( Vendsysselske Årbøger, 1927, side 146-160)
Nielsen, N.M.: Fra Aalbæk til Skagen – ( Søndagsbladet, 1901, side 163-165)
Olavius, Olaus: Oeconomisk-physisk beskrivelse over Schagens kiøbstæd og sogn. ( Thiele 1787 – fotografisk optryk København 1975).
Petersen, K. Fra Skagen. ( Udvalgt Folkelæsning, 1882, side 70-72.
Pontoppidan, Erik: Skagen. ( I: det danske atlas, 1769, bind 5, side 211-233.)
Pontoppidan Henrik: Havet og Klitten. ( Illustreret Tidende, 1889, nr.40, siden 484-486)
Secher: Alex: Æ haw – ( København – Bogvennerne 1963)
Skagen og Digterne/tekstudvalg: Frederik Dessau. ( Hamlet 1980)
Skawbojul 1976. aalbæk : ( Bjarne Steen 1976)
Thagaard, Chr.: Bag hjemstavnens klitter: skildringer fra dagliglivet. ( Skagen Bogtrykkeri 1969)Thagaard, Chr.: Blade af Skagens historie. ( Skagen bogtrykkeri 1967)

Tønnesen, Jens: Gamle skagensfiskere fortæller. ( Einer Nielsens Boghandel, 1934)

Gaardbo, A.P.: Historisk topografisk beskrivelse af Skagens Landsogn – ( Samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1874-1875, 1. rk. Bd. 5, side 308-324.
Klitgaard, C.: sandflugten i Vendsyssel. ( Vendsysselske Årbøger, 1941-1942, side 1-46).
Lykke Andersen, Holger: Undergrunden ved Skagen – ( Varv, 1992, nr.2, side 46-51 )
Etlar Carit: Skagen Strand – ( Illustreret Tidende, 1870, nr. 955, side 32,34.)
Fabricius, Chr. Vilh.: Redningsstationernes historie: Skagen og Gl. Skagen – (Tidsskrift for Redningsvæsen 1938, nr. 4, side 35-36, 38).
Mylius-Erichsen, L. Skagensfiskere før og nu ( Strandingshistorier, 1901)
Huse i Skagen ved Bodil Heegaard, Jesper Knudsen , Bente Lange os. ( Fredningsstyrelsen 1981-1982).
Albøge, Gordon: den yderste pynt af Jylland: et navnehistorisk rids. ( Vendsyssels Årbog, 1990, side 85.96).
Espegaard Arne: Vendsysselsk ordbog: ordbog over målet i de vendsysselske herreder samt Øster Hanherred. ( Vendsyssel Tidense 1972-1986 – 5 bind).
Christensen P: Da tyskerne og østrigerne var her i 1864. ( Vendsysselske Årbøger 1945-1946, side 217)
Fellow, Otto: Preussernes ridt til Skagen. ( Nutiden i Billeder og Text, 1878, nr.119.
Gaardbo, A.P.: Svenskerne som fjender i Vendsyssel i 1657-58 ( samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1882-1883, 1. rk., bd. 9, side 136-166)
Jensen, Thyra: Luft under vingerne. ( I: fra gamle præstegårde, København 1930, 1, side 230.233
Gaarbo. A.P.: Smed Jens: en genial bondemand i det nordlige Vendsyssel. ( samlinger til Jydsk Historie og Topografi, 1880-1881, 1. rk. Bd.8, side 81-91———–
Svendsen, Hanne Marie: Ane Møller: lærerinden. ( I Heltehistorier Købnh. 1983 )
Houkjær, Christian: Optegnelser ved oldefars chatol: en slægtshistorie ( Odder: Christian Houkjær 1985).
Houkjær, Christian: Mellem to have. ( Fredericia: Frimodt, 1978)
Etatsråd Jørgen W. Larsen – Ugeskrift for Landmænd, 1921, side 285-386
Honnens de Lichtenberg, G.: Larssen fra 64: en gammel fyrskippers oplevelser til vands og til lands. (Marinehistorisk Selskab: Munksgaard 1964.)
Thagaard, Chr.: Den gamle fyrskibskaptajn – (Vendsyssel Årbog, 1962, side 187-193).
Lindhardt, Karsten: Dagbog fra en dansk slave. – Ude og Hjemme, 1978, nr. 45, side 44-45).
Poulsen, Magda: Fra min barndom i Raabjerg Sogn. ( Vendsyssel Årbog, 1985, side 105-114).
Poulsen, Magda: Ung pige i huset i 30’erne. ( Vendsyssel Årbog, 1989, side 15-20 ).
Private restriktioner hos Reumerts: hos skuespilleren Poul Reumert på Vagtbakken i Kandestederne. ( Billedbladet, 1941, nr.26, side 27-29).
Slægtsbog for efterkommere efter Neils Christian Hansen Ruth – ( Dansk Slægtsforskning, 1966)
Svendsen, Hanne Marie: Min oldemor: et fragment – ( HUG, 1982, nr.33, side 22-24).
Hesselå, Peder: Harry Søiberg – ( Den Nye Litteratur, 1929, nr.3-4, side 71-77).
Thagaard, Chr.: Krestine: skildring fra dagliglivet. ( Skagen 1975) omslagstitel: Krestine: den lange rejse.
Klitgaard, C.: Jens Tønnesen – ( Vendsysselske Årbøger, 1947-1948)
Andersen, C.C.: Døden ville ikke vide af mig! – en samtale med 80-årige fiskerenke, der fortæller minder fra det gamle Skagen. ( Illustreret Familiejournal, 1963, nr.36, side 24.
 

Billeder fra Tranestederne ved Skagen


Billedet her er taget ved Tranestederne, der ligger ca. 8 km syd fra Skagen på Østkysten –  mod vest ligger Kandestederne. I midten Hulsig, hvortil enkelte gårde, f.eks. Hesselholt blev flyttet efter en af de store sandstorme. Engang var her grønne enge. Det er vanskeligt at forestille sig idag.

På vej ind i landet fra Tranestederne mod Hulsig.

Et vue langs kysten mod Skagen. Her er stranden bred, ved højvande er der næsten ingen. Alligevel gik vejen fra Frederikshavn og til Skagen i 1800 tallet denne vej. Hestene trak vognene gennem sand og vand. Digteren Goldschmidt fortæller om sin tur til Skagen, at det var et mareridt at færdes på den måde, så det har langt fra altid været behageligt.