{"id":9997,"date":"2022-10-13T19:47:34","date_gmt":"2022-10-13T19:47:34","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9997"},"modified":"2022-10-13T19:47:34","modified_gmt":"2022-10-13T19:47:34","slug":"som-jeg-husker-1940erne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/10\/13\/som-jeg-husker-1940erne\/","title":{"rendered":"Som jeg husker – 40'erne (igen)"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

I det seneste indl\u00e6g om 40’erne skrev jeg, at jeg husker tiden som vild og sej. Jeg husker ogs\u00e5, at min onkel Svend ikke kaldte mig Marianne, men Marius. Og at jeg f\u00f8lte mig b\u00e5de stolt og lidt kr\u00e6nket over, at blive betragtet som en dreng. Jeg husker Pr\u00fcsseturene, hvor Pr\u00fcs, en af min fars venner, satte mig p\u00e5 sin store n\u00e6ve og med armen strakt dansede rundt i g\u00e5rden med det her barn p\u00e5 h\u00e5ndfladen. Et barn, der b\u00e5de var bange og voldsom stolt. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Pr\u00fcssetur – stadig et blebarn og sikkert bange, men jeg husker den dans som frydefuld alligevel. <\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Pr\u00fcs var en af mine bedste venner gennem hele barndommen. Jeg kom hos ham og Agnes i det store hus, men det var Pr\u00fcs, jeg snakkede med og legede med. Hans to s\u00f8nner var voksne. Hans kone husker jeg meget svagt. Og fandt hende kedelig. <\/p>\n\n\n\n

Da jeg gik i f\u00f8rste klasse – vist nok lige var begyndt skolen – kom Pr\u00fcs en dag og hentede mig i skoleg\u00e5rden. Han m\u00e5 have aftalt det med skolen og mine for\u00e6ldre, det ved jeg ingenting om, men han hentede mig i al fald i sin store lastbil. <\/p>\n\n\n\n

“Jeg har jo lovet dig en tur i lastbilen, og nu skal jeg til \u00c5lborg,” sagde han. Og jeg var lykkelig for den tur. Jeg sad ved siden af min ven i lastbilens f\u00f8rerhus, og vi snakkede og snakkede hele vejen, og da vi var p\u00e5 vej hjem, sagde Pr\u00fcs: “Nu vil jeg vise dig noget meget smukt.” Og vi standsede op et sted, jeg husker ikke mere hvor, og gik ind p\u00e5 en stor plads, hvor der l\u00e5 halvf\u00e6rdige gr\u00e5hvide figurer i jordforme. Figurer, der blev st\u00f8bt i cement og vist nok mest var bibelske, jeg husker i al fald en korsf\u00e6stet Jesus med et stort bl\u00f8dende sides\u00e5r. Ret barsk at vise et barn. Pastor Laier, som kunstnere hed, viste os rundt og fortalte om hver enkelt figur. Den lille pige var stor nok til at suge til sig af det gruelige, hun s\u00e5 og som hun fandt overjordisk smukt og meget, meget s\u00e6rt. Hun holdt allerede dengang af det s\u00e6re. Pr\u00fcs fortalte, at de “fine” kunstkendere udskammede kunstneren og kaldte ham “gal”, men at jeg skulle vide, at det var stor kunst. Oplevelsen h\u00f8rer til en af mine uds\u00f8gte barndomsminder. Tak Pr\u00fcs. <\/p>\n\n\n\n

Jeg husker ogs\u00e5, at jeg var med til dit og Agnes’ s\u00f8lvbryllup og at jeg kom til at gr\u00e6de, fordi jeg t\u00e6nkte, at nu var du s\u00e5 gammel, at du nok snart d\u00f8de. Du har vel v\u00e6ret sidst i 40’erne. Og du kom selv til at gr\u00e6de, da du holdt tale for Agnes. <\/p>\n\n\n\n

I dag sad jeg og bladede i gamle mapper. Og i en af dem l\u00e5 alle min mors sange. Hun var familiens sangskriver, og til en af min fars f\u00f8dselsdage skriver hun en sang, hvor hun lader hvert barn synge om sig selv. Melodien: den f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 dig …<\/p>\n\n\n\n

Hun slutter verset, hvor Anders synger til vores far, at han nok skal tale alvor med storken, s\u00e5 der kommer endnu en dreng i familien n\u00e6ste \u00e5r, for de var jo to mod tre (= mor Hanne og Annelise mod far og Anders. Jeg skulle alts\u00e5 have v\u00e6ret en s\u00f8n. Og verset lyder:<\/p>\n\n\n\n

“jeg m\u00e5tte dem jo skuffe\/ idet jeg mangled’ lidt\/ men da de s\u00e5 mig h\u00f8rte jeg\/ de begge sagde skidt\/ nu er hun kommet\/ hun er s\u00f8d\/ vi elsker hende straks\/ vi l\u00e6rer hende at bliv’ en dreng\/ og rigtig frisk og rask.<\/em><\/p>\n\n\n\n

og I kan tro\/ at jeg forstod\/ s\u00e5 lille som jeg var\/ jeg spekulered’ p\u00e5 hvordan\/ jeg skulle g\u00f8re dem glad\/ og l\u00e6rte snart at klatre op\/ i vejens st\u00f8rste tr\u00e6\/ og springe rundt p\u00e5 hyttefad’\/ og give drenge t\u00e6v.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det med at give drenge t\u00e6v er ikke noget, mor digter. Jeg t\u00e6vede engang en stor dreng. Jeg var vel 9 \u00e5r og lige begyndt p\u00e5 Freys private skole, gik i fjerde klasse. Vi legede i skoleg\u00e5rden, og jeg stod og kiggede p\u00e5, mens nogle sm\u00e5 piger sjippede, eller pr\u00f8vede p\u00e5 det, for en stor dreng fra Jerup – han hed S\u00f8ren – drillede dem, og det blev han ved med. Han var s\u00e5 stor. Og jeg stod og blev mere og mere arrig, og pludselig f\u00f3r jeg p\u00e5 ham med al den styrke, jeg havde i mig og v\u00e6ltede ham, s\u00e5 han faktisk kom lidt til skade. Jeg husker ogs\u00e5, at jeg blev kaldt ind p\u00e5 Freys kontor og bel\u00e6rt om, at jeg ikke m\u00e5tte sl\u00e5 de andre b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

Jeg havde v\u00e6ltet en b\u00f8lle, men jeg sagde vist ingenting til mit forsvar. M\u00e5ske har Hr. Frey klaget over mig til mine for\u00e6ldre. Det ville forklare det sidste vers i strofen.<\/p>\n\n\n\n

Et lille NB: Pastor Laier boede i Hjallerup og lavede sine figurer der i haven. Der findes nu et museum for hans kunst i hans hjemby. Hans kunstneriske periode var fra 1936-1966. Han har udstillet p\u00e5 charlottenborg i 1970 og p\u00e5 Louisiana i 1971-72. S\u00e5 han n\u00e5ede alts\u00e5 at blive anerkendt kunstner. Da vi bes\u00f8gte ham i 1950, var han mest kendt som “den gale pr\u00e6st”.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I det seneste indl\u00e6g om 40’erne skrev jeg, at jeg husker tiden som vild og sej. Jeg husker ogs\u00e5, at min onkel Svend ikke kaldte mig Marianne, men Marius. Og at jeg f\u00f8lte mig b\u00e5de stolt og lidt kr\u00e6nket over, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9997","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9997","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9997"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9997\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9997"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9997"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9997"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}