{"id":9971,"date":"2022-09-29T12:24:38","date_gmt":"2022-09-29T12:24:38","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9971"},"modified":"2022-09-29T12:24:38","modified_gmt":"2022-09-29T12:24:38","slug":"som-jeg-husker-1962-igen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/09\/29\/som-jeg-husker-1962-igen\/","title":{"rendered":"Som jeg husker 1962 (igen)"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Hvis du synes, at min blog er en smule (eller s\u00e6rdeles) rodet for tiden – ganske uden hoved og hale, s\u00e5 skulle du bare se ind i mit indre styresystem lige nu. Der ser det v\u00e6rre ud. Men det m\u00e5 v\u00e6re s\u00e5dan. Lige nu lader jeg blot billeder og ord komme dumpende i den r\u00e6kkef\u00f8lge, de melder sig, og det er ikke min skyld, at de er s\u00e5 rasende ligeglade med kronologi og andre kriterier for god orden. S\u00e5 f\u00f8lg med, hvis du lyster eller fald fra, hvis du synes, at karussellen l\u00f8ber l\u00f8bsk. Der er dog ikke tale vilde heste, vel? Ingen er i fare for ligefrem at falde af eller p\u00e5 anden m\u00e5de komme til skade. Og jeg lover, at de flagrende ender vil blive knyttet sammen til sidst.<\/p>\n\n\n\n

Eller lover jeg nu for meget?<\/p>\n\n\n\n

Dengang i 60\u2019erne<\/strong><\/p>\n\n\n\n

40\u2019erne \u2013 50\u2019erne \u2013 60\u2019erne \u2013 70\u2019erne \u2013 80\u2019erne \u2013\n90-erne 00\u2019erne 10\u2019erne \u2013 20\u2019erne <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 langt er jeg n\u00e5et i mit liv. S\u00e5 mange \u00e5rtier\nindtil nu. Jeg lever i den smule, der er tilbage. <\/p>\n\n\n\n

60\u2019erne t\u00f8r jeg vel skrive om, selv om det var turbulente \u00e5r, hvor jeg handlede ubesindigt, som man g\u00f8r i de unge \u00e5r. Sindighed h\u00f8rer alderdommen til.   <\/p>\n\n\n\n

\u00c5rtiet begyndte vel med, at jeg v\u00e5gnede. Tornerosetiden udl\u00f8b. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 tide, n\u00e5r man t\u00e6nker efter. Jeg havde sovet i S\u00c5 lang tid. Og s\u00e5 v\u00e5gnede jeg med t\u00f8mmerm\u00e6nd. Ikke at jeg var blevet drikf\u00e6ldig i de blege \u00e5r, som afsluttede \u00e5rtiet. Men fordi jeg havde mistet appetitten og alt for l\u00e6nge havde levet af ingenting. Og pludselig opdagede en sult. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske var det ikke helt s\u00e5dan, men det er den f\u00f8lelse, jeg f\u00e5r i dag, n\u00e5r 50\u2019erne toner frem i erindringsfeltet. Og jeg blev bleg og tynd i de \u00e5r. Men jeg skal ikke fort\u00e6lle om 50\u2019erne. Ikke endnu. Og m\u00e5ske springer jeg det \u00e5rti over. I erindringen lister jeg altid udenom.<\/p>\n\n\n\n

40\u2019erne elsker jeg at huske. En tid fuld af vildskab. Og k\u00e6rlighed. Og venskab. Men det var ogs\u00e5 i 40’erne, jeg f\u00f8rste gang oplevede d\u00f8den. Og svigtet. I barneh\u00f8jde og uden, at det efterlod andet end indsigt. Ogs\u00e5 et lille barn bliver hele tiden klogere. Nej, et lille barn er klogt. \u201dAlderdom er Visdom\u201d hedder et af mine foredrag. Jeg kunne have et andet p\u00e5 mit program. Et, der hed: \u201dBarndom er Klogskab.\u201d <\/p>\n\n\n\n

I den n\u00e6rmeste tid vil jeg cirkle om i 60\u2019erne: hvordan var det nu, min verden s\u00e5 ud i det \u00e5rti? Frankrigstiden har jeg v\u00e6ret inde p\u00e5. Men ikke vendepunktet. <\/p>\n\n\n\n

Og nu m\u00e5 jeg tale om Michel. Mit liv har v\u00e6ret velsignet med mennesker, som har givet mig af deres liv og som jeg skylder stor tak. Og alt for f\u00e5, som jeg fik givet det igen, som jeg skyldte. <\/p>\n\n\n\n

Michel svigtede jeg.<\/p>\n\n\n\n

Han kom dumpende ind i mit liv den dag, hvor livlysten (igen) havde f\u00e5et et kn\u00e6k. Et lille smertel\u00f8st et. Sikkert lignende s\u00e5 mange andre sm\u00e5voksnes. Jeg sad i Tuillerihaven og kr\u00f8b sammen p\u00e5 en b\u00e6nk. Surmulede m\u00e5ske ligefrem. Helt stille var der ikke i haven. M\u00e5ske var der nogle b\u00f8rn, som legede i n\u00e6rheden, m\u00e5ske skinnede solen. Inde i mig var der helt stille, som om alle organer, inklusive hjerte og vener var sat p\u00e5 stand by og alle sanser sk\u00e5ret fra. Gr\u00e5t og trist. Og ingen sol ville kunne t\u00f8 den is op, som havde lagt sige om mit hjerte. <\/p>\n\n\n\n

Nej, Stop!!! nu bliver jeg patetisk. <\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5dan her var det: Jeg havde forladt mit job som au-pair. Sagt op uden forklaring. <\/p>\n\n\n\n

“Jamen, er vi da ikke flinke mod dig?” <\/p>\n\n\n\n

“Jo.” <\/p>\n\n\n\n

“Jamen, hvorfor vil du s\u00e5 rejse? Lo\u00efc er glad for dig.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dJa. Men \u2026jeg rejser.” <\/p>\n\n\n\n

Og det gjorde jeg.<\/p>\n\n\n\n

Tog ind til min s\u00f8ster, som boede p\u00e5 Montparnasse. Hun blev ikke glad. <\/p>\n\n\n\n

\u201dHvad har du t\u00e6nkt dig?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet ved jeg ikke.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 find ud af det!!!\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dJo … jeg … jeg vil gerne v\u00e6re her.” <\/p>\n\n\n\n

\u201dHer!!!?\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, alts\u00e5 i Paris \u2026 g\u00e5 i skole … l\u00e6se \u2026 l\u00e6re\nnoget.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dJa, du har altid v\u00e6ret fork\u00e6let,\u201d sagde hun og mente det. \u201dVi andre har m\u00e5ttet klare os selv. Du har g\u00e5et p\u00e5 den dyreste kostskole og \u2026 er du klar over, hvad du har kostet vores far?\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201d\u00d8hh \u2026kostet?\u201d mumlede jeg. De tanker var aldrig faldet mig ind. At jeg skulle v\u00e6re en udgift.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 nu m\u00e5 du tage dig sammen og vise, at du er det\nv\u00e6rd.\u201d <\/p>\n\n\n\n

At jeg var det v\u00e6rd! Men hvad var jeg v\u00e6rd? Ingenting. Og det havde jeg vist bevist. I al fald i min s\u00f8sters \u00f8jne. Og nu sad jeg s\u00e5 her i den smukke Tuillerihave, hvis sk\u00f8nhed ikke sagde mig det mindste. Verden (HELE VERDEN) var trist og gr\u00e5 og ulidelig og meningsl\u00f8s. Og jeg var en fiasko.    <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 dukkede du op Michel. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Du er et af de venligste mennesker, jeg har m\u00f8dt. Du satte dig ved siden af mig p\u00e5 b\u00e6nken. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er det din skyld, at jeg senere kom til at tro p\u00e5 engle. Dem Herren sender os, n\u00e5r lyset g\u00e5r ud.<\/p>\n\n\n\n

Du er ked af det, sagde du. <\/p>\n\n\n\n

Jeg nikkede. <\/p>\n\n\n\n

Jeg kan faktisk ikke huske ret meget af samtalen. Men har ikke glemt, at du fortalte, at du for nylig var kommet hjem fra krigen i Algeriet, og at du hadede den krig og at du hadede De Gaulle og den franske nationalisme. <\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r jeg ogs\u00e5. Alts\u00e5 hader krigen og nationalismen. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 kiggede vi p\u00e5 hinanden, og jeg s\u00e5, at han var s\u00e5 p\u00e6n og rar, og alle parader faldt ,og jeg lyttede og lyttede. <\/p>\n\n\n\n

Og du snakkede. <\/p>\n\n\n\n

Er din far ogs\u00e5 arbejder? spurgte du p\u00e5 et tidspunkt, og jeg kan huske, at jeg undrede mig over lige det sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n\n\n\n

Nej, sagde jeg. Han er arbejdsgiver. (Patron) <\/p>\n\n\n\n

Du rynkede brynene og sagde, at du var kommunist. <\/p>\n\n\n\n

Kommunist? For f\u00f8rste gang m\u00f8dte jeg en n\u00e6sten j\u00e6vnaldrende, som var kommunist.<\/p>\n\n\n\n

Din far var arbejdsmand, sagde du, og du var den f\u00f8rste i familien, som havde taget studentereksamen og f\u00e5et en uddannelse. <\/p>\n\n\n\n

Der stod vi lige. <\/p>\n\n\n\n

Jeg var ogs\u00e5 den f\u00f8rste i min familie. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 spurgte han, om jeg holdt af digte. <\/p>\n\n\n\n

Jeg nikkede. Ja da, jeg l\u00e6ste b\u00e5de Rimbaud og Verlaine og Baudelaire. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 dem! Men hvad syntes jeg om Jacques Pr\u00e9vert? <\/p>\n\n\n\n

Ham kendte jeg ikke. Du gjorde, og du reciterede et af hans digte. <\/p>\n\n\n\n

Men jeg skal rejse hjem til Danmark i morgen. <\/p>\n\n\n\n

Du m\u00e5 ikke rejse, sagde han, jeg har jo lige m\u00f8dt dig. <\/p>\n\n\n\n

Ja, sagde jeg. Og s\u00e5 fortalte jeg, at min s\u00f8ster ville holde en afskedsfest for mig, og at han kunne da bare komme med. Og jeg gav ham s\u00f8ster Hannes adresse. <\/p>\n\n\n\n

Jeg husker ikke mere, hvem der var med til festen. Hanne havde sammen med en veninde lejet en sk\u00f8n lejlighed p\u00e5 Rue Desnouettes i 15. arrondissement. Den havde en stor terrasse, det er mest den, jeg husker. G\u00e6sterne var vist nok venner af Philippe, min s\u00f8sters k\u00e6reste. <\/p>\n\n\n\n

Hele den aften st\u00e5r for mit indre i et surrealistisk sk\u00e6r. Min s\u00f8ster havde lige m\u00f8dt Philippe, der l\u00e6ste medicin. Min kommende svoger kom fra La grande Bourgeoisie, fransk overklasse, og g\u00e6sterne var vist nok hans venner. Og s\u00e5 var der mig og den unge kommunist.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg fortalte min s\u00f8ster, at jeg havde inviteret en fyr, blev hun nerv\u00f8s. “Hvad har du rodet dig ind i?” spurgte hun. “Det ved jeg ikke,” sagde jeg. Men jeg tror, hun tog p\u00e6nt imod ham, hun var et venligt og \u00e5bent menneske, og hun vidste jo heller ikke, hvem det var, jeg havde inviteret. Det vidste jeg knap nok selv. Kun, at han absolut skulle komme. Og han kom. <\/p>\n\n\n\n

Senere p\u00e5 aftenen trak han mig ud til den m\u00f8rkeste krog af terrassen og hviskede til mig: “Hvad er det, du har rodet mig ind i?” <\/p>\n\n\n\n

“Hvad mener du?” <\/p>\n\n\n\n

“Ja, her er folk, som ville stikke mig en dolk i ryggen, hvis de vidste, hvem jeg var. En af din s\u00f8sters venner er en “pied noir” <\/p>\n\n\n\n

– det vidste jeg heller ikke, hvad var. <\/p>\n\n\n\n

“De er da flinke,” foreslog jeg spagt. <\/p>\n\n\n\n

“Hvor er du naiv. Og s\u00f8d.” <\/p>\n\n\n\n

Og han kyssede mig. Og det var ikke ubehageligt. <\/p>\n\n\n\n

Han var bange, da jeg fulgte ham til metroen. For hvad? Jeg forstod det ikke. <\/p>\n\n\n\n

“Du burde ikke g\u00e5 her sammen med mig,” sagde han og holdt fastere om mig. “Du er s\u00e5 naiv.” <\/p>\n\n\n\n

“Ja, det siger du jo, men jeg vil ikke g\u00e5 andre steder end her. Sammen med dig.” <\/p>\n\n\n\n

“Men du rejser jo.” <\/p>\n\n\n\n

“Ja.” <\/p>\n\n\n\n

“Bliv!” <\/p>\n\n\n\n

“Det kan jeg ikke.” <\/p>\n\n\n\n

Jeg rejste et par dage efter til Danmark. Lovede at komme igen. Skulle lige hjem og tjene nogle penge, s\u00e5 jeg kunne f\u00e5 r\u00e5d til at g\u00e5 p\u00e5 en skole i Paris. Fik job som l\u00e6rervikar p\u00e5 en skole i Lyngby. Der var akut l\u00e6rermangel, s\u00e5 l\u00f8nningerne var h\u00f8je. Her underviste jeg i alt fra fysik i 7. klasse til dansk i f\u00f8rste, og en overgang havde jeg “hj\u00e6lpeklassen”. Der var rasende sv\u00e6rt, og jeg lagde hele min energi i arbejdet. Der var et lys forude. Ham. Jeg boede hos Tante Nete i Lyndby, blev fork\u00e6let og havde det fint med hende og min f\u00e6tter Holger, som jeg i forvejen holdt meget af. Ja, jeg holdt af dem begge. Trods l\u00e6ngslen var det en god tid. En modningens tid. En eftert\u00e6nkningens tid. En tid til at l\u00e6se, g\u00e5 i teater og i biografen. <\/p>\n\n\n\n

I de m\u00e5neder, vi var adskilte, skrev vi til hinanden, som jeg husker n\u00e6sten daglig. Dengang kom breve hurtigt frem. Og jeg levede i en verden af dr\u00f8m og forventning. Og stor \u00e6ngstelse. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 fandt jeg en sprogskole i Paris, som var billig. En dengang ukendt forretningsmand, Simon Spies, havde oprettet sprogskoler i Madrid, London og Paris. Den i Paris havde jeg r\u00e5d til at frekventere i tre m\u00e5neder – det blev marts, april og maj 1963. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil skrive om 1963 senere. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvis du synes, at min blog er en smule (eller s\u00e6rdeles) rodet for tiden – ganske uden hoved og hale, s\u00e5 skulle du bare se ind i mit indre styresystem lige nu. Der ser det v\u00e6rre ud. Men det m\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9971","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9971","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9971"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9971\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9971"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9971"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9971"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}