{"id":9871,"date":"2022-08-07T08:45:34","date_gmt":"2022-08-07T08:45:34","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9871"},"modified":"2022-08-07T08:45:34","modified_gmt":"2022-08-07T08:45:34","slug":"mens-det-sker-25","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/08\/07\/mens-det-sker-25\/","title":{"rendered":"Mens det sker – 25"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Hvem er vi? Hvem er du? Hvem er jeg? <\/p>\n\n\n\n

Et af tidens store temaer er identitet. <\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver ikke mindre relevant, n\u00e5r man rammes af Alzheimer. Det er almindeligt at mene, at man er summen af sine erindringer. Og n\u00e5r man mister hukommelsen, hvad er man s\u00e5? Hvem er man s\u00e5? <\/p>\n\n\n\n

I bogen “Stadig Alice” ( Lise Genova) viser alene titlen, at forfatteren mener, at man forbliver sig selv. : Alice er stadig Alice, selv om Alzheimer har snuppet hukommelsen. Og min Ole er stadig Ole, selv om Alzheimer har snuppet hukommelsen. <\/p>\n\n\n\n

En dag vil han m\u00e5ske ikke kunne kende mig. Men jeg vil altid kunne kende ham. Han vil altid v\u00e6re min elskede mand.<\/p>\n\n\n\n

Knausg\u00e5rd skriver i “Ulvene fra Evighedsskoven”:<\/p>\n\n\n\n

“Den der t\u00e6nker det, er bygget op af minder der bekr\u00e6fter, det er det<\/em> der er<\/em> ham eller hende.”<\/p>\n\n\n\n

Her s\u00e6tter forfatteren lighedstegn mellem personen og dennes minder.<\/p>\n\n\n\n

Og den tidligere, nu afd\u00f8de biskop, Jan Lindhardt, siger, da han f\u00e5r diagnosen Alzheimer. “Men hvem er jeg uden min hukommelse?”<\/p>\n\n\n\n

Jeg har netop f\u00e6rdigl\u00e6st Julie Rubows bog: “Jeg ser dig stadig, en fort\u00e6lling om livet med Alzheimer.<\/p>\n\n\n\n

Jeg s\u00e5 ogs\u00e5 filmene om familien Rubow og deres liv med en far\/\u00e6gtef\u00e6lle, der var ramt af Alzheimer. Og det var en fort\u00e6lling, som jeg har h\u00f8rt og l\u00e6st mange gange f\u00f8r: en syg, som mister grebet om sit liv og som i frustration og afmagt reagerer med voldsom vrede, rettet mod de n\u00e6rmeste, fordi de er der, og den syge ikke kan forst\u00e5, at de er lige s\u00e5 magtesl\u00f8se over for sygdommen som han selv er. <\/p>\n\n\n\n

Sygdommen overtager styret, og den syge mister enhver styring og bliver et ondt redskab i sygdommens uf\u00f8lsomme h\u00e6nder.<\/p>\n\n\n\n

Enhver alzheimersygdom udvikler sig forskelligt fra person til person. Men det er vigtigt, at den, der er ramt, m\u00f8des med venlighed, k\u00e6rlighed, og aldrig med vrede og heller ikke med medicin. <\/p>\n\n\n\n

Men et s\u00e5dant dagligt, timeligt, evindeligt venligt m\u00f8de kr\u00e6ver sin mand\/kvinde, og det kan v\u00e6re vanskeligt at leve op til.<\/p>\n\n\n\n

Jeg synes, Julie Rubow yder umenneskeligt meget i den retning. Hendes mands sygdom er langt ondere og mere aggressivt udviklende end min mands. De to m\u00e6nd har jo ogs\u00e5 helt forskellige DNA’er og helt forskellige livsforl\u00f8b. Julies mand var en stor kanon i erhvervslivet, en RIGTIG mand med magt og indflydelse, og han har levet i det mande-billede: at v\u00e6re st\u00e6rk. Og s\u00e5 kn\u00e6kkes han. Og skal passes og pylres om. Og det kan han ikke b\u00e6re. Min mand er en s\u00e5kaldt “bl\u00f8d” mand – \u00e5h jo, han har ogs\u00e5 levet p\u00e5 gamle mandsidealer, var ogs\u00e5 en ivrig j\u00e6ger osv. men det har aldrig v\u00e6ret vanskeligt for ham at vise \u00f8mhed og k\u00e6rlighed. Og han er blid af natur. Det h\u00e5rde var indl\u00e6rt og overflade og det f\u00f8rste, der krakkelerede og gled v\u00e6k, da han blev syg. S\u00e5 fik k\u00e6rligheden og trangen til at vise, at han elsker os, overtaget. Nu f\u00e5r jeg at vide mange gange hver dag, at han elsker mig.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg ved det nok. Vreden ulmer ogs\u00e5 i ham. Og i korte stunder, som han glemmer med det samme, men som ligger og sk\u00e6rer i mig, tager den over.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan var det i g\u00e5r. Han ville have mig til at fylde vand p\u00e5 varmeanl\u00e6gget, og jeg fors\u00f8gte at fort\u00e6lle ham, at det ikke var n\u00f8dvendigt, for solen skinner og der er hver dag 25 grader og vi beh\u00f8ver ikke t\u00e6nde fyret og at solvarmen forsyner os med varmt vand.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 sk\u00e6ldte han ud. P\u00e5 mig. Jeg ville da heller ikke hj\u00e6lpe ham. Det varede en tid at berolige ham. Pludselig stod jeg der og ville bremse ham og i al fald ikke hj\u00e6lpe ham.<\/p>\n\n\n\n

Det gjorde ondt.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg kom hjem fra min cykeltur havde han t\u00e6ndt pillefyret. Jeg gik lige s\u00e5 stille ud og slukkede. Og han havde allerede glemt det. Han havde ogs\u00e5 glemt sin vrede.<\/p>\n\n\n\n

Og det er jo s\u00e5 det gode. Det onde glemmes hurtigt. Desv\u00e6rre bliver det liggende i mig og ulmer. Jeg beundrer Julie for hendes umenneskelige udholdenhed. Det ville jeg aldrig kunne leve op til. <\/p>\n\n\n\n

Det tror jeg heller ikke, jeg beh\u00f8ver. Eller det mener jeg at vide, at jeg ikke beh\u00f8ver. Vreden er en naturlig del af sygdommen, og den skal vi nok takle..<\/p>\n\n\n\n

Den m\u00e5 n\u00f8dvendigvis ramme mig. Vi er kun os to. <\/p>\n\n\n\n

Og det sker i alle den slags sygdomsforl\u00f8b, tror jeg. Og det vidste jeg jo godt.<\/p>\n\n\n\n

Julie Rubows bog er bestemt v\u00e6rd at l\u00e6se. Det er barsk l\u00e6sning, og det er vigtigt, at man ikke forfalder til den tro, at alle demensforl\u00f8b ligner dette. Det g\u00f8r de langt fra. De fleste er fredelige – det er en af \u00e5rsagerne til, at jeg stadig er p\u00e5 banen som foredragsholder. Jeg har heldigvis en anden historie at fort\u00e6lle. Og den h\u00f8res alt for lidt, selv om det er den mest almindelige.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvem er vi? Hvem er du? Hvem er jeg? Et af tidens store temaer er identitet. Sp\u00f8rgsm\u00e5let bliver ikke mindre relevant, n\u00e5r man rammes af Alzheimer. Det er almindeligt at mene, at man er summen af sine erindringer. Og n\u00e5r … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-9871","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9871","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9871"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9871\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9871"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9871"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9871"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}