{"id":9797,"date":"2022-07-16T21:07:22","date_gmt":"2022-07-16T21:07:22","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9797"},"modified":"2022-07-16T21:07:22","modified_gmt":"2022-07-16T21:07:22","slug":"erindringsskrivning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/07\/16\/erindringsskrivning\/","title":{"rendered":"Erindringsskrivning"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Hvorfor skriver vi?<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg holder foredrag om de to egnsromaner, der\nogs\u00e5 er en slags sl\u00e6gtsskildringer, \u201dH\u00e6ndelser ved Hulsig\u201d og \u201dDronning\nElisabeth af Kandestederne,\u201d sker der ret ofte, at en og anden tilh\u00f8rer\nfort\u00e6ller, at han\/hun ogs\u00e5 er i gang med at skrive sine erindringer og gerne er\ng\u00e5et i lag med det p\u00e5 opfordring af b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 f\u00e5r vi en snak om det. Om at de skriver. Og om\ndet vigtige i at fastholde erfaringer og oplevelser, som har haft s\u00e5 stor\nbetydning, at de er blevet st\u00e5ende i et menneskes erindring, alt sammen noget,\nder ville forsvinde, hvis det ikke blev fortalt. <\/p>\n\n\n\n

“N\u00e5 ja, og hvad s\u00e5?” er der s\u00e5 altid nogen i salen, der sp\u00f8rger. “Er det nu s\u00e5 vigtigt, at ting, der m\u00e5ske mest har betydning for det menneske, i hvis bevidsthed de findes, hales frem og skrives ned?” Ja, siger jeg hver gang. Ja, det er vigtigt. Det er altid vigtigt at fort\u00e6lle. <\/p>\n\n\n\n

Fort\u00e6llingen er det sted, hvor fortidens liv fanges\nog holdes fast og folder sig ud. Det er vores f\u00e6lles historie. <\/p>\n\n\n\n

Ikke historien om konger og krige og samfund, men om det enkelte menneske. Den unikke historie om den enkelte. Ja, for lige meget hvor ubehj\u00e6lpsomt den er fortalt, og ikke alle behersker skriftsproget lige godt, s\u00e5 er den vigtig. Og vi har aldrig h\u00f8rt den f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo s\u00e5 forunderligt, at ikke to af alle vi milliarder og atter milliarder af mennesker, der bebor og har beboet den her klode, er ens. Og det er vore historier heller ikke. Man kan ikke finde to historier, der er ens, med mindre den ene er et plagiat \u2013 og alts\u00e5 snyd. Og man kan ikke finde to mennesker, der er ens, med mindre den ene er en klon – og alts\u00e5 snyd.<\/p>\n\n\n\n

Vore historier er forskellige. Og vigtige – ikke mindst i den individcentrerede tid, vil lever i, hvor ensomhedsf\u00f8lelsen truer rigtig mange. Ogs\u00e5 b\u00f8rn. Men ved at h\u00f8re de gamles fort\u00e6llinger l\u00e6gges der et “vi” til barnets “jeg” – det s\u00e6ttes ind i en sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Historier skaber sammenh\u00e6ng. Du er ikke alene i verden. Du indg\u00e5r i en fort\u00e6lling. Som du selv kan fort\u00e6lle videre p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Om skriveprocessen: <\/p>\n\n\n\n

Ind i mellem sker det, at jeg l\u00e6ser et helt forfatterskab. Det kan man jo ikke g\u00f8re med f.eks. H. C. Andersens \u2013 det er for uoverkommeligt. Andres samlede v\u00e6rker er derimod til at fort\u00e6re p\u00e5 kortere tid. Det g\u00e6lder f.eks. Tove Ditlevesen, hvis forfatterskab, jeg str\u00f8g igennem for nogle \u00e5r siden. <\/p>\n\n\n\n

B\u00e5de\nAndersen og Ditlevsen brugte mange b\u00f8ger p\u00e5 at skrive deres livshistorie. Og\nn\u00e5r de skrev om noget andet end sig selv, s\u00e5 var det alligevel den personlige\nfort\u00e6lling, der l\u00e5 og lyste bag den opdigtede. <\/p>\n\n\n\n

Og jeg\ntror, at hvis man v\u00e6kkede dem til live og ansigt til ansigt spurgte dem: Hvad\nhar betydet mest i jeres liv? Hvad levede I for? S\u00e5 er der n\u00e6ppe tvivl om, at\nde i kor ville udbryde: mine b\u00f8ger. Eller m\u00e5ske rettere: min skrivning.<\/p>\n\n\n\n

Og selv om jeg bare er et lille myr i sammenligning med de to ovenn\u00e6vnte giganter, s\u00e5 kan jeg godt f\u00f8lge dem. Men i mods\u00e6tning til dem, vil jeg ikke sige det h\u00f8jt, for jeg skammer mig over den f\u00f8lelse. Det er skammeligt at indr\u00f8mme, at jeg aldrig f\u00f8lte mig mere i harmoni med det inderste i mig selv end n\u00e5r jeg skrev. <\/p>\n\n\n\n

Det er heller ikke sandt, at det lykkeligste i mit liv har v\u00e6ret skrivningen. K\u00e6rligheden til mine b\u00f8rn og den mand, der godt gad dele et helt liv med mig, stikker trods alt dybere. Og n\u00e5r jeg skriver det, s\u00e5 ved jeg samtidig godt, at de to ting ikke kan sammenlignes. <\/p>\n\n\n\n

Nej, nemlig ikke. Og derfor vil jeg heller ikke fors\u00f8ge at g\u00f8re det. Kun sige til mig selv: det er ikke skammeligt at indr\u00f8mme, at skrivningen ligger h\u00f8jt p\u00e5 v\u00e6rdiskalaen.<\/p>\n\n\n\n

Tove\nDitlevsen fik jo ogs\u00e5 b\u00f8rn. Og jeg er sikker p\u00e5, at hun har elsket dem, og ogs\u00e5\nlangt h\u00f8jere end den litteratur, hun satte i verden. <\/p>\n\n\n\n

Men i skrivningen fandt hun ind til en harmoni i sindet, som b\u00f8rnene ikke gav hende, som k\u00e6rligheden ikke gav hende, og som hun ikke fandt andre steder end der: i skrivningen \u2013 en dyb f\u00f8lelse af endelig at v\u00e6re \u201dhjemme\u201d i livet, at have fundet det sted, hvor alt falder p\u00e5 plads og lyset str\u00f8mmer ind. Og man m\u00e5 lukke sig om det for at v\u00e6rne det for verdens storme. Man m\u00e5 lukke alt andet ude for helt at kunne v\u00e6re der: I skabelsen \u2013 i skrivningen. Derfor kan man heller ikke skrive, n\u00e5r den mulighed ikke er der, fordi der er en verden, der tr\u00e6nger sig s\u00e5 meget p\u00e5, at den ikke KAN lukkes ude.<\/p>\n\n\n\n

Skrivning er ikke altid mulig.<\/p>\n\n\n\n

Men den kan alligevel bryde igennem rigtig mange forhindringer. Nu kommer jeg til at t\u00e6nke p\u00e5 den finske forfatter M\u00e4rta Tikkanen, som skrev sine bedste b\u00f8ger, samtidig med at hun tog sig af sin alkoholiserede mand og passede sit psykisk syge barn. OK – begge dele, b\u00e5de manden og barnet, gav stof til meget fine b\u00f8ger: virkeligheden forvandlet til kunst – men en virkelighed, som var grum, og som hun var en levende og f\u00f8lsom del af.<\/p>\n\n\n\n

Hun svigtede ikke sine k\u00e6re – selv om de kr\u00e6vede meget af hende – men hun svigtede heller ikke sin kunst.<\/p>\n\n\n\n

Ikke mange har kunnet det. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvorfor skriver vi? N\u00e5r jeg holder foredrag om de to egnsromaner, der ogs\u00e5 er en slags sl\u00e6gtsskildringer, \u201dH\u00e6ndelser ved Hulsig\u201d og \u201dDronning Elisabeth af Kandestederne,\u201d sker der ret ofte, at en og anden tilh\u00f8rer fort\u00e6ller, at han\/hun ogs\u00e5 er i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9797","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9797","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9797"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9797\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}