Mylius bes\u00f8ger Skagen i den tid, hvor malerkolonien stadig findes, men er p\u00e5 vej til at forsvinde. T\u00e6nk p\u00e5 Drachmanns vers: “Der var et andet Skagen\/ et bedre m\u00e5ske …. suk suk. Fiskerne er heller ikke mere\u00a0samme dj\u00e6rve folkef\u00e6rd. Mylius udtrykker det s\u00e5dan her:<\/p>\n
“Den sidste halve Snes Aar har v\u00e6ret en Overgangstid ogsaa for Skagen – og for Skagen hurtigere end for nogen anden Fiskeplads paa den jydske\u00a0Klitkyst. Nye Former for Erhvervsliv og Aandsliv og dermed\u00a0nye Mennesker, i det Indre som i det Ydre, har fortr\u00e6ngt meget gammelt<\/em>.\u00a0” ( side 15 ) Citat slut.<\/p>\n Og senere samme side: “Det gule vildtvoksende Fuldsk\u00e6g eller det studsede Hagesk\u00e6g, der havde saa dejligt et pr\u00e6g af Naturtilstand og stod saa koloristisk smukt til Oljet\u00f8jet, naar Solnedgangslyset faldt som gul\u00a0Flamme over Stranden, viger nu for det viksede Oversk\u00e6g og glatraget Hage eller dor det omhyggeligt tilspidsede Fuldsk\u00e6g.\u00a0\u00a0… Fiskerne er i det hele blevne moderniserede …<\/em> ” ( side 15 )<\/p>\n I en lille fort\u00e6lling “Strandvagt” skildrer Mylius dels den gamle g\u00e6ve fiskertype – fuld af sympati og dog med en \u00e6stetikers vurderende blik – Personen er opdigtet og hedder Holst. Og samtidig f\u00e5r man en beskrivelse af stormvejret ved kysten, som man kan se af f\u00f8lgende citat fra side 27 – sidetallene svarer til den gamle f\u00f8rsteudgave fra Gyldendal)<\/p>\n “Paa Toppen standsede de, Vejret ombruste dem, saa de knap kunde staa. Holst havde F\u00f8lelsen af at befinde sig paa et Taarnspir, mens Borgen br\u00e6ndte: Sandflugten straalede tilvejrs op ad ham som Flammetunger, han indhylledes i en t\u00e6t R\u00f8g af Sand, der tvang hans L\u00e6ber og \u00d8jelaag haardt sammen, fyldte \u00d8jehuler og N\u00e6sebor og betog ham for halve Minutter hans Aandedr\u00e6t. Et \u00d8jeblik troede han, Fodf\u00e6stet glippede ham, han blev som l\u00f8ftet og slynget – – da pressede han sig med rundet Ryg mod Stormen og l\u00e6mpede et \u00d8je paa Klem, saa han fik kigget og sanset, at han endnu r\u00f8rte den faste Bund – og derpaa kneb han \u00d8jet t\u00e6t i taagen, til den rasende Byge var l\u00e6nset noget l\u00e6ngere bort. ( citat slut)<\/em><\/p>\n Skildringen af stormen og den unge Mands livtag med naturkr\u00e6fterne er tidstypiske. Selv kommer Holst til at t\u00e6nke p\u00e5 Johansen og Nansen, der foretog halsbr\u00e6kkende ekspeditioner til det endnu uudforskede Antarktis – ( citat fra side 43) “Han kom til at t\u00e6nke p\u00e5 Nansen og Johansen paa deres Nordpolsf\u00e6rd, naar de uden Ord skridtede de lange, tr\u00e6lsomme Timer over uj\u00e6vn Ismark; ogsaa hos dem havde den rent legemlige Udholdenhed v\u00e6ret pr\u00e6steret paa den aandelige Vitalitets Bekostning; de havde kendt til Bunds disse Momenter af Hjerne-Inerti, hvor Benene flyttede sig som i en D\u00f8s, mekanisk og ustandseligt, mens Tankerne blundede dybt inde bag Bevidstheden.”( citat slut) <\/em><\/p>\n Det ligger i tiden at ber\u00f8mme den fysiske vitalitet, og manddomsbegrebet knyttes t\u00e6t til f\u00e6nomener som legemelig udholdenhed og vilje til at trodse fysiske forhindringer. Man kender det fra B\u00f8nnelyckes og J.V. Jensens digte, og fra Thomas Dinesens ( Karen Blixens bror) skildringer af livet ved skyttegravene i F\u00f8rste Verdenskrig, hvor han deltog sammen med Canadierne. I “Ved Vestfronten” beskriver han det brutale og modbyrdelige myrderi set med \u00e6stetiske briller: Det bliver i hans gengivelse smukt – som et festfyrv\u00e6rkeri af farver. Og man ser den samme m\u00e5de at beskrive p\u00e5 hos Ernst J\u00fcnger i hans bog om samme krig, hvor han var tysk soldat – her er et par\u00a0citater fra\u00a0bogen “I St\u00e5lstormen”: “Det natlige landskab var mudret og \u00f8de og genl\u00f8d ofte af bragene fra tunge skudsalver. Men j\u00e6vne mellemrun steg gule raketter til vejrs og eksploderede, og ned dalede en ildregn, hvis farve mindede mig om lyden af en bratsch<\/em>.”\u00a0 Og videre: “P\u00e5 de r\u00e5dnede marker voksede der blomster med en varm og vild lugt. Langs vejen stod undertiden enkelte tr\u00e6er, som landmanden kunne have hvilet sig under i fredstid, med hvide, rosa eller m\u00f8rker\u00f8de blomster, et fortryllende syn i ensomheden. Krigen havde givet landskabet en heroisk og tungsindig kul\u00f8r uden at \u00f8del\u00e6gge dets sk\u00f8nhed; den blomstrende overflod virkede mere bed\u00f8vende og str\u00e5lende end ellers<\/em>.”<\/p>\n Det er \u00e6stetikeren, der oplever. Etikeren er afg\u00e5et ved d\u00f8den.<\/p>\n Ogs\u00e5 hos Mylius er det \u00e6stetikerens briller, man ser med og samtidig forherliges det nye st\u00e6rke mandsideal, som J.V. Jensen skriver i et digt fra perioden: “Vi vil bekr\u00e6fte de raske i retten\u00a0til riget.<\/em>“<\/p>\n Her ser vi Mylius udfolde sig: ( citat fra side 29) : … Dejligt var det dog, en legemlig Styrkepr\u00f8ve, en organsik Livssvulmen, at brydes med denne balstyrige Bl\u00e6st, en hel Orkan, at stemme sig imod den med helst\u00f8bt Vilje og trodse sig frem, sk\u00f8nt det kneb, og man sommetider m\u00e6rkede i sig en dekadent Trang til at give fortabt.” <\/em><\/p>\n Samtidig med, at Mylius ber\u00f8mmer det nye menneske(mands)ideal: det st\u00e6rke, sunde legeme, har han \u00f8jne at se med og giver en udm\u00e6rket skildring af den nye fiskertype: den hellige. I den f\u00f8rste del af bogen taler han om forandringen i det ydre, og her drejer det sig om forandringen i det indre, efter at Indre Mission har sejret i de sm\u00e5 fiskersamfund:<\/p>\n ( citat fra side 35): Og med den for de Hellige egne Samf\u00f8lelse hjalp disse Fiskere hinanden frem, ogsaa i verdslige forhold, saa at de \u00f8konomisk sad langt bedre i det end de vantro F\u00e6ller, med hvem de havde det mindst mulige at bestille. Man kunde se det paa Husene, at Kaarene var forbedret for de Hellige, de rev de gamle maleriske Hytter ned og byggede h\u00f8jloftet og sundt – men kedeligt. Og man kunde se paa deres Ansigter, naar man traf at komme til Stranden en Dag, hvor mange Fiskere var besk\u00e6ftigede paa den f\u00e6lles Landingsplads … Ansigterne bar Velplejethedens Pr\u00e6g, der var ikke l\u00e6nger Drukkenskabstegn at spore som hos adskillige af de Vantro, der klumpede sig sammen nordligst paa Landingspladsen som noget for sig, endda der ikke var synderlig andet, der holdt sammen paa dem end den f\u00e6lles men afm\u00e6gtige Trods mod Missionen, hvis Fiskere her, paa Skolel\u00e6rerens Initiativ, alle fiskede i Kompagni og til f\u00e6lles Udbytte og var ordaniserede i en Eksportforening, hvorved de undgik Mellemhandlere. Her praktiseredes altsaa en Art Kommunisme, der virkelig var beundringsv\u00e6rdig og vistnok enestaaende i Landet.”<\/em><\/p>\n M\u00e5ske har Hans Kirk v\u00e6ret inspireret af Mylius ideer om en slags kommunisme, da han skrev “Fiskerne”?<\/p>\n I det n\u00e6ste kapitel giver Mylius et portr\u00e6t af en gammel fisker, der har v\u00e6ret tilknyttet redningstjenesten. Og som fort\u00e6ller om strandinger og sin indsats der. Der er ogs\u00e5 et smukt portr\u00e6t af hans kone ( og af deres k\u00e6rlighed til hinanden ). Den gamle mand f\u00e5r koldbrand, og derfor bliver hans t\u00e6er, der er sorte af sygdom, amputerede, men uden at l\u00e6gen bem\u00e6rker det, lister konen de afsk\u00e5rne t\u00e6er til sig, og ude i bryggerset vasker hun dem omhyggeligt og pakker dem fint ind, hvorefter hun graver dem ned p\u00e5 kirkeg\u00e5rden. s\u00e5 er de, hvor de skal v\u00e6re p\u00e5 Opstandelses Dag.<\/p>\n Den gamle mand beretter om redningsaktioner, men ind imellem h\u00f8rer man Mylius’ stemme erstatte den gamles, som her: ( citat side 62) “Men Redningsfolkene er i deres Baad som Soldater i en vild og afg\u00f8rende Kamp: de v\u00e9d nok, Faren er der, de faar blot ikke Tid til at t\u00e6nke paa den, de bare gaar l\u00f8s, g\u00f8r deres Pligt, alle Kr\u00e6fter i Brug og ledet af en uvilkaarlig Snarraadighed, fremad mod Sejren – eller mod … nej, de glemmer rent, at D\u00f8den er Sejrens Sidemand, deres Hjerne og Hj\u00e6rte rummer kun dette ene: vi\u00a0 s k a l\u00a0 og vi\u00a0 v i l!”<\/em><\/p>\n I den n\u00e6ste fort\u00e6lling “Skagen Fiskere f\u00f8r og nu” tager Mylius os med til tiden omkring 1800tallets f\u00f8rste halvdel og lader den gamle fisker Wolle berette om, hvad han husker, og det er gennem ham, man f\u00e5r historien om Byfoged og Kancellir\u00e5d Lund ( navnet n\u00e6vnes ikke, men det er ham) og negerslaven Jan Leton. Begge er fornemt skildret i Wentzels roman “D\u00f8demandsbjerget” se indl\u00e6g 34. Det bliver ogs\u00e5 til en fort\u00e6lling om fiskernes st\u00f8rste indt\u00e6gtkilde: det ilanddrevne vraggods, som kun strand- og byfogden m\u00e5tte r\u00f8re, men som alle stjal med arme og ben. Her er et citat fra side 77) : <\/em><\/p>\n Skagen laa adskillige Mil norden for Lands Lov og Ret, og mange m\u00e6rkelige Ting gik i Svang. Der blev stjaalet graadigt af Stranden; baade for Tyv og Tyvs Tyv var der god Lejlighed i de Tider, men man “tyvtede” ikke hinanden, der var saadan stiltiende Overenskomst mellem \u00d8vrigheden og Fiskerne om, at enhver rapsede det, han turde paatage sig og havde Brug for. Ganske vist stak Fiskerne tit i Rend, mens de stod midt i “Bjergningen”, naar Tolderen eller Strandfogden kom, men det var mere for Skams Skyld end egentlig af N\u00f8dvendighed. Undertiden h\u00e6ndte det, at der blev stjaalet af ilanddrevent Gods og Ladning mere end til eget \u00f8jeblikkeligt Brug, saa gravede den lykkelige “finder” sin Drittel Sm\u00f8r, sit Fad T\u00e6lle, sin T\u00f8nde Petroleum eller et Anker Vin eller hvad det nu kende v\u00e6re, Havet k\u00e6rligst havde skikket ham, ned et Sted i Sandbjernene. “<\/em><\/p>\n Ogs\u00e5 Pr\u00e6sten stjal, og der fort\u00e6lles en lille anekdote om en samtale mellem Kancellir\u00e5den og pr\u00e6sten – den citeres her fra side 82: ” – Efter Kirketid gik Kancelliraaden til Pr\u00e6sten og spurgte: “Hvem f\u00f8lger bedst Jesu Eksempel, du eller jeg?” Ja, det var et m\u00e6rkeligt Sp\u00f8rgsmaal, mente Pr\u00e6sten, for ingen, der havde sine Sansers Brug, kunde da v\u00e6re i tvivl om, at Kancelliraaden var saa langt ringere en Kristen end Pr\u00e6sten, endda ogsaa han erkendte sine Synder for Gud. Men Kancelliraaden med h\u00f8jtidlig R\u00f8st: “Nej, bitte Pr\u00e6st,\u00a0 j e g\u00a0 er Jesu Eksempel n\u00e6rmere end du. Jesus tilgav R\u00f8veren paa Korset, og\u00a0 j e g\u00a0 tilgiver herved dig, endsk\u00f8nt du sk\u00e6ldte mig H\u00e6der og \u00c6re fra i Kirken og ikke vidste et eneste tilgivende Ord at sige din jordiske \u00d8vrighed, som du dog efter Skriften skal v\u00e6re h\u00f8rig og lydig”<\/em><\/p>\n Senere beretter Mylius f\u00f8lgende lille anekdote: ( citat si. 88) Egentlig var Kancelliraaden ejegod. Foruden med\u00a0Pr\u00e6sten var det kun med Strandingskommiss\u00e6ren, han laa i Krig. Ved et lykkeligt Sk\u00e6bnetr\u00e6f havde Kancelliraaden den Gl\u00e6de at blive Vidne til Kommiss\u00e6rens s\u00f8rgelige Endeligt. Der var strandet en Brig paa Revet, synkef\u00e6rdig laa den derude i S\u00f8erne. Kancelliraaden havde lejet en svensk Fisker til at sejle ud til Vraget “paa Forretnings Vegne”, og Kommiss\u00e6ren, som var fedtet af sig, bad sig Forlov til at komme med i Kancelliraadens Baad. Da de var kommen ud til Skibet, vilde Kommiss\u00e6ren skaffe sig den Chance forud for Kancelliraaden at v\u00e6re f\u00f8rste Mand ombord, og det lykkedes ham ogsaa at hoppe op og faa snakket godt for Briggens Kaptajn nede i Kahytten, inden den tykke Kancelliraad fik sig lettet i Baaden. I det samme begyndte Briggen at synke. S\u00f8folkene skyndte sig at springe ned i Baaden, i sidste \u00d8jeblik kom Kaptajnen op af Kahytten og l\u00f8b til R\u00e6lingen og frelste sig, men Kommiss\u00e6ren naaede ikke l\u00e6ngere end i Kahytskappen, da S\u00f8en slog sammen over ham, og han gik til Bunds med Skuden, som han netop havde gjort en fin Handel om. “Lad ham blive liggende,” raabte Kancelliraaden fra Baaden. “Han har altid villet haft Munden fuld – nu beh\u00f8ver han ikke gabe efter m\u00e9r.” Og i sit stille Sind t\u00e6nkte den Skagen Byfoged som saa: “Det er godt, jeg er Kommission\u00e6ren kvit, han var den st\u00f8rste K\u00e6ltring i Skagen\u00a0 – n\u00e6ste efter mig selv.”<\/em><\/p>\n Det var samme Lund, der plantede en lille lund rundt om sin bolig, og i f\u00f8lge overleveringen skulle den sorte slave Jan havde v\u00e6ret uvurderlig for ham i dette arbejde, og det er vist sandt nok, at der opstod en slags venskab mellem de to m\u00e6nd.<\/p>\n Mylius tager nu med en af de moderne kutterfiskere p\u00e5 fiskeri og skriver om den oplevelse det var for ham. For mig forekom det j\u00e6vnt kedeligt at l\u00e6se, og jeg citerer ikke derfra. Derimod slutter kapitlet med et smukt stemningsbillede, som jeg vil citere i sin helhed. ( citat side 106): <\/em><\/p>\n “Om Aftenen efter Solnedgang staar man oppe paa Fyrbakken \u00f8verst i Byen. Det er saa stille alle Vegne. I Sk\u00e6r fra den r\u00f8de Vesthimmel ligger Skagens gule Huse saa bl\u00f8dt belyste mellem Klitterne, der har faaet en fugtig Fylde, siden Taagen var over dem. Stranden er vaad og fast, Kattegat er perlemorsblankt og uden Skibe, Bangsbobankerne slutter som en Bjergk\u00e6de Bugten af. Ude om Revet lister et par Sejlere afsted, Vandet r\u00f8rer sig ikke, alene var Vesterhavet h\u00f8res, naar man lytter i Stilheden, en d\u00e6mpet Knurren. Paa Klitterne ser man m\u00f8rke Skikkelser komme enkeltvis frem, det er Fiskerne, som er deres M\u00f8rkningstur ved Havet. De staar der l\u00e6nge, uden Bev\u00e6gelse, uden Ord, de f\u00f8rer deres tavse Tale med deres lunefulde Fors\u00f8rger, det evige Hav. Fra Heden kommer en Gamling tr\u00e6kkende med en spinkel Ko, der skal Hjem til Malkning, Faarene br\u00e6ger sp\u00e6dt, en Dreng er henne og lukke dem ind i Folden – et omvendt Baadskrog – for at ikke R\u00e6ven skal tage dem eller Nattekulden g\u00f8re dem Fortr\u00e6d. Naar Drengen er f\u00e6rdig, kan man i den skarpe Stilhed h\u00f8re ham synge rapt, det er – som naar B\u00f8rnene paa Skagen synger – en Salmemelodi, men han jager aldeles ukristeligt med Takten, og naar Teksten slipper op, s\u00e6tter han selv ny Ord til, Ord som hverken rimer eller har sammenh\u00e6ngende Mening, Ord om Fiskeri og Sejlads og om L\u00e6ngsel bort fra Faarefolde og Skolestuer, ud til friskt Vejr paa det aabne Hav.” <\/em><\/p>\n Sandelig om vi ikke her m\u00f8der Danmarks f\u00f8rste “rapper!”<\/p>\n Der er flere historier i samlingen, men ikke alle foreg\u00e5r i Skagen, og har man lyst at l\u00e6se resten, kan man gratis hente teksten ned fra Nettet. Beh\u00f8ver blot s\u00f8ge p\u00e5 Mylius Erichsen. Hele bogen er lagt ud p\u00e5 Nettet og hedder Project Gutenberg ebook.<\/p>\n P\u00e5 Skagen gamle Kirkeg\u00e5rd st\u00e5r disse sten over slaven og kancellir\u00e5den.<\/p>\n Vi holder en pause med hensyn til Skagen som sagt. Englene kr\u00e6ver deres plads her og nu. Det kan jeg ikke lave om p\u00e5 – sommetider kuldkastes ens planer, og man m\u00e5 omrokere. S\u00e5 er du ikke til engle, men til Skagen – s\u00e5 vendt blot en lille tid.<\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dette indl\u00e6g vil blive det sidste om Skagen i denne omgang. Der er nu 40 indl\u00e6g, og de kan alle findes under Hjemstavnsroman. Englene har meldt deres ankomst og f\u00e5r alts\u00e5 lov at kile sig ind og rane skriveblokken for … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/01\/slaven-og-kancelliraden.jpg\" "\\"slaven")
<\/a><\/p>\n