{"id":9621,"date":"2022-04-04T15:00:50","date_gmt":"2022-04-04T15:00:50","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9621"},"modified":"2022-04-04T15:00:50","modified_gmt":"2022-04-04T15:00:50","slug":"erindringer-jeppe-aakjaer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/04\/04\/erindringer-jeppe-aakjaer\/","title":{"rendered":"Erindringer – Jeppe Aakj\u00e6r"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Vi bev\u00e6ger os over t\u00e6rsklen til et nyt \u00e5rhundrede. Det tyvende. Mit \u00e5rhundrede. Men det er ikke min tid. Det er Aakj\u00e6rs tid.<\/p>\n\n\n\n

Jeppe Aakj\u00e6r levede fra 1866 til 1930<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Jeppe Aakj\u00e6r i sin modne alder<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Aakj\u00e6r skrev sine erindringer “Fra min Bitte-Tid” – “Drengeaar og Kn\u00f8seaar” – “F\u00f8r det dages” – i slutningen af sit liv, s\u00e5 ogs\u00e5 hans erindringer kan for s\u00e5 vidt siges at v\u00e6re en r\u00f8st fra graven. Jeg har f\u00f8rsteudgaverne af de tre n\u00e6vnte titler. Min mor for\u00e6rede sin far dem i 1930. <\/p>\n\n\n\n

Faktisk skrev Aakj\u00e6r p\u00e5 et 4. bind, som han ikke n\u00e5ede at fuldf\u00f8re. Det udgav s\u00f8nnen Svend efter forfatterens d\u00f8d. S\u00e5 vist taler Aakj\u00e6r fra hinsides graven. I dette (efterladte) v\u00e6rk betoner han, at v\u00e6rket aldrig ville blive udgivet i denne version, det nu foreligger, men men men … han n\u00e5r m\u00e5ske ikke at rette det. Det gjorde han ikke. <\/p>\n\n\n\n

Men ligesom hos Andersen er hans digtning livet igennem inspireret af erfaringer fra barndommens liv p\u00e5 landet i et fattigt og barsk milj\u00f8. Og hans litter\u00e6re v\u00e6rker sp\u00e6nder over store mods\u00e6tninger netop, n\u00e5r de er mest farvede af barndommen og opv\u00e6ksten. Han er b\u00e5de idylmaler og socialrealist – stemte socialdemokratisk, og det var vildt r\u00f8dt dengang. Mods\u00e6tningen mellem idyl og kras realisme slipper han aldrig. <\/p>\n\n\n\n

Rugens Sange og Vredens B\u00f8rn – det er samme milj\u00f8 – men sangene \u00e5nder idyl og sk\u00f8nhed – Vredens B\u00f8rn skriger af smerte.<\/p>\n\n\n\n

Men det var erindringerne, vi skulle tale om.<\/p>\n\n\n\n

Jeppe Aakj\u00e6r skriver som sagt sine memoirer i alderdommen, men han tr\u00e6kker barndommen og resten af livet t\u00e6t p\u00e5 ved at bruge f\u00f8rste person. Det er tydeligt nok en begavet lyriker og en dreven skribent, der “genskaber” barndommen. Alle de sm\u00e5 fine sansninger, som vi ogs\u00e5 kender dem fra sangene, genfinder vi. Det g\u00e6lder ikke mindst de steder, hvor idyllen vinder over alt andet, og han “maler” stuen fuld af farver og stemning. Et eksempel (som vi ogs\u00e5 kender fra sangene): er “mor ved rokken”: ( s.31 i udgaven fra 1928)<\/p>\n\n\n\n

Ingen Dronning paa sin Trone kan tage sig v\u00e6rdigere ud end en gammel Bondekone, der har sat sig til Rette bag sin Rok. Min Mor<\/em> havde stor F\u00e6rdighed i at spinde; man m\u00e6rkede, at hun her var rigtig i sit Es. Som en Virtuos f\u00f8rer sin Bue ud og ind, op og ned over Violinens Strenge, saadan styrede hun sin Traad under de sirligste Haandbev\u00e6gelser og i smuk<\/em>t Samarbejde med F\u00f8ddernes Leg forneden, mens Tenen rundede sig mere og mere under den evig str\u00f8mmende Traad. Der var i Mors Rok en egen dyb Tone som det var Sf\u00e6rerne selv, der spandt. Her var det som hendes flittige Sj\u00e6l fandt Udtryk gennem en god og \u00f8m Sang af Alnaturen, alt det bedste og skj\u00f8nneste i Bondehjemmets uendelige Str\u00e6b og Strid. Og saa var det, som om hendes forpinte Nerver, der var tr\u00e6tte og mishandlede af Nattevaagen og Barnegraad, her fandt et \u00d8jebliks Lindring og Hvile. Hun hvilede, og dog arbejdede hun, og det gjorde hun saa godt, at hun imellem sang derved; ikke nogen lystig Sang, al st\u00f8jende Lystighed laa hende fjern, men hyppig en vemodig klagende Vise, maaske en halvglemt Markedsvise om bundl\u00f8s ulykkelig K\u00e6rlighed, der ikke var til at hj\u00e6lpe for. Hun sang helst, n\u00e5r hun var muttersene i stuen. Rokken surrede med sit evige Nyn, en enkelt flue summede henne over den varme Bil\u00e6ggerovn, St\u00f8vet faldt blidt over hendes graanende Tjavser. Og Mor sang tungt og vemodigt, med den uhj\u00e6lpelige Bedr\u00f8velighed, der maa ende i Taarer. Den fattige Stue blev saa sk\u00f8n i saadant et \u00d8jeblik. Vintersolen faldt ind gennem den smeltende Rim. Det hvide Sand lyste som Guld i Solstriben paa det m\u00f8rke Ler, falmede Familieportr\u00e6tter, afblegede, prentede Gravskrifter sk\u00e6vede til hinanden paa Kalkv\u00e6ggen omkring Klukhuset. Ude fra Loen l\u00f8d plejlens Bump rytmisk og fast mod Rugneget, og Kokken galede kry i Forstuen, og Mor sad god og glad til Trods for sine Taarer og n\u00f8d en velfortjent Hvil, mens hendes k\u00e6re, trofaste Ven, Rokken, legede og spandt for hendes Haand.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Med 86 \u00e5rs afstand sad to af Danmarks fineste digtere og s\u00e5 tilbage p\u00e5 deres liv, og deres f\u00e6rdige v\u00e6rker har i al fald det til f\u00e6lles, at de begge er mesterlige fremstillinger af barndommen. Evnen til at huske og gengive barnesindet virker \u00e6gte. <\/p>\n\n\n\n

Det er jo nemlig s\u00e5dan, at sk\u00f8nt Ingemann var konservativ og Aakj\u00e6r socialist, s\u00e5 forstod de begge at spinde barnefantasiens v\u00e6v ind i deres sange. De bevarede begge barnets rene og sarte og umiddelbare m\u00e5de at sanse verden p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5 tydeligt i deres lyrik. Men viser sig ogs\u00e5 i deres skildring af barnets verden, som de husker den.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 alligevel. I litteraturen udfoldes en vifte af f\u00f8lelser. Men ikke i erindringerne.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg havde l\u00e6st 4. del af serien f\u00e6rdig ( Efterladte Skrifter) , sad jeg med en underlig fornemmelse af, at noget manglede. Eller m\u00e5ske manglede det ikke. M\u00e5ske skulle det ikke v\u00e6re der. Nemlig samlivet med familien. Jo, det skildres jo vigtigt i det f\u00f8rste bind. Faren, moren, bedstefaren. Og s\u00e5 alligevel ikke rigtigt, for her mangler jo f.eks. alt om de andre b\u00f8rn. Det er, som om de ikke eksisterer, som om han kun bruger dem for at vise, hvor forslidt moren var p\u00e5 grund af de der mange b\u00f8rnef\u00f8dsler: altid en ny i vuggen. Og hvor fattige de var af samme grund. <\/p>\n\n\n\n

Men man m\u00f8der ikke mange b\u00f8rn i erindringerne. Og i 2. og 3. bind er de mange s\u00f8skende ogs\u00e5 totalt frav\u00e6rende – vi f\u00e5r ikke navne eller karaktertr\u00e6k eller andet, der fort\u00e6ller om dem, og n\u00e5r hjemmet n\u00e6vnes, s\u00e5 er det ikke menneskene, m\u00e5ske med undtagelse af den elskede mor, men tingene, der betyder noget. Her har digteren en stue at skrive i. Her kan han bo gratis for en tid. Og skrive.<\/p>\n\n\n\n

Det, der virkelig betyder noget og som fylder alle bindene er digterens liv som digter. Hvor h\u00e5rdt og fattigt det var at slide sig frem til et gennembrud. De mange tr\u00e6ngsler for at kunne n\u00e5 dertil, hvor han kunne f\u00e5 lov at skrive. Bare at skrive. Og at l\u00e6se. Litteraturen. Kampen for at n\u00e5 frem og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 for at f\u00e5 budskabet frem. Han k\u00e6mpede med pennen for den fattiges ret til et bedre liv. <\/p>\n\n\n\n

Men det kan ikke andet end undre mig, at k\u00e6rligheden fylder s\u00e5 lidt. Og sex eksisterer ikke. Jo, k\u00e6rligheden til den forslidte mor ( som piskede ham med riset!), men ingen forelskelse i andet end litteraturen. Den, han l\u00e6ser, og den, han skriver. Der er ligesom ikke plads til andet. <\/p>\n\n\n\n

Da han bliver gift med Marie Bregendahl fylder ogs\u00e5 hun kun nogle bis\u00e6tninger i bogen – hun er ikke til megen nytte i hans karriere – og da han f\u00e5r en s\u00f8n (Svend), s\u00e5 flygter han helt bogstaveligt fra hjemmet for at kunne f\u00e5 ro til at skrive.<\/p>\n\n\n\n

Om k\u00e6rlighed til s\u00f8nnen h\u00f8rer man ingenting. F\u00f8rst i slutningen af sidste bind f\u00e5r Svend en lille rolle. Han rejser til England med sin far. Og det var vist en god rejse for dem begge, skriver Aakj\u00e6r, men heller ikke her er der antydning af f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n

Og den senere kone kommer ogs\u00e5 kun p\u00e5 banen i randbem\u00e6rkninger, og de b\u00f8rn, han f\u00e5r med hende, h\u00f8rer man ikke om. Kun et enkelt sted skriver han, at han ville \u00f8nske, at han havde v\u00e6ret lidt mere sammen med sine b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n

Men det var han ikke.<\/p>\n\n\n\n

Det v\u00e6sentlige for ham var aldrig familien. Det var hans digtning. Det er her, hans hjerte sl\u00e5r. Det er her, han lever. I hans sange er f\u00f8lelseslivet til geng\u00e6ld rigt udfoldet – undertiden g\u00e5r det ligefrem over i det sentimentale. Og i hans kampskrifter for bedre vilk\u00e5r for landproletariatet f\u00e5r f\u00f8lelserne ikke for lidt. De kommer i kog. <\/p>\n\n\n\n

Vredens B\u00f8rn fik det hele. Hans egne tja, de fik vist ikke meget. <\/p>\n\n\n\n

Men jeg kan tage grumme meget fejl – det her er jo et litter\u00e6rt v\u00e6rk, og det f\u00f8lger m\u00e5ske ikke digterens liv, men sin egen kompositoriske plan: vi er ved kernen af erindringsgenren her, for skal digteren fort\u00e6lle os “sandheden” eller skal han skabe et v\u00e6rk, der er smukt og sandt som kunsten er det, n\u00e5r den f\u00f8lger sine egne love og regler? Har Aakj\u00e6r blot skilt det private fra og skrevet om sit offentlige liv som skribent? Og ikke om sin elskede kone og elskede b\u00f8rn?<\/p>\n\n\n\n

Tier han med vilje?<\/p>\n\n\n\n

Jeg har sv\u00e6rt ved at opfatte ham som en kold fisk. Men kunne han ikke vise sine b\u00f8rn, at han elskede dem over alt p\u00e5 jorden, s\u00e5 var han det. En kold fisk.<\/p>\n\n\n\n

T\u00e6nk, at jeg skulle skrive det om Aakj\u00e6r. Undskyld gamle ven! Du m\u00e5tte g\u00e5 s\u00e5 grueligt meget igennem, og s\u00e5 blev du ber\u00f8mt. Men det kostede dig m\u00e5ske det vigtigste i livet. K\u00e6rligheden.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske sidder jeg her med “kvindeblik” og undrer mig over, at b\u00f8rn kan betyde s\u00e5 lidt, at de ikke f\u00e5r plads i erindringen? <\/p>\n\n\n\n

Men hvordan det end er, s\u00e5 har vi heldigvis sangene.<\/p>\n\n\n\n

Og tak for dem!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi bev\u00e6ger os over t\u00e6rsklen til et nyt \u00e5rhundrede. Det tyvende. Mit \u00e5rhundrede. Men det er ikke min tid. Det er Aakj\u00e6rs tid. Jeppe Aakj\u00e6r levede fra 1866 til 1930 Aakj\u00e6r skrev sine erindringer “Fra min Bitte-Tid” – “Drengeaar og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9621","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9621","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9621"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9621\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9621"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9621"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9621"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}