{"id":9455,"date":"2022-02-28T15:21:51","date_gmt":"2022-02-28T15:21:51","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9455"},"modified":"2022-02-28T15:21:51","modified_gmt":"2022-02-28T15:21:51","slug":"erindringer-johanne-luise-heiberg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/02\/28\/erindringer-johanne-luise-heiberg\/","title":{"rendered":"Erindringer – Johanne Luise Heiberg"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Vi er stadig i Chateaubriands \u00e5rhundrede<\/strong>: 1800-tallet, men det er tydeligt, at han har r\u00f8dder i det forrige \u00e5rhundrede – 1700-tallets spirende romantik sl\u00e5r blomstrende ud hos ham, og smerterne fra revolutionen forlader ham aldrig. Og mens hans kunst folder sig ud under historiens vildeste vingeslag,og han gang p\u00e5 gang segner under de uvejr, der skyllede ind over Europa, er hun hjemme i den rolige andedam, hvor der nok er lidt r\u00f8re, men det er p\u00e5 snadreniveau. Og vist er hun fra f\u00f8rst af en grim \u00e6lling og bliver til en svane. Men det er ord fra Andersens pen – hendes tolkning er en anden – men derom senere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Fra Marstand billede af Johanne Luise Heiberg <\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

I Johanne Luise Heibergs erindringer<\/strong> ser vi ind i lille Danmark, og Marseillaisen bliver nok sunget i \u00e5rhundredes begyndelse – (det ved vi fra Ingemanns barndomskildringer) men som et muntert indslag i familiefester og anden selskabelighed. <\/p>\n\n\n\n

Fru Heiberg er gift med Johan Ludvig Heiberg,<\/strong> og hun danner sin kunstneriske og litter\u00e6re smag efter ham – og han var ud over at v\u00e6re forfatter en af tidens mest anerkendte kritikere, og som s\u00e5dan angreb han med ironi og spot tidens f\u00f8rende romantiske digtere – f.eks. Ingemann og Andersen. <\/p>\n\n\n\n

Men dette indl\u00e6g skulle handle om J.L.Heiberg som memoireskriver. <\/p>\n\n\n\n

Kort om hendes liv: <\/p>\n\n\n\n

Hun f\u00f8dtes i 1812 og d\u00f8de i 1890. D\u00f8bt Johanne Luise P\u00e4tges.<\/p>\n\n\n\n

For\u00e6ldrene var sm\u00e5k\u00e5rsfolk<\/strong> – havde, da hun var lille, en bev\u00e6rtning, hvor moren serverede hjemmelavet mad – faren \u00f8l og underholdning: de sm\u00e5 d\u00f8tres dans p\u00e5 billiardbordet. Senere levede de udelukkende af morens madlavning. <\/p>\n\n\n\n

Pigen bliver tidligt elev p\u00e5 Det kongelige Teaters Balletskole,<\/strong> hjulpet dertil af en ung mand, som falder (?) for hende og i al fald tager hende i sin varet\u00e6gt. Han er en af de m\u00e6nd, der kommer i huset for at drikke, spise og spille billard, og der ser han, hvordan faren tvinger de sm\u00e5 piger til at danse p\u00e5 billiardbordet for at more kunderne, og han “redder” dem fra den skam, som i al fald Johanne f\u00f8ler ved at optr\u00e6de p\u00e5 den m\u00e5de og for det publikum. Siden hj\u00e6lper han pigerne hele vejen til de bliver voksne: f\u00e5r dem p\u00e5 balletskole, betaler for dem, giver dem undervisning osv.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil ikke n\u00e6rmere komme ind p\u00e5 de biografiske data,<\/strong> men udelukkende se p\u00e5 Johanne Luise Heibergs m\u00e5de at gribe genren “memoirer” an p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det har mange andre ogs\u00e5 <\/strong>gjort forskellige fors\u00f8g p\u00e5. Jeg vil citere nogle linjer fra et par stykker, som jeg er enige med. Bodil Wambergs “Johanne Luise Heiberg”. Hun skriver p\u00e5 side 11 f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

“… i erindringernes beretninger fungerede hun<\/strong> p\u00e5 helt andre pr\u00e6misser, her kr\u00e6ngede hun over i en s\u00e5 lidenskabelig subjektivitet, at det “genoplevede” i folkemunde blev til “gjenopl\u00f8jet”, og ingen i den danske litteraturs historie har vist posthumt givet anledning til en s\u00e5dan ravage som Johanne Luise Heiberg, da hendes erindringer i 1891 blev udgivet, planm\u00e6ssigt et \u00e5r efter hendes d\u00f8d.”<\/em> <\/p>\n\n\n\n

Vibeke Schr\u00f8der<\/strong> skriver om sagen s\u00e5ledes i sin bog om Johan Ludvig Heiberg: “Tankens V\u00e5ben” (side 10)<\/p>\n\n\n\n

Hun blev mist\u00e6nkt for at lyve om sit liv, men det er en forenklet og forkert opfattelse af et erindringsv\u00e6rk. … Fru Heiberg brugte tredive \u00e5r p\u00e5 at finde frem til og formulere sandheden om sit liv, fordi hun havde brug for det. Det, der for andre tog sig ud som l\u00f8gn, var i virkeligheden en dybere sandhed end den, der kunne formuleres i en traditionel selvbiografi. De steder i bogen, hvor man kan afsl\u00f8re \u00e5benbar usandhed og fortielse, er de mest interessante, for det er her, den personlige mytologi kommer til udtryk. Det er her, fru Heiberg fort\u00e6ller den egentlige historie om sit liv.<\/em><\/p>\n\n\n\n

I den sidste del af Fru Heibergs erindringer<\/strong> fort\u00e6ller hun, hvordan og hvorfor denne beslutning om at skrive om sit liv kom til hende. Og jeg tror, at vi skal tage hende p\u00e5 ordet. Hun skriver: (citat side 144)<\/p>\n\n\n\n

En Eftermiddag i Februar, da jeg sad ene og grublede i Tusm\u00f8rket i min Dagligstue, stirrende ind i den livlige Lue fra Kakkelovnen, og i Tankerne gjennemgik min Barndom, min Ungdom og min nuv\u00e6rende Stilling, faldt der mig for f\u00f8rste Gang i mit Liv ind: Mon du ikke kunde optegne alle disse Erindringer, alle disse lyse og m\u00f8rke Aar; Maaneder, Dage, Timer af dit Liv og derved rive Tanken l\u00f8s fra dette n\u00e6rv\u00e6rende uhyggelige Tidspunkt? Der beh\u00f8ver jo Ingen at l\u00e6se det; naar det kun gj\u00f8r den Nytte at rive dine Tanker bort fra dette \u00d8ieblik og befri din Sj\u00e6l fra, at Bitterheden slaaer Rod i Sindet, da ere jo store Ting opnaaede. Og neppe var Tanken f\u00f8dt, f\u00f8r jeg sprang op, t\u00e6ndte Lampen, lagde et Ark Papir tilrette paa Bordet og dyppede min Pen. Jeg sagde til mig selv: “Nu vil jeg nedskrive Alt, hvad der staaer i min Erindring, uden mindste Kritik eller Forbeholdenhed; siden kan jeg jo igjen udslette, hvad der ikke burde v\u00e6re nedskrevet; men nu vil jeg uden Sky nedskrive den fulde Sandhed. Jeg vil ikke bryde mig om Form, Stil eller Sligt, men skrive saa hurtigt som Pennen kan l\u00f8be.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som man kan se<\/strong>, s\u00e5 er det hendes tanke at v\u00e6re sanddru og at nedskrive det, der melder sig for hendes som vigtigt i selv skriveprocessen. Og naturligvis vil resultatet blive subjektivt. Hun ser jo med vilje tingene fra sin side, og som bekendt har alt flere sider, og hun kunne m\u00e5ske nok have skrevet med det forbehold, at der findes andre vinkler end hendes egen. <\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r hun ikke. Men det g\u00f8r ikke hendes ord l\u00f8gnagtige. De er netop s\u00e5 meget mere hendes <\/em>ord.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi er stadig i Chateaubriands \u00e5rhundrede: 1800-tallet, men det er tydeligt, at han har r\u00f8dder i det forrige \u00e5rhundrede – 1700-tallets spirende romantik sl\u00e5r blomstrende ud hos ham, og smerterne fra revolutionen forlader ham aldrig. Og mens hans kunst folder … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9455","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9455","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9455"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9455\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9455"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9455"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9455"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}