{"id":9424,"date":"2022-02-18T10:42:43","date_gmt":"2022-02-18T10:42:43","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9424"},"modified":"2022-02-18T10:42:43","modified_gmt":"2022-02-18T10:42:43","slug":"erindringer-chateaubriand","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/02\/18\/erindringer-chateaubriand\/","title":{"rendered":"Erindringer – Chateaubriand"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Han levede fra 1768 til 1848<\/p>\n\n\n\n

Her ville jeg placere et billede a<\/strong>f forfatteren, men men men … det lader til, at den store oprydning forrige \u00e5r, der f\u00f3r som en tsunami ind over min bogsamling og reducerede den med mange hundrede bind, i sin iver har skovlet min franske litteraturhistorie ud af verden (min verden – den er m\u00e5ske at finde i Kirkens Korsh\u00e6rs bogsamling). Billedet vil komme senere. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Indtil det sker n\u00f8jes vi med et billede af Napoleon af J.F.Clemens<\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

P\u00e5 nettet finder man <\/strong>kun platte og pjattede og d\u00e5rligt oversatte artikler – dvs. de ca 100 hits, jeg har skimmet, er i al fald ubrugelige. <\/p>\n\n\n\n

Men nu f\u00e5r I forel\u00f8big tage til takke<\/strong> med det, som jeg husker fra min studietid ved fakultetet for romansk filologi dengang i 1960’erne. Det kommer her r\u00e5t for us\u00f8det: <\/p>\n\n\n\n

Sandt er det, at han levede fra 1768 til 1848.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Han afsluttede sine erindringer<\/strong> syv \u00e5r f\u00f8r sin d\u00f8d i 1841. Dvs. at titlen: memoires d’outre- tombe er en smule forhastet, men helt passende kunne den jo aldrig blive.<\/p>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 sikkert som amen i kirken<\/strong>, at han var romantiker og konservativ og kun med n\u00f8d og n\u00e6ppe undslap guillotinen, hvilket ikke lykkedes for en del af hans familie, bl.a. en bror. <\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ser i \u00f8jeblikket <\/strong>en d\u00e5rlig overs\u00e6ttelse af hans erindringer – har sendt bud efter en fransk version, men indtil den kommer, vil jeg ikke desto mindre str\u00f8 om mig med citater fra omtalte overs\u00e6ttelse. <\/p>\n\n\n\n

Chateaubriands v\u00e6rker <\/strong>er obligatorisk pensum i et fransk gymnasium. Kanoniseret som f\u00f8rende romantiker. Og det er han. Gl\u00f8dende romantiker. Men jeg vil i f\u00f8rste omgang skrive lidt om hans tilgang til erindringsgenren.<\/p>\n\n\n\n

Han begynder sine erindringer i 1812 –<\/strong> det \u00e5r, hvor Napoleon g\u00e5r ind i Moskva og forlader en br\u00e6ndende by, mens han planl\u00e6gger sit n\u00e6ste felttog ( den n\u00e6ste nedslagtning) denne gang mod Sankt Pedersborg. Men den russiske vinter sl\u00e5r ham ud – han vender hjem uden sejr.<\/p>\n\n\n\n

Og imens sidder Chateaubriand ved havet og skriver.<\/strong> Her er et citat fra den p\u00e5begyndte memoireskrivning. Og l\u00e6g m\u00e6rke til, at han forholder sig til temaet: sandhed\/l\u00f8gn. <\/p>\n\n\n\n

Fra bordet, jeg sad ved, havde jeg hele Tiden dette Hav for \u00f8je, der har set mig lige fra min F\u00f8dsel, og som beskyller Storbritanniens Kyster, hvor jeg i saa lang Tid gik i Landflygtighed. Mit Blik s\u00f8gte ind over S\u00f8en, hvis B\u00f8lger bar mig til Amerika, kastede mig tilbage til Europa og bar mig ud igen til Afrikas og Asiens Lande. V\u00e6r hilset, du Hav, min Vugge og mit Genbillede! Jeg vil berette dig min Livshistorie. Hvis jeg lyver, vil dine Vover, der er s\u00e5 t\u00e6t sammenslyngede med mine Dage, anklage mig som Bedrager overfor de Sl\u00e6gter, der f\u00f8lger efter mig.<\/em> <\/p>\n\n\n\n

Chateaubriand har i 1833 <\/strong>fuldendt 18 memoire-b\u00f8ger, som han fors\u00f8ger at s\u00e6lge. Forg\u00e6ves. Han overs\u00e6tter Miltons “Paradise lost” for at overleve.<\/p>\n\n\n\n

i 1836 lykkes det ham at f\u00e5 udgivet fire b\u00f8ger (memoirer) <\/p>\n\n\n\n

Dette v\u00e6rk er i mods\u00e6tning til de fleste andre i genren<\/strong> ikke kronologisk, men springer i tid og sted, hele tiden frem og tilbage. Og selve den kaotiske opbygning spejler den tid, forfatteren skildrer: hans egen levetid. Et st\u00f8rre kaos kan n\u00e6ppe t\u00e6nkes. Enev\u00e6lde, revolution, restauration, diktatur, revolutioner og modrevolutioner. Og i dette sociale kaos flettes forfatterens liv ind: han er aristokrat, men dr\u00f8mmer romantiske dr\u00f8mme om de vildes frie liv, om at udforske\/udfordre verden og rejser til USA, her h\u00f8rer han om mordet p\u00e5 Ludvig d.16 og rejser hjem igen for at sl\u00e5s i prinsernes h\u00e6r imod r\u00e6dselsregimet og for monarkiet, melder sig som menig soldat, lider frygteligt, emigrerer til England, kommer dertil uden penge og sulter og lider stor n\u00f8d. Imens skriver han og bliver kendt, rejser hjem til Frankrig, bliver ber\u00f8mt, f\u00e5r stilling som ambassad\u00f8r og skaber sig en karriere som politiker. Er konservativ og alligevel en fork\u00e6mper for f.eks. ytringsfrihed. Tror p\u00e5 et oplyst monarkistisk styre.<\/p>\n\n\n\n

Han oplever ALT. Og han overlever ALT. <\/p>\n\n\n\n

Herunder et citat fra begyndelsen –<\/strong> romantisk – men ogs\u00e5 afsl\u00f8rende med hensyn til barnets f\u00f8rste \u00e5r: det er ikke mor (MODEREN er endnu ikke opfundet) men ammen, der bliver barnets f\u00f8rste n\u00e6rkontakt og i opv\u00e6ksten de f\u00f8rste \u00e5r, er det tjenestepigen, han knytter sig til. Hvor er mor?<\/p>\n\n\n\n

Det Hus, som mine For\u00e6ldre den Gang boede i, laa i en skummel og sn\u00e6ver Gade i Saint-Malo, der hed Rue des Juifs. \u2026. Det V\u00e6relse, hvor min Moder f\u00f8dte mig, vender ud til en \u00f8de Del af Byen med n\u00f8gne Mure, og gennem Vinduet i dette V\u00e6relse  ser man Havet, der str\u00e6kker sig, saa langt \u00d8jet r\u00e6kker, og brydes mod Kystens Klipper. Jeg var n\u00e6sten d\u00f8d, da jeg kom til Verden. B\u00f8lgernes Br\u00f8len, der for\u00f8gedes af voldsomme Vindst\u00f8d, som meldte Efteraarsj\u00e6vnd\u00f8gnets Komme, overd\u00f8vede mine Skrig. Man har tit fortalt mig disse Detailler; deres Tungsindighed er aldrig udslettet af min Erindring. Der er ikke en Dag, naar jeg t\u00e6nker tilbage paa mit Liv, hvor jeg ikke i Tankerne ser den Klippe, paa hvilken jeg er f\u00f8dt, V\u00e6relset, hvor min Moder paatvang mig Livet, Stormen, hvis Larm vuggede mig i min f\u00f8rste S\u00f8vn, og min ulykkelige Broder, der gav mig et Navn, som jeg n\u00e6sten altid har sl\u00e6bt gennem Ulykken. Himlen syntes at samle disse forskellige Omst\u00e6ndigheder for straks ved min Vugge at afmale et Billede paa min Sk\u00e6bne. \u2026 Da min Moder havde sat mig i Verden, maatte jeg for f\u00f8rste Gang i Landflygtighed; jeg forvistes til Plancou\u00ebt, en yndig Landsby mellem Dinan, Saint-Malo og Lamballe.  \u2026 .Min Amme viste sig at v\u00e6re gold, og en anden fattig, kristen Kone lagde mig til sit Bryst. Hun indviede mig til Landsbyens Skytshelgeninde, Vor Frue af Nazareth, og lovede hende, at jeg til hendes \u00c6re skulde b\u00e6re blaat og hvidt lige til mit syvende Aar. \u2026 Efter tre Aars Forl\u00f8b blev jeg hentet tilbage til Saint-Malo. \u2026 Jeg havde nok som Dreng, som den sidst f\u00f8dte, som Junkeren (saaledes kaldtes jeg) nogle Privilegier fremfor mine S\u00f8stre, men i det store og hele blev jeg overladt til Tjenestefolkenes Varet\u00e6gt. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er ikke, fordi drengen er havnet i en kold og kynisk familie.<\/strong> Den er helt normal for en adelsfamlie at v\u00e6re. Og han f\u00e5r pr\u00e6cis den opdragelse, som blev alle adelige b\u00f8rn til del: at blive anbragt i en fosterfamilie som nyf\u00f8dt og senere hjembragt. Hvordan de f\u00f8rste \u00e5r i barnelivet forl\u00f8ber, ja, det er ikke for\u00e6ldrenes sag. Dertil har man gode b\u00f8nder. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har nu l\u00e6st M\u00c9MOIRES D’OUTRE-TOMBE p\u00e5 fransk udgaven “clasiques Garnier” 1989-98<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil citere slutningen –<\/strong> den viser mere end noget andet Chateubriands \u00e6rinde: at f\u00f8re sig selv frem som vidne om sin tid. Et vidne, der er v\u00e6rd at lytte til, fordi han har oplevet og overlevet nogle af de mest turbulente afsnit i sit lands historie. Og desuden rejst i flere verdensdele og kunnet raportere derfra : Afrika og Amerika. Jeg vil citere fra bogen og bagefter overs\u00e6tte til dansk:<\/p>\n\n\n\n

“Que ne pourrais-je pas dire \u00e0 mon tour, t\u00e9moin oculaire que jeg suis de deux ou trois mondes \u00e9coul\u00e9es? Quand on a rencontr\u00e9 comme moi Washington et Bonaparte, que reste-t-il \u00e0 regarder derri\u00e8re la charrue du Cincinnatus am\u00e9ricain et la tombe de Sainte-H\u00e9l\u00e8ne? Pouquoi ai-je surv\u00e9cu au si\u00e8cle et aux hommes \u00e0 qui j’appartenais par la date de ma vie? Pourquoi ne suis-jeg pas tomb\u00e9 avec mes comtemporains, les derni\u00e8rs d’une race \u00e9puis\u00e9e? Pourquoi suis-je demeur\u00e9 seul \u00e0 chercher leurs os dans les t\u00e9n\u00e8bres et la poussi\u00e8re d’une catacombe remplie? Je me d\u00e9courage de durer. Ah! si du moins j’avais l’insouciance d’un de ces vieux Arabes de rivage, que j’ai rencontr\u00e9s en Afrique! Assis les jambes coiss\u00e9es sur une petite natte de corde, la tete envellopp\u00e9e dans leur burnous, ils perdent leurs derni\u00e8res heures \u00e0 suivre des yeux, parmi l’azur du ciel, le beau ph\u00e9nicopt\u00e8re qui vole le long des ruines de Carthage; berc\u00e9s du murmure de la vague, ils entr’oublient leur existence et chantent \u00e0 voix basse une chancon de la mer: ils vont mourir.<\/p>\n\n\n\n

Frit oversat:<\/p>\n\n\n\n

Hvad kunne jeg ikke fort\u00e6lle, jeg, som har v\u00e6ret \u00f8jenvidne til hele to eller tre forsvundne verdner? N\u00e5r man som jeg har m\u00f8dt Washington og Bonaparte, s\u00e5 har man set det hele \u2013 bliver der noget at se efter det? – efter plovsk\u00e6ret fra den amerikanske Cincinnatus og efter graven p\u00e5 Sainte-H\u00e9l\u00e8ne? Hvorfor har jeg overlevet mit \u00e5rhundrede og mine samtidige? Hvorfor faldt jeg ikke sammen med dem, der var de sidste af en udlevet race? Hvorfor er jeg blevet tilbage, ene om at s\u00f8ge deres ben i en overfyldt katakombers st\u00f8v? Jeg kan ikke mere! \u00c5h! Om jeg dog blot besad samme ro som hos de gamle arabere, jeg har set ved flodbredden i Afrika! Siddende p\u00e5 en lille rebm\u00e5tte med benene over kors og hovedet indhyllet i deres burnus, tilbringer de livets sidste timer med at lade \u00f8jnene f\u00f8lge den smukke flamingo, der flyver langs Carthagos ruiner; og vugget af b\u00f8lgernes mumlen glider de ind i glemslen med havets sang i \u00f8rerne: de d\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

I forordet til ovenn\u00e6vnte bog skriver Jean -Claude Berchet, at grunden til hans ber\u00f8mmelse skyldes, at …<\/p>\n\n\n\n

…”que son g\u00e9nie si particulier repose sur les vertus meme du po\u00e8te: imagination sans frein\/ don du voyage\/ facult\u00e9 de conjuger ensemble reve et action pratique po\u00e8tique du monde:<\/p>\n\n\n\n

Oversat nogenlunde: … at hans helt s\u00e6rlige genialitet hviler p\u00e5 det, der er en digters st\u00f8rste dyd: en t\u00f8jlesl\u00f8s fantasi\/ et talent for at rejse \/ evnen til at sammenknytte dr\u00f8m og praktisk, poetisk handling i verden.<\/p>\n\n\n\n

Victor Hugo ( Garnier-udgaven side lX), fort\u00e6ller, at han<\/strong>, da han d. 4. juli 1848 tr\u00e5dte hen til Chateaubriands afsj\u00e6lede legeme for at sige ham et sidste farvel, for enden af den lille jernseng, hvori digteren l\u00e5, fandt en lille hvid kiste. Heri l\u00e5 manuscriptet til “Memoirers d’outre-tombe”.<\/p>\n\n\n\n

Det udkom efter digterens d\u00f8d. At udgive efter d\u00f8den har han f\u00e6lles med Johanne Luise Heiberg. <\/p>\n\n\n\n

Chateubriand tilbragte sine sidste \u00e5r <\/strong>sammen med den ber\u00f8mte (ber\u00f8mt for sin sk\u00f8nhed) Madame de R\u00e9camier. Pr\u00f8v at google hende og se hvilken sk\u00f8nhed.<\/p>\n\n\n\n

Hun holdt salon – en gammel fransk skik: fine damer holdt litter\u00e6re saloner. Den skik bredte sig til hele Europa – i Danmark holdt fine adelsdamer ogs\u00e5 salon.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Han levede fra 1768 til 1848 Her ville jeg placere et billede af forfatteren, men men men … det lader til, at den store oprydning forrige \u00e5r, der f\u00f3r som en tsunami ind over min bogsamling og reducerede den med … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9424","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9424","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9424"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9424\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9424"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9424"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9424"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}