{"id":9384,"date":"2022-02-09T12:08:06","date_gmt":"2022-02-09T12:08:06","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9384"},"modified":"2022-02-09T12:08:06","modified_gmt":"2022-02-09T12:08:06","slug":"som-jeg-husker-de-foerste-uger-i-paris","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2022\/02\/09\/som-jeg-husker-de-foerste-uger-i-paris\/","title":{"rendered":"Som jeg husker – de f\u00f8rste uger i Paris"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

De f\u00f8rste uger i Paris.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Studenterhuen var med i Paris. Jeg var familiens f\u00f8rste student. Og stolt af det.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg husker ikke mere, hvor l\u00e6nge det frie liv varede. Et par uger vel. Men en dag – og alt for tidligt – var det forbi. \u201dDet var s\u00e5 den frihed,\u201d t\u00e6nkte jeg og gik med tunge skridt ind til en (be)stilling, som andre havde valgt for mig, og som fra begyndelsen forekom mig at v\u00e6re en misforst\u00e5else. Og nu skulle jeg s\u00e5 v\u00e6re \u201dau pair pige\u201d \u2013 det anede jeg ikke, hvad det var, kun at det (ud over bange anelser) gav mig chancen for at blive i Paris.  <\/p>\n\n\n\n

Det viste sig at v\u00e6re v\u00e6rre, end jeg havde forestillet\nmig. Tilv\u00e6relsen som \u201dau pair pige\u201d i den parisiske overklasse udelukkede\nenhver form for frihed. Gitterporten til det store hus forblev lukket d\u00f8gnet\nrundt. Og n\u00e5r jeg endelig forlod huset sammen med den lille dreng, som jeg passede,\nblev vi skygget af en detektiv, der aflagde rapport til monsieur og madame. Og\njeg kom i forh\u00f8r, hvis jeg havde snakket med nogen p\u00e5 vores tur i parken.\nSenere sl\u00e6kkedes kontrollen. Men med friheden var det slut. Og her fandtes ikke\nnoget k\u00e6ldervindue.   <\/p>\n\n\n\n

Men derom senere.  <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst vil jeg fors\u00f8ge at genkalde nogle af minderne om tiden, der gik forud. De dage og n\u00e6tter, hvor vi frie og forslugne kastede os over storbyen med alle dens uendelige tilbud om oplevelser, der var s\u00e5 nye og overv\u00e6ldende for os \u2013 landsbytosseunger som vi var.  <\/p>\n\n\n\n

Det var f\u00f8rst p\u00e5 sommeren, og ingen parisere holdt endnu ferie. Ogs\u00e5 min s\u00f8ster arbejdede h\u00e5rdt hver dag. Hun var allerede forlovet med Philippe, sin senere \u00e6gtef\u00e6lle, og han studerede medicin og var lige s\u00e5 travlt besk\u00e6ftiget med studierne som hun var med at pleje de syge. Derfor boede vi kun hos dem et par dage. Ordet \u201dfatigu\u00e9\u201d er et af de f\u00f8rste franske ord, jeg husker fra den tid. <\/p>\n\n\n\n

Derfor flyttede vi til en campingplads i Boulogneskoven, og herfra k\u00f8rte vi hver dag ind til byen, slentrede om i gaderne og langs kajerne, n\u00f8d restaurant- og caf\u00e9livet og bes\u00f8gte kirker og museer. Vi legede kort sagt turister p\u00e5 vores egen selvopfundne, men sikkert ikke synderlig originale m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

Som jeg husker det, var det en lykkelig tid uden\nskygger af nogen art.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg har jo altid jagtet skyggerne, eller\nrettere: s\u00f8gt det, der ikke lige faldt i \u00f8jnene \u2013 og ogs\u00e5 her var der noget\nm\u00f8rkt, som jeg ville se: Paris\u2019 skumle sider. Som jeg jo ikke vidste et hak om,\nmen som vores franskl\u00e6rer Hr. Nordentoft havde fyldt vore hoveder med. Nemlig\nde romantiske fort\u00e6llinger om clocharderne, der levede deres frie og uafh\u00e6ngige\nliv i underverden dybt nede i m\u00f8rket. S\u00e5dan havde han fremstillet det. S\u00e5dan\nvar det jo ikke skulle vi erfare.   <\/p>\n\n\n\n

Men alle Nordentofts fort\u00e6llinger ville jeg se “live.” Og nu var chancen der. Mona Lisa var OK – men det levende liv med al dets gru var noget nok s\u00e5 interessant.  <\/p>\n\n\n\n

Anders havde ikke mod p\u00e5 det eventyr, men det lykkedes mig at overtale Holger, og sammen drog vi i nattens mulm og m\u00f8rke helt ind til centrum. Stillede bilen et sted p\u00e5 Ile de la Cite og vandrede om til den gamle middelalderbro Pont Neuf. Et sted her omkring, husker ikke pr\u00e6cis hvor, dukkede vi ned i m\u00f8rket. Ja, for lyset fulgte ikke med, da vi forlod de travle gader og begyndte vor vandring langs flodbredden, der om dagen var venlig og vrimlende fuld af turister, men som nu virkede t\u00f8mt for liv. Og s\u00e5 dukkede det frem – lidt efter lidt – livet eller de levende d\u00f8de, kan man ogs\u00e5 sige. <\/p>\n\n\n\n

Hernede samledes clocharderne ( en slags parisiske vagabonder, der i vores skoleverden var blevet fremstillet omtrent med samme k\u00e6rlige humor som Storm P\u2019s lasede vandringsm\u00e6nd), og vi s\u00e5 deres skikkelser dukke frem – i sm\u00e5 grupper af pjalter og elendighed. Og jo l\u00e6ngere vi vovede os ind i m\u00f8rket jo flere skikkelser og lyde, uklare og d\u00e6mpede. De fleste ubev\u00e6gelige. Som om de sov. Eller var d\u00f8de. Andre rokkede uroligt og enkelte r\u00e5bte efter os. Skal vi ikke vende om, sagde min f\u00e6tter. Nej, sagde jeg.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e6rt nok var jeg ikke bange, selv om det var skummelt, men jeg husker, hvordan det romantiske sk\u00e6r fortonede sig og det gik langsomt op for mig, at det ikke lignede det, jeg havde h\u00f8rt i sange og l\u00e6st i skoleb\u00f8gerne. Det hele var ret v\u00e6mmeligt. Flodens rislen og klukken blandede sig med menneskers sukken. Og det stank af urin og noget ubestemmeligt og absolut ubehageligt. Og ja, de romantiske clocharder var jo de rene stakler. Mit nysgerrigheds-gen forvandledes til en slags magtesl\u00f8s Moder Theresa-agtig trang til at hj\u00e6lpe. <\/p>\n\n\n\n

Og jeg husker, at min f\u00e6tter pludselig tog mig i armen og sagde: \u201dHold da op, hvor er jeg glad for at jeg ikke g\u00e5r her alene. Det ville jeg aldrig turde.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\"Dette<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Han var h\u00f8j og st\u00e6rk, og jeg var lille og spinkel \u2013 vi kom begge to til at grine helt ustyrligt, men blev dog ved med at holde godt fast i hinanden. For vist var det et skummelt sted at f\u00e6rdes. <\/p>\n\n\n\n

  <\/p>\n\n\n\n

Men sp\u00e6ndende det var det nu – p\u00e5 en egen dragende m\u00e5de.  <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Paris anno 1962 – mit Paris<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De f\u00f8rste uger i Paris. Jeg husker ikke mere, hvor l\u00e6nge det frie liv varede. Et par uger vel. Men en dag – og alt for tidligt – var det forbi. \u201dDet var s\u00e5 den frihed,\u201d t\u00e6nkte jeg og gik … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-9384","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9384","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9384"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9384\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9384"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9384"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9384"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}