{"id":9201,"date":"2021-12-12T21:07:49","date_gmt":"2021-12-12T21:07:49","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9201"},"modified":"2021-12-12T21:07:49","modified_gmt":"2021-12-12T21:07:49","slug":"laengslens-dimensioner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/12\/12\/laengslens-dimensioner\/","title":{"rendered":"L\u00e6ngslens dimensioner"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ngslens metamorfose<\/p>\n\n\n\n

Lige nu lovpriser jeg min mands vane med at gemme\nalt. S\u00e5ledes har han gemt de breve, jeg skrev til ham i de f\u00f8rste to \u00e5r, vi\nkendte hinanden. Dengang, der spirede en tro i os p\u00e5 en f\u00e6lles fremtid. \u00c6gteskab?\nM\u00e5ske og m\u00e5ske ikke  \u2026 ser min t\u00f8ven i\nbrevene – jeg kunne sandt for dyden ikke se mig selv i husmoderrollen. Og den\nvar stensikker dengang, hvis man som kvinde indgik i \u00e6gtestanden \u2013 vi var jo\nlige kravlet ud af 50\u2019erne – s\u00e5 l\u00e5 rollen og ventede.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00e6lles fremtid \u2013 ja, den dr\u00f8m gik jo i\nopfyldelse, trods alle mine bet\u00e6nkeligheder. Og nu er vi her – n\u00e6sten 70 \u00e5r\nsenere. I den landsby, hvor vi slog os ned dengang midt i 60\u2019erne. <\/p>\n\n\n\n

I et af sine breve til mig m\u00e5 han have skrevet om l\u00e6ngslen. Og han har fundet den irriterende og forstyrrende \u2013 han var nu heller ikke synderlig romantisk anlagt, og han dyrkede bestemt ikke den slags h\u00f8jstemte f\u00f8lelser. Det gjorde jeg vist nok, havde l\u00e6st Goethe og Chateaubriand – i al fald kan jeg af mit svar til ham se, at jeg betragtede l\u00e6ngslen som en slags drivkraft i sindet, – liges\u00e5 n\u00f8dvendig for mennesket som benzin er det for bilen. <\/p>\n\n\n\n

Se, nu glemte jeg rent elbilen!! \u2013 bilen beh\u00f8ver ikke benzin, men sj\u00e6len beh\u00f8ver l\u00e6ngslen. Det skrev jeg til ham.<\/p>\n\n\n\n

Vi boede jo langt fra hinanden i de f\u00f8rste par \u00e5r \u2013\nog begge l\u00e6ngtes helt basalt efter hinanden i hverdagen. Men vi havde ogs\u00e5 en\nanden l\u00e6ngsel, eller jeg havde i al fald, som vi ikke kunne s\u00e6tte ord p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

En l\u00e6ngsel efter Det St\u00f8rste. Og jeg var ret sikker p\u00e5, at det ventede p\u00e5 os \u00a0\u2013 langt, langt ude \u2013 og om meget l\u00e6nge – m\u00e5ske \u2013 Ikke nu – men engang skulle vi forl\u00f8ses i lykke. Ikke lykke, men LYKKE. <\/p>\n\n\n\n

Alle de store ords opfyldelse, alt det, digterne\nskrev om. Ingenting kunne t\u00e6nkes stort nok i mit hoved. Dengang.<\/p>\n\n\n\n

Nu har vi levet sammen i snart 60 \u00e5r \u2013 det er i sig\nselv stort \u2013 og is\u00e6r, fordi ingen af os ville have \u00f8nsket sig et andet liv. Og\nhele tiden syntes vi, og synes vi, at der ligger noget stort foran os. At vi\nstadig har noget at blive overrasket over. <\/p>\n\n\n\n

Det sidste er m\u00e5ske underligt for andre end os, man\nvil m\u00e5ske sige, at vi jo ikke bev\u00e6ger os synderlig meget omkring mere. Engang var\nSydamerika vores hjem i m\u00e5nedsvis. Engang rejste vi rundt i Sovjet. Engang\nbrugte vi alle ferieugerne i Tyrkiet, og hvor har vi rejst Europa tyndt \u2013 og nu\n– rejser vi ingen steder. H\u00f8jt en tur til Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Vi bliver alts\u00e5 her. S\u00e5 vores verden m\u00e5 jo set med\nandres \u00f8jne v\u00e6re g\u00e5et i st\u00e5. Ja, men det g\u00f8r verden jo med alderen – p\u00e5 det ydre\nplan. Den sn\u00e6vres ind geografisk. <\/p>\n\n\n\n

Men jo ikke n\u00f8dvendigvis mentalt. Det er vist en af\nmine k\u00e6pheste det her: at vi kan rejse i sindet, i kunsten, i k\u00e6rligheden, i\nnaturen, i troen, i venskabet. Og at de rejser er s\u00e5 langt smukkere og meget dybere\nog l\u00e6ngere end nogen ferietur med Spies. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg i gamle dage bes\u00f8gte min mor p\u00e5 plejehjemmet,\nsang vi fra en sangbog med store bogstaver, s\u00e5 alle kunne se dem, og vi sang\nulideligt mange gange sangen om \u201dde n\u00e6re ting\u201d af Aase Gj\u00f8dsb\u00f8l Krog. <\/p>\n\n\n\n

Den var (er) s\u00e5 drivende sentimental, at man f\u00e5r\nsved p\u00e5 h\u00e6nderne, men min mor, der var st\u00e6rkt dement de sidste \u00e5r, fik t\u00e5rer i\n\u00f8jnene. Hun elskede den. Jeg kendte den igen fra min barndoms giro 413. Jeg\nkunne h\u00f8re Rachel Rastennis stemme, n\u00e5r vi sang den p\u00e5 plejehjemmet. Her et par\ncitater: <\/p>\n\n\n\n

“Dit sind flyver altid s\u00e5 viden omkring\/ det er, som du glemmer de n\u00e6re ting.\/ du dr\u00f8mmer om lande i syd og mod nord\/ og ser ikke sk\u00f8nheden, hvor du bor.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

Helt alvorlig: Det var ikke ligefrem sk\u00f8nheden, der\nstak i \u00f8jnene p\u00e5 plejehjemmet.<\/p>\n\n\n\n

“G\u00e5 ind i din stue, om end den er trang\/ og h\u00f8r, hvor den nynner en stille sang\/ den rummer dog ting,\/ som dit hjerte har k\u00e6r\/ du ved bare ikke, hvad de er v\u00e6rd<\/em>.”<\/p>\n\n\n\n

Men h\u00f8r nu! Mors stue var virkelig trang. Og hun var bedre vant: store stuer, smukke malerier og ting, hun holdt af, hele sit liv havde hun levet i smukke omgivelser – og her var der gr\u00e5t linoleum p\u00e5 gulvet, og jernsengen stod midt i rummet, og det eneste, der var stort, var handicaptoilettet.<\/p>\n\n\n\n

Men nu sidder jeg s\u00e5 her og er p\u00e5 alder med min mor,\nda hun sad p\u00e5 plejehjemmet. Og s\u00e5 kan jeg p\u00e5 en forgr\u00e6mmet m\u00e5de forst\u00e5 hende.\nMelodien. Og Rachel Rastenni. Og de banale ting om \u201dhjertet\u201d. Og det \u201dat have\nk\u00e6r\u201d. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, ja. Det er ikke dybe ting, og de er trivielt\nudtrykt, og hjerte rimer p\u00e5 smerte. Men det g\u00f8r ingenting, for der var \u00e6rlige\nf\u00f8lelser p\u00e5 spil, og jeg kan se de gamle ansigter for mig, mens de sang. De\nblev S\u00c5 glade, og ordene l\u00f8ftede dem.<\/p>\n\n\n\n

Ja, og m\u00e5ske ender vores liv altid ret banalt. M\u00e5ske er det virkelig \u201dde n\u00e6re ting,\u201d der g\u00f8r os glade. Men jeg tror nu ikke, at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om dimensioner og afstande. Alt det store findes i det sm\u00e5. Og jeg t\u00e6nker p\u00e5 alt det, der er bag tingene. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Min mor
<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Min skov<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Min strand<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Et nu et llille kig ind i en fjern fortid, hvor vi alligevel var hinanden s\u00e5 n\u00e6r (undertiden smerteligt n\u00e6r – undertiden lykkeligt n\u00e6r) <\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ser som sagt de gamle breve nu, hvoraf jeg ofte skrev et hver anden dag, og jeg undrer mig som sagt over meget. Og s\u00e5 er alligevel grundsubstansen genkendelig. Jeg kan godt genkende hende, der sidder og skriver hver anden aften til ham, hun har valgt at f\u00f8lges med hele vejen. <\/p>\n\n\n\n

I det her brev kan man se lidt om, hvordan vi t\u00e6nkte om opdragelse og k\u00e6rlighed, da vi var s\u00e5 unge, at vi ikke vidste alverden endnu:<\/p>\n\n\n\n

Risskov d. 22. marts 66<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6re Ole<\/p>\n\n\n\n

Nu kan jeg aldrig rigtig lade v\u00e6re med at sende dig\net par ord, og jeg h\u00e5ber ogs\u00e5 at f\u00e5 et af dig i morgen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er fuld af for\u00e5rsenergi lige i dag. I g\u00e5r holdt\njeg n\u00e6sten fri, fordi jeg var fork\u00f8let og noget tr\u00e6t, men i dag har jeg lyst\ntil at kaste mig over en hel masse, ogs\u00e5 til at g\u00e5 ud og m\u00e6rke det er for\u00e5r.\nN\u00e5r du kommer s\u00f8ndag, og hvis vejret er p\u00e6nt, vil vi g\u00e5 en tur i skoven og se\nom vi kan finde anemoner; de m\u00e5 vist v\u00e6re p\u00e5 trapperne nu.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske er jeg ogs\u00e5 i godt hum\u00f8r, fordi det g\u00e5r s\u00e5\nv\u00e6ldig godt med russisk \u2013 i dag f.eks. holdt jeg en slags foredrag, hvor jeg\nrent uvilk\u00e5rligt brugte en masse indviklede ord og vendinger, som det b\u00e5de\nundrede min l\u00e6rerinde og mig, at jeg kendte, og som de andre slet ikke forstod.\nDet er ogs\u00e5 sjovt at g\u00e5 til de timer, fordi stemningen mellem studenter og\nl\u00e6rere er af helt venskabelig karakter \u2013 vi griner og har det, som om vi var\nsammen til kaffeslabberas, samtidig med at forstanden virkelig er i f\u00f8rste gear\nhos alle, fordi det er n\u00f8dvandigt for at begribe l\u00e6rerens bestemt ikke\nlangsomme russisk. Det er mit store \u00f8nske n\u00e6ste \u00e5r at komme med p\u00e5 den\nstudietur, som arrangeres til Leninggrad universitetet \u2013 det er med\nobligatorisk 6 daglige timers russisk med russiske professorer \u2013 20 dage, og\nprisen er 13.000 kr. Men senere synes jeg ogs\u00e5, det kan blive morsomt at komme\ntil Rusland p\u00e5 bilferie og sammen med dig og Grethe og Kethil \u2013 det er det\nbedste ved at v\u00e6re s\u00e5 unge, som vi er, at vi stadig kan l\u00e6gge planer (store)\nfor fremtiden med tro p\u00e5, at de kan realiseres.<\/p>\n\n\n\n

I aftes kom Else herned for at f\u00e5 nogle tips om\nforpr\u00f8ven \u2013 hun skal op nu, det stakkels f\u00e5r \u2013 men hun l\u00e6ser ogs\u00e5 hele tiden og\nsynes derfor, det var hyggeligt at slappe lidt af hernede og snakke. Det er\nsjovt, for hun er faktisk meget sympatisk, og n\u00e5r hun l\u00e6ser s\u00e5 meget (n\u00e6sten\naltid) er det simpelthen usikkerhed, der g\u00f8r det og ikke lyst \u2013 det m\u00e5 v\u00e6re\nskr\u00e6kkeligt. Bodil kender hende jo ogs\u00e5, og vi har tit grinet af hende, n\u00e5r vi\nt\u00e6nker p\u00e5, hvordan hun sad sidste for\u00e5r bag nedrullede gardiner, mens vi l\u00e5 p\u00e5\ngr\u00e6spl\u00e6nen og l\u00e6ste i s\u00f8vne og lyttede til fuglene og s\u00e5 p\u00e5 tr\u00e6erne og f\u00f8lte\nsolen, mens det s\u00e5 alligevel var os, der skulle til eksamen. Men nu kan jeg\nforst\u00e5, at hun slet ikke ved, hvad hun g\u00e5r glip af.<\/p>\n\n\n\n

Jeg gl\u00e6der mig meget til maj. S\u00e5 vil jeg pr\u00f8ve at\nv\u00e6re \u201dl\u00e6rerinde\u201d \u2013 det skal more mig at tage fat p\u00e5 det igen, og gode r\u00e5d kan jeg\njo f\u00e5 hos min mand. Men jeg er ikke s\u00e5 sikker p\u00e5 det med det meget arbejde \u2013\ndet er ogs\u00e5 lige meget, bliver der arbejde hver anden dag, kalder jeg det flot!\nI weekend\u2019en vil du komme, og vi vil tage i sommerhus og bad, eller jeg rejser\ntil Lild, og s\u00e5 skal vi snakke en hel masse \u2013 det er da for resten godt, at vi\nbegge to er glade for at sludre.<\/p>\n\n\n\n

Lige f\u00f8r sad jeg og h\u00f8rte b\u00e5ndet fra i l\u00f8rdags \u2013 det\ner sjovt, det b\u00e5nd, og Anders m\u00e5 bestemt h\u00f8re det, for vi sk\u00e5ler jo for ham og\nkalder ham nok s\u00e5 smigrende for en slap milit\u00e6rpadde; n\u00e5, m\u00e5ske vil det g\u00f8re\nham ked af det at h\u00f8re, hvad vi i det \u00f8jeblik f\u00f8lte for ham, for alt i alt kan\nvi jo godt lide fyren, trods hans s\u00e6rheder! \u2013 ja da! Vi f\u00e5r f\u00f8rst ferie torsdag\nd.7. april nu til p\u00e5ske, men s\u00e5 kan jeg ikke f\u00e5 nogen ordentlig ferie i Lild,\ns\u00e5 hvis I ikke er tr\u00e6tte af at stirre p\u00e5 mig i s\u00e5 mangfoldige dage, vil jeg\nankomme til Fr\u00f8strup hovedbaneg\u00e5rd eller hvortil det nu bliver, allerede l\u00f8rdag\nd.2., eller, hvis jeg skulle f\u00e5 moralske skrupler p\u00e5 grund af disse ford\u00f8mte\nforedrag (som jeg nu er glad for at lave) \u2013 som jeg skal holde efter p\u00e5ske,\nd.3. april ( det var s\u00f8rme en indviklet sm\u00f8re \u2013 spring den bare over, det er\nalt sammen noget, jeg kan fort\u00e6lle dig om p\u00e5 l\u00f8rdag!)<\/p>\n\n\n\n

Ja, du har ret, p\u00e5 l\u00f8rdag kommer den k\u00e6re H\u00e6kkerup\nikke \u2013 han skulle v\u00e6re kommet begge aftener, men m\u00e5 have meldt afbud; til\ngeng\u00e6ld kommer Ole Bj. Kraft og mange andre gode m\u00e6nd, hvis meninger jeg i\nhvert fald gerne vil vide. Desuden vil en del forfattere og skuespillere\nmedvirke i debatten. Men det begynder allerede klokken fire, s\u00e5 du vil nok\nkomme s\u00e5 snart, du kan, ikke?<\/p>\n\n\n\n

Jeg synes, vi havde en herlig tur sidste l\u00f8rdag \u2013\ns\u00f8ndag. Jeg kendte ikke Kethil f\u00f8r, fordi jeg kun har set ham ved st\u00f8rre\nfester, og der l\u00e6rer man jo ikke hinanden at kende, og jeg troede egentlig slet\nikke, at han var s\u00e5 sympatisk og flink, men det er han bestemt. Kun syntes jeg\nengang imellem, at det var synd for ham, at vi snakkede s\u00e5 meget skole og b\u00f8rn,\nfor her sad han af gode grunde tavs og havde ikke store muligheder for at\ndeltage. Det er gl\u00e6deligt, at Edith er s\u00e5 tilfreds, hun er ogs\u00e5 en pige fuld af\nevner til at udnytte hverdagens muligheder, synes jeg, og jeg tror virkelig, at\nder er ved at ske noget sp\u00e6ndende, n\u00e5r hun \u00e5bent siger, at hun meget snart\n(efter et par \u00e5r) vil dumpe ned i et lykkeligt \u00e6gteskab \u2013 det har hun vist ikke\nv\u00e6ret vild med tidligere. — mon ham Poul konkurrerer Anders ud?<\/p>\n\n\n\n

Nej, Ole, nu kan du vist ikke tage mere sludren\ndenne gang. Jo, for resten, jeg har l\u00e6st artiklen i Hjemmet, men ved du hvad,\nOle, jeg synes nu, det meste var almindeligheder \u2013 og den skarpe adskillelse\nmellem naturen af m\u00e6nds og kvinders jalousi er forkert, synes jeg absolut.\nJalousi er en menneskelig meget st\u00e6rk og meget kompliceret f\u00f8lelse, der ikke\nkan forklares s\u00e5 almindeligt som i den artikel og ikke fastsl\u00e5s som st\u00e6rkere\nhos ham end hos hende. Hvem har for \u00f8vrigt skrevet den? Det er ikke en\npsykolog. Det med at v\u00e6kke hinandens jalousi,, s\u00e5dan som der er et par\neksempler p\u00e5, vil vist ogs\u00e5 kun v\u00e6re et sikkert tegn p\u00e5, at der er noget\nrivende galt i de to elskendes forhold \u2013 enten er det ikke f\u00e6stnet og\nfortroligt endnu, eller ogs\u00e5 er det ved at g\u00e5 i opl\u00f8sning. Det med at mindrev\u00e6rdskompleks\nkan f\u00e5 et menneske (for det er jo ikke kun m\u00e6nd, der er k\u00f8nsv\u00e6sner, s\u00e5dan som\nartiklen freml\u00e6gger det) til at v\u00e6re utro, vil jeg da godt tro p\u00e5, selv om der\nvist ogs\u00e5 i det tilf\u00e6lde m\u00e5 v\u00e6re lidt mere end almindelig knas i det \u00e6gteskab.\nOg jeg synes i hvert fald, den mand er lidt dum eller m\u00e5ske n\u00e6rmere umoden, som\ng\u00e5r og opstiller et supermandsideal at leve op til, og artiklen fremstiller den\nmand, som den normale mand, det er han ikke; den slags er\npubertetsf\u00f8lelser, noget der tydelig ses blandt teenagers idoldyrkelse; mens\nden modne voksne mand forst\u00e5r, at han netop er fin, fordi han er sig selv \u2013\nalts\u00e5 helt sig selv. Jo, ogs\u00e5 denne s\u00e6tning fik mig til at studse: \u201dkvinden er\nanderledes skabt(?!). Naturen har sk\u00e6nket kvindek\u00f8nnet den rolige sikkerhed, og\nhun tvivler ikke ustandselig p\u00e5 sig selv, som manden g\u00f8r.\u201d Det er simpelthen en\ngrov generalisering \u2013 bortset fra, at det er usandt, der findes bestemt liges\u00e5\nmange kvinder, der er usikre som m\u00e6nd og omvendt \u2013 jeg tror endda at vide, at\nkvinder normalt oftere er neurotiske end m\u00e6nd er det p.g. af k\u00e6rlighedsulykker\n= ulykkelig k\u00e6rlighed. N\u00e5, det kan jo godt v\u00e6re, m\u00e6nd er noget mere barnlige og\nnaive og selvglade, end jeg troede, men det er bare noget underligt noget at\nudtale sig generaliserende om halvdelen af jordens befolkning, n\u00e5r det drejer\nsig om s\u00e5dan noget som psyke (sind). Jeg tror nemlig, men ved det selvf\u00f8lgelig\nikke, at to mennesker, det ene en mand, det andet en kvinde, rent \u00e5ndeligt,\npsykisk kan v\u00e6re helt parallelle, begejstres over samme ting, st\u00f8des over samme\nting, f\u00f8le noget ens, trods deres biologiske og fysiske helt divergerende\nf\u00f8lelser. Hvis manden alligevel i de fleste tilf\u00e6lde f\u00e5r visse karaktertr\u00e6k,\nder er helt forskellige fra den piges, han lignede som lille, skyldes det, at\nman opdrager ham i en helt anden retning og allerede fra dreng af indprenter\nham, at han skal v\u00e6re mand med alle dertil h\u00f8rende \u201degenskaber\u201d , ligesom pigen\nopdrages til at v\u00e6re \u201dkvinde\u201d ved at f\u00e5 at vide, at det og det og det er \u201dkvindeligt\u201d\n\u2013 det er ofte ting, der slet ikke ligger til hende, og som knuser hendes\npersonlige frie udvikling til at realisere de helt store muligheder, hun har\nf\u00e5et i vuggegave. Det sammen g\u00e6lder manden. Lad os bare tage det seksuelle\nopdragelsesm\u00f8nster \u2013 her bliver drengen i de fleste \u201dciviliserede\u201d samfund\nopdraget til mere eller mindre tvungen tidlig seksuel udfoldelse, uanset hans\nbehov og vilje, mens pigen den s\u00e5kaldt p\u00e6ne pige, opdrages til kyskhed og\nsv\u00e6rmeri trods hendes eventuelle behov for seksuel udfoldelse. Det forhold\nresulterer helt automatisk i, at man till\u00e6gger den p\u00e6ne pige jomfruelighed og\nden p\u00e6ne mand en vis erfaring. Den direkte antiseksuelle pigeopdragelse (der\nher i Danmark vel ikke mere er s\u00e5 udbredt) f\u00f8rer alt for ofte til tragedier i\nden unge kvindes liv \u2013 pr\u00f8v at h\u00f8re hvad Karl Evang skriver om dette: \u201dMan\nskelner ofte mellem to sider af k\u00e6rligheden: \u00f8mheden og erotikken. En af\nfarerne ved den almindelige opdragelse af pigen er netop, at der sker en\nspaltning af kvindens k\u00e6rlighedsliv, s\u00e5ledes at \u00f8mheden s\u00e6ttes i h\u00f8js\u00e6det og\ndyrkes st\u00e6rkest, mens erotikken bliver forkr\u00f8blet. S\u00e5danne kvinder vil ofte\nv\u00e6re s\u00e6rdeles velegnede til som unge at tiltr\u00e6kke sig m\u00e6nds opm\u00e6rksomhed og\nudvikle et \u00f8mt platonisk forlovelsesforhold, men m\u00e5 forholdet udvikles, viser det\nsig, at de ikke kan f\u00f8lge med \u2026. Og det synes, at en s\u00e5dan sk\u00e6v udvikling af\nk\u00e6rlighedslivet er idealet for en ung piges opdragelse.\u201d Jeg mener, at dette\nigen er et eksempel p\u00e5 en kunstig adskillelse af m\u00e6nds og kvinders natur. Jeg\nved godt, at mange m\u00e6nd har et st\u00f8rre sekuelt behov end kvinder, men jeg gad\nvidst, hvor meget af det, der skyldes den h\u00e6mmende og forkerte opdragelse.\nOmvendt opdrages m\u00e6nd ofte til at vise mindre tegn p\u00e5 \u00f8mhed (det er\nkvindef\u00f8lelser, mener man) \u2013 og det tror jeg, er lige s\u00e5 galt, for hos manden\ner der da givet den samme trang til at beskytte og v\u00e6re god mod pigen, som der\ner hos hende til at vise ham \u00f8mhed \u2013 og hun har brug for den del af hans k\u00e6rlighed\nogs\u00e5. Jeg ved ikke, om jeg forklarer mig lidt t\u00e5get, det er alt sammen noget,\njeg tidligere har t\u00e6nkt over, men ved at diskutere med dig, kan jeg m\u00e5ske komme\ntil st\u00f8rre klarhed, du er jo en mand, og bortset fra dig kender jeg ikke v\u00e6ldig\nmeget til m\u00e6nd. Men det med den forkerte moralske opdragelse er jeg sikker p\u00e5 \u2013\ndet er en ulykkelig ting, som sikkert har voldt flere mennesketragedier, end\nman umiddelbart forestiller sig. Hvis jeg f\u00e5r b\u00f8rn, vil jeg da l\u00e6re dem at\nudvikle de gode ting hos dem og l\u00e6re dem, at det bedste er k\u00e6rligheden, og at\nnetop det bedste lettest kan misbruges \u2013 en ting misbruges, hvis den g\u00f8r\nmennesker ondt, og det kan k\u00e6rligheden vist g\u00f8re mere end noget andet p\u00e5\njorden. Men jeg vil ogs\u00e5 fort\u00e6lle dem, at hvis de kommer til at f\u00f8le for og\nelske et andet menneske, s\u00e5 vil de blive meget lykkelige mennesker; og v\u00e6re\nlykkelig sammen med et andet menneske, det er den bedste moral. Det ved jeg.<\/p>\n\n\n\n

Nu m\u00e5 jeg da se at holde op, ellers skriver jeg bare\nhele natten. Jeg gl\u00e6der mig til at se dig snart, ja, det kan du tro, jeg g\u00f8r.\nDe k\u00e6rligste hilsner fra din Marianne<\/p>\n\n\n\n

Hils familien fra mig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ole som ung l\u00e6rer. Han er i avisen, fordi han vil indf\u00f8re noget s\u00e5 underligt som elevdemokrati p\u00e5 skolen<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"
Et pat \u00e5r tidligere og et enkelt \u00e5r efter brevet s\u00e5 var jeg nok heller ikke sv\u00e6rere at overtale<\/figcaption><\/figure><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

L\u00e6ngslens metamorfose Lige nu lovpriser jeg min mands vane med at gemme alt. S\u00e5ledes har han gemt de breve, jeg skrev til ham i de f\u00f8rste to \u00e5r, vi kendte hinanden. Dengang, der spirede en tro i os p\u00e5 en … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,24],"tags":[],"class_list":["post-9201","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9201"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9201\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}