{"id":9097,"date":"2021-11-18T16:24:53","date_gmt":"2021-11-18T16:24:53","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9097"},"modified":"2021-11-18T16:24:53","modified_gmt":"2021-11-18T16:24:53","slug":"lidt-litteratursnak-litteratur-set-gennem-mine-briller-nu-og-i-70erne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/11\/18\/lidt-litteratursnak-litteratur-set-gennem-mine-briller-nu-og-i-70erne\/","title":{"rendered":"Lidt litteratursnak. Litteratur set gennem mine briller. Nu og i 70'erne."},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Vi har en gammel mand her i sognet<\/strong>. Han bliver snart 100 \u00e5r, og han l\u00f8betr\u00e6ner dagligt. Det bliver til en del faktisk. Og han l\u00f8ber godt. Men ikke som en 20 \u00e5rig, det er klart. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har det p\u00e5 samme m\u00e5de med litteraturen.<\/strong> Jeg l\u00e6ser dagligt. Og det bliver til en del. Jeg ved ikke, om jeg l\u00e6ser godt, men jeg tror nu nok, det kan g\u00e5 an. Jeg n\u00e5r bare ikke det samme som en 20 \u00e5rig. Det er klart, men m\u00e5ske ser jeg klarere de m\u00f8nstre, der aftegner sig, mens jeg l\u00e6ser. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har l\u00e6st i 7 \u00e5rtier. Det er jo noget af et\nforspring.<\/p>\n\n\n\n

Inden jeg praler videre <\/strong>og ender med en lang n\u00e6se, vil jeg kaste mig over det miniprojekt, der pusler i den del af hjernen, der skjuler sig bag frontallapperne. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vidt jeg kan l\u00e6se mig frem,<\/strong> s\u00e5 er der i dag to hovedtendenser: autofiktionen og underklasselitteraturen, og ind i mellem lapper de over hinanden. Men nu vil vi se p\u00e5 dem enkeltvis. <\/p>\n\n\n\n

Da jeg begyndte som danskl\u00e6rer i gymnasi<\/strong>et i begyndelsen af 70’erne, havde vi to lignende str\u00f8mninger i den litter\u00e6re andedam. De hed noget andet dengang: bekendelseslitteratur og arbejderlitteratur. Og de var heller ikke identiske med vor tids. Det kommer jeg tilbage til.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke, om jeg helt har ret, men t<\/strong>ror det (og heraf kan du slutte, min litter\u00e6re ven, at det f\u00f8lgende er 100% uvidenskabeligt, for som du ved, s\u00e5 g\u00e5r tro og viden ikke h\u00e5nd i h\u00e5nd) \u2026 men jeg tror det alts\u00e5, n\u00e5r jeg siger, at kvinderne stod for den f\u00f8rstn\u00e6vnte genre og m\u00e6ndene for den sidstn\u00e6vnte. Kvinderne kr\u00e6ngede ud af deres egne livsoplevelser, m\u00e6ndene fortalte r\u00e5t og us\u00f8det om arbejdet helt nede \u201dp\u00e5 gulvet\u201d. Helt rigtigt er det jo ikke, for mens jeg skriver det her, s\u00e5 kommer jeg i tanke om Grethe Stenb\u00e6k Jensen, der brillerede med romanen \u201dkonen og \u00e6ggene\u201d om det iskolde og underbetalte liv som arbejderske i en \u201d\u00e6ggefabrik\u201d, og Maja Ekel\u00f6f, der fortalte om livet som reng\u00f8ringskone i sin roman \u201drapport fra en gulvspand\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Arbejderlitteratur: <\/strong>Jeg n\u00e6vner nogle eksempler fra den litteratur, jeg husker lige nu: John Nehm: \u201dman g\u00e5r ind ad en port\u201d og \u201dden tar det hele\u201d, den sidste er en novellesamling om kapitalismens undertrykkelse og fremmedg\u00f8relse af individet. Det er ogs\u00e5, s\u00e5 vidt jeg husker, i denne sidste bog, at begrebet arbejdsgiver og arbejdstager vendes p\u00e5 hovedet: det er arbejderen, der er arbejdsgiveren, for han giver sit arbejde til kapitalisten. Det er kapitalisten, der er arbejdstageren, for han tager et menneskes arbejde. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 husker jeg i samme periode at have undervist i Vagn Lundbyes tekster, men her er der mere tale om revolutionsromantik<\/strong> end om egl. arbejderlitteratur \u2013 politisk? Jo, men med et dr\u00f8mmesk\u00e6r. Og naturligvis l\u00e6ste vi dengang Bent Vinn Nielsen. De fleste arbejderlitteraturforfattere skrev m\u00e5deligt og forsvandt lige s\u00e5 hurtigt, som de var kommet, men ikke Nielsen. Han blev aldrig \u201dumoderne\u201d og hans b\u00f8ger har i mods\u00e6tning til de fleste andres af slagsen litter\u00e6r kvalitet. <\/p>\n\n\n\n

Andre, som Stenb\u00e6k Jensen og Maja Ekel\u00f6f forblev, s\u00e5\nvidt jeg ved, d\u00f8gnfluer.<\/p>\n\n\n\n

Sidel\u00f8bende hermed udkom en sv\u00e6rm af bekendelseslitteratu<\/strong>r og det til trods for, at tidens litter\u00e6re guru Per H\u00f8jholt h\u00f8jlydt advarede imod at \u201dtage fra hovedstolen\u201d \u2013 de lod h\u00e5nt om de kloge (den kloges) ord og fl\u00e6nsede hovedstolen i laser \u2013 Jeg n\u00e6vner i fl\u00e6ng Suzanne Br\u00f8gger, Charlotte Strandgaard, Vita Andersen og Tove Ditlevsen. Se, der fik jeg jo kun kvinder i pen. <\/p>\n\n\n\n

Men der var naturligvis ogs\u00e5 m\u00e6nd. Husker ikke lige hvem. De fleste af de m\u00e6nd, der ikke skrev arbejderlitteratur, var vist mest optaget af modernismens<\/strong> og postmodernismens kn\u00e6kkede univers end af bekendelser fra privatsf\u00e6ren. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 var der dem, der skr\u00e6vede over begge genrer: den modernistiske lyrik og den prosaiske bekendelseslitteratur. <\/strong>Jeg n\u00e6vner Rifbjerg som den mest kendte – han var b\u00e5de en Rif, der rev os op af stolen med intimt spr\u00e6ngstof, der gik lige til hjertet, og et v\u00e6ldigt Bjerg, der m\u00e5tte bestiges tr\u00e6lsomt og kr\u00e6vede mere end et almindeligt “sesam” for at lukke sig op for l\u00e6seren. Her t\u00e6nker jeg selvf\u00f8lgelig p\u00e5 hans digte, der i al deres kompleksitet dog aldrig n\u00e5ede Johannes V. Jensens digtes dybde, sk\u00f8nt de fors\u00f8gte at bore i samme gyldne dyb. Min metafor kommer i splid med sig selv, det kan jeg godt se. Men det passer til ismen. For nu at sk\u00e6re det ud i pap. <\/p>\n\n\n\n

Og nu g\u00f8r vi det umulige: Lad os springe hen over de mellemliggende \u00e5rtier, som om de slet ikke havde nogen litteratur, men blot var gabende forventning. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er vi lige her. <\/strong>I begyndelsen af 20\u2019erne. Det er dog 10\u2019erne, jeg skal skrive om \u2013 20\u2019erne er knap nok begyndt. <\/p>\n\n\n\n

Og lige nu vrimler det som sagt med autofiktion, <\/strong>tidens svar p\u00e5 bekendelseslitteraturen, og jeg vil ikke komme n\u00e6rmere ind p\u00e5 den heller, blot skrive et par ord og lige n\u00e6vne, hvad jeg selv betragter som yderpunkterne: Katrine Marie Guldagers “det samme og noget helt andet” og Christian Ditlev Jensens “det bliver sagt”.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste bog l\u00e6ste jeg undrende<\/strong>, syntes, at bogens “jeg” var irriterende (ligegyldig) og at hendes personlige problemer var ret uinteressante (for mig): hun havde mistet (far og veninde) det har vi vel alle, hun var snydt i arvesag, hvem har ikke pr\u00f8vet det?. N\u00e5, men hendes ubehag (mere end smerte) kommer hun s\u00e5 \u00e5benbart af med i en bog, som hun h\u00e6vder er 75 % sand. Sikke noget! I min optik er den 100% ligegyldig.<\/p>\n\n\n\n

Den anden “det bliver sagt” r\u00f8rte mig dybt<\/strong>. Et \u00f8delagt barn. Nu bruger jeg det st\u00e6rke udtryk: \u00f8delagt. Og vil gerne st\u00e5 ved det. Ikke blot det, at barndommen bliver et farligt sted at opholde sig, men \u00e5rene efter et overgreb vil i lang tid (livet igennem m\u00e5ske) sl\u00e6be et s\u00e5ret barn efter sig. Ikke til at ryste af sig. Det er bogen heller ikke.<\/p>\n\n\n\n

Autofiktion er ikke et nyt f\u00e6nomen. <\/strong>Den har altid har eksisteret. Det, som er nyt, er, at l\u00e6serne (de professionelle is\u00e6r) helt ublu afkr\u00e6ver forfatterne f\u00e6rdigheder i procentregning. De bedes venligst oplyse, hvor stor en del af stoffet, der er selvoplevet og hvor stor en del, der er opdigtet. <\/p>\n\n\n\n

Som om det ikke var lige fedt. Det er det nemlig. <\/p>\n\n\n\n

ALT, hvad en sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter skriver, er opdigtet. <\/strong>Hvert eneste bogstav. Hvert eneste ord. Hver eneste s\u00e6tning. <\/p>\n\n\n\n

Hvorfor kan dumme anmeldere dog ikke fatte det? <\/p>\n\n\n\n

Et sk\u00f8nlitter\u00e6rt v\u00e6rk er netop sk\u00f8nt<\/strong>, fordi det bringer os ud af den verden, som vi g\u00e5r og trasker i til daglig, og ind i en anden. <\/p>\n\n\n\n

Enhver sk\u00f8n sk\u00f8nlitter\u00e6r tekst <\/strong>f\u00f8rer os over i en verden, der h\u00e6nger sammen p\u00e5 sin helt egen m\u00e5de. En verden, som f\u00f8lger sine egne regler og love. Og den lover ikke anden sandhed end kunstens. <\/p>\n\n\n\n

En sk\u00f8nlitter\u00e6r tekst viser os en verden, <\/strong>der ser ud p\u00e5 en anden m\u00e5de end vores “almindelige” verden. Den dufter anderledes og lyder anderledes, den smerter, gl\u00e6der, forf\u00e6rder, henrykker, ryster, beroliger, s\u00e5rer og l\u00e6ger os p\u00e5 en ny og uventet m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Forfattere i det felt (<\/strong> bekendelseslitteraturens) er der mange af. De er ikke alle lige \u201dsk\u00f8nne\u201d \u2013 men de fleste af dem fortjener pr\u00e6dikatet.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan forholder det sig ogs\u00e5 med tidens “underklasselitteratur”<\/strong>. Og ogs\u00e5 der er der rigtig mange navne at tage fat p\u00e5. Dem kan du selv finde frem til. Jeg vil dog kort fort\u00e6lle om et par stykker, som har beriget mit efter\u00e5r med ny indsigt.<\/p>\n\n\n\n

Og de forfattere, der skriver om “underklassen”<\/strong> tages alvorligt (af de professionelle norms\u00e6ttere) \u2013 og det skal de ogs\u00e5. Meget mere end arbejderlitteraturen blev det i 70\u2019erne. De skriver ogs\u00e5 bedre litteratur. Og de har ikke samme farve som 70\u2019ernes arbejderlitteraturs ud\u00f8vere havde. Internationale er ikke deres sang. De fort\u00e6ller ikke om forf\u00e6rdelige arbejdspladser. Ikke om livet som en ting, kapitalismen bare kan udbytte til den knuses. <\/p>\n\n\n\n

“Underklassens” personer er allerede knuste.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil n\u00e6vne to, som jeg har l\u00e6st for nylig,<\/strong> og som er karakteristiske for denne ret “nye” litteratur. Ja, formm\u00e6ssig er den jo ikke ny. Almindelig realisme. Men de to v\u00e6rker, jeg vil omtale, er v\u00e6ldig fine litter\u00e6re v\u00e6rker ogs\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Den ene er Jens Vilstrups “Opland<\/strong>” og den anden er Peter Frederik Jensens “Det Danmark du kender<\/strong>.” Det er ikke arbejderlitteratur, for vi kommer ikke udenfor intims\u00e6ren og f\u00e5r ikke s\u00e5 meget som f\u00e6rten af en arbejdsplads. Der er ingen. Vi er i de arbejdsl\u00f8ses land. <\/p>\n\n\n\n

Det Danmark du kender – og Opland<\/strong> er to landskaber, som er aldeles ukendte for os “normale” l\u00e6sere. Ligesom 1800-tallets borgerskab kunne sidde i deres lune kakkelovnskroge og l\u00e6se om sm\u00e5 frysende b\u00f8rn, der d\u00f8de p\u00e5 gaden, mens de fors\u00f8gte at overleve i sk\u00e6ret af en svovlstik, s\u00e5dan kan vi velf\u00e6rdsdanskere med de to ovenn\u00e6vnte forfattere lade os synke helt derned, hvor vanr\u00f8gt, brutalitet og h\u00e5bl\u00f8shed er daglig kost. Jeg vil ikke analysere v\u00e6rkerne, som de to repr\u00e6senterer, og som florerer p\u00e5 linje med autofiktionen og sikkert ogs\u00e5 ind i mellem er en del af den. Her er igen noget for matematikerne: hvor mange procent dit og hvor mange procent dat.<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende causerier om tidens og 70’ernes litteratur kan m\u00e5ske give en og anden litteraturinteresseret lyst til at brodere videre p\u00e5 de tanker, jeg der lufter.<\/p>\n\n\n\n

Selve ideen om at skrive om de underste (<\/strong>undertrykte) i samfundet fik vel for alvor vinger i begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede, med Martin Andersen Nex\u00f8 som farverig og m\u00e6gtig spydspids for den litteratur, der var pr\u00e6get af troen p\u00e5 og viljen til at forandre verden gennem litteraturen. Deres hovedpersoner var fulde af styrke, som eksempel: Pelle Erobreren. Jo, han ville og kunne erobre og forandre verden, s\u00e5 den blev menneskelig. Personerne i Nex\u00f8s b\u00f8ger ( og Aakj\u00e6rs og Skjoldborgs) var helt igennem sympatiske, de var “gode” mennesker, som havde s\u00e5 meget livskraft i sig, at de kunne bane vejen for en bedre verden. Dem troede man p\u00e5, mens man l\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n

Den slags helte findes ikke i arbejderlitteraturen – <\/strong>den er nok tendenti\u00f8s ligesom den gamle var, men dens personer er uden kraft, og vi f\u00e5r ondt af dem, men det er der s\u00e5 ikke noget at g\u00f8re ved.<\/p>\n\n\n\n

Den slags helte findes heller ikke i den nye underklasselitteratur.<\/strong> Dens personer er brandh\u00e5rde og brutale som den verden, de er rundet af. Men … m\u00e5ske … der er dog glimt af h\u00e5b, f.eks. er drengen i “det Danmark du kender” opsat p\u00e5 at hj\u00e6lpe sine sm\u00e5 s\u00f8skende til at overleve midt i h\u00e5bl\u00f8sheden. Men han dr\u00f8mmer ogs\u00e5 om at skaffe sig et v\u00e5ben og skyde l\u00f8s p\u00e5 sine l\u00e6rere.<\/p>\n\n\n\n

Det er en slags litteratur, s<\/strong>om g\u00e5r hen over hele Europa nu, det har jeg h\u00f8rt i radioens litteraturprogram: Sk\u00f8nlitteratur p\u00e5 P1 – selv har jeg ikke l\u00e6st s\u00e5 meget af den slags endnu – . Dog lidt fransk. L\u00e6ste for et par \u00e5r siden Eduard Louis<\/strong>‘ “f\u00e6rdig med Belleguele” og “voldens historie.” Her f\u00e6rdes man i samme milj\u00f8 af h\u00e5bl\u00f8shed.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi har en gammel mand her i sognet. Han bliver snart 100 \u00e5r, og han l\u00f8betr\u00e6ner dagligt. Det bliver til en del faktisk. Og han l\u00f8ber godt. Men ikke som en 20 \u00e5rig, det er klart. Jeg har det p\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18],"tags":[],"class_list":["post-9097","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-litteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9097","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9097"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9097\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9097"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9097"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9097"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}