{"id":9061,"date":"2021-10-28T10:03:12","date_gmt":"2021-10-28T10:03:12","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=9061"},"modified":"2021-10-28T10:03:12","modified_gmt":"2021-10-28T10:03:12","slug":"droemte-mig-en-droem-i-nat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/10\/28\/droemte-mig-en-droem-i-nat\/","title":{"rendered":"Dr\u00f8mte mig en dr\u00f8m i nat"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Dr\u00f8mte mig en dr\u00f8m i nat<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Dette dr\u00f8mmebillede er ikke fra min dr\u00f8m. Men det har alle ingredienserne i en dr\u00f8m: det surrealistiske sug is\u00e6r. Billedet her er kreeret af min datter Mette Hesselholt H. Hansen<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Det er s\u00e5 kedelig at h\u00f8re andres dr\u00f8mme. <\/strong>Gab gab \u2026 Og jeg ved godt hvorfor: dr\u00f8mme best\u00e5r af stemninger og handlinger, men det er det f\u00f8rste, der udg\u00f8r fascinationen, og det er det andet, man fort\u00e6ller om. <\/p>\n\n\n\n

Stemningen kan man aldrig vid<\/strong>eregive. Jeg skriver nu denne her alligevel, for jeg tror, at jeg kan give dig en fornemmelse af stemningen ogs\u00e5, selv om jeg ikke kan gengive den. Den er som den, du oplever, n\u00e5r du l\u00e6ser Ida Jessens noveller. Dem l\u00e6ser jeg for tiden. Genl\u00e6ser bogen: \u201dEn mand kom til byen\u201d . L\u00e5 netop og l\u00e6ste i den bog, da jeg faldt i s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n

I det hele taget tror jeg, at dr\u00f8mme f\u00f8des af de<\/strong> tanker og f\u00f8lelser i hvis favn, man befinder sig, lige inden man falder i s\u00f8vn. De skaber stemningen for dr\u00f8mmen. Handlingen er ofte mere mystisk, og den r\u00e6kker i al fald l\u00e6ngere, ofte langt tilbage. M\u00e5ske er den underbevidsthedens fors\u00f8g at bearbejde h\u00e6ndelser af betydning. H\u00e6ndelser, man har glemt, fordi man ikke vil huske dem. M\u00e5ske.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg tror ikke, s\u00e5d<\/strong>an som man gjorde p\u00e5 gammel-testamentlig tid, at dr\u00f8mmen er en sp\u00e5dom: at den varsler om kommende begivenheder. Jeg er ret sikker p\u00e5, at de gamle Faraoer blev snydt, n\u00e5r de betalte dr\u00f8mmetyderen for at udl\u00e6gge en dr\u00f8m, og han straks kunne se alverdens fremtidige h\u00e6ndelser i den. Dr\u00f8mmetyderne kunne dog utvivlsomt f\u00f8re faraoerne n\u00e6rmere deres eget indre v\u00e6sen, s\u00e5 m\u00e5ske var pengene alligevel givet godt ud: de kunne nemlig fort\u00e6lle dem, hvad det, der pinte dem, og som de derfor skulle undg\u00e5, var. De kunne se tilbage. De kunne se dybt ind i sindet. Men de kunne ikke se frem.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r underbevidstheden kommer p\u00e5 arbejde, mens vi sover, og danner billeder, m\u00e5 den tage fra det, den kender og ved noget om, ikke ukendt stof fra en ukendt fremtid. <\/p>\n\n\n\n

Fremtiden findes ikke.   <\/p>\n\n\n\n

Men dr\u00f8mmen fort\u00e6ller os altid <\/strong>noget om os selv. Om vor frygt mest \u2013 den er meget freudiansk i sit v\u00e6sen, l\u00e6ngere er den ikke n\u00e5et: den fort\u00e6ller os om det, vi skjuler for os selv \u2013 som vi skubber til side, fordi vi ikke vil vide af det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg dr\u00f8mte om at miste i nat.<\/strong> Det var en lang dr\u00f8m, og begyndelsen er allerede blot svage skygger. Jeg ved ikke mere helt, hvad den begyndte med. Men det var om at miste et menneske, jeg havde m\u00f8dt, og som jeg kunne snakke med, eller rettere: samtale med. <\/p>\n\n\n\n

Det kniber for tiden med \u201drigtige\u201d samtaler <\/strong>i det daglige. Min mand er dement, og vi omg\u00e5s k\u00e6rligt og fint, og vi beh\u00f8ver ikke mange ord for at forst\u00e5 hinanden. Men samtalerne er det slut med. De vigtige \u201dsamtaler\u201d er non-verbale. Et smil, et kys, et lys i \u00f8jnene, eller et m\u00f8rke i \u00f8jnene og en tr\u00f8st af en h\u00e5nd etc. N\u00e5r vi bruger ord, s\u00e5 er talem\u00e5der fine nok. Pludselig f\u00e5r de valeur.<\/p>\n\n\n\n

Men nu havde jeg i min dr\u00f8m truffet en pige, <\/strong>som jeg kunne snakke med uden at f\u00f8le, at det var en pr\u00e6station at bev\u00e6ge sig ind i livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det var helt naturligt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 d\u00f8de hun.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var p\u00e5 hospitalet i<\/strong> begyndelsen af dr\u00f8mmen, og en stor del af den foregik i et underligt rum, hvor jeg opholdt mig efter at have mistet. Og det var virkelig et tab, der smertede, s\u00e5 jeg s\u00f8rgede. Og der var l\u00e6ger. Men jeg tror ikke, vi havde kontakt. <\/p>\n\n\n\n

Jeg ved heller ikke nu, hvem det var, jeg havde mistet, men\nvi var i familie, og vi havde kun kendt hinanden i kort tid, men som sagt: vi var\nblevet venner. <\/p>\n\n\n\n

Og nu var jeg s\u00e5 i det her v\u00e6relse<\/strong>, og jeg havde mistet ikke bare hende, men ogs\u00e5 noget andet, som jeg nu har glemt, hvad var, men som gjorde det meget flovt at v\u00e6re i rummet, hvor der mest var m\u00e6nd. Var det mit t\u00f8j? Havde jeg mistet mit t\u00f8j? Jeg havde to store tasker med: en rygs\u00e6k (den har jeg altid med) og en anden stor (sports?)taske, og i dem var der meget vigtige ting, som jeg skulle passe p\u00e5, og de blev hele tiden borte for mig. <\/p>\n\n\n\n

En af l\u00e6gerne opdagede min fortvivlelse<\/strong>, og det var rigtig fint, men han kunne ikke n\u00e5 over til min side og opgav og gik ud, og jeg var til sidst helt borte i forvirret sorg og hj\u00e6lpel\u00f8shed. Nok s\u00e5 meget det sidste.  <\/p>\n\n\n\n

Jeg ville telefonere hjem efter hj\u00e6lp \u2013<\/strong> herregud, jeg var jo kun i Randers. Hvor sv\u00e6rt kunne det v\u00e6re? Men det var umuligt. Jeg havde ingen telefon. Og rummets telefon var i uorden, og de mennesker, der var i rummet, kunne (ville?) ikke hj\u00e6lpe.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 lykkedes det mig at slippe ud p\u00e5 gaden<\/strong>, og jeg blev klar over, at jeg m\u00e5tte hjem. Men jeg m\u00e5tte g\u00e5 hjem, og mine sko var elendige. Og desuden, der er jo langt at g\u00e5 fra Randers og til \u00c5lum. Jeg t\u00e6nkte, at jeg kunne k\u00f8be noget bedre fodt\u00f8j p\u00e5 vejen hjem. <\/p>\n\n\n\n

Men der var ingen forretninger, k<\/strong>un fortovsrestauranter, og p\u00e5 en af dem, og jeg var netop g\u00e5et over p\u00e5 den side af gaden, for den ene side var helt uden fortov, sad en af Oles gamle kolleger, Hanne hedder hun, smuk og ung og lysh\u00e5ret, og et par stykker af mine kolleger sad der ogs\u00e5. Jeg husker ikke hvem. Og de spise alle sammen fisk. Hanne fik de l\u00e6kreste r\u00f8de laks. Og de genkendte mig straks og smilede venligt og indb\u00f8d mig til at spise med.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg var jo i dyb sorg. <\/strong>Og jeg kunne ikke se fortovet. Der var vist ikke noget fortov p\u00e5 den side heller. Og bordene stod alt for t\u00e6t. Og jeg var derfor n\u00f8dt til at g\u00e5 oppe p\u00e5 bordene for at komme videre. <\/p>\n\n\n\n

Jeg gik alts\u00e5 p\u00e5 bordene<\/strong>, heldigvis beh\u00f8vede jeg ikke tr\u00e6de p\u00e5 maden, for der var sm\u00e5 paptallerkener til br\u00f8det, og de passede perfekt til mine f\u00f8dder, og jeg tr\u00e5dte fra paptallerken til paptallerken og var meget flov, for kunne man l\u00e6gge br\u00f8d i dem, n\u00e5r jeg havde sat mit snavsede fodspor p\u00e5 hver eneste af dem? Heldigvis blev ingen af kollegerne vrede. H\u00f8jst lidt forbavsede, men inden jeg var n\u00e5et hen over alle bordene, var de forsvundet i samtale med hinanden og havde glemt mig.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 kom jeg til en plads.<\/strong> Her sad en lille gruppe m\u00e6nd og kvinder og drak. De var snavsede og talte underligt, og der l\u00e5 noget m\u00e6rkeligt i en bunke imellem dem. Pludselig sad jeg i gruppen, som om jeg var en del af den. Og s\u00e5 opdagede jeg, at de var ved at samle noget: ikke et puslespil, men en meget indviklet konstruktion \u2013 en slags leget\u00f8j var det vist. Jeg greb ivrigt ind og viste dem, hvordan man samlede tingene, og de spurgte mig medf\u00f8lende om, hvem jeg havde mistet, og jeg fortalte det og sagde, at jeg skulle hjem, men nok kom til at g\u00e5 hele vejen, og s\u00e5 kom der en af l\u00e6gerne forbi, som godt ville k\u00f8re mig, sagde han, men da jeg rejste mig, var han v\u00e6k, og jeg fortsatte med at samle. <\/p>\n\n\n\n

Den s\u00e6re fyr, <\/strong>der ledede det fortabte team, virkede med \u00e9t truende, og jeg tror nok, han tvang mig til at samle videre, selv om jeg ville g\u00e5 og skulle hjem, og han spurgte drillende, om jeg da ikke var en, der fors\u00f8gte at samle alting? Havde jeg ikke huset fuld af unyttige samlinger? Var jeg ikke en sygelig samler? Og jeg bed t\u00e6nderne sammen og samlede stykke for stykke, mens jeg gr\u00e6d. <\/p>\n\n\n\n

De andre s\u00e5 gr\u00e5den<\/strong>, og vi kom til at tale om tabet, og de sagde, at s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo skynde mig hjem. Nu var det hele samlet, og der stod et stort dukkehus \u2013 mandsh\u00f8jt, og jeg kunne umuligt have det i tasken. Men jeg skulle have mit arbejde med hjem, sagde de, s\u00e5 de proppede noget, jeg husker ikke, hvad det var, ned i tasken, og den var forf\u00e6rdelig tung, da jeg gik videre. <\/p>\n\n\n\n

Men nu havde gaden igen forandret sig,<\/strong> og jeg gik ikke mere i Randers, men i Rom. Og s\u00e5 ville jeg jo aldrig n\u00e5 frem til \u00c5lum. Og hvem skulle hente mig? Og i Rom? De fleste af mine var jo d\u00f8de. Det kan jeg huske, at jeg t\u00e6nkte. Mon Anders kunne k\u00f8re? Mine b\u00f8rn? De havde bestemt ikke tid. De var m\u00e5ske ikke engang i \u00c5lum. Og Anders? Boede han i \u00c5lum? Jeg kom frygtelig i tvivl om alting. Pludselig slog det mig med vanvittig r\u00e6dsel, at jeg aldrig ville komme hjem. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 v\u00e5gnede jeg. <\/strong>Klokken var 8.30.   \u2013 S\u00e5 l\u00e6nge havde jeg ikke sovet i flere m\u00e5neder. Men jeg var ikke udhvilet, men s\u00e5 tr\u00e6t og udk\u00f8rt af min dr\u00f8m, som om jeg virkelig havde v\u00e6ret p\u00e5 vej fra Rom til \u00c5lum. Til fods. I for sm\u00e5 sko. <\/p>\n\n\n\n

Mia via dolorosa!<\/p>\n\n\n\n

Kom an dr\u00f8mmetyder!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dr\u00f8mte mig en dr\u00f8m i nat Det er s\u00e5 kedelig at h\u00f8re andres dr\u00f8mme. Gab gab \u2026 Og jeg ved godt hvorfor: dr\u00f8mme best\u00e5r af stemninger og handlinger, men det er det f\u00f8rste, der udg\u00f8r fascinationen, og det er det … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,24],"tags":[],"class_list":["post-9061","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatteren","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9061","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9061"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9061\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9061"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9061"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9061"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}