{"id":906,"date":"2012-01-10T21:18:06","date_gmt":"2012-01-10T21:18:06","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=906"},"modified":"2012-01-10T21:18:06","modified_gmt":"2012-01-10T21:18:06","slug":"m-goldschmidt-skagen-1865","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/01\/10\/m-goldschmidt-skagen-1865\/","title":{"rendered":"38 – M. Goldschmidt: Skagen 1865"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>
\nFra Illustreret Tidende kort efter -Daphnes forlis
\nGoldschmidts oplevelse af Skagen kan man l\u00e6se om i indl\u00e6g 33 – men jeg synes skildringen er s\u00e5 smuk, at jeg vil afskrive hele hans lille dagbogsberetning. Ogs\u00e5 fordi den er s\u00e6rdeles tidstypisk – n\u00e5r der endelig kom digtere til Skagen, s\u00e5 fandt de denne egn meget eksotisk. De rejste overalt i Europa, som digter og kunstner skulle man ud p\u00e5 en s\u00e5dan dannelsesrejse, som regel til de store byer i Tyskland, til Paris og\u00a0 is\u00e6r til Rom. I Rom m\u00f8dtes Ingemann f.eks. med en hel koloni af danske kunstnere. Og H. C. Andersen drog endda til Tyrkiet. Men Skagen fik ikke mange bes\u00f8gende, og n\u00e5r digteren kom hjem og skrev om stedet, s\u00e5 virkede det yderst fremmedartet. Tyrkiet kunne ikke have undret og chokeret mere end Skagen gjorde. Derfor denne beretning fra Illustreret Tidende 1865.
\n“Tirsdag d. 8de August. Jeg var for kort Tid paa Skagen til at see Tilstr\u00e6kkeligt og faae god Besked. skal jeg d\u00f8mme efter, hvad der kan opfattes i L\u00f8bet af 1,1\/2 Dag, saa er Egnens Charakter Usikkerhed, Ordet brugt i videste Forstand. Jeg mener ikke blot dermed, at den smalle Landtunge mellem de to Have synes i bestandig Fare for at blive overskyllet, eller at Vandet, som der siges, bestandig siver i Sandet ( dog rimeligvis kun der, hvor dets Afl\u00f8b er hindret), eller at\u00a0 Stranden er bekjendt som usikker for Skibe og Skibsf\u00f8rere. Usikkerheden gaaet meget videre, Tingene flimre En for \u00d8inene, Skuffelse og behagelig Overraskelse skifte bestandig, dog saaledes, at sidstn\u00e6vnte i sin Kortvarighed giver Anledning til f\u00f8rstn\u00e6vnte. Naar man ved H\u00f8ien eller Gammel-Skagen kj\u00f8rer ind fra Stranden\u00a0gjennem Sandet, venter man at finde en n\u00f8gen, \u00f8de Egn, men modtages af de rigeste Bygmarker. Dette S\u00e6rsyn hidr\u00f8rer fra Fiskegj\u00f8dningen. Et lille Stykke videre frem seer man en vid Eng med Stakke og troer da, at det er H\u00f8stakke – nei, nu er man allerede ude af Frugtbarheden, det er Lyng.\u00a0Sletten str\u00e6kker sig, begr\u00e6ndset af Klitter mod Nord, ud mod \u00d8st saa flad som en Pandekage, og man venter at kunne kj\u00f8re\u00a0 rask hen derover – ingenlunde;\u00a0 den er, n\u00e6sten ved Kunst, ved beh\u00e6ndig Anbringelse af Lyngt\u00f8rv,\u00a0gjort saa knudret og hullet, at Hestene kj\u00f8res tr\u00e6tte paa den, og vil man kj\u00f8re bort fra, hvad der kaldes Vei, ind paa den gr\u00f8nlige Slette, saa findes den knoldet, vortet, ufremkommelig. Fra denne pinagtige Vei sees endelig Skagen, langt\u00a0udstrakt fra Nord\u00f8st til Sydvest, og det seer ud, som om man skulde kj\u00f8re lige ind paa denne Linies Midte –\u00a0nei, aldeles ikke, Veien gj\u00f8r en ret Vinkel mod Syd, saa mod \u00d8st, saa mod Nord, ganske som om Byen havde Ret til at v\u00e6re coquet og gj\u00f8re sine Tilbedere N\u00e6rmelsen besv\u00e6rlig. Men coquet og nydelig ligger den alligevel, men mange, nye, r\u00f8de Tage, bagved gr\u00f8n Mark og foran det blaae Kattegat. Man kan ikke lade v\u00e6re at troe sine egne \u00d8ine og vente en net, hyggelig Kj\u00f8bstad – atter Skuffelse! Saasnart man kommer ind\u00a0paa den tunge Sandvej, der er Byens Hovedgade, seer man, at de smukke Bygninger som snilde Coulisser skjule Stedets Blanding af Embeds- og Fiskerv\u00e6sen, og foruden Fiskernes beskedne Boliger staaer der tj\u00e6rede\u00a0Hytter med gamle, indsynkende Straatage og med Lyre, d.v.s. R\u00f8ghul, istedenfor Skorsten. Disse sidste ere malerisk taget, de smukkeste, og de v\u00e6kke, menneskeligt taget, Deltagelse, men saa faaer man pludselig \u00d8ie paa den nye Kirke, der kneiser over de fattige Hytter med en vis Fordring paa Skj\u00f8nhed, ligesom den ogsaa har Ord for at v\u00e6re “opf\u00f8rt i Stil med Slotskirken og Frue Kirke,” men er den styggeste Bygning, man kan see. Hvad har Skagen syndet, at denne Kirke, hvortil der blev indsamlet over hele Landet, skulde have de h\u00e6sligste Linier, som nogen Architektur kan frembyde? Stolede man\u00a0 paa, at saa faa\u00a0Fremmede komme herop, og at Skagboerne kunde taale et Fors\u00f8g i “\u00c4sthetik des H\u00e4slichen?”
\nDen underlige spredte Maade, hvorpaa\u00a0Alt dette ligger i Sandet, giver Byen et ganske eiendommeligt Physiognomi. Hvert Hus synes at protestere imod, at det h\u00f8rer til Byen, til noget F\u00e6lles, skyder Sand op mellem sig og sin Nabo, vil ikke ved Rydning eller Brol\u00e6gning bidrage til, at han kommer og afl\u00e6gger Bes\u00f8g. Jeg n\u00e6gter ikke, at dette jo kan v\u00e6re Naturens Skyld, men naar man kommer mellem Mennesker, troer man uvilkaarlig, at deres Tanke og Vilie har Indflydelse paa deres borgerlige Anstalter, og jeg har ikke seet nogen By, der saaledes synes symbolsk at opl\u00f8ses i Egoisme.
\nNy overraskelse. Indenfor Plankev\u00e6rk, der gjenne Sandet bort, er hist og her Smaahaver eller Beviser for, at Tr\u00e6er kunne groe i Bunden. Byfogden har en stor, smuk Have,\u00a0og Sydvest for Byen ligger en hel, frodig Lund, hvori rigtignok Klitten stikker op mellem Tr\u00e6stammerne, ligesom en vis Persons Hestefod naaer ud til civiliserede Pantalons; men smukt er det alligevel, og man forestiller sig uvilkaarlig, at paa disse Steder, der ere ligesom aftvungne en uvillig Natur, samle sig hyppig paa blide Sommerdage dette fjerne Steds Beboere, Embedsm\u00e6nd, Kj\u00f8bm\u00e6nd og Fiskere, og frydes med hinanden i idyllisk Gl\u00e6de , med The og en Pibe Tobak. Men de, der kjende Byens Temperament, erkl\u00e6re dette for, mildest talt, usikkert.
\nMen Usikkerheden oph\u00f8rer ikke hermed, tvertimod, nu begynder den f\u00f8rst rigtig. En Mand omtalte tilf\u00e6ldigvis til mig, at der intet Apothek var i Byen. Ordene bleve liggende udenfor mit \u00d8re, og jeg opfattede dem f\u00f8rst tydelig lidt senere, da jeg talte med en anden Mand. Har De intet Apotek i Byen? spurgte jeg ham. Nei, svarede han. – Altsaa, naar Deres Kone faaer ondt, maa De kj\u00f8re til Frederikshavn og\u00a0hente Hofmandsdraaber! – Nei, svarede\u00a0han, her er en Doctor i Byen, og han handler med nogen Medicin. – Kan De da hos ham faae al den Medicin, der beh\u00f8ves? – Han forskriver vel ikke\u00a0Andet, end hvad man kan faae hos ham. Er der nu et Apothek i Skagen eller ei?
\nHvor usikkert dette nu end var, saa ansaae jeg det for nogenlunde vist, at der ingen Apotheker var, og jeg spurgte en tredie Mand: Hvorfor have De ingen Apotheker i Byen? – Jeg fik det pythiske Svar: For saa vilde der v\u00e6re to \u00d8ine flere.
\nJeg var ude ved den gamle Kirke, beliggende en Fjerdingvei\u00a0sydvest for Byen, skj\u00f8ndt\u00a0ogsaa dette er usikkert, da det kommer an paa, hvor man regner, at den egenlige By ligger. Den var engang Skagens og Landdistrictets Sognekirke, er nu forladt, begravet i Sandflugt. Taarnet rager op over de omgivende Sandb\u00f8lger, der ere bed\u00e6kkede med Klittag og Tj\u00f8rn, og i Fordybningerne med Solen staae Bromb\u00e6r og vilde Roser. I\u00a0N\u00e6rheden er\u00a0imellem\u00a0 Klitten en Flade, hvor der voxer Siv; det var engang en S\u00f8, og jeg troer, l\u00e6rde\u00a0Folk vide, naar de sidste Fisk fangedes deri, for ikke hundrede Aar siden. I Sandhed, her er trist; man\u00a0staaer som ved\u00a0noget levende Begravet. Taarnet, eller idetmindste dets \u00f8verste Halvdel, rager som sagt op og tjener til S\u00f8m\u00e6rke. Jeg spurgte: Hvor er selve Kirken? – Skagboen svarede, den var dernede, begravet i Sandet. Han har H. C. Andersens Autoritet for sig; thi A var , vel ikke personlig, men med Tanke og Phantasi dernede og saae s\u00e6lsomme Ting. Men Vendsyssel er ikke fri for Bagtalelse; den ene By bagtaler en Smule den anden, og jeg har h\u00f8rt i en anden By, at Kirken vistnok med nogen Anstrengelse havde kunnet frelses; men den laa Skagboerne for langt borte, og det af Sand overv\u00e6ldede og af Hav formindskede Landdistrict, hvor der nu kun boer 65 Mennesker, kunde ikke gj\u00f8re noget Krav. Derfor blev Kirken en Tidlang overladt til at k\u00e6mpe mod Sandet, som den kunde bedst, og derpaa erkl\u00e6ret d\u00f8d og begraven, men i Virkeligheden nedbrudt, og af dens Sten ere Huse i Skagen opf\u00f8rte. Ja, tilf\u00f8iede man, de havde gjerne taget Taarnet med. Hvad er nu sandt? Hvor er Kirken?
\nAt jeg under saadanne Omst\u00e6ndigheder ikke kunde erfare noget Sikkert om en Strandingssag, der netop interesserede mig, er en Selvf\u00f8lge. Den Ene gjorde Vedkommende sort som en Ravn, den N\u00e6ste gjorde ham saa hvid som en Svane. Den sl\u00f8ve og feige Maade vilde v\u00e6re, deraf at slutte, at Manden var graa; men det skal nok skj\u00f8nnes, naar man har Kjendsgjerninger rigtig for sig, om en Mand helder til det honnette eller det uhonnette. Imidlertid, umuligt at faae en Kjendsgjerning at st\u00f8tte sig til; Alt b\u00f8lgede og gyngede, som selv Landet syntes at gj\u00f8re, naar man saae ud til en af Siderne, til et af Havene.
\nEt er der, som ikke kan skuffe: de kraftige Hoveder og kl\u00f8gtige, behjertede, djerve Physiognomier blandt Fiskerne. En Befolkning kan ikke blive enig om at s\u00e6tte saadanne Ansigter op for at narre Fremmede, skj\u00f8ndt dette, for at fuldende Stedets usikkerhed, blev sagt mig. Jeg var fristet til at bryde Aftale og blive for om mulig at aabne den lukkede Bog, disse Menneskers Liv. Men hvor lang Tid vilde beh\u00f8ves? Alt ligger saa adspredt og kigger saa forsigtig ud, og Kj\u00f8bstadsudseendet borttager den Naivitet, som andensteds tiltr\u00e6kker. Maaskee burde jeg dog, med Opgivelse af Thy, have blevet der. Af de faa Samtaler, om Baadfiskeriet – de halede et ( ? ) Baad ind i et 1000Alen langt Toug – og om Fiskesalteriet o. s. v., opfangede jeg en Berigtigelese af Noget, jeg h\u00f8rte ved Hirtshals. Der stilledes Fiskerne saa langt i Skygge af de Svenske; her derimod erfarede jeg, at Vore gaae ud og fiske og s\u00e6lge Fangsten til Svenske.
\nDet var paa Seilads til “Grenen” – Seilads for ikke at gaae i Sand – og Vandring herude, at vi traf Fiskere. Det er det eneste Sted, hvor jeg har v\u00e6ret, der seer ud som paa Kortet. Ellers er ethvert Sted for stort til at aftegnes i fuldst\u00e6ndig N\u00f8iagtighed, har en H\u00f8ide eller Farve, som Kortet ikke kan angive; men her er det en hvid Flade mellem to B\u00f8lgestriber, og Fladen tr\u00e6kker sig efterhaanden sammen, saa at man kan s\u00e6tte den ene Fod i Kattegattet, den anden i Vesterhavet, Landets Spidse bliver ikke st\u00f8rre end paa Kortet. Det Eneste, Kortet ikke kan give, er den hvide Br\u00e6nding paa Revet udenfor Spidsen, og S\u00f8fuglene, som i store Skarer sidde derude. Da disse hvide Fugle pludselig lettede, gjorde det et Indtryk, som neppe lader sig beskrive. At sammenligne dem med Aander eller Sp\u00f8gelser, vilde v\u00e6re trivielt og overdrevet; ei heller var det uhyggeligt, men aldeles fremmedartet, et besynderligt Bud om, at nu h\u00f8rte Menneskeriget aldeles op, og Naturriget herskede ensomt og mysteri\u00f8st.
\nVi vare i Vandet herude om Morgenen og kunde opf\u00f8re os med mere end kongelig Luxus. En valgte Kattegattet, en Anden Vesterhavet, jeg valgte Middelveien og fik begge. Aftenen forud havde de af os, der stege op i Fyrtaarnet, en anden Luxus: Solskiven blev oppe over Horisonten nogen Tid l\u00e6ngere for os end for andre Mennesker.
\nHvilke Revolutioner, som vi ovre paa \u00d8erne ikke dr\u00f8mme om, have ikke tumlet med denne sandede Str\u00e6kning! Mart\u00f8rven vidner om, at her har staaet Skove. De bleve kuldkastede, begravne, sammenpressede til T\u00f8rv. Egnen forsvandt og steg op igjen eller blev nyopdaget i det 13de Aarhundrede.
\nAnno 1355, ved et Retterting i Aalborg vare m\u00f8dte de elleve \u00e6ldste M\u00e6nd i Vendsyssel, bl. hvilke Thorkil Hwal, som var hundrede Aar gammel. De vidnede, at en Konge, som var i Danmark, paa en Jagt i Vendsyssel gj\u00e6stede en Bonde Thorsten Skarp\u00e6, som de Tid boede i Oorne ( Horne), hvem Kongen forlenede med den Mark og Skov, som ligger omkring Skagen, til sit F\u00e6 og sine vilde \u00d8g. Og Bonden havde en Hyrde, som hed Trondkar, som var den F\u00f8rste, der fandt paa at fiske p\u00e5 Skagen, og byggede et Hus der. Senere nedsatte Flere sig under Thorsten Skarp\u00e6. Item, at fra den B\u00e6k Hjertb\u00e6k \u00f8sten for Hofs\u00f8 til det ydre Skagens Ref havde Alt v\u00e6ret Kongens Forstrand, aldrig bygget paa af Nogen, f\u00f8r da for faa Aar siden Jylland voldelig blev overfaldet og medhandlet.
\nVidere Optegnelser vise Tryghed, Virksomhed og en vis Velstand.
\nAnno 1517: Hans Tydsk i Skagen fik Brev, at han maa opbygge et Hus og et Kapel i Skagen nordpaa til Byen, som kan tjene til deri at indtage syge Mennesker, og maa han samle Almisse til deres Underhold.
\n-1523. Gav Kong Frederik Biskop Styge Krumpen Skj\u00f8de paa dette Kapel, der var kaldet Sr. Jacobs Kapel.
\n– 1529. St. Johns Baptists Aften var Bisp Styge Krumpen hos Kongen og viste aabent Brev, beseglet af Borgemester, nogle Raadm\u00e6nd og Borgere i Skagen, hvor de lovede at give til Bisp Styge og hans Efterm\u00e6nd paa Bispestolen Biskops Gave Kalass, som og kaldes Helligdags Kalass,\u00a0 ligesom deres Forf\u00e6dre.
\n-1535. Hr. Laus Nielsen fik Konfirmation paa en Kirke i Skagens By, dog saa, at han skal bes\u00f8rge de syge Folk i Hospitalet i Aalborg af den Rente, som ganges af samme Kirke.
\n-1546. Skagens Borgere fik Brev til Eiendom paa deres Byes frie Gr\u00e6sgang og Uddrift paa Kronens Gaard Hoffs\u00f8gaard og Grund, som Niels Iversen iboer, udenfor deres By liggende, Intet undtaget uden de Enge, som nu ligge til Toldergaarden sammesteds, dog at de og deres Efterkommere skulle aarligen give deraf Aalborghus salte Fisk og Flynder.
\n-1569. Kong. Brev til Erik Podebusk, Lensmand paa Aalborghus, om, at han skal paasee,\u00a0at Fyrlampen paa Skagen holdes t\u00e6ndt; thi de S\u00f8farende beklage sig\u00a0og ville ikke betale Fyrpenge til Kongen. Iligemaade skal der udl\u00e6gges S\u00f8m\u00e6rker, navnlig paa Trindklint ( Trindelen).
\nSaa begynder Havet at tage, hvad Havet gav:
\n-1635. Ans\u00f8ge Borgere og Indvaanere i Skagen om Neds\u00e6ttelse i deres Skat, der bestaaer i 90 Slettedalere om Aaret og L\u00f8n og F\u00f8de til en Karl ved Fyret. Thi deres N\u00e6ring og Brug er blot Fiskeri ( ingen Stranding?), der\u00a0nu meget forringes, ligesom ogsaa Vandfloden aarlig bortskyller deres Huse og Gaarde, ligesom ogsaa Kongens Lygte, der stod her i forgangne Aar, er henskyllet i Havet.
\nOg endelig kom, maaske tildels ved Indbyggernes Uforsigtighed, idet de oprykkede og brugte V\u00e6ksterne og Beplantningen paa Sandet, den forf\u00e6rdelige Flod og Sandflugt 1775, der kun efterlod, omtrent hvad vi nu see.
\nFor en Del paa Grund af Historien, syntes mig den interessanteste Bygning heroppe at v\u00e6re den gamle Raadstue. Den er rigtignok forfalden,\u00a0straat\u00e6gt og ut\u00e6t.; men Stuernes Rummelighed og de gamle sortebrune Borde o. s. v. give den et Udtryk\u00a0som en gammel Mand af god Familie, det er gaaet tilagters med. Et ret kraftigt Kommunev\u00e6sen kan godt have fundet Sted her, uagtet den fortr\u00e6ffelige Olavius\u00a0korsede sig ved den Tanke, hvad F\u00f8lger det i Henseende til borgerlig Lyksaligheds Bestyrelse maatte have, at Borgemester og Raadm\u00e6nd dreve borgerligt Erhverv, navnlig Fiskeri. I hans Tid ( 1787) var det aldeles udslettet af Folks Sind, at Andre end Herrem\u00e6nd, kongelige Fogeder\u00a0o.s.v. kunde forestaae den borgerlige Lyksalighed.
\nPaa tilbagereisen, der ligesom Henreisen gik ad Stranden, men fuldst\u00e6ndigere indtil Tv\u00e6rsted, standsede vi i den begyndende Skumring omtrent udfor Skiuerne ved et V\u00e6rk af en eller anden Revolution. Klittens\u00a0Sand afbrydes nemlig pludselig af Sten,\u00a0at en Slette bestaaende af Stene, omtrent saa store som dem, der bruges til at macadamisere Landeveiene. Stenmassen ligger i en H\u00f8ide af omtrent 20 Fod, str\u00e6kker sig nogle hundrede Alen langs Stranden og r\u00e6kker dybt ind i Landet. Den bekjendte Stenslette Erau i Frankrig er un\u00e6gtelig mere udstrakt, men er nogenlunde dyrkelig Jord eller Sand belagt med Sten; her\u00a0er med Undtagelse af enkelte smaa Planter alt organisk Liv udslugt, og \u00d8dheden tr\u00e6der frem imod En med n\u00e6sten imponerende Magt. D\u00f8dens Gudinde kunde passende sidde\u00a0der i Baggrunden paa en Stenthrone. Hvordan ere disse tall\u00f8se Stene komne hertil, opdyngede her i jevn, ubrudt Flade? De L\u00e6rde kunne vel\u00a0besvare dette Sp\u00f8rgsm\u00e5l. I \u00d8ieblikket griber Phantasien f.ex. den Forklaring, at alle Himlens Stjerneskud, naar de blive kolde, falde herned,\u00a0at her er Begravelsesplads for alle d\u00f8de Meteorer.”
\nHer slutter artiklen fra Illustreret Tidende. Jeg har skrevet den\u00a0ordret af, og den lidt ukonsekvente stavem\u00e5de af f.eks. kunne= kunde\u00a0ville = vilde – der bruges i fl\u00e6ng er alts\u00e5 ikke min\u00a0beskadigelse af teksten.
\nDen korte opremsning af Skagen Historie sidst i artiklen har Goldschmidt fra Olavius, selv om han ikke n\u00e6vner sin kilde.
\nGoldschmidt bes\u00f8gte byen i 1865 – allerede i 1869 sker der store \u00e6ndringer i byen. Den ny kommunallov af 1886 demokratiserede kommunerne, og i 1869 neds\u00e6ttes et mark- og vejudvalg med flg. medlemmer: Konsul N. Fabricius, P. Thellefsen og L. Holst. Noget at det f\u00f8rste, de foretager sig, er at sikre vejene i Skagen – de macadamiseres med ler fra Strandby tilsat grus, der erstattede de tidligere materialer som var t\u00f8rv og lyng. Nu skete der noget. Vejene stabiliseredes, og ogs\u00e5 internt i byen blev der indf\u00f8rt store \u00e6ndringer: alle husejere med grund op til vejen opf\u00f8rte hegn, som hindrede sandflugt og desuden gjorde det muligt at dyrke haverne.
\nDet n\u00e6ste indl\u00e6g vil blive et historisk rids af en af de f\u00e6nomener, der betog Goldschmidt ved indk\u00f8rlsen til\u00a0Skagen – nemlig den imponerende Skagen Plantage.
\nUndskyld, det blev lidt anderledes – f\u00f8rst ville jeg gerne lave en slags status over indl\u00e6g om skagen, og den findes nu herover – og desuden skulle jeg gerne slutte de indl\u00e6g, der handler om sk\u00f8nlitter\u00e6r skriveri om Skagen – og der manglede teksten af Mylius Erichsen, som ikke findes i bibliografilisten, men ikke destomindre er ganske interessant i hele sin tidstypiskhed.
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra Illustreret Tidende kort efter -Daphnes forlis Goldschmidts oplevelse af Skagen kan man l\u00e6se om i indl\u00e6g 33 – men jeg synes skildringen er s\u00e5 smuk, at jeg vil afskrive hele hans lille dagbogsberetning. Ogs\u00e5 fordi den er s\u00e6rdeles tidstypisk … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[102,164,405,410],"class_list":["post-906","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-den-tilsandede-kirke","tag-goldschmidt","tag-skagen","tag-skagen-plantage"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/906","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=906"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/906\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=906"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=906"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=906"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}