{"id":8828,"date":"2021-04-21T08:12:06","date_gmt":"2021-04-21T08:12:06","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8828"},"modified":"2021-04-21T08:12:06","modified_gmt":"2021-04-21T08:12:06","slug":"mens-det-sker-10","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/04\/21\/mens-det-sker-10\/","title":{"rendered":"Mens det sker 10"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Russisk maleri fra 1888<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

H\u00c5BL\u00d8SHED<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Billedet af den lille russiske familie<\/strong>, der synes at have opgivet ethvert h\u00e5b om fremskridt og et bedre liv. Den fattige russisk embedsstand var m\u00e5ske den grobund, socialismen spirede i. Her er det en maler, som jeg desv\u00e6rre ikke fik fat i navnet p\u00e5 – – som i den grad fanger h\u00e5bl\u00f8sheden ind. Jeg k\u00f8bte den billige reproduktion i Moskva i 1964 <\/p>\n\n\n\n

Digterne <\/strong>lagde sig i samme rille som malerne, og f.eks. Dostojevskijs “De s\u00e5rede og de ydmygede” kunne have valgt ovenst\u00e5ende maleri som illustration for sine skildringer. <\/p>\n\n\n\n

Vi ser ind i en kold verden –<\/strong> men er der alligevel ikke et glimt af h\u00e5b? Er der ikke en ung pige, som er p\u00e5 vej v\u00e6k fra h\u00e5bl\u00f8sheden – som godt kunne ligne et hvilket som helst lykkeligt barn, der har fundet noget, der r\u00e6kker ud over h\u00e5bl\u00f8sheden?<\/p>\n\n\n\n

Her er det en bog<\/strong>. Og den lyser i det m\u00f8rke rum. Og den sender sit lys op i den unge piges ansigt, som nok er alvorligt, men ogs\u00e5 synes at have fundet ro og gl\u00e6de i en verden, der r\u00e6kker ud over \u00f8jeblikkets m\u00f8rke og kulde.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan tror jeg altid, <\/strong>der er et lys. At det er muligt at gribe fat i noget, hvis glans ikke er bl\u00e5r, men \u00e6gte og m\u00e5ske forl\u00f8sende. Et lys, man kan v\u00e6re i med sin sorg og smerte. Og som i det mindste tr\u00f8ster.<\/p>\n\n\n\n

Jeg fors\u00f8ger at l\u00e6se s\u00e5 mange b\u00f8ger om demens som muligt. <\/strong>Rigtig meget er deprimerende l\u00e6sning, hvis indhold ligner indersiden af det psykiater-hovede. vi i sin tid blev pr\u00e6senteret for p\u00e5 demenshospitaltet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ser i \u00f8jeblikket Dr. Al Power, <\/strong>som er en amerikansk geriater. Han var i mange \u00e5r plejehjemsl\u00e6ge – til stor undren for fagf\u00e6llerne, for det er en stilling, der er totalt blottet for prestige. For ham var den fuld af mening. Bogen hedder “Demens – ber\u00f8vet og bed\u00f8vet.”<\/p>\n\n\n\n

Han er en meget klog mand<\/strong>. Hans hovedtanke er, at demensramte ikke er ynkelige afvigere, som vi andre viger tilbage fra at m\u00f8de, men mennesker p\u00e5 et nyt “udviklingstrin”, der giver dem f\u00e6rre, men ogs\u00e5 andre og nye livsmuligheder.<\/p>\n\n\n\n

Det oplever vi hele tiden her i huset.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5dan det (ogs\u00e5) er.<\/p>\n\n\n\n

Andre beskriver alzheimers som en snigende sygdom – og som EN laaaang begravelse. <\/p>\n\n\n\n

Ingenting kan i mine \u00f8rer lyde mere vr\u00f8vlet. Og helt forkert.<\/p>\n\n\n\n

Sygdommen er ikke SNIGENDE den er LANGSOM<\/p>\n\n\n\n

Og gudskelov for det. <\/strong>Det giver hver eneste dag sit sk\u00e6r af unika og sk\u00f8nhed, som man kan v\u00e6re (=hvile) i. Den her dag er dejlig. Nu skinner solen. Eller den velsignede regn falder p\u00e5 vores planter. Og det er nu, vi skal nyde den gode vin, den gode cigar, den sk\u00f8nne vandretur, hvor vi m\u00e5ske m\u00f8der andre og f\u00e5r en snak. Og ogs\u00e5 i aften lyser kirken r\u00f8dt foran vores vinduer – og ogs\u00e5 i aften skal vi spise en rigtig god middag. Og vi skal v\u00e6lge en god aftenfilm. Og meget meget mere af samme herlige skuffe, der heldigvis ikke bliver tom i dag eller i morgen eller lige snart.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 vil jeg gentage, <\/strong>at det er fint at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende til en dement. Som at f\u00e5 en uventet (op)gave sidst i livet. At betyde alt for et andet menneske er det kun meget f\u00e5 besk\u00e5ret at f\u00e5 lov til.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 igen. Hurra for langsomheden. Den giver os tid. Den giver os h\u00e5b om, at ogs\u00e5 i morgen bliver en god dag. <\/p>\n\n\n\n

Langsom er et dejligt ord.<\/strong> Forestil dig et gourmetm\u00e5ltid, hvor der er k\u00e6let for maden, og hver mundfuld er som at tage en bid af himlen. Det oplever vi ikke s\u00e5 tit. Men af og til. Og s\u00e5 kan vi da kun spise langsomt (ikke snigende, vel) – vi kan tale om et langsomt m\u00e5ltid, ikke et snigende m\u00e5ltid.<\/p>\n\n\n\n

Al den fryd, sanserne kan fylde os med, <\/strong>skal vi lade os tanke langsomt op med. Nyde hver duft, hvert syn, hver smag, hver lyd … det skal ikke snige sig ind i os – det skal langsomt fylde os. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg har st\u00e5et i k\u00f8kkenet i lang tid<\/strong> og gjort mig umage, s\u00e5 vil jeg gerne, at mine g\u00e6ster spiser langsomt. Mine egne b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn har ikke l\u00e6rt kunsten – de kaster sig gr\u00e5digt over maden og lader sig fodre.<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed – mad – varme – lys – lad det fylde os langsomt.<\/p>\n\n\n\n

Og n\u00e5r sygdommen banker p\u00e5<\/strong>, m\u00e5 den gerne komme langsomt. S\u00e5 f\u00e5r vi tid til at tage imod p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

Kristelig Dagblad havde 8. april en artike<\/strong>l “De k\u00e6mper for at holde fast ved noget, der ligner hverdag.” Det drejer sig om et \u00e6gtepar, hvor kvinden Connie har f\u00e5et diagnosen alzheimers, den fik hun for 7 \u00e5r siden. Jeg vil citere et par afsnit fra artiklen, for der er noget, jeg kan genkende:<\/p>\n\n\n\n

“Hvor de f\u00f8r havde lagt planer for deres tredje alder, skulle de nu planl\u00e6gge med al den usikkerhed og det kontinuerlige tab af f\u00e6rdigheder, som f\u00f8lger med en alzheimerdiagnose. De valgte at v\u00e6re \u00e5bne om sygdommen og har ikke tal p\u00e5 de gange, hvor folk har sagt til dem, at Connie Steen Rasmussen ikke ser spor syg ud. Det er sikkert venligt ment, men selvf\u00f8lgelig ligner Connie sig selv. Det er jo ikke et fysisk handicap, hun har f\u00e5et. Selvom man ikke umiddelbart kan se sygdommen, er hverdagen sv\u00e6r og udsigterne dystre, siger Helge Krog Rasmussen. … De var blevet stillet i udsigt, at sygdommen ville udvikle sig hurtigt, men p\u00e5 det punkt er de blevet positivt overraskede.”<\/em> <\/p>\n\n\n\n

To \u00e6gteskaber er aldrig ens<\/strong>. Heller ikke to alzheimer-\u00e6gteskaber, og vores ligner og ligner ikke \u00e6gteparret Rasmussens. Men noget kan jeg genkende: andres manglende tro p\u00e5, at han (min) virkelig fejler noget. Han ser jo rask ud. Ja vist. Heldigvis da. Men han simulerer ikke – han ER meget syg.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00c5BL\u00d8SHED Billedet af den lille russiske familie, der synes at have opgivet ethvert h\u00e5b om fremskridt og et bedre liv. Den fattige russisk embedsstand var m\u00e5ske den grobund, socialismen spirede i. Her er det en maler, som jeg desv\u00e6rre ikke … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[101],"class_list":["post-8828","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens","tag-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8828","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8828"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8828\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8828"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8828"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8828"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}