{"id":8733,"date":"2021-03-12T09:58:41","date_gmt":"2021-03-12T09:58:41","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8733"},"modified":"2021-03-12T09:58:41","modified_gmt":"2021-03-12T09:58:41","slug":"beroemte-maend-fra-aalum-6","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/03\/12\/beroemte-maend-fra-aalum-6\/","title":{"rendered":"Ber\u00f8mte m\u00e6nd fra \u00c5lum 6 –"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Fra Havam\u00e5l<\/strong> eller Den H\u00f8jes Tale<\/strong>: Og sig s\u00e5 ikke, at vi ikke kan l\u00e6re af de gamle vikinger!<\/p>\n\n\n\n

vers !.<\/strong> Mand ved Kruset\/ Hold maade med Mj\u00f8den\/ Tal tilpas eller ti \/Ingen tager dig ilde op,\/ om du snart gaar hen at sove. Vers 2. En Grov\u00e6der som aldrig faar nok\/ \u00c6der sig ind i D\u00f8den.\/ Mangt et Fjog for sin Mave Skyld\/ Gaar til Grin blandt de Kloge.<\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil jeg bruge spalteplads p\u00e5 middelalderen<\/strong> igen. Jeg vil de n\u00e6ste mange m\u00e5neder fors\u00f8ge at tr\u00e6nge ind i det spegede univers, menneskene dengang tumlede rundt i. Og de var tumlinger meget mere end vi kan forestille os. Jeg vil fors\u00f8ge at hale ind p\u00e5 dem og belyse deres egenart, inden jeg kaster mig ud i at skrive om dem. <\/p>\n\n\n\n

Og det bliver jo om Kjeld <\/strong>fra \u00c5lum. Og jeg vakler endnu mellem enten at skrive en neutral historisk beretning (s\u00e5dan en findes ikke, men kan tiln\u00e6rmes) eller en roman. Det sidste har jeg mest lyst til og m\u00e5ske mest talent for, men men men … jeg er ingen god s\u00e6lger. En “faktuel” bog s\u00e6lger sig selv. Det g\u00f8r en roman ikke. <\/p>\n\n\n\n

Men der er to ting, jeg vil bestr\u00e6be<\/strong> mig p\u00e5 i begge tilf\u00e6lde, nemlig b\u00e5de at v\u00e6re pr\u00e6cis med hensyn til det faktuelle og at lade fantasien l\u00f8be frit. Pr\u00e6cision og fantasi.<\/strong> Og nu har jeg s\u00e5 skudt mig selv i foden, for de to begreber passer til hinanden som en boksehandske til en platfod.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg har t\u00e6nkt at humpe derudaf alligevel og at holde begge begreber i h\u00e6vd. <\/p>\n\n\n\n

“At holde hovedet koldt <\/strong>og hjertet varmt”, for nu at udtrykke det med en cliche. Der er det med clicheer, at de ret tit er rigtig gode. Vi kan bare ikke mere h\u00f8re dem, fordi de er brugt og misbrugt for tit.<\/p>\n\n\n\n

Apropos det kolde hoved<\/strong> og det varme hjerte, s\u00e5 randt et digt af en af min ungdoms yndlingsforfattere mig i hu. Og det her skulle jeg nok gemme til kategorien “erindringer.” Men nu kommer det her:<\/p>\n\n\n\n

Da jeg gik i gymnasiet<\/strong> havde vi en elevforening, “Hugin”, hvor vi en overgang l\u00e6ste digte h\u00f8jt for hinanden. Der husker jeg en dreng, som l\u00e6ste Nis Petersens digt “et kvad om en knes fra Peene”. Og han gjorde det, s\u00e5 jeg aldrig har glemt den opl\u00e6sning og det digt. Og forestil dig en dreng, som l\u00e6ser det her digt med lige den patos, det kr\u00e6ver. Og heller ikke mere. Vi havde i dansktimen h\u00f8rt Tom Kristensen himself l\u00e6se h\u00f8jt. Vi vidste godt, at man skulle l\u00e6se, s\u00e5 ordene fik deres egen gl\u00f8d og ikke en skuespillers. Skuespillere kan ikke l\u00e6se digte h\u00f8jt. Men den her dreng l\u00e6ste pr\u00e6cis s\u00e5 koldt og varmt, som man skal. Digtet er langt, men jeg skriver det her, fordi det har at g\u00f8re med Venderne, og de folk kom til at spille en stor rolle i Kjelds liv. Han sad i venderfangenskab en tid. Og Knud Lavard havde Kjeld ogs\u00e5 noget at g\u00f8re med. Knud Lavard var vendisk Knes. Ja, ja, der blev du m\u00e5ske klogere – jeg vidste det ikke i forvejen. Men Knud Lavard blev udn\u00e6vnt til knes over abodritterne – et vendisk folk. <\/p>\n\n\n\n

Et kvad om en knes fra Peene<\/p>\n\n\n\n

Den nat l\u00e5 v\u00e5ren i Strela sund\/ ved gry var den n\u00e5et til L\u00e5lands kyst. \/ Den nat var der sorg om en vikings mund; \/ den gry var der gr\u00e5d i en biskops bryst. \/ H\u00f8r her et kvad om en pommersk knes \/ s\u00f8n af en knes fra Peene.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Der fo’r en kogge – der fl\u00f8j en karve\/ – to t\u00f8se lig p\u00e5 det gale hav.\/ R\u00f8dt flammed’ sk\u00f8rternes purpurfarve\/ i blink mod himlen som blink af rav. \/ Snart var den slukket i b\u00f8lgeslugten \/ – snart var den t\u00e6ndt i en tvilling-brand. \/ Og farten gik i Grejswalder-bugten\/ ind mod Wostronas forrevne strand.<\/em><\/p>\n\n\n\n

En vendisk kogge – en daner karve \/ p\u00e5 k\u00f8lvandslinje i \u00f8r tagfat.\/ To iltre led af een rustr\u00f8d larve\/ kr\u00f8b mod de knoppende tj\u00f8rnekrat. \/ Og visens ende – beretter sagnet – \/blev koggen knust under karvens v\u00e6gt; \/ men her, hvor sagaen s\u00e6nker lagnet, \/ begynder verset om knesens kn\u00e6gt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dengang det hedenske fart\u00f8j revned’\/ forladt af Siva og Radegast, \/ af tresindstyve blev trende levnet\/ – de tre blev f\u00f8rte til dom i hast. \/ Den ene kasted’ sig fladt p\u00e5 bakken\/ – han b\u00f8d p\u00e5 bedring, bestak med bod, \/ men fandt s\u00e5 midt i den brede snakken \/ sit hoved hvilende for sin fod.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den anden trygled’ om d\u00e5bens vande,\/ han fl\u00e6bed med sj\u00e6l og krop, \/ man lod ham n\u00e6rme sig fredens lande\/ og h\u00e6ngte fyren i r\u00e5en op. \/ S\u00e5 stod den ene af tres tilbage\/ og s\u00e5 med smil mod den gr\u00e5 pr\u00e6lat, \/ som om ens hoved sat p\u00e5 en stage \/ var livets m\u00e5l i hver vendisk stat.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og himlens fosser af blod og okker\/ var mindre gyldne end drengens h\u00e5r,\/ som her han brun med forbl\u00e6ste lokker\/ stod p\u00e5 sin s\u00f8jle af atten \u00e5r. \/ Og bispen nikked’ – og bispen m\u00e6led’;\/ “-forn\u00e6gt din gud, og dit liv er frelst!\/ Een gang – kun een for vor Kristus kn\u00e6let,\/ og du t\u00f8r fj\u00e6le dig hvor som helst!”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Da lo en perlende drengelatter\/ en mager h\u00e5nd gennem h\u00e5ret gled:\/ “\u00c5, der er ting, som I ikke fatter,\/ og der er ting som I ikke ved.\/ Og stod jeg her, som du tror, alene,\/ m\u00e5ske jeg takked’ dig for dit bud;\/ men jeg er knes – jeg er fra Peene\/ og kn\u00e6ler ikke for jeres gud!”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men bispen s\u00e5 mod de f\u00f8rste stjerner\/ og ham, der dingled’ fra dragens r\u00e5;\/ – “-Det er lidt koldt, medens m\u00f8rket kv\u00e6rner\/ og h\u00e6ngt man h\u00f8rer i smug derp\u00e5!”\/ Da knipsed drengen: -“\u00c5 – der ror svaner\/ som galeoner p\u00e5 himlens spejl,\/ og de vil hviske p\u00e5 deres baner\/ ned til min seng i det r\u00f8de sejl:<\/em><\/p>\n\n\n\n

– At den, der sand mod sit hjertes latter\/ har le’t mod livet og fulgt dets lov,\/ han har en l\u00f8n, som I ikke fatter,\/ og han fik stillet ethvert behov!”\/ S\u00e5 s\u00e5s et flammende h\u00e5r at springe,\/ og midt i skjoldranden s\u00e5s det sidst.\/ En dreng stod rank som en romersk klinge;\/ s\u00e5 l\u00f8d et plask og et “-Jesus Krist!”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det var bisp Absalons bitre klage;\/ – det var et suk fra en from pirat;\/ det var en \u00e6dling, der s\u00e5 sin mage\/ g\u00e5 d\u00f8den mod i hans sejrs dravat.\/ Det blev hans udsagn til sene tider,\/ og det var talen, som siden l\u00f8d: \/ – “En tr\u00e6l kan trives, mens tiden skrider;\/ en fri mand kender man p\u00e5 hans d\u00f8d!”<\/em><\/p>\n\n\n\n

I \u00f8st kom duvende de danske drager;\/ – de hugged’ over bugten mod nordvest;\/ og venderho’der sat p\u00e5 tusind stager\/ – det var programmet for den ny dags fest.\/ Men p\u00e5 sit flagskib kasted’ bispen sig p\u00e5 lejet\/ ved mindet om en dunet, vendisk \u00f8rn.\/ P\u00e5 Strela sund l\u00e5 dagen underdrejet.\/ og n\u00f8led’ med at v\u00e6kke Rygens b\u00f8rn.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ak ja – da jeg skrev digtet lige f\u00f8r, opdagede jeg, at jeg kunne meget af det udenad. S\u00e6rt, for jeg har ikke l\u00e6st Nis Petersen siden min ungdom. Og der h\u00f8rer han jo til.<\/p>\n\n\n\n

En from pirat – ja, det er ingen skrivefejl – danskerne var ogs\u00e5 s\u00f8r\u00f8vere. <\/p>\n\n\n\n

Lad os nu standse op og studere <\/strong>en af de nyeste danske middelalderforskere, som oven i k\u00f8bet har den fordel frem for s\u00e5 mange andre, at han er forn\u00f8jelig. S\u00e5 l\u00e6s ham! Og spring gerne mine notater over. De siger m\u00e5ske mest mig noget og er i al fald en del af mit arbejde hen mod en bog om Sank Kjeld.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Middelalderen. K.J. betegner den som en negation: <\/strong>den eksisterede kun i kraft af det, den IKKE var. – vi har betragtet den tid, der var f\u00f8r, som noget <\/strong>= vikingetid og den tid, der var efter, som noget<\/strong> = ren\u00e6ssance, reformation, men det midt imellem, har vi set som bare “imellem.” En slags vacuum – en stilstand – et ingenting.<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Men det er et forkert syn<\/strong> p\u00e5 middelalderen. Middelalderen var dynamisk –<\/strong> udvikling – bev\u00e6gelse.<\/p>\n\n\n\n

994 <\/strong>– de f\u00f8rste togter til England. Daneg\u00e6ld = Vikingernes version af gansterbanders beskyttelsespenge. I l\u00f8bet af 10 \u00e5r = 40 tons s\u00f8lv. <\/p>\n\n\n\n

England var en indbringende forretning<\/p>\n\n\n\n

Her et citat fra side 26: ” …fra bondestenalderen og n\u00e6sten helt op til i dag l\u00f8ber der en r\u00f8d tr\u00e5d, det evigt centrale for enhver bondebefolkning: Det n\u00e6re – \u00e5rets gang – hvordan bliver vejret? – bliver h\u00f8sten god? – f\u00e5r kv\u00e6get kalve? – Tilv\u00e6relsen var cyklisk.” (<\/em>Hovedkilde: H\u00e1vam\u00e5l = Den h\u00f8jes Tale<\/p>\n\n\n\n

Bonde = en fri mand<\/strong><\/p>\n\n\n\n

(Citat side 29) “Olav blev til Olav den Hellige, Norges nationalhelgen, fordi han myrdede alle, der ikke fattede kristendommens budskab om fred og n\u00e6stek\u00e6rlighed.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vikingetidens <\/strong>og den tidlige middelalders samfund var ekstremt voldeligt. Eneste retsprincip er h\u00e6vn og modh\u00e6vn.<\/p>\n\n\n\n

I Svend Estridsens tid <\/strong>inddeles landet i bispestifter: Lund – Roskilde – Odense – Vendsyssel. Og der bygges tr\u00e6kirker i hele landet.<\/p>\n\n\n\n

(Citat side 41) “Da Svend Estridss\u00f8n d\u00f8de i 1074 efterlod han sig helt i forg\u00e6ngernes \u00e5nd et jammerlidt roderi.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Harald H\u00e9n = fredelig og kedelig<\/p>\n\n\n\n

(Citat side 46) “I 1101 blev han (Knud) nemlig ved pavelig begunstigelse til Knud den Hellige. Danmark havde f\u00e5et sin f\u00f8rste, rigtige, vaske\u00e6gte helgen, og lige pludselig var han lige s\u00e5 vanvittigt popul\u00e6r og elsket, som han havde v\u00e6ret hadet og afskyet, mens han levede.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Under Ejegod – Venderne <\/strong>(Citat side 46) “I Danmark var vikingetogternes muntre og sorgl\u00f8se \u00e6ra for l\u00e6ngst forbi. Den tid, hvor enhver velhavende stormand kunne udruste en h\u00e5ndfuld skibe og drage h\u00e6rgende rundt i farvandene og fl\u00e6kke panden p\u00e5 hvem som helst -der -nu-kom-i-vejen- , var slut.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Tidligere var vikinger og vendere lige gode<\/strong> om s\u00f8r\u00f8verh\u00e5ndteringen. Nu er det mest venderne, der r\u00f8ver, og ledingsfl\u00e5den, der s\u00e6ttes ind imod dem. Man kan ogs\u00e5 sige: Venderne h\u00e6rgende de danske kyster. Ledingsfl\u00e5den h\u00e6rgende de vendiske kyster. Igen ser vi: Vold p\u00e5 fuld dr\u00f8n. S\u00e5 de var vel i grunden stadig lige gode (onde)<\/p>\n\n\n\n

1103 – Bispes\u00e6det i Lund<\/p>\n\n\n\n

Citat side 51 “Den allerf\u00f8rste \u00e6rkebiskop i Lund, Asser, var af den magtfuld Thrugot-adelssl\u00e6gt og nev\u00f8 til dronningen. Det blev med andre ord i familien.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

“Citat side 55) “Stormands rolle som ren og sk\u00e6r kriger var ved at f\u00e6re fortid<\/em>.”<\/p>\n\n\n\n

1134 – slaget ved Foteviken: En massakre. Asser\/Erik vandt over Niels\/Magnus – vist nok mest fordi de de var beredne. Rytteri og rustning var nyt i kampe = middelalderen g\u00f8r sit indtog.<\/p>\n\n\n\n

Citat side 60: “ Slaget ved Foteviken – det f\u00f8rste milit\u00e6re sammenst\u00f8d her til lands, hvor den klassiske middelalderlige rytterh\u00e6r blev sat i spil, de panserkl\u00e6dte riddere … De kongetro fodfolk havde ikke en chance imod den topmoderne, veldisciplinerede og teknologiske langt overlegne ridderh\u00e6r.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Slaget ved Foteviken dr\u00e6nede landet for kongetro adel + pr\u00e6ster – 5 biskopper d\u00f8de og ca. 60 pr\u00e6ster i slaget.<\/p>\n\n\n\n

Citat side 62: “Klimaet ved det danske hof i 1100tallet ville til tider f\u00e5 enhver splatterfilm til at ligne en s\u00f8ndagsudflugt.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Erik Lam gik i 1146 i kloster. Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n

Citat si.67: “M\u00e5ske gik det op for ham, at kongejobbet ikke var umagen v\u00e6rd? … Kongekronen … en meget tung byrde og en meget meget farlig hovedbekl\u00e6dning.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fra Havam\u00e5l eller Den H\u00f8jes Tale: Og sig s\u00e5 ikke, at vi ikke kan l\u00e6re af de gamle vikinger! vers !. Mand ved Kruset\/ Hold maade med Mj\u00f8den\/ Tal tilpas eller ti \/Ingen tager dig ilde op,\/ om du snart … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-8733","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-beroemte-maend-fra-aalum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8733"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8733\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8733"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8733"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}