{"id":8682,"date":"2021-03-06T08:54:32","date_gmt":"2021-03-06T08:54:32","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8682"},"modified":"2021-03-06T08:54:32","modified_gmt":"2021-03-06T08:54:32","slug":"som-jeg-husker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/03\/06\/som-jeg-husker\/","title":{"rendered":"Som jeg husker – Sovjet"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

De fleste forfattere skriver, fordi de ikke kan lade v\u00e6re,<\/strong> og ved at s\u00e6tte ordaftryk i verden, s\u00e6tter de aftryk i sj\u00e6len, i bevidstheden, i psyken, i sanserne, i hovedet og i kroppen p\u00e5 alle vi andre, s\u00e5 vi f\u00e5r lettere eller sv\u00e6rere ved at tr\u00e6kke vejret og blive ved med at v\u00e6re rigtige mennesker af k\u00f8d og blod og f\u00f8lelser.<\/p>\n\n\n\n

Ja, somme tider l\u00f8fter<\/strong> en forfatters magtfulde ord en ud af fortvivlelsen, og man genfinder gl\u00e6den ved at v\u00e6re i live. Og somme tider kaster en forfatters magtfulde ord en ud i fortvivlelsen, og man f\u00e5r sv\u00e6rt ved at genfinde gl\u00e6den. T\u00f8r n\u00e6sten heller ikke.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan har jeg haft det <\/strong>i nogle dage nu. Og det er jo min egen skyld. Men det begyndte uskyldigt nok. Vi har stadigv\u00e6k gammeldags flow-TV her i huset \u2013 og s\u00e5 ser vi det, vi kan lide at se p\u00e5 DR1 og DR2 efterh\u00e5nden, som det popper op. Og i nogen tid har vi fulgt en udsendelse om Stalins udryddelseslejre i en ikke s\u00e5 fjern fortid. <\/p>\n\n\n\n

Det er en engelsk udsendelse, <\/strong>og den bygger p\u00e5 et utal af dokumenter i form af interviews med overlevende ofre og bevarede film fra lejrene. Det er selvf\u00f8lgelig r\u00e6dselsfuldt ud over enhver beskrivelse, og vi kunne jo bare slukke. Men det kunne vi s\u00e5 ikke. Og v\u00e6rre endnu: jeg fandt mine Solsjenitsyn-b\u00f8ger frem forleden \u2013 har alle de oversatte af hans b\u00f8ger. Gulag \u00d8havet (der er 5 bind) har delt sk\u00e6bne med SAXO Grammaticus \u2013 nogle b\u00f8ger, jeg skulle l\u00e6se engang. <\/p>\n\n\n\n

Jeg er ingen habil sv\u00f8mmer, d<\/strong>et har jeg aldrig v\u00e6ret, men nu <\/strong>har jeg kastet mig hovedkulds ud i det bundl\u00f8se hav, Solsjenitsyn beskriver. Og det g\u00f8r han jo s\u00e5 ikke alligevel, selv om han skriver bog efter bog. For det kan ikke beskrives. Det ved han godt. Men han skriver. Og man kan h\u00f8re hans gr\u00e5d imens, og man kan m\u00e6rke, hvordan pennen sk\u00e6rpes af ironi og vrede, mens han skriver, og man kan m\u00e6rke, hvordan han kuer sin vrede og tvinger sig til at fort\u00e6lle n\u00f8gternt og koldt om det h\u00e6sligste af alt: ondskaben, n\u00e5r den slippes fri. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
F\u00f8rste bind af GULAG \u00d8HAVET<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Hele den lange serie handler om terror og frygt som en del af ALLE menneskers hverdag i Stalintidens Sovjetunion. Man kunne blive arresteret for INGENTING. Jeg vil citere en passage her, som jo nok er grinagtig, men p\u00e5 en frygtelig m\u00e5de. Det handler om en partikonference: (Citat side 89, Bind 1)<\/p>\n\n\n\n

“Alle rejser sig naturligvis (ligesom ogs\u00e5 alle under konferencens forl\u00f8b er sprunget op, hver gang hans (Stalins) navn er blevet n\u00e6vnt). I den lille m\u00f8desal lyder “bragende klapsalver, som g\u00e5r over i ovationer”. Tre, fire, fem minutter har de bragende klapsalver nu lydt, stadig p\u00e5 vej over i ovationerne. Men nu begynder det at g\u00f8re ondt i h\u00e6nderne. Det begynder at snurre i de l\u00f8ftede arme. De \u00e6ldre er ved at miste pusten. Det er ved at blive pinligt, selv for dem som oprigtigt beundrer Stalin. Men hvem vover f\u00f8rst at holde op? Distriktssekret\u00e6ren, som st\u00e5r oppe p\u00e5 podiet, og som lige har l\u00e6st erkl\u00e6ringen h\u00f8jt, kunne have gjort det. Men han er jo ny -, erstatter den indsatte, han er selv bange! Her i salen st\u00e5r jo ogs\u00e5 folk fra NKVD og klapper, de holder \u00f8je med, hvem der f\u00f8rst holder op med klapperiet! … Og klapsalverne i denne ukendte lille sal forts\u00e6tter uden at f\u00f8reren ved af det – 6 minutter – 7 minutter – 8 minutter! … De er d\u00f8den n\u00e6r. De er fortabte! De kan ikke l\u00e6ngere standse, f\u00f8r de falder om med bristet hjerte! … Direkt\u00f8ren for den lokale papirfabrik, en ut\u00e5lelig st\u00e6rk mand st\u00e5r i pr\u00e6sidiet og klapper – fuldt ud klar over det forl\u00f8jede i situationen og umuligheden af at slippe ud af den – 9 minutter – 10 minutter! Han ser fortvivlet over p\u00e5 distriktssekret\u00e6ren, men denne t\u00f8r ikke holde inde. … distriktets ledende m\u00e6nd vil blive ved med at klappe, indtil de falder om og bliver b\u00e5ret ud! Selv da vil de tilbagev\u00e6rende ikke Vakle! I det 11. minut p\u00e5tager direkt\u00f8ren for papirfabrikken sig en forretningsm\u00e6ssig mine og s\u00e6tter sig p\u00e5 sin plads i pr\u00e6sidiet.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Episoden ender med, at fabriksdirekt\u00f8ren bliver arresteret. Da han beder om en forklaring, svarer forh\u00f8rslederen ham “Hold aldrig op med at klappe!”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er der dem, der tror,<\/strong> at Satan har udspillet sin rolle! At vi er blevet civiliserede mennesker, der for l\u00e6ngst har kastet overtroen overbords! At vi ikke mere har behov for at sige de her ord igen og igen og mene dem: \u201dVI FORSAGER DJ\u00c6VLEN OG ALLE HANS GERNINGER.!\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og jeg t\u00e6nker p\u00e5 min egen ungdom. Dengang jeg selv fjollede rundt som en anden komsomolt\u00f8s og troede, at jeg var kommunist. Jeg er jo for pokker vokset op i et pietistisk milj\u00f8, hvor man blev opdraget til \u201det renf\u00e6rdigt\u201d liv. Og ville leve det. Ville v\u00e6re ren. (Camus: \u201dLes mains sales\u201d \u2013 falder mig i pennen nu) \u2013 Det problematiske ved at ville leve med rene h\u00e6nder – og s\u00e5 alligevel \u2026 netop derfor ende med \u201dles mains sales\u201d (=snavs p\u00e5 h\u00e6nderne).<\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 min egen ungdom. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 den lethed,\nhvormed man gik fra en frelst gruppe til en anden. Nu var det bare ikke Gud,\nman ville tjene, men Mennesket. <\/p>\n\n\n\n

Jeg gider ikke skrive om, hvad der skete i mit hoved, efterh\u00e5nden som \u00e5rene kl\u00f8vede tankerne og viste mig, at ingenting er s\u00e5 let at begribe, som den unge tror. At verden er et filternet, og at vi fanges deri gang p\u00e5 gang. Og holdes fast. Jeg vil ikke skrive om kampene for at vriste mig fri af fangarmene, der fik fat og holdt s\u00e5 knugende om det, der var mig. Jeg gider ikke skrive om den omv\u00e6ltning, det var at blive rigtig voksen. At finde andre veje. M\u00e5ske endda at finde hjem. <\/p>\n\n\n\n

Det ville blive ulideligt at l\u00e6se og alt for meget ligne en kliche. Hvad det jo ikke var. Eller er.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg vil fort\u00e6lle lidt om det, jeg s\u00e5, da jeg selv som ganske ung og n\u00e6sten overbevist socialist bes\u00f8gte Sovjetunionen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
I Sovjet var man ikke i tvivl: kunsten skulle vise fremskridt og fremdrift og optimisme <\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e6sten socialist?<\/strong> Nej, vist ikke. Og da vi bes\u00f8gte Sovjet var det med en sund skepticisme i bagagen. Selv om jeg ikke dengang havde h\u00f8rt om Stalins koncentrationslejre. Kun om Hitlers.<\/p>\n\n\n\n

Men en overgang var jeg kommunist<\/strong>. Af hjertet. Da var jeg 13 \u00e5r. Vores skole skulle \u201dspille\u201d et \u201dfolketingsvalg\u201d med valgtaler og debatter og afstemning osv. Vi skulle v\u00e6lge en leder fra hvert parti, og jeg blev valgt til at repr\u00e6sentere kommunisterne \u2013 det var jeg med p\u00e5 og gik med en 13\u00e5rigs krumme hals i gang med at blive klogere p\u00e5 det der med socialisme. Vi h\u00f8rte alle folketingsdebatter derhjemme i radioen, s\u00e5 retorikken kendte jeg. Vore for\u00e6ldre interesserede sig for politik \u2013 det havde de altid gjort i fars familie, og de havde ogs\u00e5 altid v\u00e6ret venstrefolk. Var jo b\u00f8nder. Men far skilte sig ud: var konservativ hele sit liv \u2013 han var konservativ amtsr\u00e5dskandidat det \u00e5r, jeg blev valgt til at repr\u00e6sentere kommunisterne.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 kom jeg i opposition til min far.<\/strong> Det var jeg lidt beklemt ved, men ogs\u00e5 lidt stolt. Og han var vist ogs\u00e5, for jeg husker, at han sagde: \u201dDu ender i Folketinget,\u201d da jeg nogen tid efter blev konfirmeret.  <\/p>\n\n\n\n

Suezkrisen var p\u00e5 sit h\u00f8jeste <\/strong>dengang. P\u00e5 den ene side stod Israel, Frankrig og England og p\u00e5 den anden side \u00c6gypten og pal\u00e6stinenserne. Jeg pl\u00e6derede for \u00c6gyptens ret til selvbestemmelse og skumlede om kap med Aksel Larsen imod de imperialistiske landes indblanding. <\/p>\n\n\n\n

Ja ja \u2026 men da var jeg 13 \u00e5r. <\/strong>Jeg kan ikke huske, om jeg fik nogen stemmer. Det gjorde jeg nok ikke.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg blev russiskstuderende 7 \u00e5r senere<\/strong>, var det ikke for at l\u00e6se Lenin, men Dostojevskij, for nu stod jeg p\u00e5 r\u00e6kke med eksistentialisterne \u2013 og havde forladt min 13\u00e5rige barnetro.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Min kommende mand foran et hus i Leningrad – t\u00e6t p\u00e5 Dostojevskij-museet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Det var stadig Lenin her og der og alle vegne<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Men der var ogs\u00e5 de sm\u00e5 b\u00f8rn<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ste russisk p\u00e5 \u00c5rhus universitet,<\/strong> men rejsen var for seminarieelever – vordende l\u00e6rere, og jeg var kun med, fordi der var manglende tilslutning – det var en dyr rejse. S\u00e5 kom jeg med. Kunne praktisere mine sprogkundskaber – finde Dostojevskijlitteratur – bes\u00f8ge hans museum.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00f8dte glade veltilpassede b\u00f8rn <\/strong>i dagtimerne – som p\u00e5 billedet – og utilpassede b\u00f8rn om natten – sortb\u00f8rshandlere (det var ogs\u00e5 b\u00f8rn) – vi s\u00e5 st\u00e5lgebisser gnistrer i mundene, men vi s\u00e5 ogs\u00e5 systemkritikere. I al fald en. Ham m\u00f8dte vi en sen nat i Leningrad, og vi m\u00f8dtes med ham andre aftner og n\u00e6tter i tr\u00e6k (sov vi nogensinde i Leningrad?)<\/p>\n\n\n\n

Han hed Rolf, <\/strong>og nu er det sikkert ufarligt at l\u00e6gge ham p\u00e5 bloggen, men dengang ville det have v\u00e6ret at l\u00e6gge hans hoved p\u00e5 blokken. I bogstaveligste forstand. Og selv nu holder vi hans hoved udenfor den her fremvisning. Stalinprocesserne er ovre, det var de ogs\u00e5 i 1964, Gulag\u00f8havet t\u00f8rret ind, men repressalier for upatriotisk virksomhed levede i bedste velg\u00e5ende. Det g\u00f8r de jo stadig? .Vi m\u00f8dtes i stor hemmelighed. Rolf tog os med til sine venner, og p\u00e5 den m\u00e5de fik vi et andet indblik i landet end det, vi i flok fik lov til med vor daglige og meget nidk\u00e6re “tolk”, som kun slap os et \u00f8jeblik – n\u00e5r det f.eks. lykkedes os (mig og min nye ven Ole, som jeg forf\u00f8rte til at v\u00e6re rebelsk mod styret) – at stikke af. Det gjorde vi et par gange. Men ikke uden, at det fik f\u00f8lger. Herom senere.<\/p>\n\n\n\n

Det vil f\u00f8re for vidt at fort\u00e6lle o<\/strong>m alt det, Rolf viste os – alt det, vi s\u00e5 og ikke m\u00e5tte se. Men en bestemt aften vil jeg kort fort\u00e6lle om. Han tog os med til et \u00e6gtepar, unge som os, han ingeni\u00f8r, hun gartner – de havde et barn i en vugge, som var h\u00e6ngt op i snore under loftet. (var der rotter?) De boede i et rum i en etageejendom med mange “lejligheder” p\u00e5 hver sal. I midten et f\u00e6lles k\u00f8kken. Vi m\u00e5tte ikke tale, mens vi gik op. Det var forbudt at medbringe udl\u00e6ndinge. Vi fors\u00f8gte at se russiske ud – jeg sagde lidt p\u00e5 russisk, og Rolf skubbede til mig og hv\u00e6sede, at jeg skulle holde mund. Der var en del mennesker i k\u00f8kkenet. Inde i “lejligheden” slog vi os l\u00f8s og snakkede og snakkede, og nu blev de rigtig russere – v\u00e6ldig nationale endda – stolte – og jeg husker, at Rolf sprang op p\u00e5 sengen, slog ud med armene og l\u00e6ste et digt af Jevtusjenko. Digtet kan ses her:<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Jevtusjenko var verdensber\u00f8mt digter – helt ung – og systemkritiker. Det her digt handler om Montmartre og Paris og k\u00e6rlighed. Et andet digt af Jevtusjenkoham, som Rolf ogs\u00e5 reciterede hed “Tror du, at Rusland \u00f8nsker krig? – det fik jeg desv\u00e6rre ikke fat i. Jeg havde l\u00e6st Jevtusjenko hjemme i Danmark. “En digters kunst er ingen b\u00f8n om n\u00e5de.” Fantastisk. Og nu h\u00f8rte vi ham “live” – det var hele turen v\u00e6rd.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Rejsen til Sovjet fandt sted i 1964<\/strong>, s\u00e5 jeg var voksen. Og s\u00e5 med kritiske \u00f8jne p\u00e5 det store land. Og der skete meget p\u00e5 den rejse, som totalt \u00e6ndrede mit liv. Jeg vil fors\u00f8ge at huske.<\/p>\n\n\n\n

1964 i Moskva.<\/strong> Det 57 \u00e5r siden, og meget er glemt. Det var i oktober. Det forekommer mig, at vejret var  mildt og t\u00f8rt b\u00e5de den uge, vi var i Moskva og ugen efter i Leningrad. Og jeg husker de s\u00e6reste ting. De mange birketr\u00e6er alle vegne og det r\u00f8dlige sand p\u00e5 stierne i parkerne. Den r\u00f8de plads, paladserne, katedralerne med deres guldkupler. Men n\u00e5r jeg pr\u00f8ver at huske moskovitterne, falmer de for \u00f8jnene af mig, jeg kan ikke se dem klart. De er blevet s\u00e6rt farvel\u00f8se i min erindring. Det, jeg ser, er et flow i gadene af mennesker kl\u00e6dt i gr\u00e5t eller i sort. Dekolorerede. M\u00e5ske er det, fordi alle mine fotos er sort\/hvide \u2013 m\u00e5ske er det, fordi f\u00e6nomenet \u201dmode\u201d ans\u00e5s for et dekadent vestligt begreb. Man kl\u00e6dte sig ens. Jeg husker, at omtrent alle damer bar lilla hatte, og i GUM, det store varehus ved Den r\u00f8de Plads, var virkelig alle de udstillede hatte lilla. S\u00e5 husker jeg nogle smil, hvor et st\u00e5lgebis blottedes. Det var ikke smukt. Jeg husker ogs\u00e5 en gammel kone, som gik og fejede, og jeg stillede mig op og ville fotografere hende, men hun for l\u00f8s p\u00e5 mig. Rasende. Jeg forstod ikke alle ordene, men hun skammede mig ud, fordi jeg ville fotografere det, som var skamfuldt. Jeg skulle fokusere p\u00e5 guldkuplerne og pionerpaladserne.<\/p>\n\n\n\n

Jeg husker vareknapheden. <\/strong>Ikke fordi vi studenter savnede at shoppe. Danmark var langt fra et forbrugersamfund i begyndelsen af 60\u2019erne \u2013 vi var lige kommet ud af en knaphedsperiode, og vi havde spinket og sparet for at kunne rejse til Sovjet. Men moskovitterne havde slet ingenting \u2013 og det lidt, vi havde med hjemmefra som f.eks. kuglepenne, nylonstr\u00f8mper og cowboybukser, solgte vi til dem p\u00e5 det sorte marked. Jeg husker sn\u00e6vre porte og ildelugtende bagg\u00e5rde, hvor vi i ly af m\u00f8rket vekslede vore “vestlige” varer til rubler. Takket v\u00e6re den trafik havde vi r\u00e5d til at \u201dg\u00e5 i byen\u201d hver aften.<\/p>\n\n\n\n

Det her er ikke en rejsedagbog<\/strong> set i erindringens uklare lys. Det er ikke som B. S. Ingemanns “Rejselyre” hvor han en menneskealder efter en rejse endelig t\u00f8r at huske, at han blev forelsket p\u00e5 den rejse. Og ikke i sin forlovede, som sad og flettede fingre hjemme i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Men der er to episoder, jeg vil n\u00e6vne<\/strong>, is\u00e6r fordi jeg allerede har varslet den ene: at vi stak af fra gruppen. Det KUNNE man ikke dengang. Men det gjorde vi. Jeg ville se Dostovejskij-museet. Og tolken virkede forbavset og svarede, da jeg spurgte, om det kunne arrangeres, at der ikke var noget museum for ham. At Dostojevskij var en sovjetfjendtlig forfatter. At han var religi\u00f8s. At han ikke blev l\u00e6st. S\u00e5 var det vi stak af. <\/p>\n\n\n\n

Vi fandt langt om l\u00e6nge en taxachauff\u00f8r<\/strong>, som godt vidste, hvor Dostojevskij-museet l\u00e5, men han ville ikke k\u00f8re os dertil. Vi bestak ham. Og han k\u00f8rte os til nabolaget og forklarede os, hvordan vi skulle finde det. Jeg tror, vi var lidt bange. Jeg husker, at husene var anderledes i det her kvarter – det lignede noget fra f\u00f8r revolutionen, blev vi enige om – billedet af Ole ovenfor er taget p\u00e5 vores lille eskapade. Vi fandt museet. Det var i en gammel bygning – det var ikke stort, og det var MEGET fors\u00f8mt. Alligevel var det en fantastisk oplevelse, det husker jeg, selv om jeg har glemt, hvad der egentlig var udstillet. Jeg skrev i g\u00e6stebogen, at museet var en sk\u00e6ndsel, at Sovjetunionen p\u00e5 den m\u00e5de van\u00e6rede ikke bare deres st\u00f8rste digter, men is\u00e6r sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Nu har jeg l\u00e6st <\/strong>p\u00e5 nettet, at Dostojevskij har f\u00e5et et museum. Officielt. Det er indviet i 1971. Men der var alts\u00e5 et i 1964. Bare ikke kendt af ret mange.<\/p>\n\n\n\n

Om aftenen blev vi indkaldt til forh\u00f8r<\/strong>. Det var h\u00f8jst ejendommeligt. Vi blev spurgt om, hvor vi havde v\u00e6ret, hvem vi havde m\u00f8dt? Om vi havde snakket med nogen borgere? (= kammerater?) og hvorfor? Hvor godt, jeg talte russisk … osv, osv … Vi indr\u00f8mmede alt. Og jeg tilf\u00f8jede, at jeg jo faktisk var litteraturstuderende, og at jeg derfor som en del af mit studium var meget interesseret i litter\u00e6re museer og jo var n\u00f8dt til selv at finde dem, n\u00e5r jeg ikke fik hj\u00e6lp af vores guide. Det blev accepteret. Vi blev ikke sendt til Sibirien. <\/p>\n\n\n\n

Hmmm … men det troede jeg s\u00e5, at jeg blev dagen efter.<\/strong> Det blev en af de m\u00e6rkeligste dage, jeg har oplevet i mit liv. Og det har jo ellers v\u00e6ret begivenhedsrigt nok, synes jeg. Men dagen efter fik jeg et udsl\u00e6t i ansigtet. Jeg tror, at det var nerv\u00f8sitet. Men guiden s\u00e5 meget streng ud og sagde, at der ville komme en ambulance og hente mig om lidt. Jeg kan ikke huske, om jeg var bange – tror faktisk, at jeg tog det lidt som et ekstra krydderi. S\u00e6rt nok, for jeg er ikke modig af natur. Det forekommer mig, at min bror, som ogs\u00e5 var med p\u00e5 rejsen, s\u00e5 mere nerv\u00f8s ud, end jeg f\u00f8lte mig.<\/p>\n\n\n\n

I al fald blev jeg k\u00f8rt p\u00e5 hospitale<\/strong>t og kom til at sidde ret l\u00e6nge i et ventev\u00e6relse sammen med Leninitter af alle slags, og p\u00e5 et tidspunkt kom jeg faktisk ind til en l\u00e6ge. Jeg husker, at der var lidt halvsnusket og nedslidt p\u00e5 sygehuset og at l\u00e6gen var en ikke s\u00e6rlig velsoigneret \u00e6ldre dame, der s\u00e5 med v\u00e6mmelse p\u00e5 mine knopper – vi snakkede lidt p\u00e5 russisk – min tolk var ikke med, og jeg kunne forst\u00e5 s\u00e5 meget af l\u00e6gens diagnose, at det ikke var noget farligt. Det var ikke kopper, sagde hun flere gange. Og jeg blev da ogs\u00e5 sendt tilbage til hotellet i god behold. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil slutte dette indl\u00e6g<\/strong> om Sovjetunionen, som vi fik en duft af hine historiske oktoberdage i 1964. Udsendelsen fra TV om Stalin sluttede med, at Krustjov i 1953 (hvor Stalin d\u00f8de) afl\u00f8ste den gamle diktator og som noget af det f\u00f8rste l\u00f8slod 1 million Gulag-fanger. Da Krustjov senere viste tegn p\u00e5 at v\u00e6re tilh\u00e6nger af perestrojka, blev han som n\u00e6vnt v\u00e6ltet. Det overv\u00e6rede vi.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg m\u00e5 helt \u00e6rligt indr\u00f8mme, <\/strong>at jeg druknede under l\u00e6sningen af det v\u00e6rk, der startede dette indl\u00e6g. Soltjenitsyns 7 binds v\u00e6rk om Stalins inferno. Ja, jeg gik under – allerede i slutningen af bind 1 af Gulag-\u00d8havet. Jeg fik stadig ondere dr\u00f8mme og kv\u00e6lningsfornemmelser, der ikke ville g\u00e5 over. Det var som at v\u00e6re vidne til uendelige r\u00e6kker af torturscener Som at se ind i Helvede og ikke kunne gribe ind.<\/p>\n\n\n\n

For Satan da ogs\u00e5!!!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Og nu er det gamle Rusland s\u00e5 <\/strong>genopst\u00e5et. Det Rusland, revolutionen knuste i 1917. Zaren hedder Putin<\/strong>. Terroren er tilbage. Mindre synlig vist nok, og den rammer “kun” Putins erkl\u00e6rede modstandere. Tror vi. Men hvad ved vi? Samfundskritikeren og forfatteren Sergej Lebedev<\/strong> har netop udgivet en bog om de ting. Den er endnu ikke udkommet p\u00e5 dansk, men titlen bliver: Debutanten. <\/p>\n\n\n\n

Herunder et citat fra Weekendavisen 12. marts 2021. Andrey Kazankov <\/strong>er intervieweren:<\/p>\n\n\n\n

“Det er n\u00e6sten 30 \u00e5r siden,<\/em><\/strong> Sovjetunionen faldt fra hinanden, og Rusland blev en uafh\u00e6ngig stat. Og p\u00e5 disse 30 \u00e5r har vi spildt s\u00e5 meget blod, som der ikke har flydt p\u00e5 vores jord siden Stalin-tiden….. Vi vil gerne tale om magthavernes korruption og deres store paladser. Men vi \u00f8nsker ikke at vende tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let om ansvaret for forbrydelserne i de to russisk-tjetenske krige, selvom disse forbrydelser er veldokumenterede. Som jeg ser det, er det helt store problem ikke, at Vladimir Putin<\/strong> har klistrede h\u00e6nder p\u00e5 grund af penge, men at han har klistrede h\u00e6nder p\u00e5 grund af det blod, der er blevet spildt i Tjetjenien, Georgien og Ukraine.”<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De fleste forfattere skriver, fordi de ikke kan lade v\u00e6re, og ved at s\u00e6tte ordaftryk i verden, s\u00e6tter de aftryk i sj\u00e6len, i bevidstheden, i psyken, i sanserne, i hovedet og i kroppen p\u00e5 alle vi andre, s\u00e5 vi f\u00e5r … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-8682","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8682","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8682"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8682\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8682"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8682"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8682"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}