{"id":8572,"date":"2021-02-10T21:06:39","date_gmt":"2021-02-10T21:06:39","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8572"},"modified":"2021-02-10T21:06:39","modified_gmt":"2021-02-10T21:06:39","slug":"beroemte-maend-fra-aalum-5-kongerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/02\/10\/beroemte-maend-fra-aalum-5-kongerne\/","title":{"rendered":"Ber\u00f8mte m\u00e6nd fra \u00c5lum 5 – kongerne"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Dette indl\u00e6g bliver langt.<\/strong> Og m\u00e5ske kedeligt for dig. S\u00e5 spring det over og find noget (for dig) mere interessant. Det kommer til at handle om de de konger, der levede omkring p\u00e5 vor f\u00f8rste helts tid: alts\u00e5 p\u00e5 Kjeld af \u00c5lums tid. <\/strong> Som f\u00f8r n\u00e6vnt, vil jeg gerne skrive to b\u00f8ger mere i mit efterh\u00e5nden lange liv: en om Kjeld <\/strong>og en om Mogens af \u00c5lum.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Herunder en liste over vikingekongerne <\/strong>og de f\u00f8rste middelalderkonger. Det er Kong Niels<\/strong> og Kong Erik Emune,<\/strong> der regerer p\u00e5 Sankt Kjelds tid. Men for at forst\u00e5 deres tid: den tidlige middelalder, er det n\u00f8dvendigt at v\u00e6re en smule bevandret i de blodige landskaber, der hedder Vikingetiden<\/strong> og Middelalderen<\/strong>. Man h\u00f8rer nu og da danskere se med vrede og afsky p\u00e5 de muslimske indvandrere, som bos\u00e6tter sig i Danmark nu om dage. De s\u00e6tter dem i forbindelse med ISIS-krigere<\/strong> og kalder dem middelalderlige, men vi er generelt ( i historieb\u00f8ger og i fort\u00e6llingerne og i folkeoverleveringen i det hele taget) stolte af vore egne “ISIS-krigere” = vikingerne<\/strong>. De var dog nok s\u00e5 r\u00e5 og brutale.<\/p>\n\n\n\n

Liste\nover kongerne omkring Sankt Kjeld<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Knud d. Store                      1018 \u2013 1035<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hardeknud (d. 3.)                 1035 \u2013 1042<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Magnus d. Gode                  1042 \u2013 1047<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Svend (2.) Estridsen             1047 \u2013 1074<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Harald Hen                           1074 \u2013 1080<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Knud (4.) den Hellige            1080 \u2013 1086<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Oluf (1.) Hunger                   1086 \u2013 1095<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Erik (1.) Ejegod                    1095 \u2013 1103<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Niels                                    1104 \u2013 1134<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Erik (2.) Emune                    1134 \u2013 1137<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Erik (3.) Lam                        1137 \u2013 1146<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Svend (3.) Grathe                 1146 \u2013 1157<\/strong><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Knud den Store<\/strong> – set med SAXO GRAMMATICUS’ \u00d8JNE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Og hvorfor kongerne?<\/strong> Hvorfor ikke f\u00f8rst og fremmest b\u00f8nderne. Kjeld<\/strong> var jo af bondesl\u00e6gt. Jo, men vi ved mest om kongerne, og desuden: alle var mere eller mindre b\u00f8nder eller af bondesl\u00e6gt. S\u00e5 n\u00e5r vi g\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 kongerne, s\u00e5 er vi aldrig langt fra b\u00f8nderne.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har valgt <\/strong>at begynde helt tilbage til Knud den Store<\/strong>, som var konge fra 1018 til 1035. Det var faktisk lang tid dengang, hvor folk ikke blev gamle og f\u00e5 konger fik lov at regere i mere end ganske f\u00e5 \u00e5r. Knud regerede i mange \u00e5r og over flere riger. <\/p>\n\n\n\n

Vi vil f\u00f8rst se p\u00e5<\/strong> ham med Saxos<\/strong> briller. Morsomt, fordi Saxo<\/strong> levede p\u00e5 den tid. Ikke p\u00e5 Knuds, men p\u00e5 de efterf\u00f8lgende kongers tid. Han blev f\u00f8dt i 1160 og d\u00f8de i 1220. Da han bliver f\u00f8dt, er Keld,<\/strong> vores kommende helt, netop d\u00f8d. S\u00e5 Saxo, <\/strong>der er historieskriver, fort\u00e6ller om Kjelds tid, og selvf\u00f8lgelig kan vi gennem ham f\u00e5 et indtryk af tidens mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Men det meste e<\/strong>r l\u00f8gn, og det hele er latin. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har en <\/strong>overs\u00e6ttelse fra latin af Fr. Winkel Horn<\/strong>, udkommet i 1907.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg begyndte at l\u00e6se den i g\u00e5r,<\/strong> sk\u00f8nt den har st\u00e5et og r\u00e5bt i \u00e5revis p\u00e5 min reol. Og jeg l\u00e6ste og l\u00e6ste. Det var berusende dejlig l\u00e6sning. Saxo<\/strong> skriver ikke t\u00f8rt og kedeligt som mange af nutidens historikere, hvor man (jeg) ofte m\u00e5 tage mig voldsomt sammen for at holde fokus. Hos Saxo<\/strong> suges man ind i fort\u00e6llingen som i en god og velskrevet roman.<\/p>\n\n\n\n

Og det er da ogs\u00e5 langt hen fiktion.<\/strong> Men som i al god fiktion er der ikke s\u00e5 lidt sandhed. Nu vil jeg snart g\u00e5 over til at give en samles og kort fremstilling af Saxos Knudsbillede.<\/p>\n\n\n\n

Men f\u00f8rst <\/strong>et lille eksempel p\u00e5, hvor eventyrlig Saxo <\/strong>kan blive. Og han g\u00f8r det s\u00e5 helt uden filter. “Nu skal I bare h\u00f8re … “, synes man at h\u00f8re ham sige, og mens man l\u00e6ser, kan man jo godt se, at det her er digt og eventyr.<\/p>\n\n\n\n

Her fort\u00e6ller Saxo, <\/strong>hvorfor en af Knuds m\u00e6nd var en \u00e6rkeslyngel: Jo se, han var af tvivlsom herkomst, hans oldefar var nemlig resultatet af en voldt\u00e6gt. Og voldt\u00e6gten blev ud\u00f8vet af en bj\u00f8rn, og ofret var en ung jomfru. Her kommer et ret s\u00e5 saftigt citat fra Saxo om, hvordan der blev f\u00f8dt et barn af en ganske s\u00e6rlig art. <\/p>\n\n\n\n

Det begynder med,<\/strong> at en flok unge piger leger i skoven. Men s\u00e5 kommer bj\u00f8rnen: (Citat side 407)<\/p>\n\n\n\n

(“Bj\u00f8rnen) greb hende og bar hende ganske lemf\u00e6ldigt i sine labber til sit Hi i Skoven. Ved synet af hendes dejlig Skabning, paakom der ham imidlertid en hel anden Lyst, han blev mere opsat paa at favne hende end paa at \u00e6de hende, og hun, som han havde taget for at s\u00f8nderrive hende, blev nu Gjenstand for hans skammelige vellystige Attraa, thi fra R\u00f8ver blev han strax forvandlet til Elsker, glemte sin Sult og favnede hende. Og for at s\u00f8rge saa godt, han kunde, for hende med Levemaade, gjorde han j\u00e6vnlig Streftog i Nabolaget og r\u00f8vede Kv\u00e6g, og hun, som hidtil kun havde v\u00e6ret vant til l\u00e6kre Retter, maatte nu v\u00e6nne sig til at spise blodigt Kj\u00f8d. I den Grad gjorde den fangne Piges Dejlighed det af med R\u00f8verens vilde Grumhed, at hun saa ham, som hun havde v\u00e6ret bange for t\u00f8rstede efter hendes Blod, begj\u00e6rlig efter hendes Kj\u00e6rlighed, og at han, som hun havde frygtet for strax at vilde \u00e6de hende, bragte hende F\u00f8de. Hvor naar ikke Kj\u00e6rligheden hen, og hvad faar den ikke Bugt med? Den kan endogsaa faa grumme Vilddyrs \u00c6delyst til at vige for Vellystens Bud. … Naturen magede det i sin Kj\u00e6rlighed snildelig saa, at Frugten af denne h\u00e6slige og unaturlige Parring ikke blev saa f\u00e6l at se til, som man kunde have ventet; det Utyske Bj\u00f8rnen havde avlet, f\u00f8dte hun paa s\u00e6dvanlig Maade og Dyrets Blod skjultes under menneskelige Ansigtstr\u00e6k. “(Citat slut) <\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Her ser vi voldsmanden i Moes fortolkning<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
  • Det var et sidespring. Det kalder Saxo det ogs\u00e5 selv. Men det er n\u00f8dvendigt for at forst\u00e5 resten. Bj\u00f8rnens oldebarn, Ulf, kommer i Knuds hird. Ulf er som sagt up\u00e5lidelig og fors\u00f8ger kamp mod Knud, men kun ved list klarer han sig. <\/li>
  • <\/li>
  • Saxo fort\u00e6ller vidt og bredt <\/strong>om de mange togter og slag, Knud igangsatte og de mange sejre, han vandt. Han k\u00e6mper mange steder, ogs\u00e5 i Italien for Det romerske Rige. Han var ret en hersker efter Saxos smag. Ikke noget med t\u00f8sedrenge i den samling m\u00e6nd, han omgav sig med. Vi h\u00f8rer et sted om en ungersvend, som er opslugt af b\u00f8gerne, men bliver omvendt. Godskalk, en velbegavet og flittig studerende. Men s\u00e5 bliver hans far dr\u00e6bt, og ynglingen kaster bogen fra sig og bliver kriger. Her et citat:<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    (Citat side 413) “Han kastede strax Bogen paa Hylden og gav sig til at v\u00e6re Krigsmand, satte Videnskaberne til Side og vilde hellere v\u00e6re en modig H\u00e6vner end en fejg L\u00e6rling, idet han holdt for, at det var bedre at anvende sin Sj\u00e6ls Kr\u00e6fter paa, hvad der kr\u00e6vede Kj\u00e6khed, end paa, hvad der kr\u00e6vede Flid.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

    Dog m\u00e5 vi v\u00e6re fair mod Saxo,<\/strong> der jo selv havde valgt visdom og l\u00e6rdom frem for sv\u00e6rdet. Han problematiserer faktisk den unge mands valg. Se engang citatet her (side 413):<\/p>\n\n\n\n

    “Saaledes blev denne unge Mands Sind, paa selve L\u00e6rdomstemplets T\u00e6rskel sporet af Grumhedens Brod og kunde ikke bek\u00e6mpe den Haardhed, der var ham i Kj\u00f8det baaren, med de Begyndelsesgrunde af Videnskaberne, han har tilegnet sig.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

    Man h\u00f8rer et suk.<\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Knuds krigere, n\u00e5r de virkelig har det sjovt<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

    Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 om<\/strong>, hvor retf\u00e6rdigt Knud d\u00f8mmer sine m\u00e6nd, n\u00e5r de har forbrudt sig. Og da han selv forbryder sig – han “kommer til” at sl\u00e5 en af sine m\u00e6nd ihjel ved et drikkegilde, beder han sine m\u00e6nd om at blive d\u00f8mt. Han slipper godt fra det – hans hirdsm\u00e6nd n\u00e6nner ikke at d\u00f8mme ham, for s\u00e5 mister de jo lederen. Her et citat:<\/p>\n\n\n\n

    “Hirdm\u00e6ndene gik gr\u00e6dende bort fra Tinget og skj\u00f8nnede, da de overvejede Sagen, at det baade vilde v\u00e6re us\u00f8mmeligt og skadeligt for dem, at d\u00f8mme Kongen efter Lovens Str\u00e6nghed, thi de vidste vel, at uden ham var de som et Legeme uden Sj\u00e6l, der vilde blive et Bytte for dem, de f\u00f8r havde hersket over. De tilstod for sig selv, at det hele Krigsv\u00e6sen vilde komme ud af sine Fuger, naar han skulde lide Lovens Straf, at hans Fredl\u00f8shed vilde v\u00e6re Fredl\u00f8shed for dem alle, hans Fald Fald for dem alle, og at hans Domf\u00e6ldelse vilde v\u00e6re en Fare for dem alle.” <\/em><\/p>\n\n\n\n

    Saxo slutter sin fort\u00e6lling <\/strong>om Knud den Store ved at sammenfatte hans egenskaber: Han var “baade from og tapper og lagde ikke mindre vind p\u00e5 at gavne Kirken end sit Rige<\/em>.” (Citat side 422)<\/p>\n\n\n\n

    Knud den store set med HOLBERGS \u00d8JNE<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    Bibliotekerne er lukkede.<\/strong> S\u00e5 godt, at jeg har mit eget. Og jeg ejer faktisk Danmarks Riges Historie af Ludvig Holberg<\/strong>. Bogen er, som man ser af ovenst\u00e5ende, tilegnet Christian d. Sjette<\/strong> – samme konge, som lukkede teateret i K\u00f8benhavn, s\u00e5 Holbergs stykker ikke kunne opf\u00f8res. Det gjorde han af lutter fromhed.<\/p>\n\n\n\n

    Lad os nu se<\/strong>, hvor from Holberg <\/strong>var:<\/p>\n\n\n\n

    Canutus Magnus <\/strong>set i Holbergperspektiv.<\/p>\n\n\n\n

    Holberg er jo ikke from<\/strong>. Han er rationalist. Fornuften b\u00f8r v\u00e6re den styrende kraft. Det er hans leveregel nr. og religionen s\u00e6ttes som alt andet ind i Holbergs verden der, hvor den g\u00f8r nytte. For moralen g\u00e6lder det samme.<\/p>\n\n\n\n

    Herunder et eksempel,<\/strong> hvor Holberg peger p\u00e5, at danskerne p\u00e5 Knud den Stores tid ikke var flittige til at dyrke marken og slide sig op i arbejde, for det var “commodere” = bekvemmere at tjene til f\u00f8den p\u00e5 anden vis:<\/p>\n\n\n\n

    Citat side 86: “Hvad Handel og Vandel angaaer, da var her i Riget samme Tiid liden eller ingen, og, hvis nogen Handel her har v\u00e6ret dreven, saa er den skeed ved Varers Omveksling; efterdi for Canuti Magni Tiid ingen slagen Myndt var udi Danemark … De danske havde da ey heller n\u00f8dig at drive Handel, saasom de kunde berige sig paa en langt commodere maade nemlig ved Fribytteri.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 hvorfor bestille noget<\/strong>, n\u00e5r der var en sjovere vej: lidt s\u00f8r\u00f8veri, n\u00e5r kisten var tom? <\/p>\n\n\n\n

    Holberg er vel ikke s\u00e5 farverig som Saxo.<\/strong> Hvad den ene har af anekdotisk vid, har den anden i en forfriskende form for humor. Vi er i kl\u00f8erne p\u00e5 en komedieskriver. Ingen af de to er kedelige.<\/p>\n\n\n\n

    Ikke at Holberg dv\u00e6ler<\/strong> l\u00e6nge ved Knuds ugerninger, men han n\u00e6vner dem mere detaljeret og n\u00f8gternt end Saxo. Her et citat, hvor han beskriver Knuds m\u00e5de at sige farvel til Engl\u00e6nderne p\u00e5, da han selv skal en tur til Danmark:<\/p>\n\n\n\n

    (Citat side 93) ” …(Knud) satt Seil til Dannemark. Men f\u00f8rend han forlod Landet, lod han hugge H\u00e6nder og F\u00f8dder af de Personer, som af heele Engelland vare givne hans Fader til Gidsler, og lod dem saaledes lemlestede ligge ved Strandbredden.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 kan de l\u00e6re det!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Ja, mens unge Knud huserede <\/strong>i England var tilv\u00e6relsen for de stakkels indbyggere en lang uafbrudt krig – blodsudgydelser uden lige, og Holberg er ikke s\u00e5 begejstret for den side af Knuds virke, som Saxo er. Som dette citat viser:<\/p>\n\n\n\n

    (Citat s.93) “Ved Knuds Bortgang kom Enggelland nogenledes til Rolighed igien, men den Herlighed varede ikke over et Aar ….”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Vi h\u00f8rer, hvordan Knud<\/strong>, da han vender tilbage er endnu vildere – g\u00e5r f.eks. straks i gang med at f\u00e5 myrdet Kong Edmunds<\/strong> s\u00f8nner osv. <\/p>\n\n\n\n

    Holberg fort\u00e6ller om,<\/strong> hvordan Knud begyndte sin karriere som en brutal vikingeh\u00f8vding og ender den som en \u00e6del og from hersker.<\/p>\n\n\n\n

    (Citat side (97)“Saaledes seer man, at Kong Knuds Regierings Begyndelse var ikke meget gudelig. Men hvortil drives ikke Mennesket af Begi\u00e6rlighed til at regere?”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Kong Knud d\u00f8r ung<\/strong>, men det er utroligt, s\u00e5 mange kampe, han n\u00e5r at udk\u00e6mpe, inden han er slidt op som 37 \u00e5rig. Han betvinger de nordiske lande og England og k\u00e6mper i Frankrig og Italien og er hele tiden i sving med at undertvinge sig andre lande og folk. Saxo siger, at han til slut hersker over 6 riger. Det er at tage munden for fuld, men han bliver i al fald herre over 3 if\u00f8lge de gamle kilder. Han sender mange engl\u00e6ndere til Danmark, men selv bliver han if\u00f8lge Holberg mere engelsk end dansk til sidst. Han l\u00e6rer sig h\u00f8visk optr\u00e6den som en anden gentleman og fors\u00f8ger faktisk at f\u00e5 en slags fred etableret i al fald i England.<\/p>\n\n\n\n

    (Citat s.98) Adskillige Engell\u00e6ndere bleve befordrede af ham til Danemark, saa at det herskende Rige blev ligesom et annex til det undertvungne.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Og Holberg slutter:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    (Citat side (104) “Saaledes blev Kong Knud Herre over 3 store Riger, Danemark, Norge og Engelland.” <\/em><\/p>\n\n\n\n

    “….saa at man derfore maa regne en nye Periodum fra Canuto Magno, efterdi samme Konge satt ikke alleene Religionen paa en bestandig Foed, men engogsaa omst\u00f8bte Nationen udi en anden Form.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Holberg fort\u00e6ller, <\/strong>hvordan Knud indf\u00f8rte en slags retsv\u00e6sen (love) som varede 6 kongers tid. <\/p>\n\n\n\n

    (Citat s.104) ” (Lovene) ..blev udi Canuti .6. Tiid ved Erkebisp Absolons Fliid allerf\u00f8rst ordentligt forfattet udi Pennen.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Holberg tilegner sit v\u00e6rk en enev\u00e6ldig monark, nemlig Christian d.6., og han m\u00e5 n\u00f8dvendigvis prise Knud d. Store og g\u00f8r det ogs\u00e5, men han nuancerer billedet.<\/p>\n\n\n\n

    N\u00e6ste levende billede er den for l\u00e6ngst afd\u00f8de Chr. Pet. Andersen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    \"\"<\/figure>\n\n\n\n

    <\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Andersen var adjunkt ved Slagelse l\u00e6rde Skole<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

    Andersen skriver om Middelalderen<\/strong>s historie, og da jeg ikke ejer mere end f\u00f8rste bind af hans v\u00e6rk, vil jeg n\u00f8jes med nogle generelle betragtninger og i den forbindelse dykke ned i Frankrig. Her f\u00e6rdedes Knud den Store ofte i embeds medf\u00f8r (= i krig).<\/p>\n\n\n\n

    I Middelalderen tog man let p\u00e5 det seksuelle:<\/strong> m\u00e6ndene greb gr\u00e5digt om sig i deres erobringslyst b\u00e5de n\u00e5r det gjaldt lande og kvinder. Man tog, hvad man lystede. Og lyst var der nok af. Frankrigs konge forsk\u00f8d sin hustru og bortf\u00f8rte greven af Anjous Gemalinde. Paven banlyste ham af den grund, men det var han revnende ligeglad med. Andersen skriver:<\/p>\n\n\n\n

    “Conciliet i Clermond 1095 fornyede dette Ban, men uden Virkning; derimod skaffede det Europa Ro for de mange indbyrdes Feider ved at indlede Bestemmelsen af det f\u00f8rste Korstog. Kongen gik ikke med, men saae sig med Gl\u00e6de befriet for en Deel af sin meget besv\u00e6rlige Adel.”<\/em>(s.25)<\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 sig ikke, at korstogene ikke f\u00f8rte til noget godt<\/strong>. De mest krigslystne drog mod Jerusalem og udg\u00f8d det blod, de t\u00f8rstede efter at udgyde, andre steder end i Europa. Det gav Europa ro. Og korstogene befriede virkelig mange egne, for deltagerne i disse togter var talrige. Andersen skriver, at der i det f\u00f8rste tog var 150.000 krigere + kvinder og b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

    I Frankrig betyder korstogene s\u00e5ledes, at b\u00f8nderne igen f\u00e5r ro og tid til at dyrke deres marker og passe deres kv\u00e6g, og det medf\u00f8rer ligefrem velstand. Andersen skriver <\/p>\n\n\n\n

    ….”Thi ved den st\u00f8rre offentlige Rolighed, som herskede i Landet is\u00e6r efter Henrik d. 1.s Tid, vare Agerdyrkere, Handel og Industrie, som selv midt under de v\u00e6rste Feider aldrig ganske havde v\u00e6ret savnede, formedels Trangen til dem, stegne, og som F\u00f8lge af Velstanden tiltaget hos den eller de Klasser, der hidtil mest vare undertrykkede. Jo mere de adelige St\u00e6nder ruinerede sig selv ved deres Stridigheder, desmere Kraft fik derimod hine.” (s.25)<\/em><\/p>\n\n\n\n

    \"\"
    Adam Fabrisius – l\u00e6rer i B\u00f8vling – og historieskriver – udgaven her er redigeret af hans s\u00f8n og udgivet 1907 <\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

    Fabricius er en omhyggelig <\/strong>og velskrivende historiker med det tydelige p\u00e6dagogiske hverv at oplyse folket.<\/p>\n\n\n\n

    Vi er i h\u00f8jskolernes og folkeoplysningens guldalder, og det pr\u00e6ger hans fremstilling. Det st\u00e6rkt nationale isl\u00e6t er let at se, selv om det ikke udarter som hos Saxo.<\/p>\n\n\n\n

    Fabricius skriver s\u00e5dan her om den unge Knud, der lige har erobret en del af England:<\/p>\n\n\n\n

    “Angelsachserne (=engl\u00e6nderne) maatte f\u00f8le sig tilfredse med den nye Hersker. Naar man undtager enkelte Handlinger (som F. klogeligt forbig\u00e5r) finder vi intet Spor til, at Knud gik grusomt til v\u00e6rks” <\/em>(s.172).<\/p>\n\n\n\n

    Fabricius bygger p\u00e5 Saxos fremstilling,<\/strong> som han forholder sig ret ukritisk til. Ogs\u00e5 F. redeg\u00f8r for den “omvendelse” til fromhed, der sker med Knud. (Citat side 178)” Hans Heftighed og Haardhed formildedes, og besindig Klogskab synes at have d\u00e6mpet hans Tilb\u00f8jelighed til voldsomme Handlinger.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    En viking er en viking<\/strong>. Hans liv er voldsomt – som vi m\u00f8der vikingerne i de gamle tekster, ser vi m\u00e6nd, der elsker at sl\u00e5s, som er uhyre n\u00e6rtagende og pirrelige – der skal ingenting til, f\u00f8r de dr\u00e6ber hinanden – vi ser m\u00e6nd, som gr\u00e6der i stride str\u00f8mme, men over de s\u00e6reste sm\u00e5ting, mens de knap nok reagerer, n\u00e5r deres s\u00f8nner, br\u00f8dre eller f\u00e6dre bliver myrdet (tit myrder de dem selv) – de har alle et voldsomt forbrug af kvinder, og de beder ikke om lov f\u00f8rst.<\/p>\n\n\n\n

    Fabricius <\/strong>slutter sin beretning om Knud med disse ord:<\/p>\n\n\n\n

    (Citat s.189) ” De dj\u00e6rve danske Vikinger, der f\u00e6stede Bo i Landet, kom med en ny Aand og Kraft ind i Folket, og den har haft en v\u00e6sentlig Del i Englands senere Udvikling. Den nordiske Frihedsf\u00f8lelse kunde kun finde Tilfredsstillelse i frie Samfund og i et Retsv\u00e6sen, der st\u00e6rkt minder om det tilsvarede i Norden.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Ja, ja. Som vi da ka’.<\/strong> Eller ku’ … Holberg er mere n\u00f8gtern i sin historieskrivning og ser vikingetogterne som det, de er: det rene s\u00f8r\u00f8verv\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n

    Og Kong Knud <\/strong>var ingen Sally S\u00f8r\u00f8ver. Men en s\u00f8r\u00f8ver det var han. <\/p>\n\n\n\n

    Jeg vil forlade Knud d. Store i utide.<\/strong> Hal Kock<\/strong> i Schulz’ Danmarks historie og senere i Politikens Danmarks Historie og endelig Ole Fenger <\/strong>i den “moderne” Politikens Danmarks Historie f\u00f8jer ikke noget nyt til billedet af Knud som en vikingekonge, der besinder sig til sidst og fors\u00f8ger at stable en slags meget spinkel statsorden p\u00e5 benene. <\/p>\n\n\n\n

    Det er dog p\u00e5 sin plads at h\u00f8re den her lidt alternative stemme ogs\u00e5. Det er Benito<\/strong> Scocozza, <\/strong>der drager f\u00f8lgeden konklusion af sine unders\u00f8gelser:<\/p>\n\n\n\n

    (s.22) “Man har sagt, at danskerne erobrede England. Det er rigtigt, at Knud den Store sikrede sig herred\u00f8mmet over landet og m\u00e5ske tilmed blev anerkendt af skotterne og waliserne. Fra 1028 til sin d\u00f8d forlod han vistnok ikke England, og hans lig blev ikke f\u00f8rt til Danmarks, men begravet i katedralen i Winchester, 50 kilometer sydvest for London. Knud var blevet mere engelsk end dansk konge. s\u00e5 m\u00e5ske var det rimeligere at sige, at under Knud var det Danmark, der var blevet en engelsk provins.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    S\u00e5 har vi h\u00f8rt det med.<\/p>\n\n\n\n

    De n\u00e6ste to konger Hardeknud, (1018\u2013 42) og Magnus d. Gode ( 1024- 47)<\/strong> springer vi let henover. De d\u00f8de meget unge 24 \u00e5r og 23 \u00e5r. De var konger i f\u00e5 travle \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

    Hardeknud (Knud d. Stores s\u00f8n)<\/strong>. Hans liv gik p\u00e5 \u00e6gte vikingevis med plyndringer og krige \u2013 store skatter i England, og ikke rigtig tid til at v\u00e6re i Danmark. Og s\u00e5 d\u00f8de han midt under en fest. <\/p>\n\n\n\n

    Magnus ( Olav d. Helliges s\u00f8n) den gode –<\/strong>  n\u00e5ede lige at blive voksen, m\u00e5tte ogs\u00e5 bruge livet p\u00e5 at sl\u00e5s. Og d\u00f8de s\u00e5 p\u00e5 vej fra England til Danmark.<\/p>\n\n\n\n

    Den n\u00e6ste konge er Svend Estridsen<\/strong>, S\u00f8n af Knud d. Stores s\u00f8ster Estrid. Han fik et v\u00e6ld af b\u00f8rn med forskellige friller. B\u00e5de han og alle s\u00f8nnerne st\u00e5r s\u00e5 vidt jeg har forst\u00e5et med begge ben solidt plantede i vikingetiden – pirater det ene \u00f8jeblik og konger det n\u00e6ste. <\/p>\n\n\n\n

    I det hele taget synes jeg, at vikingerne er en slags forvoksede b\u00f8rn.<\/strong> De handler, t\u00e6nker og kommer galt af sted som b\u00f8rn. De er fors\u00f8mte som b\u00f8rn. Og Herregud, de n\u00e5ede jo ogs\u00e5 meget sj\u00e6ldent til skels\u00e5r og alder.<\/p>\n\n\n\n

    Svend Estridsen set med Saxo\u00f8jne:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Hans regeringstid var lang.<\/strong> Saxo sp\u00e6kker den som altid med gode historier. Her viser han den tiln\u00e6rmelse, der er mellem de to f\u00f8rende magter (og voksende magter) konge og kirke gennem en fort\u00e6lling om venskabet mellem biskop Wilhelm<\/strong> og Kong Svend<\/strong>. Svend holder fest hos biskoppen sammen med sine storm\u00e6nd. Nogle af dem bliver fulde og forn\u00e6rmer kongen. Da de n\u00e6ste morgen er til morgenb\u00f8n i Mangfoldighedskirken, lader Svend sine m\u00e6nd dr\u00e6be dem.<\/p>\n\n\n\n

    Det fortryder kongen b<\/strong>agefter – og han g\u00f8r bod over for sin ven Wilhelm. Som tilgiver ham osv.<\/p>\n\n\n\n

    Selve episoden <\/strong>– nemlig drabet – viser vel, hvor langt Svend (ikke) er kommet v\u00e6k fra vikingetidsopf\u00f8rslen. Man sl\u00e5r ihjel som man lyster.<\/p>\n\n\n\n

    Og man tager sig lige de kvinder, <\/strong>man lyster. Det er ogs\u00e5 Svends taktik, og han avler 19 s\u00f8nner med 19 forskellige friller. De 5 af dem bliver konger. Man var alts\u00e5 ikke ford\u00f8mt som ussel hore-unge, n\u00e5r blot faren var konge. <\/p>\n\n\n\n

    Eller tidens sexualmoral<\/strong> var m\u00e5ske bare s\u00e5dan? – jeg gl\u00e6der mig til at l\u00e6se K\u00e5re Johannessens <\/strong>bog “Hor Saa Vide.” Ligesom jeg ogs\u00e5 vil se frem til at blive klogere af hans bog: “Magt og Mennesker i Danmarks Middelalder.”<\/p>\n\n\n\n

    Saxo fort\u00f8rnes heller ikke <\/strong>synderligt over det levned. Men n\u00e6vner det dog. Efter at have prist Svends l\u00e6rdom ( han kunne som den f\u00f8rste danske konge l\u00e6se og skrive – siger jeg, ikke Saxo – han kalder ham l\u00e6rd …hmm …) og rost hans kirkebyggerier og tapre v\u00e6sen, kommer han ind p\u00e5 hans “l\u00f8sagtighed”<\/p>\n\n\n\n

    (citat side 8, andel del) “Men denne prisv\u00e6rdige Str\u00e6ben besudlede han med sin umaadelige L\u00f8sagtighed, thi han besvangrede adskillige fornemme Jomfruer, og medens han ingen \u00e6gtef\u00f8dte S\u00f8nner efterlod sig, havde han adskillige Slegfreds\u00f8nner.<\/em> <\/p>\n\n\n\n

    Saxo er ikke begejstret for Svend <\/strong>– dertil er der for lidt “slagkraft” i ham.<\/p>\n\n\n\n

    Holbergs opfattelse er den, at Svend var fredsm\u00e6gler mere end krigsmager. <\/strong>En lang krig med Norges Harald H\u00e5rder\u00e5de kulminerer i et v\u00e6ldigt s\u00f8slag. Her et citat fra Holberg:<\/p>\n\n\n\n

    (Citat si. 127): Jeg finder intet af Vigtighed at v\u00e6re fortaget mellem disse to Nordiske Konger efter dette store S\u00f8e-Slag. Det syntes, at de paa begge Sider vare blevne kiede af denne langvarige Feide, thi udi dette Aar 1064 begyndte man at handle om Fred, og blev efter adskillige Negotiationer samtykt, at begge Konger skulde m\u00f8de hinanden ved Elven mod Foraaret af samme Aar, hvilket ogsaa skeede, og blev da efter en venlig Samtale mellem Kongerne Fred sluttet .<\/em>..”<\/p>\n\n\n\n

    Der er sket noget<\/strong>. Svend var en ny slags konge.<\/p>\n\n\n\n

    Schultz Danmarks Historie:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Schultz, Hal Koch, ber\u00f8mmer Svend Estridsen<\/strong> som en af de dygtigste konger i Danmark. <\/p>\n\n\n\n

    \/Citat s.560) “Maalbevidst havde han begyndt sin kamp og efter megen Modgang havde han til sidst opnaaet det, han k\u00e6mpede for. Krigersk Dygtighed ig Evne til at sejre synes han ganske vist ikke at have siddet inde med, selv om baade \u00e6ldre og yngre er enige om at ber\u00f8mme hans personlige Tapperhed. … Men han havde andre Egenskaber, der gjorde ham egnet til Hersker. Adam (af Bremen) har faaet Indtryk af en overlegen Personlighed, der sad inde med us\u00e6dvanlig Dannelse og Viden, ja, endog med boglig L\u00e6rdom … Skarpt br\u00f8d ham med sine Forg\u00e6ngeres Opfattelse af Kongens Stilling som F\u00f8rer paa Vikingetog … str\u00e6bte i Stedet efter at udforme den danske Kongemagt til en for hele Landet g\u00e6ldende \u00d8vrighed, hvorved Riget gradvis omdannedes til en virkelig Stat i europ\u00e6isk Forstand<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

    De \u00f8vrige kilder til historien om Svend <\/strong>Estridsen er samstemmende enige om, at han er den f\u00f8rste ikke-vikingekonge. Men vel i grunden ikke den sidste. Slagf\u00e6rdige og krigeriske konger s\u00e6tter sig efterf\u00f8lgende p\u00e5 tronen. <\/p>\n\n\n\n

    Fem af Svends s\u00f8nner bliver de n\u00e6ste konger<\/strong> – Harald, Knud, Oluf og Erik springer vi over. De havde kun v\u00e6rdigheden i f\u00e5 \u00e5r. Vi vil dv\u00e6le lidt l\u00e6ngere ved Niels. Dels og mest, fordi han er Kjelds konge<\/strong> – og ogs\u00e5 fordi han i mods\u00e6tning til de andre fik mange \u00e5r p\u00e5 tronen.<\/p>\n\n\n\n

    Ogs\u00e5 den tid blev urolig. <\/strong>En borgerkrig br\u00f8d ud. Det begyndte med et mord p\u00e5 et kongsemne af rang: Erik Ejegods s\u00f8n Knud Lavard <\/strong>myrdedes af sin f\u00e6tter, Niels’ s\u00f8n Magnus<\/strong> og nu br\u00f8d helvedet l\u00f8s. Ikke for det: Helvedet havde jo n\u00e6sten altid v\u00e6ret l\u00f8st. Men de f\u00f8rste mange \u00e5r af Niels’ regeringstid var us\u00e6dvanlig fredelig. Men s\u00e5 var der jo alle disse stridende kongsemner. Og det skulle jo g\u00e5 galt. Det gjorde det s\u00e5 ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

    I det f\u00f8lgende<\/strong> vil jeg pr\u00f8ve at tegne et billede af Kong Niels<\/strong> ud fra de kilder, jeg har n\u00e6vnt ovenfor.<\/p>\n\n\n\n

    Saxo dv\u00e6ler som altid med stor iver <\/strong>ved “bedrifterne” = kampene. Dem, der skabte helte. Her var Niels<\/strong> ikke voldsomt udfarende. Jo, han tog som alle andre p\u00e5 r\u00f8vertogter som ung, og han sendte senere med sin velsignelse s\u00f8nnen Magnus p\u00e5 togter i \u00f8stlandene – her h\u00e6rgede denne s\u00e5 godt og grundigt, at man tilb\u00f8d titlen som konge. Det skriver i al fald Saxo<\/strong> – men det kan gerne v\u00e6re l\u00f8gn og latin – derimod er det sandt, at han dr\u00e6bte sin f\u00e6tter Knud Lavard<\/strong>, og dermed br\u00f8d den n\u00e6sten endel\u00f8se borgerkrig l\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

    Saxo er overbevist om, at det endelige nederlag for Niels<\/strong> – slaget ved Fodevig – ikke er styret af krigernes gode vilje og kampgeist, men af Gud og at den selvsamme Vorherre her lader sin vrede over fr\u00e6ndemordet (Knud Lavard<\/strong>) folde sig ud og h\u00e6vnen ske fyldest. Magnus <\/strong>d\u00f8r og Niels<\/strong> er s\u00e5 dum at flygte til Slesvig (Knud Lavards by), hvor indbyggerne selvf\u00f8lgelig sl\u00e5r ham ihjel. Og vejen er banet for Knud Lavards broder Erik Emune.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    HOLBERG om Nicolaus<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

    Holberg mener<\/strong>, at Niels er lidt for “veg” – hans br\u00f8dres s\u00f8nner str\u00e6ber mere eller mindre \u00e5benlyst efter magten, uden at Niels griber ind. <\/h4>\n\n\n\n

    (Citat side 148) “Hvorudover Hertug Knud havde nok at bestille med at forlige dem ( =de to br\u00f8dre Harald og Erik). Dette viiser, at alting er gaaet meget buntet til i Kong Nicolai Tiid, efterdi hans Br\u00f8dres S\u00f8nner saaledes havde huseret udi Riget, og seer man ikke, at Kongen har giort Bev\u00e6gelse til at styre og dempe saadan U-orden.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    Holberg f\u00f8lger i \u00f8vrigt ret n\u00f8je Saxo. <\/strong>Undg\u00e5r dog de mest farverige fremstillinger af de mange fejder og krige. Han skriver, at Niels begyndte sin karriere som en god konge, men at den sidste del af hans tid endte i kaos. Og det gjorde den jo. <\/p>\n\n\n\n

    (Citat side 154) “Begyndelsen af hans Regiering var god og ber\u00f8mmelig, men Enden svarede ikke hertil. Saasnart han kom paa Thronen, lod han, for at lette Undersaatternes Byrder, meget indskrenke sin Hoff-Stat..<\/em><\/p>\n\n\n\n

    FABRICIUS<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Fabricius har som overskrift til sin fremstilling af Kong Niels f\u00f8lgende:<\/p>\n\n\n\n

    KONGEMAGTENS OPL\u00d8SNING UNDER KONG NILS<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Det er tydeligt fra begyndelsen <\/strong>af fremstillingen, at Fabricius ikke regner Niels for noget v\u00e6rd ( og han regerede dog mere fredeligt end de \u00f8vrige, men det er m\u00e5ske det, der var galt) – han er for Knud Lavard og imod Niels. <\/p>\n\n\n\n

    Hele fort\u00e6llingen om Knud Lavard<\/strong> er underlig. Han er Erik Ejegods s\u00f8n, og Kong Niels er alts\u00e5 hans onkel. Han bliver ansat som h\u00e6rf\u00f8rer i S\u00f8nderjylland, der h\u00e6rges af venderne. Og nu kommer det s\u00e6reste af det s\u00e6re: Vendernes h\u00e6rf\u00f8rer Henrik<\/strong> er barnebarn af Svend Estridsen<\/strong>, s\u00f8n af dennes datter Sigrid. Knud g\u00e5r i krig med venderne og smadrer dem, hvorefter han r\u00e6kker Henrik (vendernes anf\u00f8rer) sin h\u00e5nd og siger: “Vi er jo for resten f\u00e6tre – skal vi ikke ogs\u00e5 v\u00e6re venner.” “Jo da,” siger Henrik. Og det bliver de s\u00e5. Og da Henrik d\u00f8r, v\u00e6lger hans s\u00f8nner tiljublet af venderne at g\u00f8re Knud Lavard til deres konge. Han f\u00e5r titel af Obotritternes Konge<\/strong>. Obotritterne, et vendisk folk.<\/p>\n\n\n\n

    Ja, s\u00e5dan m\u00e5 man gang p\u00e5 gang undre sig,<\/strong> n\u00e5r man l\u00e6ser om de gamle konger og deres familier. De var sk\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

    Fabricius g\u00e5r ikke som Saxo ind i kampens hede<\/strong> og skildrer den i al dens blodige naturel, men han n\u00e6vner omhyggeligt alle slagene, og vi kan m\u00e5ske nok gl\u00e6de os over det – i al fald finder et meget vigtigt slag mellem Kong Niels og Knud Lavards lillebror Erik sted i Onsild ved Hobro. Se, det er jo t\u00e6t p\u00e5 \u00c5lum, og p\u00e5 Sankt Kjeld.<\/p>\n\n\n\n

    Jeg ved, at Kjeld af \u00c5lum fungerede som m\u00e6gler <\/strong>i det politiske spil. Hvad var hans rolle helt eksakt og spillede han med i fejderne? Og p\u00e5 hvilken side? Det vil jeg finde ud af. Han rejste til Lund p\u00e5 et tidspunkt og havde en god snak med \u00e6rkebiskoppen ( som stod sammen med Erik, Knud Lavards bror, og imod Kong Niels’ s\u00f8n Magnus. Vi ved ogs\u00e5, at rejsen var lang og farefuld – s\u00e5ledes blev han taget til fange af venderne – men slap fri. Hvordan? Og hvorfor dr\u00e6bte de ham ikke som de havde for vane at g\u00f8re med fanger? <\/p>\n\n\n\n

    Og nu Hall Koch i Schultz’ Danmarks Historie<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Alene overskriften <\/strong>p\u00e5 artiklen om Kong Niels<\/strong> siger det meste: FRED OG FREMGANG<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Fremstillingen er langt hen et opg\u00f8r med Saxos f<\/strong>remstilling af Niels’ regeringstid og hele v\u00e6sen. De f\u00f8rste 12 \u00e5r er der en us\u00e6dvanlig fredelig tilstand i landet, som jo ogs\u00e5 betyder v\u00e6kst. Byerne vokser, handlen vokser. Niels’ \u00e6gteskab till\u00e6gges i den sammenh\u00e6ng stor betydning. Han var gift med den svenske prinsesse Margrethe med tilnavnet Fredskulla –<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Hirden indskr\u00e6nkes<\/strong> til f\u00e5 personer. Magtens decentraliseres til Jarler.<\/p>\n\n\n\n

    Gildev\u00e6snet<\/strong> – man st\u00f8tter hinanden inden for samme hverv.<\/p>\n\n\n\n

    Der indf\u00f8res tiende<\/strong> – fors\u00f8gt f\u00f8r, men nu lykkes det. Forholdet til Kirken bedres i det hele taget – Niels er kirken en god mand.<\/p>\n\n\n\n

    POLITIKENS DANMARKSHISTORIE FRA 1963. <\/p>\n\n\n\n

    Heri forts\u00e6tter og udvider Hal Koch sin analyse af Niels’ regeringstid som en v\u00e6rdifuld og lang fredsperiode:<\/p>\n\n\n\n

    (Citat side 110) “Han (Niels) regerede i 30 \u00e5r, og bortset fra de sidste tre \u00e5r var der i al den tid fred i landet. Der kunne derfor dannes faste rammer for det nye samfund, som var ved at blive til. B\u00e5de kongemagten og kirken fandt deres varige plads, og der skabtes almindeligt anerkendte regler for deres magtanvendelse og indflydelse. Det er denne \u00e6ndring i samfundsstrukturen, som Saxo ikke har fattet, og derfor bliver han s\u00e5 h\u00e5rd i sin dom over Niels.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    St\u00f8rste problem for Niels <\/strong>= s\u00f8r\u00f8verv\u00e6senet – vendernes h\u00e6rgen.<\/p>\n\n\n\n

    En hovedanke mod Kong Niels hos Saxo og Fabricius<\/strong> og senere i Ingemanns romaner, er jo det nationale fareelement: at Danmark bliver mere og mere underlagt Tyskland ( Kejser Lothar) og kirkem\u00e6ssigt ogs\u00e5 mister selvst\u00e6ndigheden og bliver styret fra Bremen. Men det havde n\u00e6ppe v\u00e6ret anderledes, hvis Knud Lavard<\/strong> ikke var blevet myrdet, men havde efterfulgt Niels p\u00e5 tronen. Han tilbragte sine sidste drenge\u00e5r og f\u00f8rste ungdoms\u00e5r ved Lothars<\/strong> hof, og var vel nok s\u00e5 tysk som dansk.<\/p>\n\n\n\n

    Det er p\u00e5 den her tid og fremefter,<\/strong> at stavkirkerne afl\u00f8ses af stenkirkerne. Vi har ingen bevarede tr\u00e6kirker i Danmark, men det har Norge, og her kan vi f\u00e5 en fornemmelse af det kirkelandskab, der bredte sig f\u00f8r stenkirkerne.<\/p>\n\n\n\n

    I \u00c5lum har vi p\u00e5 kong Niels’ tid en stavkirke <\/strong>– men vi ved ingenting om den. <\/p>\n\n\n\n

    Politikens Danmarks historie fra 1989 <\/strong>– her er det Ole Fenger, der st\u00e5r for middelalderstoffet.<\/p>\n\n\n\n

    Om Niels<\/strong> skriver han flg.:<\/p>\n\n\n\n

    (Citat side 72) ” Denne tilsyneladende nedsk\u00e6ring af kongens magtapparat huer ikke Saxo, der regner Niels blandt de uduelige konger.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

    (Citat s.72) “Frem til 1130 gennemf\u00f8rte kong Niels og \u00e6rkebiskop Asser sammen en politik til gavn for freden og retf\u00e6rdigheden. <\/em><\/p>\n\n\n\n

    I det store hele deler Ole Fenger samme syn p\u00e5 Niels’ v\u00e6sen og v\u00e6ren som Hal Koch.<\/p>\n\n\n\n

    Den nyeste af mit biblioteks historieb\u00f8ger<\/strong> er Scocozza<\/strong>s Danske Mornarker. Den f\u00f8jer ikke noget nyt til billedet af Niels. <\/p>\n\n\n\n

    Jeg vil slutte dette meget lange indl\u00e6g her. Det n\u00e6ste vil blive en pr\u00e6sentation af en af de nyeste fremstillinger af middelalderens mennesker og livssyn. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Dette indl\u00e6g bliver langt. Og m\u00e5ske kedeligt for dig. S\u00e5 spring det over og find noget (for dig) mere interessant. Det kommer til at handle om de de konger, der levede omkring p\u00e5 vor f\u00f8rste helts tid: alts\u00e5 p\u00e5 Kjeld … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-8572","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-beroemte-maend-fra-aalum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8572","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8572"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8572\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8572"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8572"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8572"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}