{"id":8547,"date":"2021-02-01T21:34:32","date_gmt":"2021-02-01T21:34:32","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8547"},"modified":"2021-02-01T21:34:32","modified_gmt":"2021-02-01T21:34:32","slug":"beroemte-maend-fra-aalum-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/02\/01\/beroemte-maend-fra-aalum-4\/","title":{"rendered":"Ber\u00f8mte m\u00e6nd fra \u00c5lum 4"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

\"\"
En af runestenene ved \u00c5lum Kirke<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

De n\u00e6ste mange indl\u00e6g <\/strong>vil sikkert komme til at sv\u00e6ve rundt i Middelalderens forskellige rum. Og jeg vil l\u00e6se bredt og meget spredt, som det er min natur. F\u00f8rst hvad mit eget bibliotek form\u00e5r at bidrage med, og her kan jeg jo begynde med “Saxos <\/strong>Kr\u00f8nnike,” som jeg har st\u00e5ende, men aldrig f\u00e5et l\u00e6st. Det er s\u00e5 nok tiden nu, for han skrev jo sin “historie” i selveste middelalderen. S\u00e5 har jeg Ludvig Holbergs<\/strong> “Danmarkrs Riges Historie” – min udgave er fra 1856, men Holberg skrev den jo mere end 100 \u00e5r tidligere. S\u00e5ledes har jeg alts\u00e5 rationalismens syn p\u00e5 sagen, og jeg har romantikkens, den sidste i form af : “Middelalderen og den nyere Historie” af Chr. Pet. Andersen<\/strong> fra 1833. Desuden byder mit bibliotek mig p\u00e5 Knud Fabricius’ <\/strong>nok s\u00e5 romantisk pr\u00e6gede “Illustreret Danmarkshistorie for Folket” – den er jo ogs\u00e5 fra 1800tallet, men min udgave er s\u00f8nnen A. Fabricius’ <\/strong>bearbejdelse fra 1914. Derud over har jeg tre knaldgode historiske v\u00e6rker: “Schultz<\/strong> Danmarks Historie” fra 1941, og heri er det stof, jeg skal bruge, skrevet af Hal Koch<\/strong>. S\u00e5 er der “Danmarks Historie,” som Politikens Forlag har udgivet. Den “gamle” fra 1963, hvor det igen er Hal Koch<\/strong>, der st\u00e5r for middelalderstoffet, og den “nye” Gyldendal og Politikkens “Danmarks Historie” fra 1989. Her er perioden 1050-1250 skrevet af Ole Fenger.<\/strong> S\u00e5 har jeg “Politikens Bog om Danske Monarker,” skrevet af Benito Scocozza,<\/strong> som sikkert st\u00e5r for det nyeste historiesyn, men som jeg har mist\u00e6nkt for at v\u00e6re farvet af den marxistiske farvede ideologikritiske tilgang til stoffet. Derfor beh\u00f8ver det ikke at v\u00e6re mindre sagligt end de forrige. Alle pr\u00e6get af deres egen tids t\u00e6nkem\u00e5de og historiesyn . Og jeg har desuden et par b\u00f8ger af Palle Lauring,<\/strong> der ogs\u00e5 handler om tiden samt flere rigtig fine v\u00e6rker om kalkmalerier <\/strong>og middelalderkirker. Bloggen vil derfor i den n\u00e6ste tid v\u00e6re en slags notesblok for mig. Men fint, hvis du ogs\u00e5 kan bruge det til noget. Jeg vil bev\u00e6ge mig frem til en forst\u00e5else af tid, sted og mennesker, inden jeg begynder at skrive mine b\u00f8ger. Nogen videnskabelig v\u00e6rdi har det ikke. Jeg f\u00f8lger min lyst og min s\u00e6dvanlige springende l\u00e6sem\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

Alligevel: Jeg vil \u00e6rligt fors\u00f8ge at f\u00e5 hold p\u00e5 d<\/strong>en tidlige middelalders mennesker. Hvem var de? Hvordan s\u00e5 de ud? Hvordan t\u00e6nkte de? <\/p>\n\n\n\n

Der er s\u00e5 f\u00e5 skriftlige kilder <\/strong>fra tiden. I Danmark i al fald. Runestenene selvf\u00f8lgelig, og her kan vi ane et glimt af de mennesker, der skrev dem. <\/p>\n\n\n\n

For tiden l\u00e6ser jeg om de danske konger<\/strong> i og omkring den tid, hvor Sankt Kjeld levede: den sidste del af 1000tallet og den f\u00f8rste halvdel af 1100tallet.<\/p>\n\n\n\n

De var stadigv\u00e6k vikingekonger, <\/strong>eller de stod i al fald med det ene ben i den tid, og togter var en fast del af deres liv, akkurat liges\u00e5 naturligt og tilbagevendende for dem som charterrejser er det for moderne danskere. <\/p>\n\n\n\n

De skulle ud. Og de skulle sl\u00e5s<\/strong>. Og de d\u00f8de unge. Her adskiller de sig jo markant fra os. Vi bliver gamle. Det blev de sj\u00e6ldent. Gorm den Gamle m\u00e5ske, men de andre. M\u00e5ske d\u00f8de de s\u00e5 unge, fordi deres liv var s\u00e5 besv\u00e6rligt: de rejste og rejste og rejste, men hver eneste rejse var livsfarlig hvad enten det var over land eller over vand. Og s\u00e5 blev de sandsynligvis ogs\u00e5 smittede af de fremmede folk, som de traf p\u00e5 rejsen og delte vira med. Det var ikke altid pest, men det var altid farligt. Og ofte d\u00f8deligt. <\/p>\n\n\n\n

De har levet <\/strong>med d\u00f8den som daglig f\u00f8lgesvend.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan har det v\u00e6ret? <\/strong>De m\u00e5 have v\u00e6ret h\u00e5rdf\u00f8re i hovederne ogs\u00e5 – med det liv. Er det overhovedet til at begribe for et moderne menneske? Vi sender ganske vist ogs\u00e5 mennesker i krig, og det er m\u00e5ske liges\u00e5 brutalt og umenneskeligt, som det altid har v\u00e6ret. Men det er de f\u00e6rreste, vi sender i krig. Og godt nok har vi epidemier, som vi frygter. Men vi har samfund, der overv\u00e5ger os og “tager vare” p\u00e5 os. <\/p>\n\n\n\n

Der var ingen<\/strong>, der tog vare p\u00e5 dem. <\/p>\n\n\n\n

Men nu vil jeg modificere ovenst\u00e5ende en smule, <\/strong>inden en eller anden historiker rusker mig i mine 16 h\u00e5r: Der ER jo ganske mange skriftlige kilder fra middelalderen – breve – kr\u00f8niker og meget mere. Men jeg vil jo gerne forst\u00e5 det middelaldermenneske, der endnu st\u00e5r i tidehvervet mellem vikingetid og middelalder. Og her er de skriftlige kilder sparsomme.<\/p>\n\n\n\n

Overgangen er jo glidende. <\/strong>Kongerne, og dem er der mange af, mange kongsemner is\u00e6r, omgiver sig med en hird og er stort set hele tiden p\u00e5 vej mod et togt. Det er, som tidens storm\u00e6nd og konger deler sig i to lejre, i den ene st\u00e5r voldskongerne og voldsm\u00e6ndene, for hvem plyndringer og erobringer er selve livets mening, i den anden st\u00e5r den efterh\u00e5nden voksende gruppe, som s\u00e6tter fred og sameksistens h\u00f8jere end heltemod og dertil passende krigsbedrifter. <\/p>\n\n\n\n

Den splittelse tror jeg g\u00e5r langt ud over middelalderen,<\/strong> og jeg tror, den findes stadigv\u00e6k. Jeg st\u00f8der p\u00e5 folk (grundtvigianere?) som stadig g\u00e5r rundt med en indre helt i hjertet og dr\u00f8mmer om store bedrifter for Danmark. Romantikken (Grundtvig ikke mindst) bragte ved til det b\u00e5l. Og det br\u00e6nder endnu.<\/p>\n\n\n\n

Men alts\u00e5 middelaldermenneskene – <\/strong>dem, vi m\u00f8der i skrifterne – er delte i de to lejre. Den ene \u00f8nsker Danmarks “storhedstid” tilbage og dr\u00f8mmer om at generobre England. Den anden t\u00e6nker mere p\u00e5 at f\u00e5 ro i riget, s\u00e5 kornet og menneskene kan spire og gro i fred.<\/p>\n\n\n\n

Den sidste del blev af d<\/strong>e andre (bl.a. Saxo) betragtet som skvat. Det bliver vi stadig. “Vil du l\u00e6gge dig flat ned, hvis fjenden kommer?” Det sp\u00f8rgsm\u00e5l fik jeg forleden.<\/p>\n\n\n\n

Nej, jeg ville selvf\u00f8lgelig g\u00f8re modstand – men uden at skyde nogen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tror, at Sankt Kjeld tilh\u00f8rte den fredelige <\/strong>gruppe. Ikke fordi han blev helgenk\u00e5ret. Det blev den laban til Knud Lavard jo ogs\u00e5 og Knud den Hellige var ret s\u00e5 krigerisk og havde mange liv p\u00e5 samvittigheden.<\/p>\n\n\n\n

Sankt Kjeld havde ogs\u00e5 liv p\u00e5 samvittigheden. <\/strong>Men det var liv, han havde reddet fra fattigdom og d\u00f8d. Jeg har f\u00f8r sammenlignet ham med Den hellige Frans af Assisi – ham, der gav alt til de fattige. Og den sammenligning har jeg jo ikke fundet p\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

De n\u00e6ste mange indl\u00e6g vil sikkert komme til at sv\u00e6ve rundt i Middelalderens forskellige rum. Og jeg vil l\u00e6se bredt og meget spredt, som det er min natur. F\u00f8rst hvad mit eget bibliotek form\u00e5r at bidrage med, og her kan … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-8547","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-beroemte-maend-fra-aalum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8547","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8547"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8547\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8547"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8547"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8547"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}