{"id":8528,"date":"2021-01-27T19:30:59","date_gmt":"2021-01-27T19:30:59","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8528"},"modified":"2021-01-27T19:30:59","modified_gmt":"2021-01-27T19:30:59","slug":"den-store-fristelse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/01\/27\/den-store-fristelse\/","title":{"rendered":"Den store Fristelse"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Fristelsen til at skrive <\/strong>en selvbiografi \u2013 et erindringsv\u00e6rk – den kender alle forfattere. Jeg kan allerede m\u00e6rke det krible i fingerspidsene bare ved tanken. Ja. Jamen, det m\u00e5 jeg ogs\u00e5 g\u00f8re! For det er sp\u00e6ndende at rejse bagl\u00e6ns. At gense det tabte. For “evigt ejes kun det tabte,” siger man, og det er sikkert sandt, og hvorfor s\u00e5 ikke dele det evigt ejede med andre?  <\/p>\n\n\n\n

Og desuden: <\/strong>det f\u00f8les mere som en rigtig ejendom, n\u00e5r det ikke er mere tabt, end at man kan finde tilbage til det og tage det frem og betragte det l\u00e6nge nok til, at man kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 sig selv som det lille barn, den store pige, den unge kvinde, det voksne menneske, man var engang og den gamle kone, som man endte med at blive. <\/p>\n\n\n\n

Hale alt det frem,<\/strong> der ligger og larmer i bagagen. M\u00e5ske endda f\u00e5 noget af det mest urolige til at falde til ro. En slags terapi ligefrem.<\/p>\n\n\n\n

\u00c5h ja, det er S\u00c5 fristende. <\/p>\n\n\n\n

Men jeg skal vist nok ikke g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n

Det er jo rigtigt, <\/strong>at der ligger et helt liv p\u00e5 lur derinde i mine private erfaringst\u00e5ger, og m\u00e5ske ejer jeg lygterne til at se det. <\/p>\n\n\n\n

Jeg kan h\u00f8re d\u00e6monen<\/strong> br\u00f8le: T\u00c6ND LYSET!! SE! SE! SE! <\/p>\n\n\n\n

Men jeg skal vist nok holde det for mig selv. <\/p>\n\n\n\n

\u201dR\u00f8r ikke ved hovedstolen<\/strong>!\u201d De ord skulle efter sigende stamme fra Per H\u00f8jholt. Og han mente vel, at det ville der komme d\u00e5rlig litteratur ud af. S\u00e5dan har jeg i al fald h\u00f8rt dem blive tolket.  Og det har han jo slet ikke ret i. Der er kommet fornem litteratur ud af de hoveder og kradset ned af de penne, der turde f\u00e6rdes frit i fortiden og uforf\u00e6rdet fr\u00e6se l\u00f8s p\u00e5 den (det var en grim s\u00e6tning, men vi lader den st\u00e5).<\/p>\n\n\n\n

Som sagt:<\/strong> det vrimler med forfattere, der filer l\u00f8s p\u00e5 fortiden \u2013 deres egen is\u00e6r \u2013 og skriver glimrende v\u00e6rker p\u00e5 den konto. Jeg n\u00e6vner i fl\u00e6ng: Suzanne Br\u00f8gger, Knud Romer, Karl Ove Knausgaard, Erling Jepsen, Christina Hesselholdt, Naja Marie Aidt, Leonora Christina Skov og nu for ganske nylig Katrine Marie Guldager. <\/p>\n\n\n\n

Men stadigv\u00e6k: jeg skal vist nok ikke g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n

De fleste kalder det autofiktion,<\/strong> og det er da ogs\u00e5 en underlig blanding af digt og virkelighed. Og f\u00e6lles er, at de har noget i klemme i den fortid, de skriver om. Noget, der g\u00f8r ondt. S\u00e5 ondt, at det har v\u00e6ret smerteligt at skrive om det, og det kan man godt forst\u00e5, n\u00e5r man l\u00e6ser de b\u00f8ger, der kom ud af processen.<\/p>\n\n\n\n

Og efter udgivelsen<\/strong> har det kostet dyrt p\u00e5 venne- og familiefronten. Dem, som pennen har spiddet, har svaret igen med vrede, og undertiden er de g\u00e5et s\u00e5 vidt som til at anl\u00e6gge sag mod forfatteren.  <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske var det det, H\u00f8jholt mente?<\/p>\n\n\n\n

Men det er ikke derfor, at jeg ikke vil skrive mine\nerindringer. Dem, jeg kunne ramme, er jo d\u00f8de. Jeg skal uddybe senere.<\/p>\n\n\n\n

Jeg l\u00e6ste Katrine Marie Guldagers bog: <\/strong>\u201ddet samme og noget helt andet\u201d f\u00e6rdig i g\u00e5r, og den er s\u00e5 frisk i erindringen, at jeg vil tage udgangspunkt i den. Desuden er den typisk for genren. Det er den samme trang til at finde fortidens smertepunkter og klemme til.<\/p>\n\n\n\n

Det ville jeg ogs\u00e5 g\u00f8re, hvis jeg skulle skrive mine\nerindringer. M\u00e5ske er det derfor, jeg lader v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

Men Guldager og alle de mange andre l<\/strong>od ikke v\u00e6re. S\u00e5 de er selv ude om det. Og s\u00e5 er der blot det at f\u00f8je til, og det er en vigtig tilf\u00f8jelse: de skabte noget smukt ved ikke at lade v\u00e6re. De skabte den onde fortid om til kunst. Og det er det eneste, en kunstner ikke kan lade v\u00e6re med: at skabe. <\/p>\n\n\n\n

En stor forfatter m\u00e5 skrive. Det m\u00e5 en lille ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Men somme tider skal hun lade v\u00e6re.      <\/p>\n\n\n\n

Guldager begynder sin bog <\/strong>med at udtrykke den t\u00f8ven, som enhver forfatter m\u00e5 have for dette projekt: at give fortiden stemme. Her et citat fra f\u00f8rste kapitel i bogen:<\/p>\n\n\n\n

\u201dHele sommeren havde jeg t\u00e6nkt: Og hvad nu, hvis bogen virkelig bliver f\u00e6rdig, hvilket forlag vil du s\u00e5 give denne bog til? Hvilken person vil du betro denne bog? Til hvem vil du for\u00e6re dit hjerte?\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lidt l\u00e6ngere nede har hun en snak med sin mand om\ndilemmaet. (Citat side 8):<\/p>\n\n\n\n