{"id":8510,"date":"2021-01-17T21:18:46","date_gmt":"2021-01-17T21:18:46","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8510"},"modified":"2021-01-17T21:18:46","modified_gmt":"2021-01-17T21:18:46","slug":"mens-det-sker-8","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/01\/17\/mens-det-sker-8\/","title":{"rendered":"Mens det sker 8"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Ingenting er s\u00e5 kedeligt som at h\u00f8re om andres\ndr\u00f8mme. Selv bruger jeg undertiden (eller brugte) at lade mine fiktive personer\ndr\u00f8mme, men det g\u00f8r jeg ikke mere. Jeg har nemlig opdaget, at jeg n\u00e5r jeg l\u00e6ser\nen bog, s\u00e5 springer jeg de afsnit over, hvor man f\u00e5r skildret en persons dr\u00f8m.\nJeg gider ikke l\u00e6se eller h\u00f8re om dr\u00f8mme. Det er s\u00e5 kedeligt, og den stemning,\nder snor sig om dr\u00f8mmen, mens den dr\u00f8mmes, kan ikke gengives, s\u00e5 man f\u00e5r slet\nikke det, som er dr\u00f8mmens substans. En dr\u00f8m kan ikke fort\u00e6lles. Den skal\ndr\u00f8mmes. S\u00e5 hvis du har det lige som mig, s\u00e5 spring det her indl\u00e6g over.<\/p>\n\n\n\n

For det handler om en dr\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n

Det handler om en dr\u00f8m, jeg havde i nat. Og jeg\ntror, at den ville fort\u00e6lle mig noget vigtigt. <\/p>\n\n\n\n

Som alle dr\u00f8mme er den surrealistisk. Der er ikke hverken\nhoved eller hale i den. Nu beskriver jeg det af den, som jeg kan huske:<\/p>\n\n\n\n

Jeg gik ude i vores drivhus og s\u00e5ede. Det var for\u00e5r. Jeg kunne endda se, hvordan det spirede og groede for n\u00e6sen af mig. S\u00e5 kom naboens h\u00f8ne, stor og fed og grim, og den gav sig straks til at nippe til mine sm\u00e5 planter, og jeg t\u00e6nkte, at det hele foretagende var meningsl\u00f8st, for jeg kunne jo ikke holde dyret v\u00e6k. Og skulle jeg mon ikke g\u00e5 ind til Bent (en anden nabo) og alliere mig med ham i en f\u00e6lles kamp mod b\u00e6stet? S\u00e5 var det, jeg fik \u00f8je p\u00e5 rotten. Den var faktisk ikke s\u00e5 ul\u00e6kker som h\u00f8nen, den havde en fin pels, der mindede om en kanins, og den s\u00e5 p\u00e5 mig med milde \u00f8jne. <\/p>\n\n\n\n

Jeg blev forvirret, for det, jeg s\u00e5, virkede\nfremmed, men v\u00e6rre endnu blev det, da jeg l\u00f8b ind i havestuen. Der sad min mand\n(Ole) i samtale med en lys og venlig og lidt kraftig kvinde, som rakte mig sin\nh\u00e5nd, mens hun smilende forkyndte, at hun var vores nye demenssygeplejerske. <\/p>\n\n\n\n

Jeg ville ikke tage hendes h\u00e5nd, for min var jo snavset\naf arbejdet med jorden. Mit t\u00f8j var ogs\u00e5 i uorden og smudsigt, og mit h\u00e5r var\ntjavset, og jeg blev meget forfjamsket, da hun sagde, at nu skulle jeg pakke i\nen fart. Ole havde allerede pakket sin kuffert. Det var p\u00e5 tide, at vi kom af\nsted. <\/p>\n\n\n\n

Jeg forstod ingenting og havde det forf\u00e6rdeligt. Men\nlidt efter befandt jeg mig i et tog. Der var utrolig mange mennesker med toget,\nog i m\u00e6ngden forsvandt Ole og sygeplejersken. Der skete mange ting, som st\u00e5r i\nen t\u00e5ge for mig nu, og sikkert ogs\u00e5 gjorde det i dr\u00f8mmen, men et billede er blevet\nst\u00e5ende helt skarpt. En l\u00e6ge, som pludselig tog fat i mig og meget, meget\nvenligt, ja n\u00e6sten k\u00e6rligt ( og han var smuk, og jeg blev lidt forelsket i ham)\nsagde, at han vidste pr\u00e6cis, hvordan jeg f\u00f8lte, og at han havde den dybeste\nmedlidenhed med mig, men nu m\u00e5tte jeg f\u00f8lge med, for jeg var s\u00e5 langt inde i\nmin demens, at jeg ikke mere kunne klare mig selv. <\/p>\n\n\n\n

Ordene gjorde mig s\u00e5 bange, som jeg aldrig har v\u00e6ret\nf\u00f8r. Og jeg vidste jo, at han stod og l\u00f8j. Jeg forstod jo alt. Og jeg fejlede\ningenting. <\/p>\n\n\n\n

Jeg ville st\u00e5 af toget, ville flygte, men det kunne\njeg ikke, for l\u00e6gens k\u00e6rlige stemme lagde sig som l\u00e6nker omkring min krop, og\njeg mistede al vilje – blev f\u00f8rt ind i en trylletilstand, hvor jeg f\u00f8lte mig\nn\u00e6sten lykkelig (forelskelsen), og samtidig var jeg d\u00f8delig angst, for han stod\njo der og tog mit liv fra mig. Ville sp\u00e6rre det inde.  \u2026 og s\u00e5 v\u00e5gnede jeg.<\/p>\n\n\n\n

Jeg v\u00e5gnede med en voldsom hovedpine og i stor sj\u00e6leangst.\nOle v\u00e5gnede samtidig. Vi plejer ikke at v\u00e5gne samtidig og slet ikke at snakke sammen\nden f\u00f8rste sl\u00f8ve tid. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst ved kaffen bliver vi snakkesalige. Og det er nu\nmest mig. Men han lytter da og siger nogle venlige ord, mens han fors\u00f8ger at\nkoncentrere sig om sin soduko. <\/p>\n\n\n\n

I dag var alting anderledes. Vi v\u00e5gnede samtidig. Og\nhan sagde smukke ord til mig, som jeg vil holde for mig selv. Min hovedpine\nforsvandt. Jeg blev ikke rigtig glad, for angsten sad stadig og bed i sindet.\nMen smerterne var borte. <\/p>\n\n\n\n

Hele dagen har jeg t\u00e6nkt p\u00e5 dr\u00f8mmen. Og jeg har t\u00e6nkt\np\u00e5, at det netop nu er pr\u00e6cis to \u00e5r siden, vi sad i et l\u00e6gev\u00e6relse p\u00e5 Skejby\nSygehus over for en mand, der havde taget en eksamen i psykiatri, men ingenting\nvidste om mennesker. Han skubbede en stak papirer over til os og sagde, at nu\nkunne vi jo studere dem. Her stod det, vi beh\u00f8vede at vide om alzheimers syge.\nOg s\u00e5 var der for resten ogs\u00e5 en indmeldelsesblanket til alzheimerforeningen. Den\ndag var slutningen p\u00e5 mange ugers demensudredning.<\/p>\n\n\n\n

Et par uger forinden havde samme mand sagt og det\nmed et smil p\u00e5 l\u00e6ben, at vi m\u00e5ske nok inden l\u00e6nge ville f\u00e5 en ubehagelig\ndiagnose, men vi m\u00e5tte l\u00e6re at tage det humoristisk. Uden humor gik det ikke.\nDet sagde han. Og han tilf\u00f8jede, at Ole ikke mere m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 jagt eller k\u00f8re\nbil. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 gik vi. Gav vi ham h\u00e5nden?<\/p>\n\n\n\n

Vi var tavse hele vejen hjem. F\u00f8rst l\u00e6nge efter\nsagde Ole noget. \u201dHvis du ikke havde v\u00e6ret her, s\u00e5 havde jeg taget mit gev\u00e6r og\nskudt mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vi skulle l\u00e6re at tage det humoristisk.<\/p>\n\n\n\n

Nu ved jeg, hvad min dr\u00f8m ville fort\u00e6lle mig: At han er s\u00e5 st\u00e6rk, min mand, s\u00e5 tapper, s\u00e5 beredt p\u00e5 at leve. Jeg ville ALDRIG have kunnet mobilisere den styrke, han viser hver eneste dag. Dr\u00f8mmen fortalte mig, hvad han er op imod. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 ja, det vidste jeg jo i forvejen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ingenting er s\u00e5 kedeligt som at h\u00f8re om andres dr\u00f8mme. Selv bruger jeg undertiden (eller brugte) at lade mine fiktive personer dr\u00f8mme, men det g\u00f8r jeg ikke mere. Jeg har nemlig opdaget, at jeg n\u00e5r jeg l\u00e6ser en bog, s\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-8510","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8510","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8510"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8510\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8510"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8510"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8510"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}