{"id":851,"date":"2011-12-23T21:44:31","date_gmt":"2011-12-23T21:44:31","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=851"},"modified":"2011-12-23T21:44:31","modified_gmt":"2011-12-23T21:44:31","slug":"24-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/23\/24-december\/","title":{"rendered":"24. december"},"content":{"rendered":"

<\/a>24. december
\nSamme sceneri. Personerne er ligesom alle en smule forstenede, hvis man da kan v\u00e6re det en smule. Men det forst\u00e5r vi jo godt: Fyrsten f\u00f8ler m\u00e5ske sin magt vakle, han st\u00e5r over for kr\u00e6fter, han ikke begriber, og de to forelskede befinder sig i et ur\u00f8rlighedens rum ( hvori alle forelskede befinder sig), og s\u00e5 er der en lille Trold, der gerne vil hjem til
\nmor. Vi vil lytte til deres samtale:
\nFanden var blevet ligbleg og temmelig febrilsk. \u201dH\u00f8r nu!\u201d r\u00e5bte han som fra en
\nsynkende skude. \u201dVi m\u00e5 glemme alt det v\u00e5seri og pjat, for nu g\u00e6lder det
\nVerdenssituationen. Og derfor: det er bydende n\u00f8dvendigt, at vi f\u00e5r samlet
\nKlenodierne, s\u00e5 JEG og ingen anden holder dem i min h\u00e5nd, n\u00e5r klokken sl\u00e5r 12,
\nog det g\u00f8r den jo snart.\u201d
\nTrolden var n\u00f8dt til at v\u00e6re mere snu, end hans natur tillod og sagde derfor: \u201dS\u00f8de ven, kan det ikke vente med al det samleri?\u201d
\nFanden gloede olmt p\u00e5 ham: \u201dS\u00f8de ven!! Og vente!!! Men jeg har da aldrig h\u00f8rt magen! Hvis I to ikke med den vuns ( lidt vendelbom\u00e5l havde han da l\u00e6rt) bliver normale, s\u00e5 tilkalder jeg alle mine dj\u00e6vle ( lige nu havde han glemt, hvor f\u00e5 det efterh\u00e5nden var), og I vil ende i det syrebad, jeg holder parat til syndere af 3 grad.\u201d
\nFaust l\u00e6nede sig ind mod Troldmanden og hviskede i hans \u00f8re: \u201dDet er nu, vi skal vise, hvor vi st\u00e5r.\u201d
\nOg trolden sagde lidt forvirret: \u201dJo, men hvor er det nu lige. \u2026?\u201d
\nFaust rystede p\u00e5 hovedet og hviskede hastigt: \u201dVi m\u00e5 tr\u00e6de i karakter og sige h\u00f8jt, at vi er imod.\u201d
\n\u201dEr vi \u2026 imod \u2026 ? jamen, jeg vil alts\u00e5 ikke ende som fedtklump i en gryde. Det kan du ikke forlange.\u201d
\n\u201dHellere martyrd\u00f8den end et Fandens Regimente.\u201d
\n\u201dH\u00f8r nu I to, kan I holde op med det sk\u00e6nderi, vi har vigtigere ting for nu.\u201d Han pegede p\u00e5 Hofsnogen. \u201dHvad laver den snog her?\u201d
\n\u201dDet er jo ham, der har vogtet HJERTET,\u201d forklarede Faust. \u201dJa,\u201d f\u00f8jede Trolden til, \u201dmen nu har englen stj\u00e5let det.\u201d
\n\u201dHvad siger du??? Det siger du ikke!!!Har det afpillede skelet igen v\u00e6ret p\u00e5 spil? Hun som l\u00e5 bastet og bundet.\u201d
\nFaust: \u201dDet g\u00f8r hun ikke mere.\u201d
\nFanden: \u201dFandens ogs\u00e5!\u201d
\n\u201dLige mine ord,\u201d sagde Faust, hvad han s\u00e5 mente med det. Fyrsten tog atter til orde og sagde, at nu skulle hans tro venner, som han h\u00e5bede var vendt tilbage til deres onde gamle selv, holde vagt ved Snogen, mens han selv ville jage englen, og s\u00e5 skulle hun komme til at
\nfortryde, at hun nogensinde havde forladt sin himmel. I en sky af os og ondskab forsvandt Den Ondeste, og tilbage stod de to elskende og en lille troldunge, der netop nu og for resten ogs\u00e5 f\u00f8r fortr\u00f8d, at han havde l\u00e5nt sin hvide tryllepind til englen.
\nDe to gamle forsvandt i en \u00f8m omfavnelse, og Troldepus s\u00e5 sit snit til at smutte hjem til mor i h\u00f8jen. Om det lykkedes for ham f\u00e5r vi aldrig at vide. Hans rolle i vores historie er imidlertid udspillet.
\n\u201dHvorfor sagde du til ham, at englen havde stj\u00e5let HJERTET?\u201d spurgte Trolden, og Faust svarede, at det var for at f\u00e5 ham v\u00e6k. \u201dOg for resten,\u201d lagde han til, \u201ds\u00e5 m\u00e5 vi nu lade vore julehjerter st\u00e5 p\u00e5 stand by. Og i stedet bruge vor kolde fornuft, for s\u00e5 snart han fanger englen og opdager vores bedrag, s\u00e5 er spillet ude.\u201d
\n\u201dMen hvad skal vi da g\u00f8re? \u201dbrummede Troldebamsen ulykkeligt. \u201dDet er jo d. 24 i dag, og vi er med i en julekalender, og s\u00e5dan nogen tingester slutter altid d.24 \u2013 kort sagt: enden er n\u00e6r.\u201d
\nDe begyndte uden s\u00e6rlig tro p\u00e5, at heldet var med dem, at gennemrode snogens kofte. HJERTET var og blev borte.
\nDe s\u00e5 p\u00e5 hinanden, og Faust sukkede: \u201dOm f\u00e5 timer sl\u00e5r Apokalypsen sine flammevinger ud og forvandler alt godt til aske.\u201d
\n\u201dHvad skal vi g\u00f8re?\u201d gentog Trolden og begyndte at bide kl\u00f8er.
\n\u201dIngenting,\u201d sukkede Faust. \u201dVores tid er forbi.\u201d
\n\u201dLige som den skulle til at begynde.\u201d De gr\u00e6d lidt i hinandens arme, men det kunne jo fedt hj\u00e6lpe. Tabt var tabt, og de var s\u00e5 fortabte som aldrig f\u00f8r.
\nMen da h\u00f8rte de st\u00f8j i gangen og f\u00f3r med hinanden i h\u00e6nderne langt ind i m\u00f8rket, hvorfra de s\u00e5 de tre venners entre i rummet. De unge standsede brat op lige foran Hofsnogen, der stadig l\u00e5 og snorkede.
\n\u201dF\u00f8j for Den Lede!\u201d bandede Tom. \u201dDet er ham, Snogen. D\u00f8d, tror jeg.\u201d
\n\u201dOg Lise?\u201d
\n\u201dGud i Himlen! Han ligger oven p\u00e5 hende\u201d, g\u00f8s Jerry og lukkede \u00f8jnene.
\nSvend sp\u00e6rrede sine op, s\u00e5 b\u00f8jede han sig over de to besvimede og halede pigen fri. Straks begyndte han at give hende kunstigt \u00e5ndedr\u00e6t. Og langsomt kom hun til bevidsthed. \u201dHvor er jeg?\u201d Hun fik \u00f8je p\u00e5 Hofsnoen og for ind i favnen p\u00e5 Svend, der slog armene om hende.\u00a0\u201d\u00c5h, nej, nu husker jeg.\u201d
\n\u201dBare rolig, han sover tungt.\u201d Svend trykkede hende ind til sig og glattede kejtet hendes h\u00e5r. \u201dSig os, om du har HJERTET,\u201d spurgte han bange.
\n\u201dDet tror jeg ikke, eller \u2026 hvordan var det nu ?\u2026 \u00e5h nej , det er jo ham, Snogen der, som har det.\u201d
\nEndnu engang blev Snogens lommer endevendt og endnu engang uden resultat.
\n\u201dDet forst\u00e5r jeg ikke. \u00c5h jo for resten, lige f\u00f8r jeg faldt i s\u00f8vn, var englen her. Usynlig godt nok, men det var hende.\u201d
\n\u201dJa sikkert, for vi sendte hende herned for at finde dig.\u201d
\n\u201dOg hun fandt mig, men vent lige: \u00e5h jo, her var ogs\u00e5 en buk.\u201d
\n\u201dEn buk, hvad lavede en buk her???\u201d
\n\u201dDet er jo jul. Det var vel en julebuk. Men f\u00e6l s\u00e5 han ud, og f\u00e6l var han.\u201d Hun g\u00f8s.
\n\u201dHvad nu, hvis han har taget HJERTET,\u201d hviskede Svend og s\u00e5 usikkert p\u00e5 hende.
\n\u201dS\u00e5 kommer det an p\u00e5, om han er p\u00e5 vores eller deres side,\u201d sagde Tom. “For det ved vi vel ikke?”
\n\u201dDet er jeg bange for, vi g\u00f8r. Han virkede smadderlumsk,\u201d sagde Lise.
\n\u201dM\u00e5ske kan vi endnu n\u00e5 at g\u00f8re noget,\u201d sagde Svend uden overbevisning.
\n\u201dVel ka\u2019 vi ej,\u201d kom det da ogs\u00e5 straks fra de andre, men i det samme h\u00f8rtes en let st\u00f8j, og Troldmanden og Faust dukkede ud af m\u00f8rket.
\n\u201dVel ka\u2019 I s\u00e5!\u201d sagde de.
\n\u201dJamen, I to!!! hvad mener I med det??\u201d Udbr\u00f8d vennerne og i munden p\u00e5 hinanden.
\n\u201dJa, hvad mener vi i grunden,” sagde Trolden og s\u00e5 tankefuld ud, men Faust fortsatte med fast stemme, mens han favnede den lille flok med sine kloge \u00f8jne.\u00a0“I st\u00e5r ikke alene. Det er bare det, jeg vil sige.”
\n\u201dS\u00e5 vidt jeg ved, s\u00e5 I h\u00f8rer begge\u00a0til p\u00e5 det andet parti,\u201d sagde Svend med h\u00e6vede bryn og rynket pande.
\n\u201dH\u00f8rer til og h\u00f8rer til,\u201d brummede Trolden. “Ja, men vi h\u00f8rer til. Engang var det p\u00e5 det ene parti, og nu er det s\u00e5 p\u00e5 det andet parti. Man har vel et standpunkt til man ta\u2019r et nyt,\u201d f\u00f8jede Faust til. Mere n\u00e5ede han ikke at sige, f\u00f8r svovlugten fra en vis person sivede gennem den i forvejen forurenede luft og fik dem til at hoste slemt. Og s\u00e5 lige med \u00e9t stod Fanden, eller Mefistoles, som Faust plejede at kalde ham, da de var perlevenner, i hele sin diktatoriske v\u00e6lde midt i rummet og fors\u00f8gte at fylde hvert eneste atom med Den totale Ondskab.
\n\u201dOvergiver I jer med Det Gode, eller med Det Onde? Ha ha ha \u2026 Ja, for netop i dag, hvor min triumf bliver total, vil jeg \u00e5bne en lille bitte spr\u00e6kke og sk\u00e5ne mine sm\u00e5 og ubetydelige fjenders liv, hvis I ellers kan samarbejde.\u201d
\n\u201dDu har ikke vundet endnu,\u201d kom det skarpt fra Lise, \u201dfor du har ikke HJERTET.\u201d
\n\u201dN\u00e5, og hvem har det s\u00e5?\u201d For f\u00f8rste gang s\u00e5 Fanden en smule spekulativ ud.
\n\u201dJa, det kan vi vist begge to g\u00e6tte, mon ikke!\u201d Svarede hun uden nogen form for gl\u00e6de. Og hun havde ogs\u00e5 at gl\u00e6de sig over.\u00a0For\u00a0det var jo klart, at hun lige som du og jeg for l\u00e6ngst havde regnet ud, hvor\u00a0HJERTET\u00a0 befandt sig: nemlig indfiltret i Julebukkens lange sk\u00e6g.
\nOg nu kom han trampende i egen person \u2013 ja, akkurat som sit forbillede “Den store Bukkebruse” bralrede han lige ind i det dunkle k\u00e6lderrum, og forpustet stillede han sig foran Fanden og lo ham med sin vanlige frimodighed lige op i hans \u00e5bne ansigt.
\n\u201dN\u00e5, det havde du nok ikke regnet med, din gamle satan!\u201d triumferede han.
\n\u201dJo vist. Jeg vidste nok, det var dig,\u201d sagde Fanden og fors\u00f8gte at smile venligt til det store\u00a0prustende Juledyr.
\n\u201dMen sikker kunne du jo ikke v\u00e6re, vel?\u201d dundrede Bukken og fors\u00f8gte at ligne Dyret i \u00c5benbaringen. Og vist gjorde det indtryk. Fanden mistede en stor procentdel af sin selvsikkerhed og begyndte s\u00e5gar at undskylde sig: “Jeg har jo ikke set dig s\u00e5
\nl\u00e6nge. Hvad skulle jeg tro?\u201d og Juledyret svarede: \u201dNej, du har det med at
\nglemme dine venner.\u201d Hvad han s\u00e5 mente med det.
\nDen Onde rettede sig op og fors\u00f8gte at nedstirre Dyret, mens han br\u00f8lede: \u201dOm f\u00e5 minutter sl\u00e5r klokken 12, s\u00e5 du kommer\u00a0virkelig i sidste \u00f8jeblik \u2013\u00a0fly mig nu straks og uden t\u00f8ven\u00a0HJERTET!\u201d\u00a0og Bukken bukkede sig forn\u00f8jet og n\u00f8d \u00f8jeblikkets magiske magt \u2013
\ns\u00e5 filtrede han Klenodiet fri og holdt det op i den belumrede luft, hvor det skinnede, s\u00e5 alles \u00f8jne\u00a0bl\u00e6ndedes.
\n\u201dKast de andre Klenodier til mig,\u201d befalede Bukken, \u201ds\u00e5 f\u00e5r du HJERTET!\u201d
\n\u201dDu m\u00e5 v\u00e6re sindssyg,\u201d Den Ledeste fn\u00f8s, s\u00e5 snottet stod i kaskader omkring ham, og Julebukken m\u00e5tte t\u00f8rre sig med sk\u00e6gget, f\u00f8r han tog et skridt frem og n\u00e6sten r\u00f8rte ved Fanden.
\n“S\u00e5,” sagde han, “s\u00e5 kom vi s\u00e5 vidt.” Han skrabede lidt med forbenene og fik et par tudser op under hovene og m\u00e5tte ryste dem rene, f\u00f8r han i en stilhed, hvor alle holdt vejret, forsigtigt lagde Klenodiet i en af dem og igen rakte det op i lyset.
\nFanden \u00e5bnede sin klo, hvori de to andre Klenodier l\u00e5 og funklede. \u201dTAK gamle ven! Jeg vidste, du var mig tro. R\u00e6k mig nu blot din hov, og jeg skal lade dig f\u00f8le suset f\u00f8r alle andre \u2013 lad os l\u00e6gge vore to h\u00e6nder sammen i en f\u00e6lles besv\u00e6rgelse af Det Gode!\u201d
\nBukken lo en underlig latter, s\u00e5\u00a0stak han sin hov, hvori HJERTET l\u00e5 og bankede og lyste, helt hen til Fanden, og deres to “h\u00e6nder” m\u00f8dtes, men kun et sekund, for netop som Bukken gjorde mine til at l\u00e6gge HJERTET ved siden af ANKERET og KORSET, kom den anden hov op som et lyn og snuppede alle tre KLENODIER og kastede dem hen til Svend, der gudskelov havde n\u00e6rv\u00e6relse nok til at gribe dem og samle dem i sin h\u00e5nd.
\nBesv\u00e6rgende holdt han dem over sit hoved, og i det samme slog midnatsklokken. Fanden var allerede p\u00e5 vej frem mod drengen, men lige med et stivnede han og stod som en saltst\u00f8tte foran dem, derefter l\u00f8d der en underlig syden, og st\u00f8tten smeltede ned og blev til en stinkende mudderp\u00f8l.
\nI samme \u00f8jeblik stod der en engel og lyste midt i herligheden, mens hun lo sin klokkelatter.
\n\u201dDet kan man da kalde bad timing!\u201d lo hun, \u201djeg var s\u00e5 sikker p\u00e5, at jeg n\u00e5ede frem i tide.\u201d
\n\u201dMen det gjorde du jo ogs\u00e5,\u201d sagde Svend glad.
\n\u201dGjorde jeg det? Men s\u00e5 hit med sagerne, de er faktisk mine!\u201d
\n\u201dSludder! De ligger i den rigtige lomme, men mon ikke vi alle sammen tr\u00e6nger til at komme hjem. Og holde en forsinket juleaften.\u201d
\nI en snakkende og leende flok myldrede de ud af det Helvede, der nu ( i al fald for en tid) havde mistet al magten og \u00e6ren.
\nS L U T
\nHer slutter den lille julesp\u00f8g. Og Marianne, som I ser et billede af herunder – med en anden frisure ganske vist, men dog visselig den samme og med barnesindet i behold, siger jer tak, fordi I ville f\u00f8lge med hele den lange vej.
\n\"\"<\/a>
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

24. december Samme sceneri. Personerne er ligesom alle en smule forstenede, hvis man da kan v\u00e6re det en smule. Men det forst\u00e5r vi jo godt: Fyrsten f\u00f8ler m\u00e5ske sin magt vakle, han st\u00e5r over for kr\u00e6fter, han ikke begriber, og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-851","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/851","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=851"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/851\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=851"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=851"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=851"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}