{"id":8429,"date":"2021-01-10T09:57:25","date_gmt":"2021-01-10T09:57:25","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8429"},"modified":"2021-01-10T09:57:25","modified_gmt":"2021-01-10T09:57:25","slug":"derfor-skriver-jeg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/01\/10\/derfor-skriver-jeg\/","title":{"rendered":"Derfor skriver jeg"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

“Her st\u00e5r jeg og kan ikke andet.” S\u00e5dan sagde Luther if\u00f8lge legenden, da han blev anklaget for blasfemi (tror jeg nok) – i al fald var der den mening bag ordene, at det ikke var s\u00e6rlig morsomt at st\u00e5 lige der. Det kunne koste ham livet.<\/p>\n\n\n\n

Det kunne det sagtens have gjort, for dengang var det tit farligt at have tiltvunget sig en platform og ytre sig derfra.<\/p>\n\n\n\n

Det var livsfarligt.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke spor livsfarligt at tale og skrive i vore dage. Vi har ytringsfrihed. <\/p>\n\n\n\n

Men det kan f\u00f8les s\u00e5dan. Farligt.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man har skrevet en bog, kaster gribbene sig over en, og man kan ikke andet end f\u00f8le sig skyldig, for hvad enten man d\u00f8mmes mildt eller brutalt, s\u00e5 d\u00f8mmes man. Og undertiden af folk, der ikke kan l\u00e6se.<\/p>\n\n\n\n

Man skriver for dem, der kan l\u00e6se, men det er ikke altid dem, der har den d\u00f8mmende magt.<\/p>\n\n\n\n

Som da jeg skrev bogen: Tobias og Englen – en bog, der handler om krig i Mellem\u00f8sten – om krig, undertrykkelse og forf\u00f8lgelse – et meget aktuelt emne – og den er skrevet for og til b\u00f8rn. Og jeg kan godt lide at skrive for b\u00f8rn og jeg tror, at jeg er god til det. Men bibliotekets lekt\u00f8rudvalg l\u00e6ste kun indledningen, hvor der st\u00e5r, at handlingen foreg\u00e5r for over 2000 \u00e5r siden og er inspireret af en af de kendte apokryfe tekster. S\u00e5 blev den klassificeret under “litteratur om oldtiden” – og kun for forskere, stod der. Og den dom bet\u00f8d, at bibliotekerne kun k\u00f8bte de par eksemplarer, der nu st\u00e5r der og samler st\u00f8v p\u00e5 hylderne for oldtidsforskning. Det betyder ikke alverden, at jeg s\u00e5 ingen b\u00f8ger solgte, selv om det alts\u00e5 er en god b\u00f8rnebog. Men det betyder alverden, at jeg ikke fik sagt det til b\u00f8rn, som den handler om. Den har et budskab, og jeg havde t\u00e6nkt, at b\u00f8rn kunne blive klogere p\u00e5 sig selv og verden ved at l\u00e6se den. Og f\u00e5 en god oplevelse ogs\u00e5, for det er ogs\u00e5 en sp\u00e6ndingsbog – fuld af handling.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke den eneste oplevelse, jeg har haft af den type i mit lange forfatterliv. Og s\u00e5 t\u00e6nker man: det er nok bedre at l\u00e6gge det skriveri v\u00e6k. Fjerne fingrene fra tastaturet en gang for alle.<\/p>\n\n\n\n

Og man tager beslutningen og holder den jo ikke.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor?<\/p>\n\n\n\n

I dag fik jeg to gode svar p\u00e5 det. <\/p>\n\n\n\n

Begge kom de fra to af mine yndlingsforfattere. To, som er vidt forskellige, og to som begge skriver lige s\u00e5 smukt og rent som englene sang julenat.<\/p>\n\n\n\n

Den ene er Helle Helle – den anden er Jon Kalman Stef\u00e1nsson.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst Helle. Og hende vender jeg tilbage til, n\u00e5r jeg har l\u00e6st BOB. <\/p>\n\n\n\n

I et interwiev i Information 10 jan. skriver Helle Helle om, hvorfor hun skriver, og jeg sad og nikkede, mens jeg l\u00e6ste det. Ja, det er derfor. Ogs\u00e5 og mest derfor. Og hun taler om at have et rum, man kan g\u00e5 ind i og v\u00e6re helt sig selv – uden masker, uden roller, kun sig selv, og de dybeste tanker og f\u00f8lelser f\u00e5r lys og liv. Det sidste skriver hun ikke. Det er mine ord.Jeg citerer fra interwievet:<\/p>\n\n\n\n

“”Lige meget hvad, s\u00e5 holdt jeg fast i at skrive. Og da det for nylig gik op for mig, at det var s\u00e5dan, t\u00e6nkte jeg over, hvorfor jeg egentlig altid har f\u00e5et skrevet, uanset hvordan mit liv har v\u00e6ret. Er det fordi jeg har haft behov for at bearbejde forskellige ting i mit liv? Tit t\u00e6nker man jo, at der er noget terapeutisk i det at skrive. Men det gik op for mig, at det ikke er det terapeutiske, det handler om. Det er mere det at lave sig et rum, hvor man g\u00e5r ind og lukker d\u00f8ren, og hvor man s\u00e5 befinder sig i en verden, der er helt ens egen. En verden, der er fuld af liv og n\u00e6rv\u00e6r. Det er som at holde fri fra alle ens kvaler.” <\/em><\/p>\n\n\n\n

Ja hun rammer s\u00f8mmet!<\/p>\n\n\n\n

Og nu vil jeg citere fra den anden af mine mest yndede. Den islandske Stefansson. Og det jeg vil citere er lidt pralende, n\u00e5r jeg m\u00f8nter det p\u00e5 mig selv. For det handler om, at litteraturen kan redde d\u00f8de fra glemslen. Og kan ikke kun de ypperste forfattere det? Men jeg fors\u00f8ger med min lillebitte redningskrans ogs\u00e5 at frelse fra glemsel, n\u00e5r jeg skriver om de gamle sl\u00e6gter. Her citerer jeg fra Stefansson: <\/p>\n\n\n\n

Han skriver om m\u00f8rket. Det, der omslutter os, fordi vi er i alderdommen, og for\u00e5ret, sommeren og efter\u00e5ret er g\u00e5et. Nu er vi gamle, og vi har kun vinteren tilbage. Og d\u00f8den. Jeg citerer fra indledningen til Himmel og Helvede:<\/p>\n\n\n\n

“Nu om dage er der ikke meget ved os der minder om lys. Vi st\u00e5r meget n\u00e6rmere m\u00f8rket, er n\u00e6sten m\u00f8rke, det eneste vi har tilbage er minderne og s\u00e5 h\u00e5bet som dog er svundet, det bliver ved med at svinde og minder snart om en udslukt stjerne, en m\u00f8rk klippeblok. Men vi ved nu alligevel en smule om livet og en smule om d\u00f8den, og vi kan fort\u00e6lle: Vi kommer hele den lange vej for at begejstre dig og for at bev\u00e6ge sk\u00e6bnen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi har t\u00e6nkt os at fort\u00e6lle om dem der levede p\u00e5 vores tid, eller for mere end hundrede \u00e5r siden, og som for dig ikke er meget andet end navne p\u00e5 nogle sk\u00e6ve kors og revnede gravsten. Liv og minder der blev udslettet i overensstemmelse med tidens n\u00e5desl\u00f8se lov. Det har vi t\u00e6nkt os at \u00e6ndre p\u00e5. Vores ord er en slags redningshold p\u00e5 konstant udrykning, som skal frelse svundne begivenheder og udslukte liv fra glemslens sorte hul.”(Citat side 6)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Herunder en lille r\u00e6kke af billeder fra det store arkiv af afd\u00f8de, jeg har skrevet om:<\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende de to b\u00f8ger, jeg skrev om de gamle familier og de begivenheder, der engang udfoldede sig omkring dem. Neden for nogle billeder af de personer, der er at finde i det store galleri af gamle, nu afd\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vera Hesselholt<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Her st\u00e5r jeg og kan ikke andet.” S\u00e5dan sagde Luther if\u00f8lge legenden, da han blev anklaget for blasfemi (tror jeg nok) – i al fald var der den mening bag ordene, at det ikke var s\u00e6rlig morsomt at st\u00e5 lige … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11,24],"tags":[],"class_list":["post-8429","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatteren","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8429","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8429"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8429\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8429"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8429"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}