{"id":8422,"date":"2021-01-07T21:19:51","date_gmt":"2021-01-07T21:19:51","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8422"},"modified":"2021-01-07T21:19:51","modified_gmt":"2021-01-07T21:19:51","slug":"godt-nytaar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2021\/01\/07\/godt-nytaar\/","title":{"rendered":"Godt nyt\u00e5r"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Som nogle af jer ved, har jeg de seneste ca. 25 \u00e5r v\u00e6ret fast klummeskriver og kronik\u00f8r ved Randers Amtsavis. Her har jeg haft det privilegium med kortere eller l\u00e6ngere mellemrum at ytre min mening om hvad som helst. Og somme tider har jeg lagt en kronik p\u00e5 bloggen – is\u00e6r n\u00e5r den, hvad jeg i grunden helst vil have, at den altid skal v\u00e6re, men ikke altid er, er af en s\u00e5 almen karakter, at den kan deles med mange.<\/p>\n\n\n\n

De seneste gange har kronikken handlet om corona, og denne gang ville jeg, at den skulle v\u00e6re coronafri – uden dog at blive stemplet negativ. Og det var jo s\u00e5 umuligt. Men jeg l\u00e6gger den p\u00e5 bloggen alligevel, for det er ogs\u00e5 mit nyt\u00e5rs\u00f8nske for os alle sammen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til et nyt og\nbedre \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Fra min barndom husker\njeg en nyt\u00e5rsmorgen, som fik mig p\u00e5 gr\u00e5dens rand. Min far havde netop hentet\n\u00e5rets f\u00f8rste avis og bredte den nu ud foran sine b\u00f8rn. Se! Sagde han og pegede.\nVi kiggede alle fem p\u00e5 avisen. Og da var det, jeg f\u00f8lte et stik i hjertet: For \u00f8verst\np\u00e5 siden s\u00e5s et 1952, der sejrsbevidst marcherede ind fra venstre, mens det sparkede\ntil et stakkels krumb\u00f8jet 1951, der hullet og forrevet og p\u00e5 krykker vaklede ud\ntil h\u00f8jre. Jeg var s\u00e5 ung dengang, at fantasien let fik vinger, og jeg havde\nikke sv\u00e6rt ved at f\u00f8le med det stakkels, forkr\u00f8blede \u00e5r. Nu er jeg blevet s\u00e5\ngammel, at fantasien igen f\u00e5r frit l\u00f8b, men jeg har alligevel ikke spor ondt af\ndet gamle \u00e5r. Det m\u00e5 gerne forsvinde langt v\u00e6k. For det var for dumt og det har\nfortjent sin sk\u00e6bne som kasseret. Ud med det! Og velkommen til et nyt og bedre\n\u00e5r, hvor vi igen kan udfolde os frit og i f\u00e6llesskab.<\/p>\n\n\n\n

I g\u00e5r ville vi p\u00e5 en\njulevisit hos vores datter, der bor i en nabolandsby, og allerede i entreen\nkunne vi m\u00e6rke, at der var noget galt. B\u00f8rnene kom ikke farende ud for at\nkramme os, som de plejer (selv i coronatiden), og der var s\u00e6rt stille i huset.\nOg da h\u00f8rte vi en r\u00f8st inde fra k\u00f8kkenet, der forkyndte, at husets \u00e6ldste barn lige\nhavde lagt sig med feber og ondt i kroppen. \u201dMen bare rolig! vi har isoleret\nham!\u201d r\u00e5bte stemmen. Og som ramt af et kuglest\u00f8d bakkede vi ud. Og s\u00e5 k\u00f8rte vi\nhjem.  <\/p>\n\n\n\n

Bagefter f\u00f8lte jeg mig\ndum. Og smittet. Smittet af den nye corona-religions d\u00e5rlige \u00e5nde, der breder\nsig overalt. Som en k\u00e6mpebl\u00e6ksprutte, hvis arme fanger i fl\u00e6ng. Den havde lige\nsnuppet min julegudstjeneste. Og nu neglede den \nmine b\u00f8rn. Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5 et bibelord: \u201dMan kan ikke tjene to\nherrer.\u201d Nej, det kan vi ikke. Og vore nye pr\u00e6ster holder os fast i den nye\ntro. Corona er blevet det skr\u00e6mmeord, der maner al sund fornuft i jorden og\nforgifter hverdagen.   <\/p>\n\n\n\n

Vores barnebarn blev\ncoronatestet. Han var negativ. Havde halsbet\u00e6ndelse. Det kunne vi have sagt os\nselv. Men vi turde ikke. For t\u00e6nk hvis nu \u2026! Det er den frygt, der i det her \u00e5r\nhar taget bolig i os alle, og som har fyldt alt for meget. Men som heller ikke\ner til at komme udenom. For hvad nu, hvis vi gav pokker i frygten og smittede\net gammelt menneske med en d\u00f8delig sygdom. S\u00e5 hellere isolere den gamle. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan har vi t\u00e6nkt, og\nvi har vel ikke kunnet t\u00e6nke anderledes. Corona har v\u00e6ret en tyran. I 2020 har\ntyranniet hersket uindskr\u00e6nket i alle lande, selv de mest demokratiske. Jeg har\nikke glemt statsministerens tale i marts, hvor hun bl.a. sagde, at hun holdt\nalle danskeres liv i sine h\u00e6nder. Da fik jeg kuldegysninger. Is\u00e6r fordi jeg\nanede, at der var noget om det. <\/p>\n\n\n\n

Det har v\u00e6ret et sort\n\u00e5r for mange. Men det har ogs\u00e5 v\u00e6ret et lyst \u00e5r for mange. Det har v\u00e6ret et\nkontrasternes \u00e5r. Og vi kan ikke, som jeg har f\u00f8lt lyst til, bare sparke \u00e5ret\nv\u00e6k og kalde det mislykket og ubrugeligt. Vi har brugt det godt midt i al\ngruen. Vi har nemlig l\u00e6rt meget, som vi altid har vidst, men som var p\u00e5 vej i\nglemmebogen. Vi har l\u00e6rt, at f\u00e6llesskab er dyrebart og at vi ikke m\u00e5 miste det.\nVi har l\u00e6rt, at vi kan noget sammen p\u00e5 tv\u00e6rs af alle de forskelle, der\nheldigvis er p\u00e5 os. <\/p>\n\n\n\n

Vi har l\u00e6rt, at alle\nmennesker er dyrebare v\u00e6sner. At vi alle sammen er v\u00e6rd at holde i live. Selv de\nallersvageste. Ja, m\u00e5ske is\u00e6r de svageste. Og her kan jeg godt blive lidt r\u00f8rt,\nfor det er det smukkeste, der er sket i det gamle \u00e5r. At vi har f\u00e5et \u00f8jnene op\nfor, hvor meget vi betyder for hinanden. Hvor v\u00e6rdifuldt hvert menneskeliv er. <\/p>\n\n\n\n

Og med hensyn til det\nsidste kan vi m\u00e5ske endda sige, at den erkendelse har bredt sig ud over hele\nverden i en ny global bestr\u00e6belse p\u00e5 at bevare liv. <\/p>\n\n\n\n

Epidemien blev hurtigt\ntil en pandemi, fordi vi lever i en globaliseret verden, hvor vi trods alle\nvore nationale egenarter f\u00f8rst og fremmest er verdensborgere. Hvor vi bliver\nmere og mere bevidste om, at vi lever i en og samme verden. Og her kommer\nf\u00e6llesskabsf\u00f8lelsen igen ind, som noget vi ikke kan undv\u00e6re. For vi er f\u00e6lles\nom ansvaret for, at vore b\u00f8rn ikke skal komme til at leve i en verden uden\nnatur og fastl\u00e5st i et virtuelt univers, fjernt fra alt levende liv. <\/p>\n\n\n\n

Ja, et kontrasternes\n\u00e5r. Men lever ogs\u00e5 i en kontrasternes tidsalder. Det er den her tidsalder, hvor\nvi, der er p\u00e5 min alder tydeligt husker atomoprustningen i den kolde krigs tid.\nHvor De Gaulle pralede med sin atombombe, der var lille, men stor nok, for som\nhan sagde: \u201don ne peut mourir qu\u2019une foi.\u201d (Men kan kun d\u00f8 \u00e9n gang). <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 oplever vi nu\nigen en global oprustning, men denne gang er den vendt mod en f\u00e6lles fjende. Og\nkapl\u00f8bet g\u00e5r ikke ud p\u00e5, hvem der kan udslette flest liv, men hvem der kan\nredde flest liv.  <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Som nogle af jer ved, har jeg de seneste ca. 25 \u00e5r v\u00e6ret fast klummeskriver og kronik\u00f8r ved Randers Amtsavis. Her har jeg haft det privilegium med kortere eller l\u00e6ngere mellemrum at ytre min mening om hvad som helst. Og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-8422","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8422","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8422"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8422\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8422"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8422"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8422"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}