{"id":839,"date":"2011-12-22T18:05:28","date_gmt":"2011-12-22T18:05:28","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=839"},"modified":"2011-12-22T18:05:28","modified_gmt":"2011-12-22T18:05:28","slug":"23-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/22\/23-december\/","title":{"rendered":"23. december"},"content":{"rendered":"

23. december
\n\"\"<\/a>Trolden og Faust – ja, dem m\u00f8der vi senere i fort\u00e6llingen.
\nNu bev\u00e6ger vi os atter op i slottet. Her sidder de tre drenge og h\u00e6nger med n\u00e6bbet. Og det ser mere sort ud end nogensinde, det kan ikke skjules. Vi n\u00e6rmer os verdens udl\u00f8bsdato, hvis der ikke sker mirakler. Men selvf\u00f8lgelig \u2013 det er jul\u00a0 – og julens budskab er jo netop fort\u00e6llingen om Det st\u00f8rste Under. Miraklernes tid er m\u00e5ske ikke forbi.
\nSvend smed sig p\u00e5 sengen. \u201dJeg holder det ikke ud l\u00e6ngere. Vi kommer jo ingen vegne.\u201d
\n\u201dNej, og hvor var det sv\u00e6rt at v\u00e6re venlig og underholdende i aftes. Og Isabella, der blev ved med at sp\u00f8rge til Nissepigen,\u201d sagde Jerry, og Tom fortsatte. \u201dDet var i det hele taget en syret aften. Lagde I m\u00e6rke til ham hofsnogen, han blev skidefuld \u2013 og ind i mellem
\nforsvandt han og kom endnu mere d\u00f8ddrukken tilbage.\u201d
\n\u201dHov, hvad var det lige, du kaldte ham?\u201d sagde Svend.
\n\u201dIdioten?\u201d
\n\u201dNej, du sagde noget andet.\u201d
\n\u201dN\u00e5 ja, hofsnogen, for han slikker jo kronprinseparret op og ned af ryggen, kunne han slikke dem i r\u00f8ven, s\u00e5 gjorde han det.\u201d
\n\u201dDu er genial!\u201d r\u00e5bte Svend og slog ham p\u00e5 ryggen.
\n\u201dHvad?\u201d
\n\u201dDet er jo for pokker ham, der har stj\u00e5let HJERTET \u2013 Feen talte jo om en slange \u2013 eller en snog! Nu m\u00e5 vi se, om vi kan f\u00e5 fat i ham, det bliver ikke let, for han forst\u00e5r jo at sno sig.\u201d
\n\u201dJa,\u201d sukkede Jerry, \u201dnu kunne vi godt bruge vores skytsengel, for hun er endnu bedre til at sno sig.\u201d
\n\u201dN\u00e5r man taler om solen,\u201d l\u00f8d en lys pigestemme, og i det samme s\u00e5 de hende. Hun stod og lyste midt i kammeret. I h\u00e5nden holdt hun en lille trold.
\n\u201dDet havde I nok ikke regnet med!\u201d lo hun s\u00e5 smittende, at de tre drenge for f\u00f8rste gang trak en anelse p\u00e5 smileb\u00e5ndet.
\n\u201dDu kommer som sent fra Himlen,\u201d sagde Svend.
\n\u201dDesv\u00e6rre,\u201d mumlede hun og lyste knap s\u00e5 klart. \u201dJeg kommer faktisk fra Helvede.\u201d Det sidste ord hviskede hun, men de h\u00f8rte det.
\n\u201dSig mig lige!\u201d kom det strengt fra Svend, \u201dfl\u00f8j du ikke op til Vorherre med Klenodierne for at bede ham passe p\u00e5 dem?\u201d
\n\u201dAlts\u00e5 \u2026 lige Vorherre \u2026 alts\u00e5 lige ham, mener jeg \u2026 vi \u2026 alts\u00e5 \u2026 generationskl\u00f8ften du ved \u2026,\u201d vr\u00f8vlede hun i mangel af en bedre forklaring.\u201d
\n\u201dForklar dig ordentligt!\u201d kommanderede Svend da ogs\u00e5 og fortsatte: \u201dOg hvad er ham dimsen der, hvad er han for noget?\u201d Han pegede p\u00e5 Troldepus, der var begyndt at blive urolig og stod og trippede.
\n\u201dI skal i al fald ikke lade det g\u00e5 ud over ham, at I er sure p\u00e5 mig,\u201d mukkede hun.
\n\u201dN\u00e5, men vil det sige, at du ikke engang ved, hvor Klenodierne er, og at vi st\u00e5r p\u00e5 bar bund?\u201d
\n\u201d\u00d8hh \u2026 jeg \u2026 ja, eller \u2026 nej det ved jeg faktisk ikke \u2026 men s\u00e5 meget kan jeg sige: jeg gav dem ikke godvilligt fra mig \u2026 jeg blev tvunget til det.\u201d
\n\u201dHvad g\u00f8r vi s\u00e5 nu?\u201d sagde Tom og fortsatte, \u201dingen af os t\u00f8r g\u00e5 ned i den farlige k\u00e6lder, hvor Lise er helt forsvundet. M\u00e5ske ligger hun bagbundet, m\u00e5ske er hun allerede d\u00f8d.\u201d Han s\u00e5 bange p\u00e5 vennerne.
\n\u201dDet finder jeg ud af,\u201d sagde englen. \u201dDet skulle bare mangle.\u201d
\n\u201dMen du kan jo ikke mere flyve.\u201d
\n\u201dNej, men jeg kan noget andet, noget, som Troldepus der har l\u00e6rt mig.\u201d Og hun holdt en lille hvid pind op foran dem. \u201dDen har han l\u00e5nt mig.\u201d
\n\u201dSe bare! \u2013 hokus pokus.\u201d Hun stak pinden i munden og var v\u00e6k.
\n\u201dHun er v\u00e6k\u201d sagde Svend.
\n\u201dNej,\u201d sagde Troldepus og gned sig p\u00e5 n\u00e6sen, \u201dhun er bare usynlig.\u201d
\n\u201dDet tror jeg ikke p\u00e5,\u201d sagde Tom, og s\u00e5 skreg han. Den tomme luft begyndte at sparke ham over skinnebenet. \u201dAV! AV! Jo, det tror jeg p\u00e5!\u201d hylede han.
\n 
\nDybt nede i k\u00e6lderen var der ikke blevet lysere \u2013 et n\u00e6sten nedbr\u00e6ndt stearinlys hang og blafrede p\u00e5 en s\u00f8vnig slanges halespids. Lise sad p\u00e5 en sten med benene trukket op under sig. Hun var bundet p\u00e5 h\u00e6nder og f\u00f8dder. Og minsandten om ikke Julebukken var sat til at holde vagt ved hende.
\n\u201dDu kan alts\u00e5 ikke v\u00e6re det bekendt. Dig, som alle b\u00f8rn elsker. Og s\u00e5 opf\u00f8rer du dig som den ledeste af alle svinebukke.\u201d
\n\u201dN\u00e5, du glemmer vist, at det var mig, der drak alle de andre pissefulde, s\u00e5 de ikke kunne g\u00f8re dig fortr\u00e6d.\u201d
\n\u201dMen du holder vagt for dem.\u201d
\n\u201dFor dem? hvem siger, det er for dem?\u201d sagde Bukken og f\u00f8lte sig for f\u00f8rste gang som en gammel tvivler.
\n\u201dMen hvad er det, du er ude p\u00e5?\u201d klynkede Lise, hvis stadigt vaklende mod efterh\u00e5nden var til at se ende p\u00e5. Men inden Bukken n\u00e5ede at svare p\u00e5 det vanskelige sp\u00f8rgsm\u00e5l, f\u00f8lte hun et let strejf af noget bl\u00f8dt p\u00e5 kinden og en stemme, som hun genkendte, hviskede hende i \u00f8ret: \u201ddu skal ikke v\u00e6re bange, og nu skal du h\u00f8re godt efter. Det er Hofsnogen, der har
\ntaget HJERTET, og han gemmer det under sin kofte.\u201d
\n\u201dEr det sandt?\u201d hviskede hun ud i luften, og Bukken s\u00e5 surt p\u00e5 hende. \u201dSidder du nu og hvisker til dig selv?\u201d
\n\u201dJa, for du er ikke v\u00e6rd at spilde ord p\u00e5.\u201d
\nDe n\u00e5ede ikke at uddybe den dristige anklage, f\u00f8r Hofsnogen kom snoende hen ad den m\u00f8rke gang med kurs lige mod dem.
\n\u201dN\u00e5, man hygger sig nok.\u201d Sagde han, og Bukken svarede med falsk oprigtighed i stemmen: \u201dJa, hun er s\u00f8d, den lille strik, og du har bare at behandle hende anst\u00e6ndigt!\u201d
\n\u201dOg det skulle komme fra en gammel buk som dig.\u201d
\n\u201dJulebuk,” korrigerede Bukken forn\u00e6rmet, “men\u00a0for\u00a0at snakke om noget andet, s\u00e5 har jeg medbragt min mors hjemmebryg, og nu\u00a0synes jeg, at vi skal drikke en lille t\u00e5r og \u00f8nske hinanden gl\u00e6delig jul.\u201d Og han serverede til b\u00e5de Hofsnogen og pigen, og begge faldt \u00f8jeblikkelig i en lige dyb s\u00f8vn.
\nNu fik Bukken travlt, og man kunne se, at han b\u00f8jede sig over de to, men hvad han foretog sig, kunne man ikke se. Desv\u00e6rre. Men hvad man kunne<\/em> se var englen, der tog pinden ud af munden og blev synlig og synligt forvirret betragtede Julebukken, der lykkeligt br\u00e6gende galopperede hen ad den m\u00f8rke k\u00e6ldergang. Hvorhen kunne hun ikke se, og jeg ved det ikke.
\n\u201dJeg m\u00e5 skynde mig at finde HJERTET, mens han sover,\u201d sagde hun til sig selv og gik i gang med at rode i Snogens lommer, men n\u00e5ede ikke til de aller-inderste, f\u00f8r hun h\u00f8rte st\u00f8j og hurtigt gjorde sig usynlig, og nu blev hun vidne til et besynderligt optrin, som sandelig\u00a0ogs\u00e5 forbl\u00f8ffede mig, og som I andre nok heller ikke lige ventede. Men hun s\u00e5 det med egne \u00f8jne og h\u00f8rte hvert ord af det\u00a0s\u00e6re sceneri, der udspillede sig der dybt nede under jorden. De agerende var Troldmanden og Faust.
\nDet var Troldmanden, der f\u00f8rst tog til orde og sagde, idet han s\u00e5 Faust dybt i \u00f8jnene:
\n\u201d Jeg kan ikke holde det skjult l\u00e6ngere, skat. Jeg er br\u00e6ndt varm p\u00e5 dig.\u201d
\n\u201dJamen, ogs\u00e5 jeg bager s\u00e5 vidunderligt p\u00e5 dig. Oh, hvilken ild, der flammer i mit hede bryst!\u201d
\n\u201dOg den liden Gretchen?\u201d sagde Trolden med en stemme, der dryppede af undertrykt jalousi.
\n”\u00a0\u00c5h hende! hun er jo det rene \u00e5nde-flimmer – aller h\u00f8jt en skueret. Du derimod, du er k\u00f8d og blod.\u201d
\n\u201dAk ja,\u201d sagde Trolden med lykken lysende i sit troldeansigt, \u201ds\u00e5 vil vi da sammen vandre ind i vor blomstringstid.\u201d Hvor pokker har jeg det fra? n\u00e5ede han at t\u00e6nke, inden Faust
\nomfavnede hele hans imposante troldefigur og udbr\u00f8d: \u201dHele mit liv har jeg ventet p\u00e5 en som dig. Vil du v\u00e6re min?\u201d
\n\u201dFrier du til mig?\u201d spurgte Trolden lidt mistroisk, for det var da et v\u00e6ldigt skridt at tage, ikke sandt?
\n\u201dJa. Jeg g\u00f8r. Og vi gifter os den dag i morgen. Og vi skal vies af biskoppen, mindre kan ikke g\u00f8re det.\u201d
\n\u201dNej, h\u00f8r nu, jeg hader kristenblod, men det ved du da!\u201d
\n\u201dNu vil vi ikke sk\u00e6ndes, vel, og du beh\u00f8ver jo ikke sutte<\/em> p\u00e5 ham,\u201d sagde Faust og fortsatte: \u201dog jeg er skam ikke kristen.\u201d
\n\u201dMen hvorfor skal vi vies i kirken?\u201d
\n\u201d\u00c5h, vil du ikke nok? Kirkebryllup er s\u00e5 romantisk. Og Keld Holm er s\u00e5 s\u00f8d.\u201d
\n\u201dHvad er han!!!?\u201d trolden lod atter jalousien sl\u00e5 gnister. \u201dEr der noget mellem jer to? Har I noget k\u00f8rende, som jeg b\u00f8r vide?\u201d
\n\u201dRolig, jeg elsker kun dig.\u201d Lad os sjunge en elskovsduet! Og de greb hinandens h\u00e6nder og sang s\u00e5 hjertesk\u00e6rende smukt, at jeg fik t\u00e5rer i \u00f8jnene. H\u00f8r nu blot:
\n\"\"<\/a>
\nEndelig rev de sig ud af favntaget og s\u00e5 sig om, for i deres feberforelskelse var de da vist faret vildt.
\n\u201d\u00c5h, men se dog, der ligger ham den \u00e6kle snog,\u201d sagde Faust.
\n\u201dJa, han er til at br\u00e6kke sig over.\u201d
\n\u201dDu, vi tager HJERTET fra ham og flygter langt bort.\u201d
\n\u201dJamen, Fanden! for fanden. Har du rent glemt ham?\u201d spurgte Trolden uroligt, men jo ogs\u00e5 lidt dumt, hvad Faust gjorde ham opm\u00e6rksom p\u00e5 ved at sk\u00e6re Fandens plan ud i pap: \u201dFanden vil jo slippe ragnarok l\u00f8s, det husker du nok, \u00a0og han vil g\u00f8re menneskenes hjerter kolde som is.\u201d
\n\u201dJa, hvad s\u00e5?\u201d b\u00f8vlede Trolden, og Faust nev ham i den h\u00e5rede arm og sagde h\u00f8jt og tydeligt: \u201dEr der ikke noget, du lige har glemt?\u201d
\n\u201dGlemt? Nej, jeg glemmer aldrig noget, for jeg kan slet ingenting huske,\u201d sagde han og grinede. Men Faust lo ikke. Han sagde: \u201dJEG er et MENNESKE.\u201d
\nEn tid var der kulde og tavshed imellem dem, men som du sikkert ved, s\u00e5 er k\u00e6rlighedens kraft stor nok til at bygge bro over selv de st\u00f8rste kl\u00f8fter. Alligevel var Troldens f\u00f8rste replik ikke velegnet til\u00a0byggeri. Han sagde: \u201dFy for Satan \u2026 jeg HADER mennesker .. De
\nstinker af kristenblod.\u201d
\n\u201dIkke jeg,\u201d sagde Faust roligt, \u201dher, lugt selv!\u201d og han rakte ham en hvid, beh\u00e5ret arm. Trolden s\u00e5 mist\u00e6nksomt p\u00e5 det n\u00f8gne k\u00f8d, s\u00e5 b\u00f8jede han sig ned og satte t\u00e6nderne i.
\nFaust vred sig af smerte. \u201dAV!\u201d hylede han.
\n\u201dJamen, du sagde da selv \u2026\u201d mumlede Trolden forvirret.
\n\u201dJeg sagde lugte. Ikke bide.\u201d
\n\u201dBare en lille bitte hapser,\u201d ivrede Trolden. \u201dBare s\u00e5 jeg ved, du ikke fupper, og at jeg ikke k\u00f8ber katten i s\u00e6kken.\u201d
\nFaust str\u00f8g den store troldebamse over pelsen og sukkede: \u201dDu s\u00e6re gamle Trold \u2013 mit hjerte dunker af menneskeblod, det er sandt, men mit eneste \u00f8nske er, at det m\u00e5 sl\u00e5 i takt med dit.\u201d
\n\u201dDet var smukt sagt,\u201d sagde Trolden og kyssede ham ret inderligt, mens en lille t\u00e5re trillede ned ad de ru kinder.
\n\u201dJa,\u201d sagde Faust, \u201dK\u00e6rligheden er det smukkeste af alt, og alt er smukt for dem, der elsker, men hvis Fanden f\u00e5r fat i HJERTET, s\u00e5 er det ude med k\u00e6rligheden.\u201d
\n\u201dOg med os,\u201d sagde trolden helt forstandigt.
\n\u201dJa, og derfor skal vi finde HJERTET, inden han sl\u00e5r\u00a0kl\u00f8erne i det.\u201d\u00a0 Og han b\u00f8jede sig over Hofsnogen og begyndte at gennemrode de mange lommer, men n\u00e5ede ikke ret langt, f\u00f8r en h\u00e6slig stemme bremsede ham og fik ham p\u00e5 benene i en fart.
\nDet var Den Onde selv, der pludselig dukkede op og nu br\u00f8lede: \u201dHvad foreg\u00e5r her!\u201d Faust s\u00e5 \u00e6ngsteligt p\u00e5 ham, som han stod der og tordnede vredt og med en lille bange Troldepus h\u00e6ngende ved den ene arm.
\nHakkende begyndte Faust p\u00e5 en lang r\u00e6kke s\u00f8forklaringer, der jo intet forklarede, og Fanden b\u00f8d ham da ogs\u00e5 holde k\u00e6ft med det bavl. S\u00e5 vendte han sig mod Troldmanden.
\n\u201dOg her har du din dumme l\u00e6rling, Troldmand. Jeg snuppede ham p\u00e5 vej herned. \u201d Han puffede Troldepus over mod Trolden, der uden at t\u00e6nke sig om knaldede den lille fyr en lussing. \u201dS\u00e5 kan du l\u00e6re det,!\u201d brummede han og fortr\u00f8d allerede, men han m\u00e5tte have afl\u00f8b for den skr\u00e6k og r\u00e6dsel, der nu susede i \u00f8rerne og for \u00f8jnene af ham.
\nMen Faust lyste op i et lykkeligt smil og sagde, at den lille trold, ham m\u00e5tte han da ikke sl\u00e5. Det var jo et barn, kunne han ikke se det? Og nu de skulle giftes, s\u00e5 kunne det v\u00e6re s\u00e5 yndigt at f\u00e5 et barn og stifte familie. \u201dS\u00e5 bliver vi en rigtig familie, ligesom Frede og Mary,\u201d sagde han bev\u00e6get og fik med de rolige ord Trolden til at slappe af. Og mens de s\u00e5ledes smilede lykkeligt midt i al uhyggen, der hang over dem i form af en fr\u00e5dende Fanden, h\u00f8rte man Troldepus\u2019 lille barnestemme: \u201dHvoffor en familie?? Hj\u00e6lp moar! Jeg vil hjem.\u201d
\nMen det h\u00f8rte ingen af de opr\u00f8rte
\nv\u00e6sner, der dannede kreds om ham.
\n 
\nens sk\u00e6g 2<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

23. december Trolden og Faust – ja, dem m\u00f8der vi senere i fort\u00e6llingen. Nu bev\u00e6ger vi os atter op i slottet. Her sidder de tre drenge og h\u00e6nger med n\u00e6bbet. Og det ser mere sort ud end nogensinde, det kan … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-839","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/839","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=839"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/839\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=839"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=839"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=839"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}