{"id":8341,"date":"2020-12-10T16:03:31","date_gmt":"2020-12-10T16:03:31","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8341"},"modified":"2020-12-10T16:03:31","modified_gmt":"2020-12-10T16:03:31","slug":"mens-det-sker-7","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/12\/10\/mens-det-sker-7\/","title":{"rendered":"Mens det sker 7"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Er ved at l\u00e6se en bog af May Bjerre Eiby. \u201dOmsorgs\nmanifestet\u201d hedder den og skulle vel have heddet Omsorgsmanifestet. Bogens\nundertitel er: \u201dHvordan vi skaber verdens bedste plejehjem.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u00a0Det emne ville ikke have interesseret mig s\u00e6rlig meget for \u00e5r tilbage. For et s\u00e5dant \u201dhjem\u201d skal vi jo aldrig flytte p\u00e5. Vi skal blive her og leve lykkeligt til vore dages ende. Og s\u00e5 skal vi til sin tid ( m\u00e6tte af dage) og p\u00e5 ingemannsk vis samle hele familien omkring sygesengen og synge salmer og tage en smuk og r\u00f8rende afsked med hvert enkelt af de k\u00e6re b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn. Og s\u00e5 skal vi fredfyldt lukke vore \u00f8jne ( helst alle fire p\u00e5 en gang) og overlade resten til Vorherre. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan kommer det ikke til at g\u00e5. Vi har i nogle \u00e5r haft en ubuden g\u00e6st i huset ( \u00e5h. men var han s\u00e5 bare en g\u00e6st!) med det h\u00e6slige navn \u201dAlzheimers\u201d \u2013 og han g\u00f8r sit til at true os ud af huset. Og selv om han skal f\u00e5 kamp til stregen, og det skal han selvf\u00f8lgelig, s\u00e5 ved vi godt, at han vinder til sidst. Eller?<\/p>\n\n\n\n

Jeg har som sagt ikke tidligere f\u00f8lt trang til at l\u00e6se b\u00f8ger som ovenn\u00e6vnte om plejehjem. Det har jeg nu. Og det er jo af den simple grund, at det s\u00e6re f\u00e6nomen, der hedder plejesektoren, er kommet til at spille en st\u00f8rre og st\u00f8rre rolle i vores private liv.  <\/p>\n\n\n\n

Jo, vist har jeg ogs\u00e5 tidligere interesseret mig for den del af samfundet. Jeg har jo holdt utallige foredrag om ovenn\u00e6vnte Alzheimers, og selvf\u00f8lgelig har jeg stor kendskab til sygdommen. Og ogs\u00e5 i nogen grad til plejehjemssektoren. Et kendskab, der nok kan virke skr\u00e6mmende nu.<\/p>\n\n\n\n

For nogle \u00e5r siden l\u00e6ste jeg den bedste bog (tror jeg) der er skrevet om det at blive gammel og s\u00e5rbar: Atul Gawandes \u201dAt v\u00e6re d\u00f8delig.\u201d Den kan st\u00e6rkt anbefales. Heri gives der mange ideer til bedre og mere menneskelige plejehjem, men jeg t\u00e6nkte alligevel, da jeg l\u00e6ste den: “Ja, det er godt, og hurra for Gawanda og hans humanisme, men den form for pleje kan vist kun de allermest velhavende f\u00e5 r\u00e5d til. Og tanken om det ideelle plejehjem til alle s\u00e5rbare gamle uanset social status er vel rendyrket idealisme. Jeg er ikke idealist (desv\u00e6rre) men h\u00e5rdnakket realist.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg har haft en mor og en far og to veninder og\nen bror p\u00e5 plejehjem. Alle, undtagen min far, var demente, og vist var jeg\nengageret i sagen i de mange \u00e5r, jeg bes\u00f8gte dem og s\u00e5, hvordan de trivedes. <\/p>\n\n\n\n

Men det, vi ben\u00e6vner \u201dplejehjemssektoren,\u201d var alligevel noget, jeg kunne holde i strakt arm og betragte analytisk og i beh\u00f8rig afstand. Det r\u00f8rte mig selvf\u00f8lgelig, at “mine” demente ofte sad og hang i ensomhed, n\u00e5r jeg kom p\u00e5 bes\u00f8g. Som om de var “glemt” og allerede p\u00e5 vej ind i d\u00f8den. Og m\u00e5ske t\u00e6nkte jeg dengang, s\u00e5dan husker jeg det i al fald nu: \u201dJa, men de er jo ogs\u00e5 alle sv\u00e6rt demente, og de KAN jo ikke g\u00f8re stort andet end at h\u00e6nge dagen lang i deres stole. Det er s\u00e5 trist s\u00e5 trist. Men det kan vel ikke v\u00e6re anderledes.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og det er ingen frugtbar tanke. Og det kunne m\u00e5ske nok v\u00e6re anderledes. Det er i al fald May Bjerre Eibys honnette ambition at anf\u00e6gte tanken om, at tingene er forstenede i det best\u00e5ende og ikke kan \u00e6ndres. Og m\u00e5let for hende er at anvise veje til en radikal \u00e6ndring af livet p\u00e5 plejehjemmene. <\/p>\n\n\n\n

Nu er det et par dage, siden jeg skrev, og jeg har netop l\u00e6st \u201dOmsorgsmanifestet\u201d af M. Bjerre Eiby. Et par ord om bogen og de tanker, den satte i gang. <\/p>\n\n\n\n

Den henvender sig prim\u00e6rt til plejepersonale, navnlig til dem,\nder tager sig af demente. Men den er ogs\u00e5 relevant l\u00e6sning for alle p\u00e5r\u00f8rende.\nMens de f\u00f8rste kan sige til sig selv efter endt l\u00e6sning: \u201dHer er der sandelig\nnoget at leve op til,\u201d s\u00e5 kan vi andre (de p\u00e5r\u00f8rende) sige til os selv: \u201djamen\ndog! gid plejerne og hele sektoren dog kunne leve op til det.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Jeg skal vende tilbage til det hypotetiske \u201dkunne\u201d senere.<\/p>\n\n\n\n

Det er et ideal, et stort og smukt ideal, der formuleres og argumenteres for i bogen. Og det rummer et menneskesyn, som jeg fuldt og helt deler. Et syn, der ser mennesket som et hele, og som ALDRIG reducerer et menneske. Heller ikke, n\u00e5r det er blevet dement og er meget sygt \u2013 det er stadig et helt menneske, med den unikke v\u00e6rdi, hvert eneste menneske har.<\/p>\n\n\n\n

Et ideal, men man kan jo alligevel ikke sige, at s\u00e5 er det\nurealiserbart, en utopi af et plejehjem, der skildres i bogen, for forfatteren\nhar selv \u201dskabt\u201d et hjem efter den opskrift, som bogen opstiller. Og det synes\nat v\u00e6re lykkedes. <\/p>\n\n\n\n

Dagmarsminde hedder det.<\/p>\n\n\n\n

Det er et kristent menneskesyn, der ligger til grund for\ntankerne i bogen \u2013 og for oprettelsen og driften af Dagmarsminde. Humanister\nville nok sige, at det var et humanistisk menneskesyn. Det er i al fald smukt,\nog jeg deler det gerne og deler det gerne ud, hvor jeg kan. Det bliver da ogs\u00e5 n\u00e6vnt\ni bogen, at forfatteren er inspireret af tankerne i teologen K. E. L\u00f8gstrups \u201dDen\netiske fordring.\u201d En bog, som vi unge l\u00e6ste i 60\u2019erne og som var med til at\ndanne vores syn p\u00e5 \u201dn\u00e6sten\u201d. Jeg husker en bestemt s\u00e6tning fra bogen. Citeret\nfra hukommelsen: \u201dN\u00e5r du er sammen med din n\u00e6ste, holder du noget af hans liv i\ndin h\u00e5nd.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og jeg blev S\u00c5 glad ved igen at bekr\u00e6ftes i, at de folk, der har med demente at g\u00f8re i dagligdagen, ved en masse om demens, mens l\u00e6ger er de rene ignoranter (= menneskelige analfabeter), trods alle deres forskningsresultater og evidensbaserede viden. Det g\u00e6lder i al fald dem, jeg har m\u00f8dt. Og det er mange, for vi gik til demensudredning p\u00e5 Skejby Sygehus i flere m\u00e5neder for et par \u00e5r siden. Mage til uvidenhed. Det var knugende. Det samme har jeg oplevet, n\u00e5r jeg har lyttet til foredrag af f\u00f8rende forskere inden for alzheimers syge. De har et indsn\u00e6vret klinisk syn: ser kun hjerner af k\u00f8d og blod og forandringerne i disse hjerner. De ser kun alzheimers syge. Ikke mennesket. Det<\/strong> syge, ikke den<\/strong> syge. Jeg h\u00f8rte engang neurologen Steen Hasselbalch holde foredrag om sygdommen. Kort resumeret sagde han det her: \u201dAlzheimers er en hjernesygdom, der sl\u00e5r patienten ihjel, og der findes ingen helbredelse.\u201d  Vi s\u00e5 hjerner p\u00e5 l\u00e6rredet, der var halvt t\u00e6ret op, og vi s\u00e5 den biologiske nedbrydning p\u00e5 diverse kurver og grafer, og jeg skal lige love for, at det var den rene undergang. Jeg kravlede hjem.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gernes syn er materialistisk. \u00c5ndsforladt. Som om de\nbesk\u00e6ftigede sig med en hjerneklump = en klump k\u00f8d p\u00e5 vej til at stivne.<\/p>\n\n\n\n

Men plejepersonalet ved en masse. De er s\u00e5 kloge. Og som\noftest ser de mennesket bag sygdommen. Det er de i stand til, dem, der arbejder\ni gulvh\u00f8jde. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil i det f\u00f8lgende sige lidt mere om bogen Omsorgsmanifestet. <\/p>\n\n\n\n

Bogen er naturligvis ogs\u00e5 en slags reklame for\nm\u00f8nsterplejehjemmet Dagmarsminde. Og forfatteren rejser meget rundt og holder\nforedrag og spreder sit glade budskab om, at det er muligt at reformere hele\ndemensplejehjemssektoren, s\u00e5 de mere f\u00e5r status af fortidens sanatorier, hvor\nnatur, musik, frisk luft, lys og sk\u00f8nhed blev tilbudt de tuberkul\u00f8se patienter.<\/p>\n\n\n\n

Noget lignende kan vi g\u00f8re for de demente, siger\nforfatteren. Og man kan fange de syge i \u00f8jeblikket og fylde det med mening. Jeg\nvil lige indskyde, at ALLE patienter p\u00e5 Dagmarsminde er sv\u00e6rt demente. Alts\u00e5 i\nden sidste fase af deres sygdom. Jeg citerer fra bogens side 25:<\/p>\n\n\n\n

\u201dDet er muligt at skabe sjove, inspirerende og kreative milj\u00f8er sammen med beboerne. Det er et opl\u00f8ftende f\u00e6llesskab at v\u00e6re i. En gang imellem kan der v\u00e6re nogle udfordringer, en, der r\u00e5ber, sl\u00e5r ud eller er urolig \u2013 men dybest set er det et positivt milj\u00f8, fordi mennesker med demens lever lige her og nu. De f\u00f8ler sig raske, og de f\u00f8ler sig heller ikke s\u00e5 gamle, som tallet p\u00e5 deres cpr-numre angiver. Det skal selvf\u00f8lgelig komme dem til gode. T\u00e6nk sig at g\u00e5 rundt i den tro, at de ikke er gamle eller syge. Lidt generelt kan man ogs\u00e5 sige, at disse mennesker har nogle kreative lag, jeg dagligt imponeres over. B\u00e5de i deres indskydelser og i deres sprog. De kan s\u00e6tte genstande sammen p\u00e5 en m\u00e5de, man ikke troede kunne lade sig g\u00f8re, og de oplever verden p\u00e5 en m\u00e5de, som vi, der er i n\u00e6rheden, er heldige at kunne suge til os og blive inspirerede af. \u201d  <\/em><\/p>\n\n\n\n

Mange har den fejlopfattelse ( det har jeg selv erfaret), at demente er ude af stand til at opfatte normal virkelighed og derfor ikke kan f\u00f8re en normal samtale eller opf\u00f8re sig almindeligt. Det kan de sagtens. Og de kan langt hen i sygdommen snakke fornuft med alle,  og det er jo ogs\u00e5 det, der ofte narrer omgivelserne: \u201djamen, han snakker da ikke sort!\u201d \u2013 \u201dJamen, han lyder jo normal!\u201d \u2013 \u201dhar man ikke overdrevet hans sygdom?\u201d \u201dEr han virkelig syg?\u201d Og s\u00e5 ser de jo ikke, at han ikke husker, hvordan man finder til n\u00e6rmeste by, hvortil han er k\u00f8rt 1000vis af gange, og at han ville v\u00e6re fortabt, hvis man forlod ham i samme by og bad ham g\u00e5 f.eks. til baneg\u00e5rden eller et andet sted, som han har kendt vejen til hele sit liv.<\/p>\n\n\n\n

Her er et andet citat fra bogen (s.55):<\/p>\n\n\n\n

\u201dHer skal vi t\u00e6nke p\u00e5, at langt de fleste mennesker med demens trods deres sygdom har en fuldst\u00e6ndig intakt opfattelse af, hvad der er normalt og hvad der er unormalt. Vi skal tilbage til forst\u00e5elsen af disse menneskers egen opfattelse af deres liv. De f\u00f8ler sig raske og normale, og de placeres i en virkelighed, der er unormal, gr\u00e6nsende til absurd\u201d (= plejehjemmet, min tilf\u00f8jelse)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg t\u00e6nker p\u00e5 Karen nu, som jeg har kendt og bes\u00f8gt p\u00e5 demensafsnittet i flere \u00e5r. Hun elskede sin hund, som hun mistede, fordi man normalt ikke m\u00e5 have dyr p\u00e5 plejehjemmet. Da hun s\u00f8rgede h\u00f8jlydt over tabet, gav de hende en t\u00f8jhund, og hun blev meget vred. Fortalte mig om begivenheden og sagde: \u201dT\u00e6nk, de m\u00e5 jo have troet, jeg var tosset, n\u00e5r de gav mig en t\u00f8jhund.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Man skal (kan ofte ikke) narre en dement.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har selv med min ret lille erfaring lagt m\u00e6rke til, at\ndemente er meget f\u00f8lsomme. Det er, som om de psykiske energier sk\u00e6rpes i takt\nmed, at praktiske f\u00e6rdigheder falder v\u00e6k. Og her er et lille citat om det fra\nbogen ( s.116)<\/p>\n\n\n\n

\u201dM\u00e5ske har de (demente) tabt deres normale f\u00e6rdigheder, men de er meget sensitive og fungerer som antenner for alt det, der tynger, og alt det, der letter sindet. Alt det, vi andre m\u00e5ske ikke altid fornemmer, som jeg var inde p\u00e5 i starten af kapitlet. Beboerne lever livet i en fascinerende sansning, som vi som personale har sv\u00e6rere ved at n\u00e5 helt ind i. Det er bare endnu en grund til, at man skal tr\u00e6ne sine f\u00e6rdigheder i at forst\u00e5, fornemme og \u00e6ndre energierne p\u00e5 plejehjemmet..\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg ville egentlig helst slutte mit indl\u00e6g her. Og bare gl\u00e6de mig over, at der findes mennesker som Eiby i plejesektoren. Men \u2026 men \u2026 men\u2026 Jeg er ikke st\u00e6rk nok i troen. Jeg VED, at hendes ideer er rigtige, men jeg har ikke set skyggen af dem praktiseret. <\/p>\n\n\n\n

Og jeg t\u00e6nker, at det er s\u00e5 fint for de 12 patienter p\u00e5 Dagmarsminde, men der er alts\u00e5 flere tusinde, som aldrig vil komme til at leve p\u00e5 plejehjem, der bare tiln\u00e6rmelsesvis ligner det smukke m\u00f8nsterhjem, Eiby beskriver. Og det er der mange grunde til. Jeg vil n\u00e6vne de st\u00f8rste forhindringer: en rigtig ideel plejer skal v\u00e6re et utroligt st\u00e6rkt, varmt, overb\u00e6rende og klogt menneske og helst komme fra et milj\u00f8 med et stort psykisk overskud. Og dem er der da ogs\u00e5 nogen af. De findes utvivlsomt. Men langt fra nok til at reformere noget som helst. Og jeg tvivler p\u00e5, at den gamle kaldstanke vil kunne f\u00e5 nyt liv i vores materialistiske samfund. <\/p>\n\n\n\n

Det er IKKE et prestigejob at arbejde i plejehjemssektoren:\ndet er underbetalt, og det er h\u00e5rdt, der er mange l\u00f8ft og mange psykiske\nudfordringer. Og jeg tror ikke, at personalet rekrutteres fra de s\u00e5kaldte kreative\nklasser \u2013 de kommer ikke fra de dele af vores klassesamfund, hvor overskuddet\ner mest i\u00f8jnefaldende. <\/p>\n\n\n\n

Men m\u00e5ske har jeg bare fordomme?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Er ved at l\u00e6se en bog af May Bjerre Eiby. \u201dOmsorgs manifestet\u201d hedder den og skulle vel have heddet Omsorgsmanifestet. Bogens undertitel er: \u201dHvordan vi skaber verdens bedste plejehjem.\u201d \u00a0Det emne ville ikke have interesseret mig s\u00e6rlig meget for \u00e5r … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-8341","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8341","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8341"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8341\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8341"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8341"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8341"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}