{"id":8307,"date":"2020-11-21T11:31:20","date_gmt":"2020-11-21T11:31:20","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8307"},"modified":"2020-11-21T11:31:20","modified_gmt":"2020-11-21T11:31:20","slug":"lidt-landbrugssnak-med-litteraer-bagkant","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/11\/21\/lidt-landbrugssnak-med-litteraer-bagkant\/","title":{"rendered":"Lidt landbrugssnak med litter\u00e6r bagkant"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Lidt landbrugssnak med litter\u00e6r bagkant<\/p>\n\n\n\n

I andre tider og kulturer fik (f\u00e5r) de afd\u00f8de deres k\u00e6reste egendele med i graven. S\u00e5ledes fik min tipoldefar, Christiane Kr\u00f8g, portr\u00e6ttet af min tipoldefar, Christian Kr\u00f8g, med i graven. Og det har jeg aldrig tilgivet hende. Nu troner hendes eget portr\u00e6t i vores stue. Det st\u00e5r p\u00e5 et chartol, som en anden tipoldefar har snedkereret, og jeg tager det af og til i h\u00e5nden (n\u00e5r det skal st\u00f8ves af) og s\u00e5 taler jeg dunder til hende. For hvor kunne hun dog n\u00e6nne at frar\u00f8ve eftertiden billedet af dette enest\u00e5ende menneske, som min tipoldefar var?<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Tipoldemor Christiane<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Men jeg t\u00e6nker, at hvis man nu genindf\u00f8rte skikken, s\u00e5 ville jeg have en lille h\u00e5ndfuld b\u00f8ger med mig i kisten. Og en af dem, der helt sikkert ville komme med, er Hans Otto J\u00f8rgensen \u201dPlads til hundrede k\u00f8er.\u201d Den er en del af en trilogi og handler som titlen siger om livet p\u00e5 landet. Ikke lige nu. Men dengang, han som dreng selv var en del af det. <\/p>\n\n\n\n

Jeg var aldrig en del af livet p\u00e5 landet, men min far begyndte sit arbejdsliv som landmand, s\u00f8n fra g\u00e5rden Hesselholt i Hulsig, og landbrug l\u00e5 lige for. Og hele livet tror jeg, at han l\u00e6ngtes tilbage til dengang og til det liv. Og at han har givet l\u00e6ngslen videre til os. I al fald f\u00f8lte jeg mig n\u00e6sten lykkelig, n\u00e5r jeg som barn fik lov at deltage (s\u00e5 lidt det end var) i h\u00f8starbejdet p\u00e5 Hesselholt. Og min have er en del af min sj\u00e6l. En mark har jeg ikke. Men haven er STOR.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg nu skriver lidt om Hans Otto J\u00f8rgensen, som jeg i mange \u00e5r slet ikke har sk\u00e6nket en tanke, fordi s\u00e5 meget andet har presset sig ind i mellemtiden og fyldt den ud, s\u00e5 er det jo, fordi han igen har skrevet en bog om livet p\u00e5 landet. Ikke det liv, der var, da han var dreng. Men det liv, der er lige nu, og som betyder oph\u00f8r af liv, knuste livsdr\u00f8mme og konkurser. Et erhverv i \u00e5nden\u00f8d. Den udkommer lige nu, hvor minkavlernes selvdestruktion st\u00e5r som et billede p\u00e5 det, der sker med landbruget generelt i disse \u00e5r. Men Hans Otto J\u00f8rgensen skrev sin bog f\u00f8r corona, s\u00e5 han vidste ingenting om den (u)lykke dette erhvervs oph\u00f8r har bragt, vil bringe. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Med plads til hundrede k\u00f8er.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Den bog, han har skrevet, og som jeg endnu ikke har l\u00e6st, for den er f\u00f8rst lige p\u00e5 trapperne, og jeg m\u00e5 vente lidt endnu, hedder: \u201dDead man walking\u201d og mon ikke titlen siger det hele. Den har for resten to titler. Den har undertitlen: \u201dMamres Lund\u201d Og det kan man s\u00e5 t\u00e6nke over, for det var jo der Vorherre flankeret af to engle aflagde Abraham et bes\u00f8g for at fort\u00e6lle ham, at han skulle blive far inden \u00e5ret var omme. Og at hans sl\u00e6gt skulle velsignes i al evighed. J\u00f8derne blev velsignede, men ogs\u00e5 forfulgte. Og hvordan er det nu med landm\u00e6ndene?<\/p>\n\n\n\n

Hans Otto J\u00f8rgensen er f\u00f8dt p\u00e5 en gammel sl\u00e6gtsg\u00e5rd ligesom min far, og den har g\u00e5et i arv fra far til s\u00f8n i \u00e5rhundreder. Han fort\u00e6ller i et interview om det s\u00e6rlige, at man p\u00e5 en g\u00e5rd altid l\u00e6rte alting ved at efterligne. At g\u00f8re som far, der g\u00f8r som sin far, der gjorde som sin far, der gjorde som sin far \u2026 osv. Denne evighed. Her er et citat fra interviewet med forfatteren: (fra Information d.20\/11) <\/p>\n\n\n\n

\u201dAt arbejde sammen i disse rutiner er som at v\u00e6re en\ndel af det samme hav. Min bror og jeg bliver som \u00e9n krop, og b\u00f8nder gennem\nflere tider synger i vores bev\u00e6gelser. Alting forl\u00f8ber ogs\u00e5 uden tale, fordi\ndet hele var i h\u00e6nderne og i kroppen som en reminiscens af alle tider i\nvirkeligheden. B\u00f8nders arbejde til alle tider er p\u00e5 en m\u00e5de i kroppen. Alting\ner opfyldt af at udf\u00f8re arbejdet p\u00e5 bedste m\u00e5de, \u201d siger Hans Otto J\u00f8rgensen\nfra sit hjem i Kalundborg, hvor hans bror for nylig bes\u00f8gte ham for at hj\u00e6lpe\nham med at bygge et h\u00f8nsehus. \u201dDa t\u00e6nkte jeg p\u00e5 det igen,\u201d siger Hans Otto\nJ\u00f8rgensen; \u201dHvor vidunderligt det er at smelte sammen med en anden i arbejdet.\nEvnen til selvforglemmelse er noget af det mest kostbare, et menneske kan have,\nog det kan man opn\u00e5 i roen ved at have l\u00e6rt at efterligne og arbejde videre i\nandres bev\u00e6gelser.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Min mand, Ole, arbejdede som dreng i 50\u2019erne p\u00e5 et husmandssted ved vestkysten. Her var alt arbejde pr\u00e6cis, som det altid havde v\u00e6ret. Noget af det h\u00e5rde arbejde foregik p\u00e5 kn\u00e6ene. N\u00e5r der skulle luges roer, s\u00e5 kravlede man. Og min mand, som jo kun var en stor kn\u00e6gt, blev beordret til at ride til smeden for at f\u00e5 hesten skoet. Det var i arbejdshestenes tid. Og han skulle lige k\u00f8be ind p\u00e5 vejen, og han har fortalt, hvor sv\u00e6rt det var at balance med varerne p\u00e5 ryggen af en hest uden saddel. Men n\u00e5r han fort\u00e6ller om den tid, er der alligevel et s\u00e6rligt lys i hans \u00f8jne. Som om noget er g\u00e5et tabt. Og vist var det en god tid. Ogs\u00e5. Og l\u00e6ngslen efter den tid, trods tr\u00e6ngslen i den – ligger og ulmer i mange af os. <\/p>\n\n\n\n

Min mand, Ole, br\u00f8d ud. Han kom p\u00e5 seminariet og\nblev l\u00e6rer. Hans Otto J\u00f8rgensen br\u00f8d ogs\u00e5 ud. Han blev forfatter.<\/p>\n\n\n\n

I interviewet i Information fort\u00e6ller han om\nbarndomstiden og f\u00e5r den bem\u00e6rkning, at det da lyder, som om det var en\nromantisk oplevelse af vokse op der. Forfatteren svarer:<\/p>\n\n\n\n

\u201dMen det var netop ikke en oplevelse, \u201dprotesterer Hans\nOtto J\u00f8rgensen, \u201dVi var bare i det. Noget af det, den tid, vi lever i nu, er\nplaget af, er oplevelsessyge. Og man ser naturen som et sted, hvor man skal\nopleve noget. Ikke et sted, hvor man bare skal v\u00e6re. Det at v\u00e6re, det har det\nikke s\u00e5 godt. Jeg kan heller ikke bare v\u00e6re l\u00e6ngere. Dengang var vi s\u00e5 t\u00e6t\nforbundet med naturen, at r\u00e6veungerne ikke opfattede os som fjender, for man\nvar jo s\u00e5 ofte d\u00e9r sammen med kreaturerne. Det er det, jeg taler om. At v\u00e6re s\u00e5\nt\u00e6t p\u00e5 naturen, at man fodrer den og bliver fodret af den.\u201d \u2026 \u201dDet er noget\nandet, man vil have, at naturen skal v\u00e6re nu. Et fristed. Stakkels natur. Det\nm\u00e5 da virkelig v\u00e6re noget af det ringeste, man kan v\u00e6re. Og s\u00e5 er det, det\nsker, at \u00f8kovarer pr\u00e6senteres som m\u00e6lk, der smager af frihed. Det er den\nst\u00f8rste fremmedg\u00f8relse, man kan blive udsat for, og det m\u00e5 v\u00e6re det modsatte af\nfrihed. \u2026 Jeg kan n\u00e6sten ikke b\u00e6re at drikke s\u00e5dan en m\u00e6lk, der smager af\nfrihed.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Selv om det er mange \u00e5r siden, jeg l\u00e6ste J\u00f8rgensens trilogi om livet p\u00e5 landet, s\u00e5 husker jeg lykken ved at l\u00e6se den. En bog, der satte min egen l\u00e6sning og skrivelyst i perspektiv. Og m\u00e5ske var medvirkende til, at jeg selv m\u00e5tte skrive en bog om livet p\u00e5 landet. Det har jeg s\u00e5 nu gjort hele to gange. Og sl\u00e5et \u00e5ndehuller i isen. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lidt landbrugssnak med litter\u00e6r bagkant I andre tider og kulturer fik (f\u00e5r) de afd\u00f8de deres k\u00e6reste egendele med i graven. S\u00e5ledes fik min tipoldefar, Christiane Kr\u00f8g, portr\u00e6ttet af min tipoldefar, Christian Kr\u00f8g, med i graven. Og det har jeg aldrig … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10,18],"tags":[],"class_list":["post-8307","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","category-litteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8307","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8307"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8307\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8307"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8307"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8307"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}