{"id":8293,"date":"2020-11-18T14:55:37","date_gmt":"2020-11-18T14:55:37","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8293"},"modified":"2020-11-18T14:55:37","modified_gmt":"2020-11-18T14:55:37","slug":"mens-det-sker-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/11\/18\/mens-det-sker-5\/","title":{"rendered":"Mens det sker 5"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Lidt litteratur om demens og nogle tanker:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Linda Holmberg h<\/strong>ar ( Kristelig Dagblad 18\/11) skrevet en kronik om sin rolle som p\u00e5r\u00f8rende til en dement mand. Og overskriften lyder: \u201dJeg har \u00f8nsket mange gange, at min mand skulle f\u00e5 fred.\u201d Hendes mand, Ole, er netop d\u00f8d, men han led i flere \u00e5r af en vascul\u00e6r demens. Det gjorde min bror, Anders, ogs\u00e5, faktisk i rigtig mange \u00e5r. Og jeg husker, at jeg i en af samtalerne med hans l\u00e6ge sagde: \u201dJeg ville \u00f8nske, at Anders snart kunne f\u00e5 lov at lukke sine \u00f8jne.\u201d S\u00e5 var der stille l\u00e6nge. Endelig sagde l\u00e6gen: \u201dHvorfor ville du det?\u201d \u201dFordi det er s\u00e5 synd for ham,\u201d sagde jeg. Igen tavshed, men s\u00e5 kiggede l\u00e6gen p\u00e5 mig og sagde: \u201dDu mener, fordi det er s\u00e5 synd for dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg syntes dengang, at det var brutalt sagt. Men han havde jo ret p\u00e5 en m\u00e5de. Jeg kunne ikke holde ud at se min store st\u00e6rke bror s\u00e5 reduceret, ham, der altid havde v\u00e6ret en st\u00f8tte for mig, n\u00e5r jeg havde problemer. Nu kunne han ikke engang st\u00f8tte p\u00e5 sine egne ben, og han kunne ikke klart forst\u00e5 verden omkring sig. Men l\u00e6gen havde alligevel ret. Anders var ikke deprimeret ret l\u00e6nge ad gangen. Jeg s\u00e5 ham kun gr\u00e6de \u00e9n gang. Det var til geng\u00e6ld voldsomt. Det skete under en udredningssamtale p\u00e5 sygehuset kort efter, at hjernebl\u00f8dningen var oph\u00f8rt, og han var \u201dhelbredt\u201d. Anders spurgte, om han ville komme til at g\u00e5 igen. \u201dJa,\u201d sagde l\u00e6gen, \u201ddet tr\u00e6ner vi dig op til.\u201d Og Anders s\u00e5 glad ud, men s\u00e5 sprang bomben. \u201dMen du kommer aldrig til at undervise igen.\u201d Og s\u00e5 gr\u00e6d han. Og det er noget n\u00e6r den v\u00e6rste lyd, jeg har h\u00f8rt. Og jeg kan stadig h\u00f8re den. Men \u00e5rene gik, og Anders fandt livskvaliteten igen, og l\u00e6gen havde ret: det var mest, for at jeg kunne slippe for at se ham s\u00e5 svag, at jeg \u00f8nskede ham d\u00f8d. \u201dAnders er glad for livet,\u201d sagde l\u00e6gen. Han hed Torp og kendte Anders godt. Og var en god l\u00e6ge. ER er god l\u00e6ge, t\u00e6nker jeg, for han praktiserer vel stadig i Strandby.<\/p>\n\n\n\n

Anders havde ingen kone. Vi s\u00f8stre var n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende. Men den Ole, det handler om i kronikken har en kone. Og det er hende, der skriver kronikken og lige ud siger, at hun ville \u00f8nske ham d\u00f8d. Hendes mand blev dement p\u00e5 et plitsekund. Han faldt om. En hjernebl\u00f8dning. Og da han blev udredt fra hospitalet, var og blev han dement. Det m\u00e5 have v\u00e6ret et forf\u00e6rdeligt chok, og det kr\u00e6ver ikke megen fantasi at f\u00f8lge tankegangen i kronikken.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er det heldigvis ikke med alzheimers syge. Her\nbliver den syge langsomt, undertiden MEGET langsomt d\u00e5rligere, og der er masser\naf tid til at forberede sig p\u00e5 det v\u00e6rst t\u00e6nkelige: at han bliver s\u00e5 syg, at\nman ville \u00f8nske, at han ikke var her mere. Og den tid skal man bruge godt. Den er\nguld v\u00e6rd, synes jeg. Hver eneste dag f\u00e5r en st\u00f8rre v\u00e6rdi end dagene havde tidligere,\nhvor man ofte sjuskede med hverdagene. Det har vi ikke r\u00e5d til nu.\nTrivialitetens tid er forbi. Men den tid, man gav hen til ulystbetonede\naktiviteter er ogs\u00e5 forbi. Vi g\u00f8r ikke noget, vi ikke har lyst til. Og det kan\nselvf\u00f8lgelig undre mange, at vi ikke har lyst til at deltage i diverse \u201daktiviteter\u201d,\nhvoraf nogle endda er m\u00e5lrettet os. Vi har det s\u00e5 fint med hinanden, og alt det,\nder kommer udefra eller vil tr\u00e6kke os ud af vores hverdag, virker som grus i\nmaskineriet. Og den skulle helst g\u00e5 som smurt. S\u00e5 l\u00e6nge, det er muligt. <\/p>\n\n\n\n

I g\u00e5r bes\u00f8gte vi b\u00f8rnene i \u00d8rum. Det var s\u00e5 dejligt. Og slet ikke uoverkommeligt. Ole k\u00f8rer stadig bil. Han er i tvivl om, hvor han skal dreje, det fort\u00e6ller jeg ham s\u00e5. Men han er ikke i tvivl om f\u00e6rdselsreglerne. Det bliver han en dag, og s\u00e5 er det mig, der skal fort\u00e6lle ham det. Og han vil ikke tro p\u00e5 mig. Men den tid, den sorg.<\/p>\n\n\n\n

Da vi kom til \u00d8rum, var han meget glad. Vi har p\u00e5 grund af corona og andre ting ikke v\u00e6ret der i nogen tid, og han udbr\u00f8d: \u201dJamen det her genkender jeg jo.\u201d Ogs\u00e5 i dag har han fortalt mig, at det var s\u00e5 dejligt at komme et sted, som han kunne genkende. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil citere lidt fra slutningen af kronikken. Jeg\ner langt heldigere stillet end Linda Holmberg. Jeg har min (hele) mand endnu.\nOg jeg er ikke begyndt at sk\u00e6lde ham (ret meget) ud. Men ligesom hende er jeg\nfast overbevist om, at jeg IKKE vil sende ham p\u00e5 plejehjem. Og jeg tager med\ngl\u00e6de imod de gode samtaler, vi har med kloge demenssygeplejersker her i\nhjemmet. Tak for det. L. H. skriver:<\/p>\n\n\n\n

“Jeg har k\u00e6mpet, jeg har sk\u00e6ldt ud, v\u00e6ret magtesl\u00f8s i mange situationer, fordi vores sundhedssystem er s\u00e5 belastet og tungt. P\u00e5 mange m\u00e5der tror jeg, at det har holdt mig oven vande. Jeg har ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de kunnet give slip, for jeg vidste, at hvis jeg gav slip, s\u00e5 var der ikke nogen til at passe Ole. Om det s\u00e5 er en god l\u00f8sning \u2026 det tror jeg ikke. Noget, der har hjulpet mig meget, er at skrive blog. Det begyndte jeg med cirka et \u00e5r inde i forl\u00f8bet, og skrev indtil Oles d\u00f8d om Ole. Efterf\u00f8lgende har jeg brugt den til at fort\u00e6lle lidt om, hvordan jeg er kommet igennem.”  <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lidt litteratur om demens og nogle tanker: Linda Holmberg har ( Kristelig Dagblad 18\/11) skrevet en kronik om sin rolle som p\u00e5r\u00f8rende til en dement mand. Og overskriften lyder: \u201dJeg har \u00f8nsket mange gange, at min mand skulle f\u00e5 fred.\u201d … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-8293","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8293","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8293"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8293\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8293"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8293"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8293"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}