{"id":8270,"date":"2020-11-08T17:34:29","date_gmt":"2020-11-08T17:34:29","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8270"},"modified":"2020-11-08T17:34:29","modified_gmt":"2020-11-08T17:34:29","slug":"elizabeth-strout","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/11\/08\/elizabeth-strout\/","title":{"rendered":"Elizabeth Strout"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Elisabeth\nStrout er i en klasse helt for sig selv. Og det kan jeg sige med en vis v\u00e6gt <\/p>\n\n\n\n

(- selv om det jo kun er mig selv og ikke \u00e6rkeenglen Michael, der vejer mine ord.) Jeg er nemlig lige blevet f\u00e6rdig med anden l\u00e6sning af hendes b\u00f8ger. Og det bliver ikke den sidste.<\/p>\n\n\n\n

Alts\u00e5 her taler jeg kun om de v\u00e6rker, der er oversat til dansk. Jeg l\u00e6ser ikke s\u00e6rlig godt engelsk. Desv\u00e6rre. Og nu er jeg blevet for gammel til at \u201dbrush up my english.\u201d \u2013 s\u00e5dan for alvor.<\/p>\n\n\n\n

\u201dOlive Kitteridge\u201d \u2013 \u201dOlive igen\u201d \u2013 \u2013 \u201dMit navn er Lucy Barton”, \u201dAlt er muligt.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Det er de 4 b\u00f8ger, jeg har l\u00e6st og nu alts\u00e5 genl\u00e6st.<\/p>\n\n\n\n

Alle foreg\u00e5r i en lille by i Midtvesten i Amerika.\nMen skildringerne f\u00e6nger, ogs\u00e5 selv om der jo kun sker det, der nu engang sker\ni en lille by.<\/p>\n\n\n\n

Personerne virker ikke fremmede, selv om de befinder sig i en anden verdensdel. Og de ting, der sker, kunne h\u00e6nde i alle sm\u00e5 byer. De kunne for s\u00e5 vidt have fundet sted her i \u00c5lum. I min lille by, der ikke engang er en rigtig by, men kun en lille landsby. S\u00e5 universelle og almene er de fort\u00e6llinger. Uden p\u00e5 noget tidspunkt at blive kedelige. <\/p>\n\n\n\n

Min landsby har mistet meget af det, der normalt h\u00f8rer til en by: en skole, nogle butikker og sm\u00e5 virksomheder. Det var her alt sammen, da vi flyttede til byen i 1967. Nu har vi kun kirken og forsamlingshuset tilbage.<\/p>\n\n\n\n

Der skete jo det med vores landsby, som er sket med alle andre: de unge flyttede til byen, regionsplanerne gjorde det umuligt (eller sv\u00e6rt) at drive virksomhed uden for byerne. Urbaniseringen slugte efterh\u00e5nden sm\u00e5byernes erhvervsliv. <\/p>\n\n\n\n

Men der er liv herude. Det lever p\u00e5 trods.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har altid elsket landsbyen. Og som sagt altid boet i en. Bortset fra 3 \u00e5r i \u00c5rhus, hvor jeg m\u00e5tte v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 universitetet. Og nogle m\u00e5neder i Paris, men her havde jeg fornemmelsen af at bo i en slags landsby, for mit usle hotelv\u00e6relse l\u00e5 midt i det gamle latinerkvarter, og min gade fungerede n\u00e6sten som en landsby. Der var et par bistroer, her spiste jeg og l\u00e6ste Baudelaire og Verlaine og Andr\u00e9 Gide, og her samledes man om aftenen akkurat som ved gadek\u00e6ret. Der var noget absolut hjemligt ved at bo der. Man snakkede ogs\u00e5 med hinanden. Jeg var 18 \u00e5r det \u00e5r og fuld af dr\u00f8mme, og trods min l\u00e6sning af Baudelaire, s\u00e5 dr\u00f8mte jeg somme tider om at blive pariser. Jeg t\u00e6nkte endda p\u00e5 at gifte mig med s\u00e5dan en vaske\u00e6gte franskmand og bo i en lille hyggelig gade og blive en rigtig pariserhusmor. <\/p>\n\n\n\n

Mon Dieu! <\/p>\n\n\n\n

Men Paris var ingen landsby.<\/p>\n\n\n\n

Jeg boede i en landsby, indtil jeg som 15-\u00e5rig blev sendt p\u00e5 kostskole i Silkeborg. Tre \u00e5r i eksil.<\/p>\n\n\n\n

Det med kostskolen var ikke mit valg. Det var mine for\u00e6ldres, og de gjorde det i en god mening, det tror jeg helt bestemt, men jeg oplevede det som en forvisning.  Utaknemmeligt nok, for det var en fin og dyr kostskole. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har som sagt netop genl\u00e6st Strouts b\u00f8ger, og m\u00e5ske siger de mig s\u00e5 meget, fordi de foreg\u00e5r i en lille by, hvor folk kender hinanden. Men det er nu ikke kun derfor. Det er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5, fordi Strout er en fremragende fort\u00e6ller. Og fordi hun p\u00e5 en gang form\u00e5r at afsl\u00f8re menneskets st\u00f8rste svagheder og ingenting skjuler af det, der er grimmest og mest frast\u00f8dende, samtidig med, at hun hele tiden har \u00f8je for k\u00e6rligheden og godheden. Og fordi hun viser livets mange facetter med s\u00e5 stor sanselighed og sproglig kraft, at man bliver fanget af selv tilsyneladende trivieller beretninger om tilsyneladende almindelige mennesker.<\/p>\n\n\n\n

Hun viser, at mennesker aldrig er almindelige. Hvert\nliv er unikt. <\/p>\n\n\n\n

Novellesamlingen \u201dAlt er muligt\u201d peger med sin titel p\u00e5 det, som m\u00e5ske er grunden til, at man (jeg) vender tilbage til Strout og l\u00e6ser b\u00f8gerne forfra. Fordi alt er muligt selv i en verden af absurditet og vold. Hun f\u00e5r en til at tro p\u00e5, at der er en anden side, som m\u00e5ske, men ogs\u00e5 kun m\u00e5ske er st\u00e6rkere. <\/p>\n\n\n\n

Men i al fald ikke umulig.<\/p>\n\n\n\n

\u201dAlt er muligt.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i sm\u00e5 samfund.<\/p>\n\n\n\n

I alle samfund.<\/p>\n\n\n\n

Men somme tider beh\u00f8ver vi en Elisabeth Strout til at fort\u00e6lle os det og holde os fast i h\u00e5bet.<\/p>\n\n\n\n

Dem, der kender mig godt nok, ved, at litteraturen er et \u00e5ndehul og et frirum for mig, og jeg overdriver ikke, n\u00e5r jeg siger, at jeg ville lide en hurtig \u00e5ndelig kv\u00e6lningsd\u00f8d, hvis jeg ikke havde adgang til sk\u00f8nlitteratur.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg synes, at meget af den moderne litteratur, og is\u00e6r den, som anmelderne falder i svime over, er alt for knustlet. Det er en bevidst manierering af sproget. Og n\u00e5r sproget bliver affekteret, mister det sin sk\u00f8nhed. Det vil jeg skrive om i n\u00e6ste indl\u00e6g. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Elisabeth Strout er i en klasse helt for sig selv. Og det kan jeg sige med en vis v\u00e6gt (- selv om det jo kun er mig selv og ikke \u00e6rkeenglen Michael, der vejer mine ord.) Jeg er nemlig lige … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,11,18],"tags":[],"class_list":["post-8270","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbogsnotater-fra-liv-og-laesning","category-forfatteren","category-litteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8270","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8270"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8270\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8270"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8270"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8270"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}