{"id":8258,"date":"2020-11-05T10:16:14","date_gmt":"2020-11-05T10:16:14","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8258"},"modified":"2020-11-05T10:16:14","modified_gmt":"2020-11-05T10:16:14","slug":"mens-det-sker-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/11\/05\/mens-det-sker-4\/","title":{"rendered":"Mens det sker 4"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r\ntroen vakler, n\u00e5r h\u00e5bet svinder og n\u00e5r k\u00e6rligheden ruster.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5\ner det med at holde hovedet koldt og hjertet varmt.<\/p>\n\n\n\n

Meget mere er der ikke at sige om det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har netop l\u00e6st \u201dP\u00e5r\u00f8rt\u201d<\/strong> af Eva Hultengren.<\/strong> Hun er psykolog og har arbejdet med mennesker i krise hele sit liv. Og nu har hun alts\u00e5 skrevet en bog om p\u00e5r\u00f8rende til Alzheimerspatienter, og bogen skulle jo s\u00e5ledes henvende sig til disse p\u00e5r\u00f8rende. Men det synes jeg ikke rigtig, den g\u00f8r. Den er for sp\u00e6kket med fagsprog, og jeg tvivler p\u00e5, at s\u00e5kaldt \u201dalmindelige mennesker\u201d i det her land, vil kunne l\u00e6se den. Desv\u00e6rre, for den er rigtig god at blive klogere af..<\/p>\n\n\n\n

Den er skrevet af en kvinde, der ud over at v\u00e6re psykolog ogs\u00e5 er gift med en alzheimersramt mand.<\/p>\n\n\n\n

Det skal siges, at forfatteren indr\u00f8mmer, at bogen m\u00e5ske is\u00e6r henvender sig til plejepersonale \u2013 alts\u00e5 til fagfolk, der arbejder dagligt med Alzheimersramte. Og med ramt mener jeg alle dem, der er ramt af sygdommens spredehagl. Ikke mindst de p\u00e5r\u00f8rende. <\/p>\n\n\n\n

Derfor ville jeg l\u00e6se den.. <\/p>\n\n\n\n

Men jeg er bange for, at sproget, navnlig de lange, knudrede s\u00e6tningskonstruktoner  g\u00f8r l\u00e6sningen vanskelig for de mellem-uddannede plejere, der arbejder i den sektor, og som rigtignok har MEGET brug for at l\u00e6se og l\u00e6re meget mere om sygdommen Alzheimers. Her findes virkelig et stort behov for mere viden.<\/p>\n\n\n\n

 Men \u2026 det er en vanskelig formidlingsopgave, og jeg synes ikke, at den er lykkedes alt for godt her. Det er mere blevet til en afhandling, fornemt og overskueligt struktureret \u2013 fyldig og informerende. Til geng\u00e6ld eller som modv\u00e6gt virker de mange indskudte (personlige og autentiske) dagbogsnotater, som bogen ogs\u00e5 indeholder, rigtig fint. <\/p>\n\n\n\n

Jeg kan anbefale p\u00e5r\u00f8rende, der vil se ind i Alzheimerkabinettet at l\u00e6se Lis Djarrels bog: \u201dMed Alzheimer i bagagen\u201d, der er en meget ligefrem og letbegribelig fremstilling af den sv\u00e6re situation, de p\u00e5r\u00f8rende st\u00e5r i.<\/p>\n\n\n\n

Eva Hultengren <\/strong>ved dog, hvad hun skriver om, for hun er selv p\u00e5r\u00f8rende til en mand med Alzheimers. Og han lever stadig. Og hans forl\u00f8b er det, som jeg ogs\u00e5 genkender fra mit eget liv: f\u00f8rst en laaaaaaaaang periode, hvor den n\u00e6rmeste p\u00e5r\u00f8rende (\u00e6gtef\u00e6llen) f\u00f8ler sig slemt ensom, fordi hun er den eneste, der kan se ( og ikke kan lade v\u00e6re med at se, hvad der er ved at ske,)=  at hendes k\u00e6reste er blevet dement, og hele tiden m\u00e5 hun s\u00e5 gang p\u00e5 gang h\u00f8re, at \u201ddet er han bestemt ikke.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r ondt. <\/p>\n\n\n\n

Den ensomhed kommer man til at finde sig i (befinde sig i) i rigtig lang tid, i \u00e5revis m\u00e5ske. Og selv nu, 2 \u00e5r efter diagnosen, hvor min mands sygdom er s\u00e5 fremskreden, s\u00e5 selv familien har givet sig og om end n\u00f8dtvungent har m\u00e5ttet indr\u00f8mme, at han er syg, selv nu bebrejdes jeg undertiden, at jeg kan finde p\u00e5 at fort\u00e6lle om de tab, vi oplever hele tiden. Det er stadig en h\u00f8jt tabuiseret tale, i al fald hvis det sker over for b\u00f8rn og s\u00f8skende. Og kan jeg da ikke bare holde det snak for mig selv? Jo. Selvf\u00f8lgelig. Det m\u00e5 jeg l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Jeg f\u00e5r ogs\u00e5 tit at vide, at jeg skal fokusere p\u00e5 det positivt, og det pr\u00f8ver jeg s\u00e5.  Men det er jo ikke i det lange l\u00f8b andet end at op\u00f8ve sig selv til at blive en habil l\u00f8gner.<\/p>\n\n\n\n

Denne uge har han imidlertid overg\u00e5et sig selv. <\/p>\n\n\n\n

Og det gl\u00e6der vi os over Det er klart. Han overg\u00e5r ofte sig selv, og det h\u00e6nger jeg (hager) jeg mig ogs\u00e5 fast til..<\/p>\n\n\n\n

Han har f.eks. lavet finmekanik af den vanskeligste slags og dermed hjulpet vores \u00e6ldste s\u00f8n med en opgave. Flot! <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 har han fundet den fejl, som VVSfolkene\narbejdede p\u00e5 at finde i timevis. <\/p>\n\n\n\n

Men i samme periode kunne han ikke finde vejen til Lang\u00e5 og Randers, hans v\u00e6rkt\u00f8j forsvandt, ogs\u00e5 noget, han lige netop havde k\u00f8bt og f\u00e5et leveret, hans mobil forsvandt, og han kunne ikke finde sine n\u00f8gler, og han kunne ikke \u00e5bne sin computer og ikke genkende vejene omkring landsbyen eller de folk, vi m\u00f8dte. Og da jeg forleden var ca.1 time ( for jeg kom til tiden og kom straks ind) hos \u00f8rel\u00e6gen i Randers og efterlod han hjemme for en gang skyld, s\u00e5 sukkede han fortvivlet, da jeg kom hjem og sagde, at han havde savnet mig forf\u00e6rdeligt og fik mig til at love, at jeg ikke mere ville forlade ham p\u00e5 den m\u00e5de i timevis uden at han vidste, hvor jeg var. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan kan jeg blive ved. Men det er der ingen\ngrund til.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil skrive et par citater fra Hultengrens bog –  og dem, der er gift med en dement, vil nikke\ngenkendende til de ord:<\/p>\n\n\n\n

\u201dSamtidig med at v\u00e6re rystet i transistionen ( et fagudtryk, hun bruger om perioden mellem diagnosen og erkendelsen) , rystes den p\u00e5r\u00f8rende ogs\u00e5 derved, at hun fornemmer at v\u00e6re kastet ud i noget stort og uoverskueligt. Selv om mange alvorlige sygdomme og deres forl\u00f8b er v\u00e6sentlig bedre beskrevet end udviklingen af forl\u00f8bet af Alzheimers sygdom, g\u00e6lder det for alle, at ingen ved, hvordan en sygdom vil udvikle sig for netop denne patient. Jeg s\u00e5 et citat fra l\u00e6gevidenskabens fader Hippokrates: \u201dDet er meget vigtigere at vide, hvilken person, der har sygdommen, end at vide hvilken sygdom personen har.\u201d( citat side 56<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dette citat indeholder den lille gnist af h\u00e5b, man altid har og klynger sig til: min mand<\/strong> er en s\u00e6rlig st\u00f8bning. Han vil nok klare sig bedre end de fleste. Og det VIL man tro p\u00e5. Ogs\u00e5 selv om man godt ved, at han taber til sidst. Sidst kan blive om meget l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Et andet citat, der rammer lige ned i en Alzheimershverdags\nj\u00e6vnlige genvordigheder er flg. (fra side 89)<\/p>\n\n\n\n

“Paradoksalt nok kan dette ubehagelige, at indse, at han er syg (og hun selv er blevet p\u00e5r\u00f8rende) ogs\u00e5 medf\u00f8re en vis lettelse for den p\u00e5r\u00f8rende i den nye situation. Den irritation, en p\u00e5r\u00f8rende mange gange har haft mod sin syge partner (indr\u00f8mmet, ja), n\u00e5r han ikke kunne finde ting, ikke kunne forst\u00e5, blev forvirret, sagde m\u00e6rkelige ting i sociale situationer, kan den p\u00e5r\u00f8rende selv pakke v\u00e6k nu. Han kan jo ikke bare tage sig sammen, h\u00f8re bedre efter, l\u00e6gge mere m\u00e6rke til osv. osv. Det handler ikke om hans gode vilje (den er der absolut) det handler om, at han ikke l\u00e6ngere kan.” <\/em><\/p>\n\n\n\n

“Det sker desv\u00e6rre i flere tilf\u00e6lde, at den syges b\u00f8rn, s\u00f8skende og n\u00e6re venner ikke kan se, at den syge er syg. M\u00e5ske fordi de ikke har lyst til at se tabet i \u00f8jnene eller har lyst til at \u201dblive p\u00e5r\u00f8rende.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

“Hvis de kun er kortvarigt sammen med den syge for\u00e6lder, bror, ven, kan de overse forandringerne. Ogs\u00e5 st\u00f8ttet af, at den syge person selv kan tage sig meget sammen i de par timer eller mindre, bes\u00f8get varer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sagt lige s\u00e5 stille om ulysten til at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende: det er jo ikke det, at man p\u00e5tager sig at v\u00e6re p\u00e5r\u00f8rende, s\u00e5 godt som man nu kan, der skaber uligheden og bringer tabene. Det er sygdommen. Han bliver ikke rask af, at man insisterer p\u00e5, at vi stadig er lige og j\u00e6vnbyrdige. De er ikke mere lige. Alligevel skal de stadig v\u00e6re det, n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 etik. Hvordan skal det ske? Det er ikke tilstr\u00e6kkeligt blot at erkl\u00e6re: menneskeligt set er vi alle lige. Det er abstrakt tale. Jeg havde n\u00e6r sagt snak!! Vi (den p\u00e5r\u00f8rende og hendes hj\u00e6lpere) skal kunne fokusere p\u00e5 noget konkret ved den syge og situationen, medens de er i samspillet. \u00d8jnene skal tvinges op for at se, hvad han stadig er og stadig kan. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Fra m\u00f8der med p\u00e5r\u00f8rende har jeg erfaret, at der er flere forskelle mellem at v\u00e6re \u00e6gtef\u00e6lle til en syg person og v\u00e6re barn af en syg person. Som barn \u2013 ogs\u00e5 som voksent barn \u2013 kan man f\u00e5 den yderligere rystelse, at den gamle orden i tilv\u00e6relsen bliver vendt op og ned. \u2026 Barnet skal b\u00e5de forholde sig til sygdommen og den fundamentale uorden i tilv\u00e6relsen”. (Citat slut) <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r troen vakler, n\u00e5r h\u00e5bet svinder og n\u00e5r k\u00e6rligheden ruster. S\u00e5 er det med at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Meget mere er der ikke at sige om det. Jeg har netop l\u00e6st \u201dP\u00e5r\u00f8rt\u201d af Eva Hultengren. Hun er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-8258","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8258","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8258"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8258\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8258"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8258"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8258"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}