{"id":8240,"date":"2020-10-31T06:58:25","date_gmt":"2020-10-31T06:58:25","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8240"},"modified":"2020-10-31T06:58:25","modified_gmt":"2020-10-31T06:58:25","slug":"hjemloeshed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/10\/31\/hjemloeshed\/","title":{"rendered":"Hjeml\u00f8shed"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Denne sommer har for f\u00f8rste gang gjort begrebet hjeml\u00f8shed smerteligt aktuelt i mit hoved. Ikke fordi jeg er blevet hjeml\u00f8s. Alligevel var det den her sommer, at jeg er blevet mig bevidst, at det bedste i mit liv: det her sted, det her hus, den her mand, den her udsigt til tr\u00e6er og buske og landsbyhuse og til landets smukkeste kirke, der endda er oplyst efter m\u00f8rkets frembrud, er noget, jeg kommer til at miste. At det virkelig sker.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 ja, vi mister jo alle sammen. Det er ikke noget nyt. S\u00e5dan er det at v\u00e6re menneske. At v\u00e6re i live. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 alts\u00e5: da jeg skulle skrive min m\u00e5nedlige kronik, blev hjeml\u00f8shed emnet. Selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n

Herunder manus til kronikken:<\/p>\n\n\n\n

Hjeml\u00f8s<\/p>\n\n\n\n

Vi har haft b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn boende under\ncoronakrisen, fordi de pludselig var blevet en slags hjeml\u00f8se. De bor normalt i\nUSA, og det var ikke muligt at rejse tilbage fra \u201dferien\u201d i Danmark, som alts\u00e5\nblev noget l\u00e6ngere, end de havde planlagt. Det var dog en tryg form for\nhjeml\u00f8shed, t\u00e6nker jeg, og de led n\u00e6ppe voldsomt meget ved at skulle bo hos os\nen tid, og de vidste jo, at de kom hjem igen. Men det fik mig til at t\u00e6nke p\u00e5\nbegrebet hjeml\u00f8s. Og hvor relativt, det er.<\/p>\n\n\n\n

\u201dI Danmark er jeg f\u00f8dt, der har jeg hjemme.\u201d For\nnogle \u00e5r siden deltog jeg i en fest langt ude p\u00e5 den argentinske Pampa. Her sang\njeg disse smukke ord fra H. C. Andersens nationalhymne i kor med en flok\nargentinere, der aldrig havde sat deres ben i Danmark, og som var f\u00f8dt i en anden\nverdensdel og p\u00e5 den modsatte side af jordkloden. Men de sang h\u00f8jt og smukt, at\nde havde hjemme i Danmark, og ordene kom fra hjertet, det var tydeligt, men det\nvar nu ogs\u00e5 meget underligt, syntes jeg. <\/p>\n\n\n\n

Deres forf\u00e6dre var f\u00f8dt\ni Danmark, de<\/em> var ikke, de var f\u00f8dt rundt om i Argentina og var opdraget\ntil hver morgen at hejse det argentinske flag i skoleg\u00e5rden og synge den\nargentinske nationalsang, og da jeg senere p\u00e5 aftenen gik nogle af dem p\u00e5\nklingen og spurgte, om de var danskere eller argentinere, fik jeg ganske enslydende\nsvar: \u201dvi er da argentinere.\u201d  \u201dMen sang I\ns\u00e5 ikke falsk lige f\u00f8r?\u201d \u201dNej,\u201d p\u00e5stod de, for de havde r\u00f8dder i Danmark, deres\nforf\u00e6dre kom derfra, s\u00e5 der var f\u00f8dsler nok at tage af i det gamle hjemland, s\u00e5\nderfor kunne de roligt synge: \u201dI Danmark er jeg f\u00f8dt\u2026\u201d For n\u00e5r de sang det, s\u00e5 blev\nde \u00e9t med sl\u00e6gten.<\/p>\n\n\n\n

Men hvad vil det sige\nat have hjemme et sted? Det blev mit barnebarn, Anna p\u00e5 8 \u00e5r, spurgt om\nforleden, og det gik hun s\u00e5 en tid og grublede over, og det endte med at blive\nen lang sm\u00f8re, som hendes mor skrev ned ord for ord, og her er den uredigerede\nslutning p\u00e5 hendes lange forklaring: \u201dDu er fri, du hersker over din krop, dit\nhjerte og dit sind. Der, hvor du g\u00e5r, har du hjemme, der, hvor du st\u00e5r, er du fri\nog der, hvor du sidder, er du dig.\u201d Jeg har sat kommaerne, ellers er ordene\nhendes. Og de gav mig da noget at t\u00e6nke over.<\/p>\n\n\n\n

Da jeg for \u00e5r tilbage underviste\ni dansk p\u00e5 gymnasiet, l\u00e6ste vi bl.a. dannelsesromaner. Den slags fort\u00e6llinger\nhar en fast struktur: en helt, som f\u00f8rst er hjemme<\/em>, s\u00e5 bliver han en tid\nhjeml\u00f8s <\/em>og s\u00e5 finder han hjem<\/em>. Hjemme \u2013 hjeml\u00f8s \u2013 hjem. Vi kender\nsamme struktur fra eventyret, og vi vil s\u00e5 gerne tro, at det er s\u00e5dan, det\nforholder sig i virkeligheden: vi forlader trygheden, s\u00e5 kommer vi ud i verden,\nog her m\u00e5 vi igennem mange pr\u00f8velser, men vi havner heldigvis altid hjemme. <\/p>\n\n\n\n

 De argentinere, jeg m\u00f8dte p\u00e5 Pampaen, havde et\nandet perspektiv p\u00e5 sagen: vi forlader hjemstavnen, og vi kommer ikke tilbage,\nmen vi forlader aldrig tanken om, hvor vi kommer fra. Og nu kobler jeg til\nbarnets udsagn: \u201dDer, hvor du g\u00e5r, har du hjemme.\u201d Vi er alts\u00e5 aldrig hjeml\u00f8se.\nHvilken fantastisk tryg tanke. Og s\u00e5dan t\u00e6nker barnet. Gudskelov. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 kunne jeg jo\npassende slutte her, og vi ville alle kunne hygge os med det glade budskab om,\nat vi har hjemme overalt i verden. Men helt s\u00e5 enkelt er det jo ikke. For det\ndanske barn er det s\u00e5dan, det forholder sig: hun har hjemme alle steder. Og mit\nbarnebarn er et moderne barn med rejselystne for\u00e6ldre, og hun har v\u00e6ret mange\nsteder p\u00e5 kloden, i Nord- og Sydamerika flere gange, og i et par omgange har\nhun boet i Tanzania, hvor min datter underviste. Og hun har rejst alle mulige steder\ni Europa. Og altid i tryghed. Altid sammen med far og mor og s\u00f8skende. Og verden\nhar taget imod hende med \u00e5bne arme.   <\/p>\n\n\n\n

Men vi ved det jo godt.\nDet er ikke alle, der har s\u00e5 trygge vilk\u00e5r som de fleste af de b\u00f8rn, der vokser\nop her i Danmark. Og idyllen krakelerer for alvor, n\u00e5r vi kaster blikket ud i\nverden omkring os. Det lille flygtningebarn fra den br\u00e6ndte Moria-lejr i\nGr\u00e6kenland finder n\u00e6ppe tryghed i at sige til sig selv, at det har hjemme\noveralt. Det har ikke tag over hovedet, det fryser og sulter, og det m\u00e5 leve p\u00e5\ngaden eller i en ny, overfyldt flygtningelejr. Og det lille krigsbarn, som\nNordbrandt skriver om i sit digt \u201dVuggevise,\u201d har heller ikke hjemme noget sted\ni verden. Henrik Nordbrandt slutter sit digt med stroferne: \u201dLille krigsbarn,\nhvor vil du d\u00f8\/ hvor bomberne falder\/ eller i \u00e5ben s\u00f8. \/Lille krigsbarn\/ hvor\nvil du hen?\/V\u00e6lg selv\/ Bare vi aldrig skal se dig igen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og der er hjeml\u00f8se i vort eget land, og nu t\u00e6nker jeg ikke kun p\u00e5 asylans\u00f8gerne, de er trods alt p\u00e5 vej, og man kan h\u00e5be, at de finder et hjem, men p\u00e5 de folk, der er faldet igennem velf\u00e6rdsstatens sikkerhedsnet og er endt p\u00e5 gaden. For dem er h\u00e5bet bristet for l\u00e6nge siden. Der er ingen vej hjem. De er og bliver hjeml\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n

Nogle billeder af haven lige nu sidst i oktober og et par stykker fra sommeren. Det her sted.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
oktoberhaven<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
en snegl i juli i fuglebadet<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
Huset vi bor i<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"
To b\u00f8rn og to svigerb\u00f8rn ved \u00e5en, som snor sig gennem vores dal<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Denne sommer har for f\u00f8rste gang gjort begrebet hjeml\u00f8shed smerteligt aktuelt i mit hoved. Ikke fordi jeg er blevet hjeml\u00f8s. Alligevel var det den her sommer, at jeg er blevet mig bevidst, at det bedste i mit liv: det her … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[19,24],"tags":[],"class_list":["post-8240","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mennesker-og-meninger","category-stort-og-smat-om-lidt-forskelligt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8240","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8240"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8240\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8240"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8240"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8240"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}