{"id":823,"date":"2011-12-21T10:19:52","date_gmt":"2011-12-21T10:19:52","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=823"},"modified":"2011-12-21T10:19:52","modified_gmt":"2011-12-21T10:19:52","slug":"22-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/21\/22-december\/","title":{"rendered":"22. december"},"content":{"rendered":"

22. kapitel<\/strong><\/p>\n

\n

Se, nu er englen jo befriet takket v\u00e6re Troldepus, s\u00e5 derfor er hun igen glad. Det kan man tydeligt se p\u00e5 Theodors tegning af det lille v\u00e6sen:
\n\"\"<\/a>Ingenting at v\u00e6re ked af. Det tror hun, men hun bliver m\u00e5ske klogere juleaften.
\n22. december:
\nHan sl\u00e6bte hende hen til en n\u00e6sten usynlig d\u00f8r, som han lirkede op. S\u00e5 skubbede han
\nhende ind i en m\u00f8rk gang for enden af hvilken man kunne skimte en trappe.
\n\u201dJa, der skal vi ned! Du f\u00f8rst!\u201d befalede han og skubbede til hende, s\u00e5 hun snublede ned ad den stejle trappe, der endte dybt nede i et stort k\u00e6lderrum, der var ganske svagt oplyst af osende fakler.
\nDa hun n\u00e5ede bunden, tr\u00e5dte hun et skridt frem. S\u00e5 skreg hun. Hendes f\u00f8dder gled i noget bl\u00f8dt og fugtigt, og hun vendte sig om og klamrede sig til hofmanden, der skubbede hende fra sig og lo h\u00f8jt.
\n\u201dBare rolig. Det her er blot nogle fredelige snegle og tudser, vent til vi kommer l\u00e6ngere ind, for der hersker slangerne.\u201d
\nHun skulle kaste op nu og holdt begge h\u00e6nder for munden, mens hun mumlede: \u201dhvor er vi?\u201d
\n\u201d\u00c5h, vi er, hvor vi skal v\u00e6re, i vores eget lille lokale helvede.\u201d Han begyndte at hive efter vejret, s\u00e5 faldt han i kramper og hans \u00e5ndedr\u00e6t gled over i en h\u00e6s rallen, og lige med \u00e9t voksede der en slangeham frem og d\u00e6kkede ham fra isse til t\u00e5. Han b\u00f8jede sig over hende: en k\u00e6mpelindorm over sit offer. Men da var hun besvimet.
\n\u201dPokkers til t\u00f8s, snerrede han, s\u00e5 rejste han sig p\u00e5 bagbenene og greb hende med forbenene og s\u00e5dan vrikkende og vraltende med pigebarnet trykket ind til sig, bev\u00e6gede han sig l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ind i den uhyggelig k\u00e6lder og kom til sidst til et k\u00e6lderrum, hvor der flakkede et lyssk\u00e6r fra br\u00e6ndende fakler, f\u00e6stnede med snogesnot til lange
\nslangehaler, der svingede dem frem og tilbage.
\nP\u00e5 et par r\u00e5, slimede sten sad Trolden i dyb samtale med Faust. De stak hovederne helt sammen, og hvad der foregik mellem dem, var ikke let at se. Et par s\u00e6re lyde h\u00f8rtes nu og da efterfulgt af lidt fnisen. S\u00e5 fik Faust \u00f8je p\u00e5 Hofsnogen og slap Troldens arm og rykkede et par centimeter fra ham, men Trolden rykkede med, s\u00e5 de atter sad som siamesiske
\ntvillinger. \u201dAha, \u201d sagde han, \u201dDen onde Hofsnog! Og b\u00e6rende p\u00e5 sin egen dejlige Gretchen.\u201d
\n\u201d\u00c5H hende \u2026 hun er blot en t\u00f8s, der ved for meget.\u201d Snerrede Snogen.
\n\u201dS\u00e5dan g\u00e5r det, l\u00e6rer man dem for meget, s\u00e5 tager de magten fra en.\u201d Faust sukkede af dyb erfaring. Og nu blandede Troldmanden sig: \u201dPr\u00e6cis det samme med mine l\u00e6rlinge: sl\u00e5r man dem ikke ihjel i tide, s\u00e5 tager fanden ved dem.\u201d
\nDe sidste ord fik Hr. Hofsnog til at smile: \u201dDu siger noget. Vi sl\u00e5r hende ihjel. Men hvordan? Jeg er ikke rigtig uddannet i det fag.\u201d
\n\u201dSmid hende i krogen der, s\u00e5 ordner rotterne og slangerne resten.\u201d
\n\u201dFint med mig,\u201d savlede sagde Snogen og vred sig, og Faust benyttede lejligheden til at sp\u00f8rge om det, der l\u00e5 ham mest p\u00e5 sinde: \u201dLykkedes det dig s\u00e5 at f\u00e5 fat i HJERTET?\u201d
\nSnogen rodede rundt p\u00e5 kroppen, s\u00e5 stak han en h\u00e5nd ind under det glatte skind og trak triumferende HJERTET frem. Det funklede som diamanter i hans h\u00e6nder, og t\u00e6ndte beg\u00e6rlighedens grumme ild i de to andre.
\nTrolden st\u00f8nnede ligefrem: \u201dNu har vi vundet.\u201d
\n\u201dJa, vi har,\u201d sagde Snogen, Fandens flinke Triumvirat, nemlig os tre, har i sandhed b\u00e5ret ved til Verdensflammehavet, og i morgen ved midnatstide vil Fyrsten I Egen Person m\u00f8de
\nos her, og vi vil overr\u00e6kke ham Det gyldne HJERTE. Og han vil holde alle tre KLENODIER i sine magtsyge kl\u00f8er, og s\u00e5 sker det: alle stemninger og alle fantasier, alle smukke f\u00f8lelser vil fordufte, og jorden vil igen blive VORES.
\n\u201dEn gang for alle,\u201d jublede Trolden, men der var en lille falsk tone i hans jubel, som ingen h\u00f8rte.
\nFaust derimod gik helt amok og hylede, ( og han hylede ellers aldrig) at nu ville han denondelyneme drukne sig i druk, liderlighed og hor. Og lad os bare begynde med hende der,\u201d fistede han allerede som beruset.
\n\u201dHold b\u00f8tte,\u201d sagde Trolden spagt og uopfindsomt, \u201djeg hader kristenblod, det kl\u00e6ber til ganen.\u201d
\n\u201d\u00c5h, men hvem siger, vi skal spise <\/em>hende \u2013 vi vil bare sno os lidt om hende,\u201d hvislede snogen ul\u00e6kkert.
\n\u201dF\u00f8le hende p\u00e5 t\u00e6nderne,\u201d fjollede Faust med ( og den gamle Faust, som vi kender ham fra Goethe, \u00a0var langt v\u00e6k, det kan I nok h\u00f8re) \u2013 Men nu skete der noget uventet ( det var da ogs\u00e5 p\u00e5 tide .)
\nEn infernalsk larm lukkede munden p\u00e5 triumviratet, og ind tumlede Julebukken med kunstige julelys vrikkende p\u00e5 sine bukkede horn. Trolden f\u00f3r op og br\u00f8lede: \u201dHvad skal DU forestille at bestille her?!!\u201d
\n\u201dDet samme som dig?\u201d sagde Bukken.
\n\u201dDet forst\u00e5r vi slet ikke,\u201d r\u00e5bte de tre i et uharmonisk kor, der dog ikke lukkede munden p\u00e5 den Store Bukkebruse, som i en kaskade af lattermildhed bog d\u00e5rlig \u00e5nde betroede dem, at
\nhan havde v\u00e6ret til m\u00f8de med alle \u201dthe good guys.\u201d
\n\u201d\u00c5h\u201d, sagde Trolden, \u201ddu mener Satan og hans dj\u00e6vleyngel!\u201d
\n\u201dVr\u00f8vl, jeg taler om de virkelig, virkelig, virkelig gode. De ligefrem stinkende gode.\u201d
\n\u201dN\u00e5 dem, t\u00e5berne alts\u00e5, men hvad fanden havde du at bestille i deres flok?\u201d spurgte Hofsnoen mist\u00e6nksomt.
\n\u201dJeg fors\u00f8gte at ligne en, der f\u00f8ler sig hjemme i det selskab.\u201d
\n\u201dHVAD!??\u201d bralrede Trolden l\u00f8s, \u201der du p\u00e5 det hold????\u201d
\n\u201dNej da, men det tror de, t\u00e5berne. I skulle have set det fjollehoved til Elverkongen, han savlede ligefrem af fryd over den ene omvendte synder.\u201d
\n\u201dPr\u00f8ver du s\u00e5 ogs\u00e5 at bilde os ind, at du f\u00f8ler dig hjemme her?\u201d spurgte Faust med en rest af sin gamle skarpsindighed.
\n\u201dJeg kommer til jer med insideroplysninger, det begriber I vel?\u201dTrolden s\u00e5 h\u00e5nligt p\u00e5 ham.
\n\u201dStore fjollede Buk\u201d, sagde hofsnogen, \u201dfjol rundt et andet sted. Vi kan ikke bruge dine oplysninger til noget. Vi er ved vejs ende. For jeg har allerede HJERTET.\u201d
\n\u201dHvor?\u201d
\nSnogen slog sig p\u00e5 maven, \u201dher, og her bliver det, indtil det skal overr\u00e6kkes Den M\u00e6gtige Fyrste.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

22. kapitel Se, nu er englen jo befriet takket v\u00e6re Troldepus, s\u00e5 derfor er hun igen glad. Det kan man tydeligt se p\u00e5 Theodors tegning af det lille v\u00e6sen: Ingenting at v\u00e6re ked af. Det tror hun, men hun bliver … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-823","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/823","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=823"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/823\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=823"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=823"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=823"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}