{"id":8221,"date":"2020-10-26T10:49:57","date_gmt":"2020-10-26T10:49:57","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8221"},"modified":"2020-10-26T10:49:57","modified_gmt":"2020-10-26T10:49:57","slug":"mens-det-sker-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/10\/26\/mens-det-sker-3\/","title":{"rendered":"Mens det sker 3"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Jagten<\/p>\n\n\n\n

Da min mand fik diagnosen alzheimers, s\u00e5 l\u00e6gen ikke\np\u00e5 os. Vi sad ved siden af hinanden og s\u00e5 p\u00e5 en mand, der s\u00e5 til siden. S\u00e5 jeg\nved ikke, om hans \u00f8jne var venlige eller h\u00e5rde. <\/p>\n\n\n\n

Han var vores kontaktl\u00e6ge. Men vi havde ingen\nkontakt med ham. N\u00e5r vi i den meget lange udredningsperiode fortalte ham en af\nde episoder, der havde rystet os, kunne han undertiden give sig til at fnise. N\u00e5r\njeg nu t\u00e6nker tilbage p\u00e5 nogle af omtalte episoder, s\u00e5 forst\u00e5r jeg nok, at han grinede.\nMen det var S\u00c5 uprofessionelt, og han burde ikke have gjort det, for vi gr\u00e6d indvendigt,\nn\u00e5r vi fortalte om det, vi havde oplevet, og hvis han havde set p\u00e5 os, ville\nhan have set, at vi havde blanke \u00f8jne. Men han s\u00e5 ikke p\u00e5 os.<\/p>\n\n\n\n

Da vi gik ud sagde han henvendt til sine sko: \u201dman er n\u00f8dt til at se p\u00e5 det humoristiske i sagen, ikke? Pr\u00f8v at tage det fra den side, s\u00e5 g\u00e5r det bedre.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Men her er humor aldeles upassende. Alzheimers er ingen vittighed. Vi kender alle vittigheden, hvor en dreng sp\u00f8rger sin far: \u201dFar er vi ikke snart i England?\u201d Og faren svarer: \u201dHold k\u00e6ft, dreng, og sv\u00f8m videre!\u201d Den vittighed grinede vi af for 20 \u00e5r siden, men den er ubrugelig i dag, hvor sm\u00e5 drenge fors\u00f8ger at sv\u00f8mme mod Gr\u00e6kenlands kyster, men drukner undervejs.<\/p>\n\n\n\n

Vores kontaktl\u00e6ge var ellers ikke morsom. Han var n\u00e6rmest\nsur. Og det lyste ud af ham, at han ikke br\u00f8d sig om sit job og da slet ikke om\ndemente. <\/p>\n\n\n\n

I ham m\u00f8dte vi uforstanden og foragten for f\u00f8rste\ngang. <\/p>\n\n\n\n

Han gav os en diagnose. \u201dAlzheimers,\u201d sagde han med en stemme, som om han sagde \u201dfork\u00f8lelse\u201d, og s\u00e5 skubbede han et bundt brochurer over til os. I stakken fyldte reklamerne for Alzheimerforeningen en del. Jeg har ikke siden kunne fordrage den forening og har i de forl\u00f8bne 18 m\u00e5neder gang p\u00e5 gang overvejet at melde os ud. Hvad er det for en m\u00e5de at kontakte folk p\u00e5, der er i chok.<\/p>\n\n\n\n

For vi var i chok. <\/p>\n\n\n\n

Ikke fordi vi ikke havde haft mistanken \u2013 det havde\nvi haft i flere \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gen gav os alts\u00e5 papirerne og diagnosen, og s\u00e5\nsagde han, \u201dOg du er jo j\u00e6ger. Men nu m\u00e5 du ikke mere g\u00e5 p\u00e5 jagt.\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dHvorfor?\u201d Det var Ole, der spurgte. <\/p>\n\n\n\n

\u201dDu kunne jo komme til at skyde en kammerat.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Der blev meget stille. Og s\u00e5 tilf\u00f8jede l\u00e6gen: \u201dOg du\nm\u00e5 heller ikke k\u00f8re bil.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Denne gang sagde Ole ingenting, og det var mig, der\nprotesterede. <\/p>\n\n\n\n

\u201dMin mand er elitebilist,\u201d sagde jeg. <\/p>\n\n\n\n

\u201dN\u00e5 ja,\u201d n\u00e6rmest vrissede han, \u201dmen det er der ikke\nnoget, der hedder, n\u00e5r man har alzheimers.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Vi k\u00f8rte hjem. Ole k\u00f8rte. Vi sagde ingenting. Det\nkunne vi ikke. Vi gik ind i huset. Vi sagde ingenting. Det kunne vi stadig\nikke. Ole satte sig p\u00e5 sengen med hovedet i h\u00e6nderne. L\u00e6nge r\u00f8rte han sig ikke.\nHan lignede Rodins \u201dGrubleren,\u201d som han sad der tilsyneladende hensunket i\ntanker \u2013 men jeg tror ikke, der var en eneste tanke i hovedet p\u00e5 ham. <\/p>\n\n\n\n

Mit hoved var i al fald tomt. Og jeg var g\u00e5et i st\u00e5\nmidt p\u00e5 gulvet. Lige der, m\u00e6rkede jeg, hvor ramte vi var. Men jeg ved nu, at\ndet ikke var sygdommen, der havde ramt og os og lammet os.<\/p>\n\n\n\n

Det var uvidenheden og dumheden. <\/p>\n\n\n\n

Endelig satte jeg mig ved siden af ham. Og endelig sagde\nhan noget. Meget lavt. Men jeg h\u00f8rte det.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis jeg ikke havde\nhaft dig, s\u00e5 havde jeg taget mit gev\u00e6r. Lige nu. Og skudt mig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Det er nu 18 m\u00e5neder siden. Ole har v\u00e6ret p\u00e5 jagt\nhele for\u00e5ret og er begyndt p\u00e5 efter\u00e5rss\u00e6sonen.<\/p>\n\n\n\n

Det er g\u00e5et udm\u00e6rket. Jeg k\u00f8rer ham til m\u00f8destedet\nmed de andre j\u00e6gere, hans bror har k\u00f8rt ham hjem. Kammeraterne ved, at han har\nalzheimers. De passer p\u00e5 ham. Og behandler ham ordentligt. Men selv ved han\nikke, om han vil forts\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg vil ikke v\u00e6re en byrde for de andre,\u201d siger\nhan. <\/p>\n\n\n\n

Han er jo kun en byrde for sig selv, men f\u00f8ler det\nanderledes.<\/p>\n\n\n\n

Og i g\u00e5r aflyste han selv jagten. Lysten til at tage\naf sted var helt borte.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan er det jo. S\u00e5dan er den sygdom. Lysten til\nmange af de ting, man har f\u00f8lt gl\u00e6de ved, forsvinder. Man magter ikke mere de\nting. Og de glider ud. <\/p>\n\n\n\n

Men det har vi jo vidst hele tiden. Men vi har ogs\u00e5\nhele tiden vidst, at det ikke er hele sandheden. Der er langt hen i forl\u00f8bet S\u00c5\nmange ting, der ikke mistes. Og da slet ikke k\u00e6rligheden. Den vokser. T\u00e6nk, at\ndet kan ske. <\/p>\n\n\n\n

Et mirakel, ikke sandt? Og hvorfor taler man s\u00e5 ikke\ni stedet noget mere om det? <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jagten Da min mand fik diagnosen alzheimers, s\u00e5 l\u00e6gen ikke p\u00e5 os. Vi sad ved siden af hinanden og s\u00e5 p\u00e5 en mand, der s\u00e5 til siden. S\u00e5 jeg ved ikke, om hans \u00f8jne var venlige eller h\u00e5rde. Han var … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-8221","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-demens"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8221","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8221"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8221\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8221"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8221"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8221"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}