{"id":820,"date":"2011-12-20T20:43:43","date_gmt":"2011-12-20T20:43:43","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=820"},"modified":"2011-12-20T20:43:43","modified_gmt":"2011-12-20T20:43:43","slug":"21-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/20\/21-december\/","title":{"rendered":"21. december"},"content":{"rendered":"

K\u00e6re l\u00e6sere!
\nJulekalenderen forts\u00e6tter naturligvis til sin bitre ende. Men jeg blev kontaktet af en person i g\u00e5r, som sent var sprunget p\u00e5 l\u00e6sevognen og gerne ville l\u00e6se de tidligere afsnit. Men han\u00a0kunne ikke finde det f\u00f8rste afsnit alts\u00e5 1. december. Den mangler naturligvis ikke, men jeg skrev den i november. S\u00e5 derfor, hvis du vil med fra starten, s\u00e5\u00a0klik p\u00e5 november, og du f\u00e5r serveret historiens absolutte begyndelse. Og uden den ligner det hele jo noget m\u00e6rkeligt PJAT – og den tanke m\u00e5 straks manes i jorden. Jeg PJATTER aldrig ( for alvor ).
\nHer kommer det nye afsnit: –
\n21. december:
\nVi befinder os stadig inde i slottet. Her har de unge f\u00e5et tilladelse til at opholde sig et par dage, og hver aften skal de s\u00e5 til geng\u00e6ld divertere den kongelige b\u00f8rneflok. Det er dog ikke lige det, der planl\u00e6gges her:
\n\u201dHvor er vi heldige, at vi kan bo her,\u201d sagde Tom, \u201dog hende der barnepigen, hun er bare s\u00e5 s\u00f8d, og jeg kom faktisk ret t\u00e6t p\u00e5 hende i aftes.\u201d
\n\u201dDet er ikke hende, du skal komme t\u00e6t p\u00e5, det er HJERTET,\u201d kom det en smule hvast fra Jerry, \u201dog der er vi lige vidt.\u201d
\n\u201dMen det er ikke s\u00e5 nemt,\u201d indsk\u00f8d Lise, \u201djeg tror, at hun ved noget eller m\u00e5ske endda er blandet ind i det, men hun har alts\u00e5 f\u00e5et mistanke til mig og er p\u00e5 vagt hele tiden. Hvis vi
\nikke snart f\u00e5r lokket HJERTET fra hende, s\u00e5 ender det med, at hun skiller sig af med det. Hun virker s\u00e5 bange.\u201d
\nSvend rystede lidt bedr\u00f8vet p\u00e5 hovedet. \u201dNej,\u201d sagde han, \u201ddet er lige meget med hende. For det er ikke hende, der har taget det.\u201d
\nDe stirrede alle sammen p\u00e5 ham, og han skyndte sig at fort\u00e6lle, at Feen havde v\u00e6ret hos ham om natten og fortalt ham alt, hvad hun vidste, hvilket for resten ikke var alverden. Men hun sagde alts\u00e5, at det var en slange, der havde tiltusket sig det.
\n\u201dEn slange?\u201d undrede de andre sig, og Svend m\u00e5tte indr\u00f8mme, at det m\u00e5ske snarere var en snog, eller et kryb i al fald, eller \u2026 det havde v\u00e6ret s\u00e5 sv\u00e6vende og usikkert det hele. Men hun havde foresl\u00e5et, at de skulle s\u00f8ge efter HJERTET dybt nede i slottets underjordiske gange og k\u00e6ldre.
\n\u201dI en gammel fangek\u00e6lder m\u00e5ske\u201d foreslog Jerry og g\u00f8s lidt.
\n\u201dMen s\u00e5 m\u00e5 vi derned straks!\u201d afgjorde Tom og pr\u00f8vede at se k\u00e6k ud, men ingen af dem havde synderlig til at bev\u00e6ge sig ned i en skummel og m\u00f8rkfangek\u00e6lder.
\n\u201dJeg g\u00e5r alts\u00e5 derned og ser mig om, og bagefter kommer jeg op og henter jer tre,\u201d sagde Lise og fors\u00f8gte at lyde modigere end hun var. De andre nikkede. Et bedre forslag havde de ikke.
\nLise bev\u00e6gede sig langsomt hen ad en lang, smal gang, som hun mente m\u00e5tte f\u00f8re til en k\u00e6ldertrappe, men inden hun n\u00e5ede ret langt, blev hun vidne til en samtale, der gjorde hende klam af skr\u00e6k. Fra en halv\u00e5ben d\u00f8r h\u00f8rte hun tydeligt nursens stemme i samtale med en, hun ikke kunne se, og hvis h\u00e6se stemme hun ikke kendte. Hun kunne blot h\u00f8re, at det var en mand. Og nu sagde han:
\n\u201dHvad var det, hende t\u00f8sen ville vide?\u201d
\n\u201dIngenting,\u201d sagde barnepigen.
\n\u201dMen sagde du ikke, at hun snakkede om et hjerte?\u201d
\n\u201dJo, hun sagde, at hun havde et mage til hjemme.\u201d
\n\u201dSagde hun ikke noget om en udstr\u00e5ling<\/em>?\u201d
\n\u201dHvad, \u00f8h \u2026 det \u2026 tror jeg ikke. Men hvad pokker er det med det hjerte?\u201d Hun l\u00f8d nerv\u00f8s nu.
\n\u201dJeg vil ikke have, at du taler med de unge fl\u00f8se. Og ham der Tom, han flirtede direkte med dig i aftes.\u201d
\n\u201d\u00c5h, han er bare en lille nisse p\u00e5 rejse,\u201d sagde hun og lo.
\nMen manden lo ikke. Hans stemme gik helt op i diskanten, da han fortsatte: \u201dDu g\u00f8r klogt i at holde dig til mig. Jeg er ikke hvem som helst, jeg er noget rigtig ufatteligt stort, det vil
\ndu snart erfare.\u201d
\n\u201d\u00c5h, som om det er noget s\u00e6rlig stort ved at sidde til bords med Frede og Mary! Det g\u00f8r jeg jo ogs\u00e5.\u201d
\n\u201dMen s\u00e5 skal du vide, at det kun er et spil for galleriet. I virkeligheden sidder jeg til bords med Verdensherskeren.\u201d
\n\u201d\u00c5h, hold da op! Du er godt nok sjov.\u201d
\n\u201dSjov, siger du? Nej, det her er d\u00f8dsens alvorligt. Det handler om magt.\u201d
\n\u201dDu er da ikke engang statsminister.\u201d
\n\u201dVi taler ikke om puslingelandet Danmark. Vi taler om Verdensherred\u00f8mmet \u2013 om Tusind\u00e5rsriget. Men det forst\u00e5r du ikke!\u201d
\n\u201dNej, det forst\u00e5r jeg ikke. Og nu m\u00e5 jeg ind til tvillingerne.\u201d
\nLise fl\u00f8j forskr\u00e6mt hen til en stor vase, bag hvilken hun lige n\u00e5ede at gemme sig, inden nursen str\u00f8g forbi. Hun var bange nu og ville tilbage til drengene, men i samme \u00f8jeblik hun tr\u00e5dte frem, \u00e5bnede manden d\u00f8ren og busede lige ind i hende. Han greb hende h\u00e5rdt i armen.
\n\u201dVi to har vist noget at snakke om,\u201d sagde han og klemte endnu h\u00e5rdere.
\n\u201dHvad?\u201d spurgte hun og m\u00e6rkede, at hun begyndte at ryste.
\n\u201dEt lille hjerte af guld. Men det har du vel aldrig h\u00f8rt om?\u201d
\n\u201dNej\u201d, hviskede hun.
\nHan begyndte at tr\u00e6kke af med hende.
\n\u201dJeg har ingenting gjort,\u201d klynkede hun.
\n\u201dN\u00e5r man stikker n\u00e6sen i en hvepserede, undg\u00e5r man ikke at blive stukket noget s\u00e5 grusomt. Men kom nu lidt villigt!\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

K\u00e6re l\u00e6sere! Julekalenderen forts\u00e6tter naturligvis til sin bitre ende. Men jeg blev kontaktet af en person i g\u00e5r, som sent var sprunget p\u00e5 l\u00e6sevognen og gerne ville l\u00e6se de tidligere afsnit. Men han\u00a0kunne ikke finde det f\u00f8rste afsnit alts\u00e5 1. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-820","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/820","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=820"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/820\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=820"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=820"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=820"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}