{"id":8193,"date":"2020-10-14T07:10:22","date_gmt":"2020-10-14T07:10:22","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8193"},"modified":"2020-10-14T07:10:22","modified_gmt":"2020-10-14T07:10:22","slug":"kokholm-43-en-beretning-om-livet-paa-kokholms-hotel-set-med-stuepigeoejne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/10\/14\/kokholm-43-en-beretning-om-livet-paa-kokholms-hotel-set-med-stuepigeoejne\/","title":{"rendered":"Kokholm 43 – en beretning om livet p\u00e5 Kokholms Hotel set med stuepige\u00f8jne."},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

For nogen tid siden udkom Hardervigs “billedbog” om livet p\u00e5 de tre hoteller i Kandestederne: “Hvad stuepigerne fortalte” . <\/p>\n\n\n\n

I bogen fort\u00e6lles en r\u00e6kke anekdoter – som man m\u00e5ske vil genkende, hvis man er en flittig seer af TV-serien “Badehotellet.” Forfatteren skriver, at han har talt med en stor del af de stuepiger, der var ansat p\u00e5 de tre hoteller, og det er m\u00e5ske sandt, men i al fald underholdende. Og s\u00e5dan er bogen sikkert t\u00e6nkt. <\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil man kunne l\u00e6se et kapitel af en livsskildring, som er skrevet af Dorrit Kirkegaard, der i hotellets glansperiode faktisk var stuepige p\u00e5 Kokholms Hotel. Nedenst\u00e5ende bliver alts\u00e5 et langt citat taget fra Dorrit Kirkegaards erindringsv\u00e6rk. Forfatteren til v\u00e6rket er i sagens natur ikke mere ung, og jeg ved ikke, om jeg f\u00e5r mulighed for at tale med hende mere. Men hun for\u00e6rede mig nedenst\u00e5ende, som jeg her afskriver, og det giver jo i al fald et meget t\u00e6t og trov\u00e6rdigt billede af, hvordan det var at v\u00e6re en ung stuepige p\u00e5 Kokholms. Det m\u00e5 have v\u00e6ret i 40’erne, i al fald efter Christen Kokholms d\u00f8d i 36 og f\u00f8r Rigmors bryllup med Leo Darling. Og Reumert bor \u00e5benbart stadig p\u00e5 hotellet. Han fik senere ( i slut 40’erne?) sit eget sommerhus. Vi m\u00e5 sikkert v\u00e6re i 40’erne, vil jeg tro. .<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre er det ikke lykkedes mig at finde Dorrit. Dengang boede hun i Kristrup ved Randers, men m\u00e5ske er hun flyttet til et plejehjem. Det vil jeg fortsat fors\u00f8ge at finde ud af. Her er i al fald fort\u00e6llingen om, hvordan livet var dengang set med den unge Dorrits \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n

Jeg genskriver hele beretningen ubesk\u00e5ret og i Dorrits’ retskrivning..<\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne ikke umiddelbart f\u00e5 mig til at bruge den uden hendes tilladelse, men i dag gik det op for mig, at jeg jo fik tilladelsen sammen med papirerne, da hun sagde, at jeg kunne bruge dem.<\/p>\n\n\n\n

Dorrits oplevelser p\u00e5 Kokholms Hotel i f\u00f8rste halvdel af forrige \u00e5rhundrede:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

“Efter pladsen hos Jens og Marie, kom jeg til Kokholms hotel. I begyndelsen var vi bare to piger, Esther og jeg, vi skulle g\u00f8re hovedrent, og det var b\u00e5de i sommerhusene, der h\u00f8rte til hotellet, og i selve hotellet. Midt i det hele skete der det, at vi blev alarmeret midt i arbejdet: smid alt hvad i st\u00e5r med og kom hjem, hendes majest\u00e6t har meldt sin ankomst<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Det var noget \u00e5rligt tilbagevendende Dronning Alexandrine, var en god bekendt af den gamle fru Kokholm, og hvert for\u00e5r og efter\u00e5r kom hun op og bes\u00f8gte fru Kokholm, samtidig med, at Dronningen overv\u00e6rede rednings\u00f8velsen p\u00e5 stranden.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ved den lejlighed satte man nemlig redningsb\u00e5den i vandet og roede et godt stykke ud, hvor man afpr\u00f8vede alt det grej, man brugte, n\u00e5r det virkelig var alvor. Men det kan nok v\u00e6re, at vi lod hovedreng\u00f8ringen v\u00e6re. Nu skulle der pudses og poleres. D\u00f8trene fra Skagen og Oxholm blev tilkaldt, og fru Kokholm selv gik i k\u00f8kkenet og bagte \u00e6bleskiver<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det var vist meningen at Helle skulle v\u00e6re kommet og hj\u00e6lpe med at servere, men hun var syg, s\u00e5 lille mig, som aldrig havde pr\u00f8vet s\u00e5dan noget, skulle alene klare det.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg kan huske, at jeg havde en v\u00e6ldig flot taftkjole, som jeg havde f\u00e5et til afdansningsballet. Den syntes jeg var v\u00e6ldig flot, og den blev da ogs\u00e5 godkendt som serveringskjole, men der skulle jo en hvid krave til og s\u00e5dan en havde jeg ikke, men s\u00e5 fik jeg en af Rigmors egne ( det var den yngste datter, som drev hotellet sammen med sin bror Mads.<\/em>)<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, men dagen oprandt, og der var en som var nerv\u00f8s, mest fordi de tre d\u00f8tre havde faret s\u00e5 meget rundt og givet ordrer i munden p\u00e5 hinanden. Da s\u00e5 Dronningen kom med hele sit f\u00f8lge var jeg ret nerv\u00f8s, men det var der nu slet ingen grund til. Hun var noget s\u00e5 s\u00f8d, og det gik fint alt sammen. Jeg huskede at g\u00e5 bagl\u00e6ns og neje, men den gamle fru Kokholm ville endelig neje s\u00e5 dybt, at hun havde sv\u00e6rt ved at komme op selv. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Men vi skulle jo i gang med reng\u00f8ringen igen, det blev tid, hvor der kom mere personale, kogekone, oldfrue o.s.v. Helle blev ogs\u00e5 ansat. Hun havde v\u00e6ret der om vinteren \u00e5ret i forvejen, samtidig med at jeg var hos Hjorths, og Bo kom ogs\u00e5 derop som bettekarl (der var nemlig ogs\u00e5 landbrug til ) s\u00e5 det var lige f\u00f8r, hele s\u00f8skendefolkken var samlet. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Det var jo kun et sommerhotel, men nu var det blevet sommer, og s\u00e5 kom g\u00e6sterne. Nogen af dem, jeg husker n\u00e6vner jeg her: Thorkild Rose, Poul Reumert, Anna Borg, Auda Borg, Asta Nielsen (ja, det var die Asta) Konsul Lommer fra Singapore, Agnes Rehnu, vinhandler Krarup, ham husker jeg specielt p\u00e5 grund af hans kone Elizabeth. Hun holdt altid sin f\u00f8dselsdag heroppe, og s\u00e5 havde hun sine egne hummergafler med. De var selvf\u00f8lgelig i sterling s\u00f8lv, og hvad skete der efter s\u00e5dan et hummergilde? Jo, en af gaflerne forsvandt. Stort postyr.. Det endte med at gaflen blev fundet ude hos grisene i truget. Den var r\u00f8get ud sammen med affaldet. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Der var mange sjove mennekser blandt g\u00e6sterne, mange s\u00f8de mennesker, ikke alle s\u00e5 snobbede som Elizabeth Krarup, men hun var s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 meget s\u00f8d. en hel del af g\u00e6sterne var faste g\u00e6ster hvert \u00e5r. De skulle have de samme v\u00e6relser, og mange af dem boede der i flere uger.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det var jo ikke ligefrem noget hvilehjem for os, som var ansat. Man startede med at pudse og kridte sko, s\u00e5 skulle der g\u00f8res rent og b\u00e6res morgenmad ud i sommerhusene til de g\u00e6ster, som boede der. En familie Truelsen havde fast et bestemt hus, og det var af den grund blevet d\u00f8bt Trullebo. Det var en familie med voksne b\u00f8rn. Der var vist tre unge mennesker foruden for\u00e6ldrene.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Poul Reumerts to drenge Stefan og Torsten var jo ogs\u00e5 med deres for\u00e6ldre. Der var flere familier med b\u00f8rn, s\u00e5 der var altid liv og glade dage.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men for os, der var ansat, var dagen jo ikke forbi med at bringe mad ud. P\u00e5 hotelllet tog Frk. S\u00f8rig sig af morgenmaden til de fastboende, vi andre skulle s\u00e5 inden frokost v\u00e6re f\u00e6rdige med at g\u00f8re rent, og vi skulle v\u00e6re kl\u00e6dt om for at servere til frokost. Derefter skulle vi hj\u00e6lpe med opvasken og selv have noget at spise, og det var alts\u00e5 ikke det samme som g\u00e6sterne fik ( skal jeg hilse og sige). .<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt havde vi nogle piger, der studerede p\u00e5 Silkeborg seminarium. De fik bes\u00f8g af nogle af deres studiekammerater, som var p\u00e5 cykeltur. De havde tilbudt at hj\u00e6lpe med h\u00f8h\u00f8sten og var s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 kost. De syntes godt nok, maden blev for ensformig, det var mest \u00f8llebr\u00f8d og makrel eller makrel og \u00f8llebr\u00f8d, s\u00e5 en dag strejkede vi alle sammen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kogekonen Agnes tilkaldte s\u00e5 Frk. Kokholm, og der blev en del palaver, som endte med at maden blev lidt bedre <\/em><\/p>\n\n\n\n

Der var fire unge m\u00e6nd “som bes\u00f8gte vores piger.” Det var alle kommende l\u00e6rere, jeg husker ikke helt hvor l\u00e6nge de blev, men vi havde en masse sjov med dem. En aften var det lige ved at blive for sjovt, vi havde f\u00e5et lidt indebords, nogen lidt mere end andre, s\u00e5 vi blev s\u00e5 h\u00f8jr\u00f8stede, at der var g\u00e6ster som klagede til frk. Kokholm, som kom ud til os i natt\u00f8j, for at h\u00f8re hvad der foregik, men der var Helle den som ordnede paragrafferne. Hun stillede n\u00e6ste morgen og bad om undskyldning p\u00e5 alles vegne. De mandlige seminarister forlod vistnok hotellet n\u00e6ste dag. Men vi havde da haft det sjovt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi havde ogs\u00e5 bes\u00f8g af pigerne fra de andre hotelller, der var tre hoteller i alt. Kun et af dem havde hel\u00e5rsbevilling, det var Kandehus, men det kommer jeg tilbage til senere.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det var jo f\u00f8rst efter arbejdstid, at de kom p\u00e5 bes\u00f8g. Vi boede fire piger p\u00e5 et v\u00e6relse i noget gammelt bras, str\u00e5t\u00e6kt bindingsv\u00e6rk, der var s\u00e5 fugtigt, at dynerne altid var v\u00e5de, men selv om det var en noget kummerlig tilv\u00e6relse, s\u00e5 havde vi det ogs\u00e5 sjovt ind imellem, blandt andet sent om aftenen, n\u00e5r vi havde fri. Der var altid en af os, der skulle blive til g\u00e6sterne var g\u00e5et til ro og s\u00f8rge for at der blev lukket og slukke. En aften var jeg sidste mand til at lukke og var lige ved at l\u00e5se d\u00f8ren, da der kom en med en lygte over marken. I den tro, at det var en af pigerne ovre fra Kandehus r\u00e5bte jeg med salvelsesfuld r\u00f8st: “Hvem er det, alt s\u00e5 silde p\u00e5 kv\u00e6lden” – og hvem svarede andre end Poul Reumert: “\u00d8h, det er bare mig, jeg skal ned og hente noget i vognene.” Vi havde i l\u00e6ngere tid fors\u00f8gt at parodiere ham, for han var nu noget selvh\u00f8jtidelig, men jeg havde nu ikke regnet med, at jeg skulle fors\u00f8ge mig over for ham selv. S\u00e5 jeg var glad for at m\u00f8rket skjulte min identitet. Senere i livet, n\u00e5r nogen har omtalt den store mand, har jeg gerne pralet af, at jeg engang har gjort ham mundlam. Jeg kunne jo godt have forventet et svar noget i retning af dette:” det er bare mig, sk\u00f8n jomfru,” men det kunne han alts\u00e5 ikke f\u00e5 sagt. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Inden jeg begyndte hos Kokholms havde Helle sagt, at jeg ikke beh\u00f8vede aftale l\u00f8n. Det skulle jeg nu have gjort, for da vi skulle afregne efter s\u00e6sonen, mente b\u00e5de Mads og Rigmor, at jeg skulle aldeles ikke havde det samme som seminaristerne, for som de sagde, var jeg ikke s\u00e5 gammel, og inden s\u00e6sonen havde vi jo bare rendt rundt med en st\u00f8vklud Esther og jeg. Da blev jeg godt nok gal, men det var jo ikke nemt at argumentere, med de to, s\u00e5 jeg fik da sagt, at n\u00e5r jeg ikke var s\u00e5 gammel, m\u00e5tte jeg hellere bede Mor om at tale med dem. Det fik vi nu ikke noget ud af. Det var nogen v\u00e6rre pengepugere. De var simpelthen blevet indberettet til b\u00e5de den ene og den anden instans, hvis det havde v\u00e6ret i dag.<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den tid blev der p\u00e5 alle regninger, enten det var, n\u00e5r der blev solgt kaffe med br\u00f8d, eller det var en regning for en hel families ophold i flere uger, blev der sat 12,5% p\u00e5. Det var penge som rettelig tilkom personalet, men ikke hos Kokholms, nej, vi fik alle en fast l\u00f8n og det var ikke tiln\u00e6rmelsesvis noget, der lignede det vi kunne ha’ f\u00e5et, hvis det var procenterne, vi var blevet l\u00f8nnet med. Der var da ogs\u00e5 en del af g\u00e6sterne, som fandt ud af det, og s\u00e5 skere det ret j\u00e6vnligt, at man fik en ekstra skilling.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som jeg har fortalt var vi hele tre s\u00f8skende p\u00e5 samme sted, Bo var 13 \u00e5r og han var ved landbruget. En dag l\u00f8b hestene l\u00f8bsk for ham. I f\u00f8rste omgang troede vi ikke, at der var sket Bo noget, han sagde i hvert fald ikke noget om det, men nogen tid efter opdagede Helle, at han gik med stok. Han lavede sjov med det, men det viste sig, at han havde haft t\u00f8mmen om benet, og det s\u00e5 ikke godt ud da han fik buksebenet sm\u00f8get op. Der var bet\u00e6ndelse i et grimt s\u00e5r. Men han ville jo ikke v\u00e6re “pivet.” <\/em><\/p>\n\n\n\n

Inden jeg rejste hjem, havde jeg en gang mere \u00e6ren af at servere for hendes Majest\u00e6t, denne gang var vi flere om det. Hun kom ogs\u00e5 med et st\u00f8rre selskab, nemlig hele hendes personale fra Klitgaarden, der var en af dem, der havde f\u00f8dselsdag, hun havde jo ogs\u00e5 en del g\u00e6ster og sin hofdame med.<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

De tre d\u00f8tre, der omtales i forbindelse med dronningens bes\u00f8g er den yngste, Rigmor, der drev hotellet sammen med broren Mads efter Christens d\u00f8d. Og de to andre er Maria, der p\u00e5 det tidspunkt var gift med Hofj\u00e6germester Sigurd Andersen til Oxholm, og den tredje er Anna, den \u00e6ldste i s\u00f8skendeflokken – hun er gift med S\u00f8ren Troldborg og bor p\u00e5 det her tidspunkt i Skagen.<\/p>\n\n\n\n

Det lader til, at de tre s\u00f8stre kom og hjalp til i h\u00f8js\u00e6sonen. Den fjerde s\u00f8ster bor for langt borte. Vist nok i Holte.<\/p>\n\n\n\n

Senere, da Elisabeth d\u00f8r i 1958, er ogs\u00e5 Marias mand d\u00f8d, og hun rejser hjem til Kandestederne og driver i nogle \u00e5r hotellet sammen med Mads. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

For nogen tid siden udkom Hardervigs “billedbog” om livet p\u00e5 de tre hoteller i Kandestederne: “Hvad stuepigerne fortalte” . I bogen fort\u00e6lles en r\u00e6kke anekdoter – som man m\u00e5ske vil genkende, hvis man er en flittig seer af TV-serien “Badehotellet.” … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-8193","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8193"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8193\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8193"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8193"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}