{"id":8150,"date":"2020-09-15T14:05:16","date_gmt":"2020-09-15T14:05:16","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8150"},"modified":"2020-09-15T14:05:16","modified_gmt":"2020-09-15T14:05:16","slug":"41-lidt-kokholmsnak","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/09\/15\/41-lidt-kokholmsnak\/","title":{"rendered":"41 &#8211; Lidt Kokholmsnak"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image is-style-default\">\n<figure class=\"aligncenter size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"161\" height=\"215\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5281\"\/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p>Egentlig havde jeg planlagt et appendiks sidst i bogen om Lise og Christen Kokholm, men af forskellige \u00e5rsager opgav jeg det. Her i den kommende tid vil jeg l\u00e6gge nogle af dokumenterne ud til skue for dem, der synes, det kunne v\u00e6re sjovt nok. F\u00f8rst kommer der et par udpluk af Rigmors (den yngste af Kokholmb\u00f8rnene) erindringsblade:<\/p>\n\n\n\n<p>\u201d<em>N\u00e5r Huset blev rusket n\u00e6sten i Stykker og s\u00f8de Bedstemor stille sagde:\u201d-nu er det ikke sk\u00f8nt om der kom en Stranding\u201d \u2013 og mere blev der ikke talt om det, men en lille Pige opfangede alligevel Uhyggestemningen \u2013 og Strandingen kom. Kl. 1 blev der banket p\u00e5 Ruden \u2013 Kokholm! Kokholm!&nbsp; Oliet\u00f8j og St\u00f8vler frem. Hestehovenes Klapren over til Redningsstationen \u2013 En lille, Pige der blev baaret ned p\u00e5 Sofaen, mens Mor bevarede Roen, mens Angsten for Far blev dulmet med mange samtaler med Kristine p\u00e5 Centralen, der var i Forbindelse med Redningstelefonen.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Vinteren var&nbsp; uden glamour, men ikke uden dramatik.. Sommer og vinter var virkelig kontraster i det Kokholmske hjem. Det lille erindringsblad er ogs\u00e5 lidt interessant, fordi det er det eneste sted, jeg har kunnet finde bel\u00e6g for, at Christen Kokholm tog arven op efter Mads Houkj\u00e6r og blev redningsmand. <\/p>\n\n\n\n<p>I romanen h\u00f8rer vi ( men romaner er jo opspind), at Christen reflekterer over sin kommende svigerfars sindelag og giver udtryk for at vide god besked med de barske forhold, der skabte barske m\u00e6nd. Han vurderer alts\u00e5 Lises far som h\u00e5bl\u00f8s fastl\u00e5s i sin kulde og h\u00e5rdhed. <\/p>\n\n\n\n<p>Men Kokhoklm selv? Vi ser ham jo mest i al den litteratur, der er skrevet om hotellet, og her er han v\u00e6rdig og rolig og den perfekte familiefader. S\u00e5dan ses han ogs\u00e5 i avisartikler og andre steder, hvor han portr\u00e6tteres. Et klog, varmt og reflekterende menneske. <\/p>\n\n\n\n<p>S\u00e5dan ses han ikke af sine b\u00f8rn. Og vi ved fra kilderne om hans opv\u00e6kst, at den var n\u00e5desl\u00f8s h\u00e5rd, og som redningsmand m\u00e5tte han ogs\u00e5 v\u00e6re af h\u00e6rdet st\u00e5l. Ellers ville han v\u00e6re kn\u00e6kket. <\/p>\n\n\n\n<p>Og han var ogs\u00e5 en h\u00e5rd mand. OGS\u00c5. For han var s\u00e5 meget andet. I brevene, b\u00e5de i Kristians og i Marens, f\u00e5r vi vist et menneske, der fuldt og helt tilsluttede sig revselsesretten. Og som brugte den flittigt. over for sine b\u00f8rn. Sine drenge, for pigerne holdt han fingrene fra. Men han slog. Og han slog h\u00e5rdt. Og jeg ser en af \u00e5rsagerne til drengenes dysfunktionelle liv i den kendsgerning, at de blev opdraget med stor h\u00e5rdhed. Som drenge jo for resten blev det dengang. Det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af romanen. <\/p>\n\n\n\n<p>Christen Kokholm var et kompliceret menneske, og vi kan sagtens komme til at holde af drengen Christen, der k\u00e6mper sig gennem en n\u00e6sten h\u00e5bl\u00f8s barndom, hvor sult, t\u00e6v og vanr\u00f8gt var hverdagskost, og som h\u00e6rder sig tilstr\u00e6kkeligt til at kunne klare den kamp. Men ogs\u00e5 et menneske med en stor f\u00f8lsomhed og empati. Han holder oprigtigt af sine n\u00e6rmeste og b\u00e6rer utroligt l\u00e6nge over med dem. <\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>Og nu f\u00e5r vi her et lille fint glimt helt tilbage til Lise og Christens f\u00f8rste tid. Begge uddrag er citeret fra de samme erindringsblade:<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p>\u201dFar\nrejste til Harbo\u00f8re, da Redningsstationen var f\u00e6rdig. Dengang var der kun\nRomantik i Luften.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>\u201dDa\nFar var ved at omkomme, da de mange Fiskere druknede \u2013 lovede han sig selv og\nVorherre, at overlevede han, da skulle han op at fri <em>rigtig<\/em>t til den\ns\u00f8de Lise.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>Det var ogs\u00e5 om vinteren, Christen Kokholm kastede sig over marketing. Og her var han ganske dygtig. Som eksempel p\u00e5 hans \u201dvinterarbejde\u201d f\u00f8lgende indl\u00e6g til pressen. Det er skrevet i 1910 og sikkert sendt til flere blade. Hotellet er p\u00e5 dette tidspunkt 3 \u00e5r. (Stavefejlene er Christens) <\/p>\n\n\n\n<p><em>&#8220;Bland de egne der af Mellem- Europas reisende publikum er et yndet maal for en sommerreise, indtager det nordlige Danmark, en af de f\u00f8rste pladser. Grundene til denne k\u00e6rlighed er forskellige. Ved siden af landskabets egen tiltr\u00e6kning er det beboernes elskv\u00e6rdige gj\u00e6stfrihed og den paafaldende billige forpleining, som g\u00f8r, at en reise til den smale landstremme vil l\u00f8nne sig i enhver senseende. Og den forbindelse som de danske statsbaner har tilveiebragt, g\u00f8r det mulgt at naa reisens maal uden anstrengelse, saa at sige i s\u00f8vne.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><em>Kandestederne turde v\u00e6re af en s\u00e6rlig tiltr\u00e6kning for den der virkelig s\u00f8ger hvile og paa samme tid vil l\u00e6re et nyt ejendommeligt og storartet stykke natur at kende. Det lille sted ligger kun fem minutter fra stranden midt i herlige kliter, der str\u00e6kker sig i sande h\u00f8jfjeldsformationer milevidt ind i landet. Flekken bestaar kun af fire bondegaarde med maleriske vaaningshuse og lader og smukke haveanl\u00e6g. Lige ved stranden findes det eneste hotel som ejeren C. N. Kokholm lod bygge for 3 aar siden for at byde sine sommerg\u00e6ster et modernt og bekvemt opholdssted. Huset har i sin nuv\u00e6rende omfang plads for ca 30 personer, som foruden sine egne v\u00e6relser ogsaa har spisesalen og flere selskabslokaler til sin raadighed.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><em>Den f\u00f8rste frokost som indtages om morgenen mellem 8 og 10 bestaar af: m\u00e6lk, kaffe, thee, kakao, \u00e6g, sm\u00f8r og br\u00f8d med paal\u00e6g, kold steg o.s.v. Til middag kl. 1\u00bd gives der to varme retter, gr\u00f8nsager, kompot, dessert. Efter middagen kaffe og kager. Til aften kl. 7\u00bd serveres der en varm ret og koldt paal\u00e6g, dertil m\u00e6lk og thee. Godt drikkevand fra egen dybbr\u00f8nd. Alle slags drikkevarer: f\u00f8rsteklasses vine, \u00f8l, liqueur, selsters o. s. v. i huset. Ingen drikketvang.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p><em>Tiltrods for den f\u00f8rste klasses forpleining udg\u00f8r pensionsprisen for fuld pension inkl. Logis kun 3,50 kr. I maanederne juni og september og ved l\u00e6ngere ophold betydelig moderation. Hotellet har egen tennisplads og eget badehus, der staar til fri benyttelse for de \u00e6rede g\u00e6ster.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n<p>\u2026\u2026<\/p>\n\n\n\n<p>Artiklen forts\u00e6tter med en lovprisning af milen og den omliggende, vilde natur og slutter med at oplyse om, hvordan man kan k\u00f8re\/selje helt fra K\u00f8benhavn til Kandestederne med kun en enkelt overnatning undervejs.Her et lille uddrag fra Skagen Avis nov. 1922 i anledning af Elisabeth og Christen Kokholms s\u00f8lvbryllup..&nbsp; <\/p>\n\n\n\n<p>: \u201dFor 6 Aar siden k\u00f8bte Kokholm Nabogaarden, og nu er han den st\u00f8rste Jorddrot i Kandestederne.\u201d <\/p>\n\n\n\n<p>I\net interview bliver han spurgt om, hvilke v\u00e6rdier, han s\u00e6tter h\u00f8jt, og her\nsvarer han, at det at l\u00e6se gode b\u00f8ger er noget, han vil anbefale alle. Selv\nl\u00e6ser han meget. Han roser ogs\u00e5 h\u00f8jskolebev\u00e6gelsen og siger, at alle unge burde\ntage p\u00e5 h\u00f8jskole, og at det er noget, alle kan f\u00e5 r\u00e5d til. Det er lidt\ntankev\u00e6kkende, synes jeg, for ingen af hans egne b\u00f8rn f\u00e5r lov at komme p\u00e5\nh\u00f8jskole. Han slutter samtalen med disse ord:<\/p>\n\n\n\n<p>&nbsp;\u201dJeg har tit undret mig over, hvorfor saa\nmange rejser ud i det fremmede for at blive til noget. Hvis de vilde arbejde\nlige saa haardt hjemme, som de maa derude, saa kunde de naa vidt ogsaa her.\u201d<\/p>\n\n\n\n<p>To \u00e5r efter rejser Kristian, n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n, til New Zealand for at blive til noget. Det bliver han ikke. Og i hans breve hjem f\u00e5r man en anelse om, hvorfor. Kristian tjente nok penge, men han brugte dem hurtigt igen.. Og det herlige driverliv, som han havde set udfolde sig p\u00e5 hotellet derhjemme, kunne han ikke vente med selv at udleve. <\/p>\n\n\n\n<p>Udateret\nbrev fra Elisabeth til s\u00f8nnen Kristian. <\/p>\n\n\n\n<p>Han\ner vendt hjem fra sit liv i New Zealand i 1924, hvor han fik samme sk\u00e6bne som\nde fleste andre emigranter. Mange \u00e5rs h\u00e5bl\u00f8st slid. Han vender tilbage til\nDanmark 1949 med sin kone og lille s\u00f8n og et nedbrudt helbred. &nbsp;I Danmark f\u00e5r de en datter. Det lykkes Kristian\nat k\u00f8be et lille husmandssted. Konen, Maren, er vred. Hun havde forestillet\nsig, at familien var velhavende. Is\u00e6r Elisabeth hader hun af et godt (ondt)\nhjerte. Kristian kan ikke drive stedet og s\u00e6lger det, k\u00f8ber et nyt, og det g\u00e5r\nheller ikke. Han sender mange breve til sine s\u00f8skende og beder om hj\u00e6lp \u2013 det\ng\u00f8r de til en vis grad, men det r\u00e6kker ikke til at bringe ham p\u00e5 fode, og det\nender med, at han bliver skilt og derefter rejser til Australien. Nu er han en\nmidaldrende mand med et svagt helbred, og rejsen kan efter min mening n\u00e6sten\nbetragtes som et selvmord. <\/p>\n\n\n\n<p>Brevet\nfra moren, som her vises i uddrag, er et af mange. Is\u00e6r sender han mange breve\ntil moren, som han mener har snydt ham.<\/p>\n\n\n\n<p><em>\u201dK\u00e6re Kristian! Tak for dit Brev forleden. Jeg blev meget ked af at se, at du ikke synes, du kan klare dig \u2013 og at du ikke synes jeg har hjulpet dig nok \u2013 jeg vil jo gerne hj\u00e6lpe jer alle s\u00e5 godt jeg kan. \u2013 men jeg synes da ogs\u00e5 jeg har sendt dig mange Penge Kristian \u2013 jeg kan se, i min Bog at du har faaet sendt 1800 kr. til Australien \u2013 og jeg betalte 41\/2 Tusinde for din og Maren og Dans Rejse hjem og engang fik du 1200 Kr og sidste Vinter 600 Kr og saa har jeg sendt dig mange Penge langs hen ad Vejen, og Kristian jeg maa jo ogsaa t\u00e6nke paa de andre B\u00f8rn \u2013 Helga har kun faaet 1600 Kr derhjemmefra i det hele og hun har jo ogsaa B\u00f8rn og Kais Forretning gaar vist heller ikke saa godt \u2013 de vil ogsaa s\u00e6lge \u2013 ja det er jo ikke s\u00e5 let naar der er s\u00e5 mange og jeg gerne vil at de skal have en mule alle \u2013 Far og jeg begyndte jo s\u00e5 fattigt og sled haardt dengang for at holde sammen p\u00e5 det hele \u2013 og nu er jeg gammel Kristian \u2013 ved at blive for gammel til at have for meget at spekulere over \u2013 og du og Mads kan jo ikke sammen \u2013 s\u00e5 det kan jo ikke nytte at I gaar sammen om Arbejdet her. \u2013 Ja jeg vil jer det bedste alle \u2013 men I er jo unge og jeg er gammel nu og vil helst sidde her i Kandestederne i Fred og Ro i min Tid.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n<p>Det er ind imellem hjertegribende at l\u00e6se brevene mellem Kristian og hans s\u00f8skende og moren og ikke mindre trist at l\u00e6se Marens breve. De er S\u00c5 fulde af bitterhed, og myten om den kokholmske familieidyl krakkelerer.<\/p>\n\n\n\n<p>Her kun et par uddrag:<\/p>\n\n\n\n<p>Brev fra Maren til Mads Kokholm. Maren er sikker p\u00e5, at Mads sidder og vogter over en familieformue. Og hun skriver d.20\/11 1949:<\/p>\n\n\n\n<p><em>&#8220;Den forf\u00e6rdelige n\u00e6righed, Mds, er jo en familiesvaghed, da jeg fortalte jeres tante fra B\u00e6kmarksbro, murer Niels Kokholms kone, hvordan Kristian laaser hans penge, papir og slik nede for mig, siden han har faaet sin Mor bag sig, saa sagde hun, ja, men saadan er den familie, &#8230;.. &#8220;den kvinde, der pr\u00f8vede paa at glatte det ud, hver gang hans Far vilde give kn\u00e6gten en velfortjent omgang kl\u00f8 &#8230;.. da jeg kom op for at blive gift med ham, og saa det m\u00f8ghul han boede i og blev klar over, at han ikke var andet end en forfalden drukkenbolt .<\/em>..&#8221;<\/p>\n\n\n\n<p>Og s\u00e5dan forts\u00e6tter brevet med vredesudbrud og &#8220;afsl\u00f8ringer&#8221; af Christen og hans familie. <\/p>\n\n\n\n<p>Der er bevaret mange hundrede breve. Mange af dem viser sider af familien, som ikke kom frem i offentligheden, og hvorfor skulle de? Jeg har altid syntes, at familiestridigheder var det laveste af alle slags stridigheder og \u00f8nsker ikke her at udbrede mig mere om den sag. Den vedg\u00e5r ikke romanen. Her handler det om de to Lise og Christen. <\/p>\n\n\n\n<p>Men selvf\u00f8lgelig synes jeg, det er interessant at f\u00e5 facetter frem om personerne, som jeg umuligt har kunnet finde i arkivernes bunker af papirer. I brevene kommer man utrolig t\u00e6t p\u00e5, og jeg har det s\u00e5dan, at jeg gyser ved at se s\u00e5 intime sider af folks liv og v\u00e6sen. Som at v\u00e6re &#8220;kigger&#8221; &#8211; ja, for det bliver man, n\u00e5r man l\u00e6ser andres breve.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/DSCN0824-737x1024.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-8163\" width=\"431\" height=\"605\"\/><\/figure>\n\n\n\n<p>Ovenst\u00e5ende billede af Chresten Kokholm, malet af Skagensmaleren Fenger, viser os netop den Kokholm, vi l\u00e6rer at kende via medierne og anekdoternes verden. Der var s\u00e5 ogs\u00e5 en anden. Et kompliceret menneske. Og &#8220;n\u00e6rl\u00e6ser&#8221; man billedet er det ikke vanskeligt at se smerten i det ansigt. Hans liv har ikke v\u00e6ret let. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Egentlig havde jeg planlagt et appendiks sidst i bogen om Lise og Christen Kokholm, men af forskellige \u00e5rsager opgav jeg det. Her i den kommende tid vil jeg l\u00e6gge nogle af dokumenterne ud til skue for dem, der synes, det &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/09\/15\/41-lidt-kokholmsnak\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-8150","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8150","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8150"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8150\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8150"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8150"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8150"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}