{"id":8117,"date":"2020-08-24T09:06:31","date_gmt":"2020-08-24T09:06:31","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8117"},"modified":"2020-08-24T09:06:31","modified_gmt":"2020-08-24T09:06:31","slug":"at-vaere-og-blive-forfatter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/08\/24\/at-vaere-og-blive-forfatter\/","title":{"rendered":"At v\u00e6re og blive forfatter"},"content":{"rendered":"<div class=\"wp-block-image is-style-default\">\n<figure class=\"aligncenter size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"161\" height=\"215\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/630cd425-23f1-42b5-ba1e-281ea601858a1.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5281\"\/><\/figure>\n<\/div>\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n\n\n\n<p> <strong>V<strong>elkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n<p><strong>At v\u00e6re forfatter<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p>Uden videre omsv\u00f8b vil jeg h\u00e6vde, at forfatter ikke er et fag, man kan tilegne sig, hvis man ikke dybt i sig har en l\u00e6ngsel efter at blive det. Det er m\u00e5ske oven i k\u00f8bet noget, der ligger i ens dna. At v\u00e6re eller ikke v\u00e6re forfatter. Det er s\u00e5dan, det er. Man skal v\u00e6re f\u00f8dt med l\u00e6ngslen, og man skal tro p\u00e5, at det st\u00f8rste, der kan times en, er, at man en sk\u00f8nne dag bliver i stand til at skabe en fuldendt helhed uden for en selv: en selvst\u00e6ndig og smuk samling af ord. Kort sagt en bog. At man kan skabe den bog og tr\u00e6kke sig tilbage og betragte den og t\u00e6nke: Ja, det er rigtig godt. Det er pr\u00e6cis, som det skal v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n<p>Som sagt er det m\u00e5ske en l\u00e6ngsel, man er f\u00f8dt med.\nJeg tror i al fald, at jeg er f\u00f8dt med den. Som Paulus siger: st\u00f8rst af alt er\nk\u00e6rligheden. Og ogs\u00e5 her kommer k\u00e6rligheden f\u00f8r noget andet. For det allerf\u00f8rste\nkim til at blive forfatter er en stor og uhelbredelig og som regel lykkelig\nk\u00e6rlighed til litteraturen. Til det fantastiske underv\u00e6rk, som al god\nlitteratur er. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg var meget lille, da jeg l\u00e6rte den k\u00e6rlighed at\nkende. Min mor l\u00e6ste Oliver Twist h\u00f8jt, og jeg sv\u00e6vede endnu h\u00f8jere end hun\nl\u00e6ste, ja, i lang tid mistede jeg totalt jordforbindelsen og VAR Oliver. For s\u00e5\nlevende og smuk og fuldendt var skildringen af drengen Oliver, at ingen af de b\u00f8rn,\njeg legede med eller mine s\u00f8skende bare tiln\u00e6rmelsesvis kunne matche den\ntiltr\u00e6kning, han havde p\u00e5 min barnesj\u00e6l. Virkeligheden blegnede, fiktionen fik\nfarver. <\/p>\n\n\n\n<p>Og s\u00e5dan gik det barndommen igennem. Jeg tror nok set i tilbageblik, at jeg tilbragte flere timer i selskab med b\u00f8ger end i selskab med mennesker. Ikke fordi jeg ikke kunne lide de andre b\u00f8rn. Jeg havde venner. Det skriver jeg en dag en bog om. Mine \u201drigtige\u201d venner. Men personerne i b\u00f8gerne, de gode, de onde, de grimme, de smukke, de glade, de triste, de lykkelige, de ulykkelige, de s\u00e5rbare, de st\u00e5lsatte, de udsatte, de velbjergende, alle sammen gik de lige ind i min barnesj\u00e6l og befolkede den med et mylder af venner og uvenner, som jeg godt vidste, men ikke f\u00f8lte, ikke fandtes i \u201dvirkeligheden\u201d. <\/p>\n\n\n\n<p>Og jeg vidste, at s\u00e5 snart jeg kunne skrive ord ned,\ns\u00e5 ville jeg v\u00e6re forfatter. Det tog sin tid. Jeg er ordblind. Jeg kunne ikke\nskrive. Jeg kunne ikke l\u00e6se. De f\u00f8rste \u00e5r m\u00e5tte jeg n\u00f8jes med at lytte. Min\nbedstemor l\u00e6ste, min mor l\u00e6ste, min bror l\u00e6ste, l\u00e6reren i skolen l\u00e6ste, l\u00e6reren\ni s\u00f8ndagsskolen l\u00e6ste. Vi fik hele tiden l\u00e6st op den gang. Og i radioen h\u00f8rte\nvi Onkel Opl\u00e6ser l\u00e6se op. <\/p>\n\n\n\n<p>Men som ti\u00e5rig greb jeg pennen. Og det <em>var <\/em>en pen. Og jeg skrev min f\u00f8rste\nroman. Den handlede om Vinterkrigen i Finland. Jeg husker ikke mere, hvorfra\njeg havde stoffet. Fra radioen, t\u00e6nker jeg, for jeg var en ivrig radiolytter\nfra helt lille. Det er ogs\u00e5 muligt, at jeg havde l\u00e6st nogle artikler i\nKristelig Dagblad, som min bedstemor holdt, og som jeg fors\u00f8gte at stave mig\nigennem. Der var ogs\u00e5 andre aviser. Vi levede i storfamilie dengang, og\nbedstemor og far og mor havde forskellige syn p\u00e5 verden og holdt forskellige\naviser. Sundt nok for os b\u00f8rn. <\/p>\n\n\n\n<p>Jeg skrev alts\u00e5 romanen. Min f\u00f8rste. I et kladdehefte. Jeg var hamrende stolt af mit v\u00e6rk. Jeg v\u00e6rnede om det og rettede i det og skrev til heftet var fuldt. Og jeg skrev om b\u00f8rnene i krigens br\u00e6ndpunkter, lod dem udf\u00f8re heltegerninger og komme frelste igennem det inferno, jeg uden samvittighedskvaler skabte for dem. Jeg tror nok, jeg gr\u00e6d af r\u00f8relser over de stakkels b\u00f8rns tr\u00e6ngsler uden at sk\u00e6nke det en tanke, at det var mig, der havde p\u00e5f\u00f8rt dem hver eneste af dem. M\u00e5ske sidder Gud lige nu og gr\u00e6der af r\u00f8relser over alt det skr\u00e6kkelige, hans skabninger gennemg\u00e5r rundt om i verden, uden egentlig at t\u00e6nke over, at han i sin almagt m\u00e5 v\u00e6re medskyldig i det meste. N\u00e5, det var et sidespring. Og et upassende et af slagsen. For som kristen burde jeg ikke springe i den retning, men som t\u00e6nkende v\u00e6sen er jeg jo n\u00f8dt til det.<\/p>\n\n\n\n<p>N\u00e5, men s\u00e5 blev romanen omsider f\u00e6rdig, og jeg har altid gerne villet have medl\u00e6sere. Det ville jeg ogs\u00e5 dengang, og det n\u00e6rmeste offer var min storebroder Anders. Jeg satte alts\u00e5 min bror ned p\u00e5 en taburet. Han var et t\u00e5lmodigt og godt barn, s\u00e5 han lod ordene falde ned over sig uden protester. Det gik ikke hurtigt, for jeg var som sagt ordblind og selv dengang skrev jeg kraget\u00e6er, som jeg selv havde sv\u00e6rt ved at l\u00e6se. Men jeg fik l\u00e6st det f\u00f8rste kapitel og skottede til min bror for at se, hvor r\u00f8rt han var. Og om jeg ligefrem skulle tr\u00f8ste ham og love ham, at det endte godt. Jeg ventede at se t\u00e5rer i hans \u00f8jne. <\/p>\n\n\n\n<p>Men jeg s\u00e5 noget helt andet. Det var frygteligt. Han hylede ikke af grin \u2013 han skreg ikke af grin. Han grinede slet ikke. Det g\u00f8r mandlige medlemmer af Hesselholtklanen sj\u00e6ldent. De lader sm\u00e5 lune bem\u00e6rkninger falde der, hvor andre falder om af grin. Og jeg husker ikke mere hans bem\u00e6rkning. Den var lun og andre end mig ville vel have fundet den morsom. Men jeg faldt i et sort hul af ulykke. For den fortalte mig, at det var det rene bras, jeg havde skrevet. Jeg gemte mit kladdehefte v\u00e6k. Og pludselig kunne jeg selv se, at det var noget juks.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-image\"><figure class=\"aligncenter size-large is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2020\/08\/DA-JEG-VAR-12-AR.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-8121\" width=\"303\" height=\"411\"\/><figcaption><strong>Den ti\u00e5rige forfatter in spe<\/strong><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n<p>Med denne lille anekdote fra min barndom har jeg illustreret et af forfatterens smertepunkter. At det, man selv finder smukt og godt af andre bliver kasseret med et pennestr\u00f8g eller en kort bem\u00e6rkning. Alle forfattere har oplevet det. Og alle kommer til at opleve det. Og det er en af \u00e5rsagerne til, at det her job er det mest intenst smertelige af alle jobs. Men man sidder i f\u00e6lden. For man er f\u00f8dt med l\u00e6ngslen og den kan ingen slukke.<\/p>\n\n\n\n<p>Jeg faldt i g\u00e5r over en artikel af Per Petterson, den store norske forfatter, og den inspirerede mig til ovenst\u00e5ende indl\u00e6g. Men jeg vil vende tilbage og opsummere et par af hans bem\u00e6rkninger til forfatterrollen senere.<\/p>\n\n\n\n<p><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>At v\u00e6re forfatter Uden videre omsv\u00f8b vil jeg h\u00e6vde, at forfatter ikke er et fag, man kan tilegne sig, hvis man ikke dybt i sig har en l\u00e6ngsel efter at blive det. Det er m\u00e5ske oven i k\u00f8bet noget, der &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/08\/24\/at-vaere-og-blive-forfatter\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-8117","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-forfatteren"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8117","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8117"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8117\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8117"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8117"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8117"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}