{"id":81,"date":"2011-07-01T10:10:56","date_gmt":"2011-07-01T10:10:56","guid":{"rendered":"http:\/\/62.255.174.249\/hesselholt\/blog\/?p=81"},"modified":"2023-02-04T22:47:51","modified_gmt":"2023-02-04T21:47:51","slug":"barokkens-foelsomhed","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/07\/01\/barokkens-foelsomhed\/","title":{"rendered":"Barokkens f\u00f8lsomhed"},"content":{"rendered":"

Ikke en overskrift, man har set f\u00f8r, vel? En af de h\u00e5rdeste anklager ( og ja, man kom jo p\u00e5 anklageb\u00e6nken, n\u00e5r man skrev s\u00e5dan en bog) var jo, at min Kingo var for f\u00f8lsom, navnlig nu afd\u00f8de Jens Kistrup ( m\u00e5 han hvile i fred!) var slem til at ironisere over, at jeg havde fremstillet en person, der kunne elske af hjertet. Vi var slet ikke n\u00e5et til hjertet endnu – litteraturhistorisk alts\u00e5. “Kingo in love” kaldte han anmeldelsen. Men Kingo kunne<\/em> elske. Lidenskabeligt, men ogs\u00e5 varmt og inderligt. Inderligt, hov! igen et ord man ikke forbinder med Barokken. Men vel kunne de f\u00f8le inderligt dengang ogs\u00e5. Senere vil jeg skrive et par vers, som viser k\u00e6rlighedens \u00e6gte og varme gl\u00f8d. Hos vores digter.
\nMen f\u00f8rst vil jeg vise noget andet. Hans Adolf Brorson skriver akkurat 100 \u00e5r efter Kingos f\u00f8dsel i sin salme: “Guds igenf\u00f8dte, nylevende sj\u00e6le” F\u00f8lgende: Onde vi vare og d\u00f8de som stene\/h\u00e5rde i hjertet som marmor og st\u00e5l.” Det er en omvendelsessalme og vi befinder os nu i pietismen. Her g\u00e6lder det om at arbejde p\u00e5 at komme s\u00e5 n\u00e6r til Gud som muligt, og det kr\u00e6ver en total omvendelse. S\u00e5dan er det ikke i barokken, her hersker den ortodokse lutheranisme, og selv om mennesker m\u00e5 og skal g\u00f8re bod for deres synder, s\u00e5 er alt forladt, og den kristne er p\u00e5 trods af sin syndefuldhed p\u00e5 vej til himlen. Som for \u00f8vrigt er et sted, hvis t\u00e6rskel hedder d\u00f8den. Ikke noget med at smutte i den syvende himmel her p\u00e5 jorden. F\u00f8rst i d\u00f8den ender man “i Abrahams S\u00f8d! ( Et klamt sted syntes mine elever!!)
\nMen se nu alligevel, hvordan de to digtere n\u00e6rmer sig hinanden i deres salmer: Kingo skriver: “Kolde Hjerte, Iisekule\/Bunde-frosne Syndes\u00f8\/Gid din dybe Froste-Hule\/ op ved Aandens varme t\u00f8!”
\nKingo kendte ikke pietismen, men han kendte s\u00e5 alligevel de str\u00f8mninger af pr\u00e6pietisme, der rislede ind over Europas byer fra Tyskland, hvor de l\u00e6nge havde eksisteret – et eksempel er Arnts: “Vier B\u00fccher vom wahren Christentum” fra begyndelsen af 1600 tallet. Denne teolog og mange andre banede vejen for pietismen.
\nJeg lader i min roman Kingo m\u00f8de denne str\u00f8mning i sin studietid, og episoden med unge Jens Justesen er autentisk nok, s\u00e5dan optr\u00e5dte han, men at Kingo m\u00f8dte ham er noget, jeg har digtet, derfor kan det godt have sin rigtighed. Hvorfor skulle et begavet og f\u00f8lsomt ungt f\u00f8lsomt menneske ikke s\u00f8ge og lade sig p\u00e5virke af det nye i tiden?
\nHer citat fra min Kingobog. Kap. 9
\n“…..Kunne det nu ogs\u00e5 v\u00e6re sandt? Var Guds dom over menneskene s\u00e5 streng? Og kunne mennesket overhovedet leve s\u00e5 rent, som Justesen p\u00e5stod, at det skulle?
\nHan Thomas kunne ikke.
\nMen han <\/em>skulle. Det var et krav fra Himlens strenge Gud, sagde pr\u00e6sten. Og ellers… fortabelsen. Men n\u00e5den?
\nHan s\u00e5 igen den unge studenterpr\u00e6st for sig, s\u00e5dan som han havde st\u00e5et foran dem, tynd som en st\u00e6ngel, der kunne kn\u00e6kke hvert \u00f8jeblik, og s\u00e5 bleg og hvid, som havde han aldrig set dagens lys. Men \u00f8jnene. De br\u00e6ndte. Og stemmen. Thomas havde den endnu som en skr\u00e6mmende vellyd i \u00f8ret. Ja, for hans stemme havde v\u00e6ret s\u00e5 smuk, s\u00e5 ivrig, s\u00e5 br\u00e6ndede som hans blik. S\u00e5 piskende m\u00f8rk og melodisk. S\u00e5 dyster og ren som stor s\u00f8rgemusik.
\nJa, Jens Justesen, han var i sandhed noget andet end de s\u00e6dvanlige pr\u00e6dikanter, og hans m\u00e5de at tale p\u00e5 … slet ikke som de ligegyldige budskaber, pr\u00e6sterne plejede at br\u00e6ge ud over forsamlingen af sovende studenter. Deres pedantiske udl\u00e6gning af evangelierne, som de gennemgik vers efter vers uden at vige en h\u00e5ndsbred fra teksten. Kun ord, som enhver student i forvejen kendte til bevidstl\u00f8shed. Aldrig det mindste nyt. Aldrig det mindste, der kunne v\u00e6kke.
\nJustesens ord havde v\u00e6ret nye og st\u00e6rke. Som et st\u00f8d i hjertekulen. Som et chok, n\u00e5r man mindst ventede det. Og de ord var hans egne. Men det var jo netop det, der opr\u00f8rte Thomas allermest. For var det s\u00e5 Guds ord? Kunne man tro dem? Og skulle man?
\nMen den m\u00e5de, han br\u00e6ndte dem ind i studenterne p\u00e5 … Ordene havde sm\u00e6ldet som piskesnert hen over hovederne, som dukkede sig. Ogs\u00e5 Thomas havde dukket sig, og alligevel havde hans indre v\u00e6ret \u00e9n vild protest.”
\nJustesen bliver ( ikke i romanen, men i virkeligheden) arresteret og kastet i fangehullet. Han h\u00f8rer ikke til i barokken. Men han er<\/em> der jo. I Kingos inderligste salmer h\u00f8rer man et ekko af denne nye f\u00f8lsomhed, der f\u00f8rst for alvor f\u00e5r mulighed for at folde sig ud i 1700 tallet.
\nPr\u00f8v selv at flyve lidt rundt i Kingos salmer og bliv svimmel. Jeg kan anbefale en bog, udgivet af Det danske Sprog-og Litteraturselskab 1995 “Thomas Kingo: Digtning i udvalg. Her f\u00e5r man den rene vare og bliver man for alvor bidt af den store digter, s\u00e5 f\u00e5r man fat i Hans Brix og Billeskov Jansens Thomas Kingo Samlede Skrifter, udgivet i 1941-1945 af samme selskab. Her er man for alvor i godt selskab, og kan drive lystigt rundt i det store forfatterskab.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ikke en overskrift, man har set f\u00f8r, vel? En af de h\u00e5rdeste anklager ( og ja, man kom jo p\u00e5 anklageb\u00e6nken, n\u00e5r man skrev s\u00e5dan en bog) var jo, at min Kingo var for f\u00f8lsom, navnlig nu afd\u00f8de Jens Kistrup … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[22],"tags":[69],"class_list":["post-81","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-omkring-kingo","tag-barok"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/81","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=81"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/81\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10230,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/81\/revisions\/10230"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=81"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=81"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=81"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}