{"id":8044,"date":"2020-04-22T08:46:42","date_gmt":"2020-04-22T08:46:42","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=8044"},"modified":"2020-04-22T08:46:42","modified_gmt":"2020-04-22T08:46:42","slug":"kokholm-35","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2020\/04\/22\/kokholm-35\/","title":{"rendered":"Kokholm 35 – et pr\u00f8vekapitel af romanen om Kokholm"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Velkommen til min blog,<\/strong>\u00a0der er en blanding af mangt og meget. Du kan orientere dig om indholdet p\u00e5 emnelisten ud til h\u00f8jre. Her kan du klikke dig ind p\u00e5 det emne, der m\u00e5ske kunne have din interesse. Jeg fort\u00e6ller f\u00f8rst og fremmest om de b\u00f8ger, jeg har skrevet, skriver p\u00e5 og m\u00e5ske vil skrive. Du kan s\u00e5ledes finde en del researchsider, idet siden ogs\u00e5 er en slags v\u00e6rksted for mig. Uf\u00e6rdige skrifter bliver her behandlet (mishandlet) til det bedre forh\u00e5bentlig. Vil du vide mere om forfatterens tanker om og tilgang til sit job , er der ogs\u00e5 en rubrik til det, \u201cforfatteren\u201d s\u00e5m\u00e6nd. Mere personlige oplysninger kan man finde p\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/strong> <\/p>\n\n\n\n

Der er nu skrevet 2 dele af romanen om Kokholm. Den bliver i tre dele: 1.KANDESTEDERNE – 2. HARBO\u00d8RE 3.KOKHOLM<\/p>\n\n\n\n

Her nedenfor et pr\u00f8vekapitel. Det er fra 2. del og vi m\u00f8der drengen Christen sammen med faren, der er fisker uden fast hyre. Familien er stor, og alle ned til mindste barn skal arbejde. Christen er 13-14 \u00e5r i kapitlet og ville gerne v\u00e6re alt muligt andet end fisker og daglejer som faren, men faren har set ham gr\u00e6de i kirken. De nidk\u00e6re missionspr\u00e6ster var rigtig gode til at f\u00e5 t\u00e5rerne frem i menigheden, og Christen er en f\u00f8lsom dreng. Det huer ikke faren, s\u00e5 han tvinger drengen med p\u00e5 havet. S\u00e5 kan han l\u00e6re at blive et mandfolk.<\/p>\n\n\n\n

Kapitel 9<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Harbo\u00f8re den n\u00e6ste nat<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5\ng\u00e5r vi Gud i vold og Vorherre v\u00e6re med os!\u201d De ord skulle<\/em> siges, n\u00e5r man drog til havs og gerne inden, man \u00e5bnede\nd\u00f8ren og forlod huset. Ordene kender Christen ud og ind, men skal han ogs\u00e5 sige\ndem? Skal han? Han ser p\u00e5 far, der nikker.<\/p>\n\n\n\n

\u201dGud i vold,\u201d mumler han s\u00e5 og vil g\u00e5,\nmen mor holder ham tilbage. Hun tr\u00e6kker strikluen l\u00e6ngere ned om \u00f8rerne p\u00e5 ham og\nsnurrer det uldne t\u00f8rkl\u00e6de en ekstra gang om hans hals, s\u00e5 han er ved at blive\nkvalt. Og nu kysser hun ham. Kejtet og hurtigt. Han ser stj\u00e5lent hen p\u00e5 far,\nder allerede st\u00e5r med h\u00e5nden p\u00e5 klinken og d\u00f8ren halvt \u00e5ben. Men han siger\ningenting. <\/p>\n\n\n\n

Udenfor i skuret holder far lygten i\nvejret, s\u00e5 s\u00e6tter han den fra sig og lemper kurven med alle redskaberne op fra gulvet.\nEt \u00f8jeblik st\u00e5r han tankefuld med den tunge kurv i favnen. S\u00e5 ler han kort og\nsiger: \u201dN\u00e5 ja. Mon ikke du er st\u00e6rk nok?\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dJo,\u201d mumler drengen og ville \u00f8nske, at\nde ejede en trilleb\u00f8r som de fleste andre. Han kigger p\u00e5 de mange kroge og alt\ndet andet grej, der ligger sirligt ordnet i kurven. Mors v\u00e6rk. Far haler op i\nden og hj\u00e6lper ham den p\u00e5 ryggen. Hvor er den dog tung. Og der er et godt\nstykke vej til Langerhuse. <\/p>\n\n\n\n

De\ntr\u00e6der ud i lyset fra en n\u00e6sten fuld m\u00e5ne, og et \u00f8jeblik glemmer Christen sin byrde,\nfor deroppe blinker stjernerne p\u00e5 den m\u00f8rke himmel, og m\u00e5nen kaster et dr\u00f8mmesk\u00e6r\nover klitterne, der rejser sig foran dem som v\u00e6ldige gr\u00e5blege sp\u00f8gelser. Han\nhanker op i kurven og trasker mod havet sammen med en far, som har forvandlet\nsig til en m\u00f8rk stolpe, der kaster en lang urolig skygge over engdraget. Nu og\nda falder skyggen i et med hans egen. To skygger i en flimrende dans, der ingen\nende vil tage. <\/p>\n\n\n\n

Christen\npuster af anstrengelse, da de n\u00e5r frem, og han m\u00e6rker hjertet buldre i brystet,\nsom om det skal spr\u00e6nges. I fars store leksikon, som han har arvet efter farfar,\nhar Christen l\u00e6st om hjertet. Det er bare en muskel, der pumper blodet rundt i kroppen,\nog somme tider kommer den pumpe p\u00e5 overarbejde. Som nu. Det er ikke noget at tude\nover. Han bider t\u00e6nderne sammen.<\/p>\n\n\n\n

Og da far ser p\u00e5 ham med \u00f8jne, der\nligefrem lyser i m\u00e5neskinnet, f\u00f8ler Christen en rislende stolthed, der for en\nstund overd\u00f8ver smerten i den dumme muskel. <\/p>\n\n\n\n

\u201dMen du er jo st\u00e6rk,\u201d siger far. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vender han sig mod de andre fiskere i\ndet lav, hvor de har f\u00e5et hyre. Der er ti mand til deres b\u00e5d, og far fort\u00e6ller\nde andre, at hans dreng er st\u00e6rk som bare fanden og fortjener fuld hyre. Og ro\nkan han selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n

Christen er alt for tr\u00e6t til at\nprotestere. For vist kan han ro, det kan enhver dreng, hele den lange sommer pjasker\nde jo om i fladbundede joller og fisker sammen med de gamle folk, der er blevet\ntilbage i Harbo\u00f8r. Men det er i de sm\u00e5 s\u00f8er og i fjorden. Der er vand alle\nvegne p\u00e5 Harbo\u00f8r, og fjorden ligger kun en god l\u00f8betur fra Holmene.<\/p>\n\n\n\n

Men havet. Det er sandelig noget andet,\nog lige nu kan han ikke forestille sig, at de nogensinde vil kunne komme frelste\ngennem br\u00e6ndingen, der fr\u00e5der som et afsindigt uhyre derude i m\u00e5neskinnet.<\/p>\n\n\n\n

Sin hyre v\u00e6rd, siger far. Og Christen er\nhurtig og ivrig, da de skal have b\u00e5den i havet, og han skubber og l\u00f8fter s\u00e5\nmeget, han orker og kravler ombord som den sidste, selv om han ikke har lange\ntr\u00e6skost\u00f8vler p\u00e5 som de voksne og bliver pjaskv\u00e5d langt op ad benene.<\/p>\n\n\n\n

De ror og ror. Og ind i mellem skifter\nde plads. S\u00e5 ror Christen ogs\u00e5. Og det er godt. Kulden viger for en tid. For\ndet er koldere herude p\u00e5 det \u00e5bne hav, og det f\u00f8les da ogs\u00e5, som om vinden er\ntaget til. Er den ikke? Christen lader forsigtigt en bem\u00e6rkning falde. \u201d\u00c5h den\nsmule brise\u201d, siger far. Og de griner alle, da drengen lidt efter sp\u00f8rger, om\nde ikke er langt nok ude nu? Han m\u00e6rker jo, hvordan b\u00f8lgerne er blevet h\u00f8jere,\nb\u00e5den gynger op og ned, og det suger s\u00e6rt i maven, og han kan ikke slippe den\ntanke, at kun de tynde planker under hans f\u00f8dder skiller dem fra drukned\u00f8den.\nOg nu skal han tilmed kaste op. De seks, der ror, forts\u00e6tter, som om de ikke\nh\u00f8rer drengen br\u00f8le op og ikke ser det v\u00e6lte ud af ham og spr\u00f8jte ud over\nr\u00e6lingen. De tre andre ser en anden vej. De er liges\u00e5 blinde og d\u00f8ve.<\/p>\n\n\n\n

Fastlandet er forsvundet i m\u00f8rket, der\nt\u00e6tner omkring b\u00e5den, og nu begynder nogle skyer at glide hen over m\u00e5nen, og lidt\nefter lidt bliver alt sort omkring dem. De kan knap nok se hinanden. Kun gl\u00f8den\nfra m\u00e6ndenes piber kan anes, n\u00e5r de suger den gode tobak i sig.<\/p>\n\n\n\n

\u201dS\u00e5 kaster vi anker!\u201d siger\nb\u00e5dsformanden, da de har roet i uendeligheder, og m\u00e6ndene tr\u00e6kker \u00f8jeblikkeligt\n\u00e5rerne ind. \u201dOg se s\u00e5 at komme til h\u00e6gterne, kn\u00e6gt!\u201d Han r\u00e6kker ham en flaske,\nog Christen sluger en t\u00e5r og m\u00e6rker det br\u00e6nde som ild indvendigt. S\u00e5 t\u00f8rrer\nhan sig i ansigtet med \u00e6rmet af den store valkede tr\u00f8je og t\u00e6nker p\u00e5 mor, der\nskal vaske den og nok ikke f\u00e5r det gjort, og s\u00e5 t\u00e6nker han p\u00e5 sig selv, der\nskal m\u00f8de op i m\u00f8llen med en stank af br\u00e6k h\u00e6ngende om sig. Men han f\u00e5r m\u00e5ske\nikke lov at komme der mere. <\/p>\n\n\n\n

Og han ser, at alle fiskerne folder\nh\u00e6nderne og vender blikket mod himlen. H\u00f8jt og i kor beder de til Gud om fangst\nog om at komme levende i land, og da det sidste ord er sendt til himmels, f\u00e5r\nhver mand travlt med sit. Formandens liner f\u00f8rst. Derp\u00e5 g\u00e5r det lynhurtigt og efter\ntur. Fars sidst. Nogle af m\u00e6ndene giver sig dog tid til at sl\u00e5 korsets tegn, inden\nde mange kroge lempes udenbords. Men ikke far, der blot b\u00f8jer sig over kurven\nog omhyggeligt firer sine liner ud i havet. Stykke for stykke glider de over\nr\u00e6lingen, indtil hver eneste krog er forsvundet i det sorte dyb. Christen ser bare\ntil. \u201dSkal jeg ikke \u2026?\u201d Han r\u00e6kker h\u00e6nderne ud mod far. \u201dNej, men n\u00e6ste gang\nf\u00e5r du dine egne liner og kroge. I dag skal du ro, ikke? S\u00e5 du kan tjene til dit\ngrej.\u201d<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste\ngang, t\u00e6nker drengen mat.<\/p>\n\n\n\n

Mor\nhar repareret fars gamle, valkede havtr\u00f8je til Christen, men hun har ikke\nkunnet skaffe ham en frakke. Og far sagde, at det ogs\u00e5 var lige meget. Vejret\nvar jo s\u00e5 mildt denne vinter, og desuden var det kun sundt for en tudeprins som\nham at kr\u00e6nges ud af sit vat og m\u00e6rke livet.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e6rke\nlivet. Ordene summer i ham, men han m\u00e6rker kun kulden, og den dr\u00e6ber alt liv i\nham, b\u00e5de indvendigt og udvendigt, og om lidt skal han d\u00f8. Han krummer sig om\nsig selv, og en s\u00e6r f\u00f8lelse af ligegyldighed sniger sig ind p\u00e5 ham, den overmander\nham, og han t\u00e6nker sl\u00f8vt og opgivende, at nu vil han bare sove. Sove ja. Og d\u00f8.\nMen inden han n\u00e5r at falde hen, griber en fisker ham fast i armen og begynder\nat sk\u00e6lde far ud, mens han samtidig ryster Christen frem og tilbage, som om han\nvar en kludedukke: \u201dHvad satan ligner det ogs\u00e5 at sende drengen p\u00e5 havet i den\nmundering?\u201d Og fiskeren, der er meget stor og bred, tager endnu h\u00e5rdere fat og\nrusker ham, til han bliver helt v\u00e5gen. <\/p>\n\n\n\n

Ventetiden. En evighed, og selv om\nChristen er halvt bed\u00f8vet af de mange slurke fra flasken og endnu flere rusk af\ngrove og st\u00e6rke h\u00e6nder, s\u00e5 overlever han. Der findes mirakler. Som da de begynder\nat hale fisk ind, og alt i b\u00e5den bliver lutter forvirring og travlhed og fisk i\nspr\u00e6llende bunker og senere, da han i en t\u00e5ge af kulde og fuldesyge alligevel sanser,\nat der s\u00e6ttes sejl, og han m\u00e6rker vinden gribe deres b\u00e5d og bl\u00e6se den ind mod\nland, som var den en s\u00e6beboble i vinden. Han ler. Hvor er det sjovt. \u201dFor\nfanden da ogs\u00e5 med den kn\u00e6gt,\u201d h\u00f8rer han en af de ruskende fiskerne sige, og\nhan ler endnu h\u00f8jere. \u201dFor fanden da ogs\u00e5!\u201d br\u00f8ler han til vinden, der fylder\nderes sejl og bl\u00e6ser dem ind over br\u00e6ndingen, som sad de i en n\u00f8ddeskal og ikke\ni en tung timandsjolle.   <\/p>\n\n\n\n

Lidt\nefter skurrer de p\u00e5 land, hvor mor selvf\u00f8lgelig st\u00e5r og r\u00e6kker ud mod ham, og\nhan bider al skam i sig og synker om i hendes arme.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er nu skrevet 2 dele af romanen om Kokholm. Den bliver i tre dele: 1.KANDESTEDERNE – 2. HARBO\u00d8RE 3.KOKHOLM Her nedenfor et pr\u00f8vekapitel. Det er fra 2. del og vi m\u00f8der drengen Christen sammen med faren, der er fisker … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16],"tags":[],"class_list":["post-8044","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kokholm"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8044","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8044"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8044\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8044"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8044"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8044"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}