{"id":804,"date":"2011-12-18T11:47:02","date_gmt":"2011-12-18T11:47:02","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=804"},"modified":"2011-12-18T11:47:02","modified_gmt":"2011-12-18T11:47:02","slug":"19-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/18\/19-december\/","title":{"rendered":"19. december"},"content":{"rendered":"<p>Der skete det, at min rejse af forskellige \u00e5rsager er blevet udsat til i aften. Det betyder s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg lige netop kan n\u00e5 at skrive julekalenderen for d.19 f\u00e6rdig. S\u00e5 kan jeg rejse s\u00e5 roligt i aften, vel vidende, at de gode er i gode h\u00e6nder, og de onde i onde h\u00e6nder. Her kommer s\u00e5 det nye afsnit, som du selvf\u00f8lgelig ikke b\u00f8r l\u00e6se f\u00f8r i morgen.<br \/>\n19. december<br \/>\nNu kigger vi ind p\u00e5 Lises v\u00e6relse. Her sidder hun og de tre venner, og vi beh\u00f8ver ikke se ret l\u00e6nge p\u00e5 dem for at opdage, at de er ulykkelige. Som de dog h\u00e6nger med n\u00e6bet!! Men beh\u00f8ver de nu ogs\u00e5 det? Har englen ikke lige skaffet KORSET? Englen ja, men det er igen hende, der er skyld i det psykiske lavvande. H\u00f8r her, hvor slemt det st\u00e5r til:<br \/>\nSvend rejste sig, og Jerry greb ham i armen: \u201dHold op!\u201d sagde han, \u201dvi gider ikke se dig storke frem og tilbage.\u201d<br \/>\n\u201dMen jeg synes, at det hele er min skyld. Det ene \u00f8jeblik gik hun ved siden af mig, og hun havde endda stukket sin arm ind under min, og det n\u00e6ste \u00f8jeblik var hun pist v\u00e6k.\u201d<br \/>\n\u201dNej,\u201d sagde Jerry, \u201ddet er snarere Lises skyld.\u201d<br \/>\n\u201dMin?!\u201d<br \/>\n\u201dJa, for du er hele tiden efter hende,\u201d sagde han.<br \/>\n\u201dEfter <em>hende<\/em>??? Nej, men <em>hun var<\/em> efter Svend, og det har hun ingen ret til!!!!\u201d<br \/>\n\u201dN\u00e5, og hvorfor ikke?\u201d spurgte Svend en smule usikker i stemmen, \u201djeg mener, er vi to m\u00e5ske k\u00e6rester? \u201dHan s\u00e5 usikkert p\u00e5 Lise, der s\u00e6nkede blikket, som ville hun sige: jamen, det er da ikke min skyld. Men hun sagde ingenting.<br \/>\nTom s\u00e5 t\u00e6nksom ud, s\u00e5 kom det fra ham: \u201dDet er nu ubegribeligt, hvordan hun vil klare sig. Hun har ingen vinger mere \u2026 og alligevel \u2026 ja, det er faktisk lidt uhyggeligt.\u201d<br \/>\n&#8220;\u00c5h \u2026 men, jeg skulle aldrig have stolet p\u00e5 hende. Men det gjorde jeg jo faktisk heller ikke rigtigt, jeg ville bare s\u00e5 gerne tro hende.\u201d<br \/>\n\u201dTro HENDE??!! Den vampyr\u201d. Lise ligefrem hv\u00e6sede ordene.<br \/>\n\u201dVampyr? Nej ved du nu hvad!\u201d Svend sendte hende et blik, der langt fra var k\u00e6rligt ment.<br \/>\n\u201d\u00c5h, jeg ved nok, hvordan det st\u00e5r til med jer to. Du lyser jo som en betlehemsstjerne, hver gang hun ser p\u00e5 dig, og hun ligner en varulv p\u00e5 smalkost, bare du er i n\u00e6rheden!\u201d<br \/>\n\u201dN\u00e5, men s\u00e5 er det da godt, at hun er v\u00e6k,\u201d snerrede Svend.<br \/>\n\u201d\u00c5h, hun dukker nok op igen.\u201d<br \/>\n\u201dJa sikkert, men s\u00e5 er det m\u00e5ske for sent. Feen bes\u00f8gte mig igen i\u00a0nat. I en dr\u00f8m. Og hun sagde, at jeg skulle forts\u00e6tte.\u201d<br \/>\n\u201dAlts\u00e5 g\u00e5 efter HJERTET?\u201d spurgte Jerry.<br \/>\n\u201dNemlig.&#8221;<br \/>\n\u201dOg s\u00e5 fortalte du hende vel om den der kl\u00e6ge engleb\u00f8vs,\u201d r\u00e5bte Lise ude af sig selv.<br \/>\n\u201dHold nu op, Lise!\u201d<br \/>\n\u201dJamen, gjorde du?\u201d<br \/>\n\u201dNej,\u201d indr\u00f8mmede han spagt.<br \/>\n\u201dHvorfor ikke?\u201d<br \/>\n\u201dFordi \u2026 \u201d han t\u00f8vede, s\u00e5 fortsatte han med lav stemme: \u201dfordi jeg skammede mig. Hun lyk\u00f8nskede mig med ANKERET og KORSET, og s\u00e5 \u2026 ja, jeg kunne alts\u00e5 ikke f\u00e5 sandheden over mine l\u00e6ber. Og hun advarede mig og sagde, at det sidste Klenodie ville blive vanskeligt at f\u00e5 fat i\u201d<br \/>\n\u201dDet var da heller ikke let med de to andre ting,\u201d sagde Tom.<br \/>\n\u201dNej, men Feen virkede s\u00e5 usikker. Hun vidste, hvor det <em>burde<\/em> v\u00e6re, sagde hun, nemlig om en smuk hals.\u201d<br \/>\n\u201dHvad siger ud?\u201d Jerry s\u00e5 forvirret p\u00e5 ham. \u201dMener du, at der var en eller anden idiot, der fjollede rundt med det om halsen, som det var noget tingeltangel fra Bilka?\u201d<br \/>\n\u201dJep.\u201d<br \/>\n\u201dOg hvem var s\u00e5 det?\u201d<br \/>\n\u201dPrinsessen.\u201d<br \/>\n\u201dHende\u00a0p\u00e5 \u00c6rten?<br \/>\n\u201dNej.\u201d<br \/>\n\u201dPrinsesse Mary.\u201d<br \/>\n\u201dBingo.\u201d<br \/>\n\u201dFort\u00e6l, hvad hun mere sagde, din Fe?\u201d<br \/>\nOg Svend berettede i detaljer, hvordan det var g\u00e5et med HJERTET. F\u00f8rst lykkedes det Feen ved hj\u00e6lp af sin lille troldespion at finde frem til det. I en gammel gravh\u00f8j, hvor det blev bevogtet af en stor trold, som kaldte sig Troldmanden.\u201d<br \/>\nMen h\u00f8r nu: Dronning Margrethe havde ogs\u00e5 f\u00e5et kik p\u00e5 h\u00f8jen og ville grumme gerne v\u00e6re med, n\u00e5r den skulle udgraves. Det kom hun ogs\u00e5, og p\u00e5 den m\u00e5de fandt hun HJERTET, forklarede Svend.<br \/>\n\u201dJo, men hvordan kunne hun beholde det? Det er da for pokker danef\u00e6, og hun er ikke noget f\u00e6.\u201d<br \/>\n\u201dNej, men ark\u00e6ologerne unders\u00f8gte det og sagde, at det var v\u00e6rdil\u00f8st.\u201d<br \/>\n\u201dV\u00e6rdil\u00f8st? Havde de trukket deres eksamen i en automat?\u201d<br \/>\n\u201d\u00c5h, de er bare lige s\u00e5 blinde som alle andre. Men Dronningen tog det alts\u00e5, og hun for\u00e6rede det til Prinsessen.\u201d Sagde Svend og s\u00e5 tr\u00e6t p\u00e5 sine venner.<br \/>\n\u201dOg hvor er Mary s\u00e5 nu?\u201d ville andre vide.<br \/>\n\u201dDe kongelige holder jul p\u00e5 Marselisborg, og s\u00e5 er hun vel der.\u201d<br \/>\n\u201dJa, vi ka\u2019 jo ikke bare vade ind p\u00e5 slottet og sige: Hjertet eller livet!?\u201d sukkede Jerry.<br \/>\n\u201dNej, men det ville ogs\u00e5 fedt hj\u00e6lpe. For det blev stj\u00e5let i g\u00e5r.\u201d<br \/>\n\u201dAf hvem!\u201d r\u00e5bte de i munden p\u00e5 hinanden, og Svend s\u00e5 endnu mere tr\u00e6t ud, da han svarede: \u201dJa, det er lige det, vi skal finde ud af, og Feen kan ikke hj\u00e6lpe os s\u00e6rlig meget. S\u00e5 det eneste h\u00e5b, vi har nu, er englen,\u201d sluttede han stille.<br \/>\n\u201d\u00c5h \u2026 du ved jo ikke engang, hvad hun hedder,\u201d sagde Lise med foragt i stemmen, \u201dkun at hun er fuld af l\u00f8gn.\u201d<br \/>\n\u201dInderst inde er hun ikke ond.\u201d sagde Svend uden overbevisning.<br \/>\n\u201dHun er da heller ikke god,\u201d fremturede Lise, \u201ddet er du, tossegod.\u201d<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n<a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/marsmaend.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-807\" title=\"marsm\u00e6nd\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/marsm\u00e6nd-300x140.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"140\" \/><\/a>Jeg ved ikke, hvorfra de her marsm\u00e6nd kommer, men det er en kendsgerning, at de sad og hyggede sig sammen med alle de andre dj\u00e6velske individer om Fandens Helvedesild. H\u00f8r mere om det herunder:<br \/>\n&nbsp;<br \/>\nDybt nede i det allerm\u00f8rkeste Helvede kan man skimte en lille engel. Hun er bagbundet og ligger som var hun d\u00f8d. Eneste lys er de svage gl\u00f8der fra et b\u00e5l, hvorom d\u00e6moner og andre s\u00e6re skabninger har lejret sig. Et par rumm\u00e6nd har minsandten ogs\u00e5 fundet derned, uden at jeg dog skal kunne sige, hvor de er kommet fra. Fyrsten sidder lidt borte. Og som s\u00e6dvanlig er han mutters alene. S\u00e5dan er sceneriet, men lad os nu lytte til de ord, der falder:<br \/>\nEn v\u00e6ldig troldmand rejste sig p\u00e5 sine massive stolper og stolpede hen til Den Onde Fyrste.<br \/>\n\u201dK\u00e6re Onde Satan,\u201d begynder han ret s\u00e5 venligt, \u201dkunne du ikke t\u00e6nke dig at komme hen til os andre. Vi har det varmt og godt her ved din ild.\u201d<br \/>\n&#8220;Spar mig for dit savl,\u201d hv\u00e6sede Satan og sendte ham et af sine ondeste blikke.<br \/>\n\u201dN\u00e5 n\u00e5,\u201d sagde Trolden med al den godmodighed, der var ham medf\u00f8dt, \u201ddet var venligt ment.\u201d<br \/>\n\u201dVenligt??? Det ord bruger vi ikke her. Og hvor kommer s\u00e5dan en styg bamse som dig fra?\u201d<br \/>\n\u201dFra \u00c5rhus. Det var s\u00e5m\u00e6nd mig, der vogtede HJERTET for dig.\u201d<br \/>\nDet skulle han vist ikke have sagt, for Fanden blev ude af sig selv, og s\u00e5 er han v\u00e6rre end n\u00e5r han er inde i sig selv, og med en helvedes fart kastede han sig frem over og busede lige ind i troldens tykke mave, der dog blot trampolinagtigt verfede ham l\u00e6ngere ind i Det Hede Hule Helvede, hvorfra han br\u00f8lede: \u201dDet har du fandeme gjort godt \u2013 din stinkende troldepl\u00f8k!!!\u201d<br \/>\n\u201dKom nu ikke for godt i gang. Havde det ikke v\u00e6ret for en af dine folk, s\u00e5 l\u00e5\u00a0HJERTET hvor det har ligget i umindelige tider. Men nu sendte du mig alts\u00e5 den der lille lort af en trold.\u201d<br \/>\n\u201dLillelord?\u201d Undrede Satan sig, og r\u00f8bede s\u00e5ledes, at han ikke var ganske uden litter\u00e6r dannelse. \u201dMen s\u00e5 hold dog op med det sortesnak!\u201d<br \/>\n\u201dTrolden sagde, at han kom direkte fra dig, og at han skulle v\u00e6re min l\u00e6rling.\u201d<br \/>\n\u201dJeg leverer s\u00e5 mange l\u00e6rlinge, men til dig har jeg ingen leveret, s\u00e5 vidt jeg da ved. Og de er i det mindste altid tro mod mig \u2013 ellers l\u00e5 de histhenne i gryden og sydede.\u201d<br \/>\n\u201dHa! Det er da noget, du tror! En af dem er undsluppet dit dj\u00e6vleblik. Du har en slyngel i din midte.\u201d<br \/>\n\u201dM\u00e5 jeg v\u00e6re fri! Jeg er selv i midten, og alle de andre er rigtignok slyngler. Det er det, de f\u00e5r l\u00f8n for. Og\u00a0 du skal ikke gnide ansigtet af p\u00e5 en eller anden l\u00e6rling, der er s\u00e5 gr\u00f8n, at<br \/>\nhan ikke kender forskel p\u00e5 godt og ondt.\u201d<br \/>\n\u201dRolig, rolig, HJERTET er i de bedste h\u00e6nder. Ganske vist lod min l\u00e6rling dronningen finde det, og det er rigtigt, at hun gav prinsesse Mary det, men nu har hun ogs\u00e5 mistet det.\u201d<br \/>\n\u201dHvem har det s\u00e5?\u201d<br \/>\n\u201dEn af de rette. En p\u00e5 holdet. Mere beh\u00f8ver du ikke vide. V\u00e6rre er det med ANKERET og KORSET. Dem har barnerumperne ranet.\u201d sukkede han, men Fanden slog sig p\u00e5 begge l\u00e5r af grin.<br \/>\n\u201dEr det morsomt,\u201d brummede Troldebamsen og levede s\u00e5ledes op til sit bj\u00f8rneimage.<br \/>\n\u201dJa, for nu skal jeg vise dig, hvem der har de andre Klenodier.\u201d Han greb fat i den n\u00e6rmeste troldeklo ( eller skal vi kalde den bj\u00f8rneklo) og sl\u00e6bte den vrangvillige trold med helt ind i hulens bund. Derinde t\u00e6ndte han en lygte og lyste direkte ned mod en lille hvid skikkelse.<br \/>\n\u201dHvorfor viser du mig en d\u00f8d engel?\u201d brummede Troldmanden utilfreds. Fyrsten svarede ikke lige straks, men sparkede til skikkelsen, der jamrede svagt.<br \/>\n\u201dRejs dig, dit ynkelige fjerkr\u00e6!\u201d sagde han og sparkede endnu h\u00e5rdere.<br \/>\n\u201dLad mig v\u00e6re, og jeg har ingen fjer,\u201d klynkede skikkelsen, som jo var vores lille engel.<br \/>\n\u201dNej, men du har noget andet! Og det er mit!\u201d<br \/>\n\u201dJeg har ikke noget af dit. Av!\u201d St\u00f8nnede den lille forpjuskede stakkel.<br \/>\n\u201dDu lyver. Vi to har en pagt. Den har du vel ikke glemt!?\u201d<br \/>\n\u201dDen husker jeg nok,\u201d sagde hun helt rolig og satte sig op. \u201dMen du holdt ikke din del\u00a0 af aftalen.\u201d Nu gnistrede vreden igennem, og hun holdt op med at jamre.<br \/>\n\u201dHvad lovede jeg dig?\u201d Fanden l\u00f8d n\u00e6sten forbl\u00f8ffet, han plejede ikke at str\u00f8 om sig med l\u00f8fter, og forundringen voksede, da hun svarede: \u201dDu lovede mig min fulde FRIHED. Kalder du det her frihed?\u201d<br \/>\n\u201dJamen hov, jeg har jo sagt, at jeg l\u00f8ser dine b\u00e5nd, s\u00e5 snart du fort\u00e6ller mig, hvor du gemmer Klenodierne.\u201d<br \/>\n\u201dDu m\u00e5 v\u00e6re skingrende sk\u00f8r!\u201d Nu var hun iskold og rolig, og gav ikke en lyd fra sig, da han b\u00f8jede sig ned og stangede hende lige i maven. Tynde bloddr\u00e5ber silede ned af hendes n\u00f8gne krop, men hun fortrak ikke en mine, da han br\u00f8lede: \u201dDU F\u00c5R \u00c9N TIME!!! Derefter er det lige op i gryden.\u201d<br \/>\nMere skete der ikke den dag. Men jeg vil her pr\u00e6sentere jer for den lille troldel\u00e6rling, som nogen af jer kender fra jeres barndom, og han kommer senere til at spille en st\u00f8rre rolle i vores lille Groteske. Troldepus:<br \/>\n<a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/troldepus-2.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-medium wp-image-806\" title=\"troldepus 2\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/troldepus-2-133x300.jpg\" alt=\"\" width=\"133\" height=\"300\" srcset=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/troldepus-2-133x300.jpg 133w, https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/12\/troldepus-2.jpg 355w\" sizes=\"auto, (max-width: 133px) 100vw, 133px\" \/><\/a><br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der skete det, at min rejse af forskellige \u00e5rsager er blevet udsat til i aften. Det betyder s\u00e5 ogs\u00e5, at jeg lige netop kan n\u00e5 at skrive julekalenderen for d.19 f\u00e6rdig. S\u00e5 kan jeg rejse s\u00e5 roligt i aften, vel &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/18\/19-december\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-804","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/804","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=804"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/804\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=804"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=804"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=804"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}