Da jeg lavede research til Ingemannb\u00f8gerne bes\u00f8gte jeg naturligvis Eskildstrup Pr\u00e6steg\u00e5rd, for her er digteren f\u00f8dt, og her levede han den st\u00f8rste del af sin barndom. I den forbindelse spurgte pr\u00e6sten i Eskildstrup mig om, hvorfor jeg i grunden skrev om de karle? Og mente jo salmedigterne. Det enkleste svar ville v\u00e6re: “fordi jeg har lyst.” Det er bare ikke rigtig noget svar, for det kunne f\u00f8lges af sp\u00f8rgsm\u00e5let: og hvorfor har du s\u00e5 det? Jeg ved oprigtig talt ikke, hvor lysten kommer fra, men kan jo g\u00e6tte.
\nJeg er f\u00f8dt i en lille fiskerby, hvor kristendommen var liges\u00e5 selvf\u00f8lgelig som mad og drikke ( l\u00e6s Hans Kirks Fiskerne, og du vil se et nogenlunde klart billede af Strandby dengang). Min \u00e5ndelige vejleder var bedstemor, som beboede f\u00f8rstesalen i mit barndomshjem. Hun var en from kvinde, der tidligt og silde l\u00e6ste h\u00f8jt for os af kristelige tekster, mest biblen, dog vist nok kun i b\u00f8rneudgave. P\u00e5 den m\u00e5de fik vi indblik i en \u00e5ndelig verden, der l\u00e5 langt v\u00e6k og alligevel var indenfor r\u00e6kkevidde. Men man skulle jo alts\u00e5 r\u00e6kke ud efter den, den var ikke for dovendyr. En af vore sange dengang begyndte s\u00e5ledes: “luk dit lille hjerte op, Guds N\u00e5des sol vil skinne ind …” Med lidt god vilje var vejen banet.
\nBarnetroen. Den var st\u00e6rk, og der skulle g\u00e5 mange \u00e5r, inden jeg i det mindste fors\u00f8gte at give slip p\u00e5 en s\u00e5 naiv tro. Den var blevet indpodet s\u00e5 blidt og smukt, og havde lejret sig i sindet s\u00e5 solidt, at det f\u00f8ltes som et ub\u00e6rligt v\u00e6rditab at give slip. Men ungdommen er den tid, hvor man slipper s\u00e5 meget, og ogs\u00e5 hvor man slipper fri af s\u00e5 meget. Og min forst\u00e5else for og holdning til kristendommen undergik da ogs\u00e5 mange metamorfoser i denne brydningstid. Og desuden: s\u00e5 meget andet tog pladsen op og fyldte: forelskelser, venner, studier og en verden, der lukkede sig op og syntes uendelig og dog s\u00e6rt overskuelig. Vi l\u00e6ste og l\u00e6ste og gjorde os kloge. Og syntes jo, at vi vidste det hele – os, der var unge i 60’erne og 70’erne –\u00a0vi fandt ud\u00f8delige sandheder i litteraturen\u00a0 og var overbeviste om, at vi havde en mission: Vi skulle intet mindre end at g\u00f8re verden til et bedre sted for menneskene at leve i. Religionen blev for de fleste af os marginaliseret, eller erstattet af en form for materialisme – og samtidig var det som om i al fald jeg led af en slags \u00e5nden\u00f8d, og det selv om jeg ogs\u00e5 l\u00e6ste b\u00e5de Dostojevskij, Camus Sartre og Malraux og andre \u00e5ndeligt forankrede digtere.
\nI min studietid skyllede den marxistiske b\u00f8lge hen over universiteterne, og ville man best\u00e5 eksamen, m\u00e5tte man se at f\u00e5 l\u00e6rt, at alle mennesker i kapitalistiske samfund levede med fremmedgjorte bevidstheder og slet ikke ret forstod sig selv og verden. Det skulle vi s\u00e5 l\u00e6re. Bevidstg\u00f8relse, hed det. For mig virkede det s\u00e6rt bekendt. Verden var enkel: der var de frelste ( marxisterne) og de ufrelste ( kapitalisterne eller de stakkels borgerlige, der gik omkring med fremmedgjorte bevidstheder= reaktionen blev de kaldt under et). Og omvendelsen var n\u00f8dvendig for mennesker og verdens frelse. Det kendte jeg hjemmefra.
\nM\u00e5ske er min hang til salmedigtere aff\u00f8dt af et savn, der opstod i denne ellers s\u00e5 frodige og slet ikke kedelige studietid. En mangel p\u00e5 \u00e5ndsliv. Jeg ved det ikke. Jeg har meget at v\u00e6re mine universitetsl\u00e6rere taknemmelig for, og ideologikritikken var s\u00e5m\u00e6nd ikke kedelig – alt var ikke skidt – der var ogs\u00e5 kanel i kagen. Jeg synes f.eks., at jeg har f\u00e5et et mere nuanceret syn p\u00e5 samfundet end det, der herskede i mit barndomshjem.
\nMen nu tilbage til salmedigterne. I deres v\u00e6rker findes en overflod af sk\u00f8nhed og \u00e5nd og liv udtrykt i de smukkeste billeder. En verden af livsvisdom. Og der mangler\u00a0ingenting. Ikke engang Gud.
\nJeg fandt det naturligt at lade en Brorsonbog f\u00f8lge p\u00e5 Kingobogen. Brorson er den st\u00f8rste, sk\u00f8nt han ikke har skrevet ret meget. Men det skal jeg vende tilbage til.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da jeg lavede research til Ingemannb\u00f8gerne bes\u00f8gte jeg naturligvis Eskildstrup Pr\u00e6steg\u00e5rd, for her er digteren f\u00f8dt, og her levede han den st\u00f8rste del af sin barndom. I den forbindelse spurgte pr\u00e6sten i Eskildstrup mig om, hvorfor jeg i grunden skrev … L\u00e6s resten