{"id":794,"date":"2011-12-17T16:11:31","date_gmt":"2011-12-17T16:11:31","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=794"},"modified":"2011-12-17T16:11:31","modified_gmt":"2011-12-17T16:11:31","slug":"18-december","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/12\/17\/18-december\/","title":{"rendered":"18. december"},"content":{"rendered":"

 
\nVi er n\u00e5et til 18. december, og uha, hvor er vi t\u00e6t p\u00e5 julen. Det her g\u00e5r vist aldrig godt. Og hov, hvad er det? De tre venner og Lise ser ophidsede ud, men p\u00e5 en underlig glad m\u00e5de. Et eller andet flasker sig alts\u00e5. De har et kort over \u00c5rhus Domkirke bredt ud p\u00e5 bordet\u00a0foran sig, og det studerer de ivrigt.
\nLise s\u00e5 p\u00e5 de tre venner med et bedende blik, s\u00e5 sagde hun lidt vredt.
\n“Det kan I alts\u00e5 ikke v\u00e6re bekendt. Hvorfor m\u00e5 jeg ikke v\u00e6re med? Nu, da \u00a0jeg alligevel ved alt.\u201d
\n\u201dDu ved ikke, hvor farligt det her er,\u201d sagde Svend, men hun n\u00e6rmest bed efter ham med ordene: \u201dTror du, jeg er en kryster!!! Og for resten s\u00e5 har fire st\u00f8rre chancer end tre.\u201d
\n\u201dVi er<\/em> allerede fire,\u201d kom det fra en ung pige, der pludselig stod i d\u00f8ren og lyste.
\nLise s\u00e5 forbl\u00f8ffet p\u00e5 den skinnende hvide pige, der ligesom slukkede alle andre lys end sit eget. \u201dHvad vil du her? Og hvem i alverden er du?\u201d sagde hun skarpt og med stemmen fuld af mistro.
\n\u201dDet burde v\u00e6re indlysende! Men hvem er du? Ud over at v\u00e6re en, der gemmer min ven.\u201d
\n\u201dHan er min<\/em> ven \u2013 min aller\u00e6ldste ven.\u201d
\n\u201dOg han er min allernyeste ven.\u201d
\n\u201dH\u00f8r nu, vi har travlt,\u201d skar Svend igennem, \u201dog vi kan alle v\u00e6re med. Bare vi tr\u00e6kker p\u00e5 samme hammel.\u201d
\n\u201dUf, hvor jeg hader det primitive bondeb\u00f8vs. Hammel my as!\u201d
\n\u201dKan du virkelig lide hende? Eller lide p\u00e5 hende?\u201d spurgte Lise og var ved at kv\u00e6les af lede ved synet af den smukke pige.
\nSvend t\u00f8vede lidt, s\u00e5 svarede han, og ordene var direkte henvendt til englen: \u201dKan jeg det?\u201d
\n\u201dHvad\u201d?
\n\u201dLide p\u00e5 dig?\u201d
\n\u201dSkal jeg svare p\u00e5 det hvert tiende sekund?\u201d
\n\u201dJa, desv\u00e6rre.\u201d
\nTom trak Svend hen mod d\u00f8ren og s\u00e5 vredt p\u00e5 de andre. \u201dVi kan for pokker ikke bruge tiden til at k\u00e6vles vel. Lad os komme til Domkirken!\u201d
\nDe fem n\u00e5r akkurat at smutte indenfor, inden porten lukkes. Pyha, hvor var det i sidste \u00f8jeblik. Det synes, som om de hele tiden m\u00e5 g\u00e5 p\u00e5 en knivs\u00e6g, og de lister da ogs\u00e5 rundt i det store kirkeskib, som havde de alvorlige fodsmerter. I julem\u00e5neden er kirkelysene t\u00e6ndte dag og nat, og alt ligger hyllet i et gulligt sk\u00e6r fra de mange kerter. Englen har h\u00e6gtet sig til Svends arm, og Lise g\u00e5r ved hans anden side og skumler slemt, men det synes jeg, vi skal tilgive hende.
\n\u201dHvor er her storsl\u00e5et smukt,\u201d sagde englen, og Svend gav hendes arm et ekstra klem og svarede: \u201dJa, her m\u00e5 du da rigtig f\u00f8le dig hjemme.\u201d
\n\u201dOverhovedet ikke, jeg nyder tv\u00e6rtimod at v\u00e6re her.\u201d
\n\u201dJamen, lille pige,\u201d sagde han \u00f8mt, \u201ddu m\u00e5 da undertiden savne din Himmel?\u201d
\n\u201dM\u00e5ske, man savner vel altid lidt sine r\u00f8dder. Men nej, oprigtig talt s\u00e5 flyder alt s\u00e5 alt for roligt i Himlen, aldrig sker der noget dramatisk. Engang var det anderledes, dengang k\u00e6mpedes der bravt i Guds Himmel, og han m\u00e5tte endda smide nogle af sine skabninger ud. Men nu, nu kan man ligefrem tale om stagnation. Lutter idyl og harmoni.\u201d
\nSvend s\u00e5 p\u00e5 hende og fyldtes igen af en stor \u00f8mhed, der lagde sig p\u00e5 hans stemme som honning: \u201dMen h\u00f8r, min lille engel, er det ikke netop, hvad menneskeheden str\u00e6ber efter og altid har villet?\u201d
\n\u201dDe gamle m\u00e5ske.\u201d
\nDe blev afbrudt af lyden fra kirkeuret, der slog 12. De standsede op og s\u00e5 p\u00e5 hinanden. Pludselig gav det et s\u00e6t i Lise, og hun stirrede op mod alteret. S\u00e5 hviskede hun.
\n\u201dStille! Vi er ikke alene. Jeg s\u00e5 \u2026\u201d
\n\u201dEn pr\u00e6st m\u00e5ske \u2026?\u201d hviskede Jerry.
\n\u201dNej\u201d svarede hun med en stemme, der dirrede, \u201ddet \u2026 det var slet ikke et menneske.\u201d
\n“Et sp\u00f8gelse, m\u00e5ske?\u201d foreslog Jerry med en slags smil p\u00e5 l\u00e6ben.
\n\u201dHold da op! Hvem tror p\u00e5 sp\u00f8gelser??\u201d spurgte Svend retorisk, men ogs\u00e5 hans stemme rystede.
\nEnglen tr\u00e5dte et skridt tilbage, s\u00e5 bredte hun armene ud, som ville hun favne dem alle, og med en klar og rolig stemme l\u00f8d det fra hende: \u201dk\u00e6re venner, sp\u00f8gelser er overtro.\u201d
\n\u201d \u2013 siger en af Guds engle,\u201d kom det fra Jerry, der stadig sloges med et smil, der ikke rigtig ville f\u00e6stne sig.
\nEnglen knejsede stolt og h\u00e6vede stemmen: \u201dI glemmer, at jeg er jeres skytsengel!\u201d
\nSvend tog hendes h\u00e5nd og gav den et klem: \u201dDit lille pus, du kan jo ikke engang skytte dig selv, men du har ret, vi m\u00e5 ikke lade os kyse. Og desuden, s\u00e5 har sp\u00f8gelser det med at vise sig et kort \u00f8jeblik ved midnatstide, og s\u00e5 pist ligger de igen smukt i deres kister.\u201d
\nHans stemme havde genvundet sin vanlige ro tilbage.
\nMen Toms stemme var ikke uden skurren, da han lavt mumlede: \u201dJo tak, du, men kisterne st\u00e5r i nede krypten, og der skal vi jo ned nu. For der er jo KORSET.\u201d
\nHan havde knap talt ud, f\u00f8r en ildevarslende hvislen l\u00f8b gennem rummet. De fem klamrede sig til hinanden, og s\u00e5 hvorledes et uhyggeligt sp\u00f8gelse rejste sig lige foran dem. Det lignede et halvt opl\u00f8st kadaver med skeletdele, der stak ud alle vegne, og k\u00f8dtrevler, der hang og dinglede. Og et \u00f8jeblik var de ved at kv\u00e6les af ligstanken. Og nu strakte det sin trevlede, halvt opl\u00f8ste arme ud imod dem og hv\u00e6sede: \u201dHvem har hidkaldt BLODET???\u201d
\nSvend fors\u00f8gte at se p\u00e5 uhyret i \u00f8jenh\u00f8jde, mens han svarede, at det i al fald ikke var dem, de havde ikke udgydt en eneste blodsdr\u00e5be, de var faktisk ganske almindelige studenter, der ikke engang kunne lidt at sl\u00e5s.
\n\u201dMen det ruller \u2026 det ruller,\u201d rallede skelettet.
\n\u201dHvor? Hvad?\u201d kom det fortumlet fra de unge.
\n\u201dJeres friske, unge blod. Det ruller og risler i r\u00f8de kanaler, og er s\u00e5 varmt, s\u00e5 levende, s\u00e5 r\u00f8dt som ild, som solopgangens flammehav. Og det skyller ind over mig, og \u00c5h \u2026\u00a0 jeg kv\u00e6les i alt det BLOD!\u201d
\nSmilet forsvandt fra Jerrys l\u00e6ber, men han s\u00e5 n\u00e6sten normal ud, da han henvendt til det uhyggelige gespenst sagde: \u201dAlts\u00e5 helt \u00e6rlig, mand! Hvad fanden vil du os? Vi har ikke gjort en kat fortr\u00e6d.\u201d
\n\u201dEndnu!\u201d\u201d kom det prompte fra englen.
\n\u201dJa, nemlig,\u201d kom det fra Svend, som heller ikke mere f\u00f8lte uhyggen risle gennem kroppen. \u201dDu kan godt springe over alt det gas med blod og den slags. Og v\u00e6re lidt glad.\u201d
\n\u201dGlad?\u201d undredes det lange r\u00e6r.
\n\u201dJa, for ser du, vi fem er kommet hele dem lange vej for at bes\u00f8ge dig, og s\u00e5 st\u00e5r du der og skaber dig.\u201d
\n\u201dBe \u2026 bes\u00f8ge MIG?\u201d
\n\u201dJa, er det s\u00e5 utroligt.\u201d
\nSp\u00f8gelset nikkede. Og sagde med en n\u00e6sten barnlig r\u00f8st: \u201dHar I s\u00e5 ogs\u00e5 en gave med til mig?\u201d
\n\u201dSelvf\u00f8lgelig, hvad \u00f8nsker du?\u201d
\n\u201dJERES FRISKE R\u00d8DE BLOD!\u201d Sp\u00f8gelset satte af og sv\u00e6vede savlende hen over den atter temmelig forskr\u00e6mte flok.
\n\u201dHvorfor sagde du ikke, at du var vampyr?\u201d hviskede en af dem, og sp\u00f8gelset lo larmende.
\n\u201dHvis vi giver dig vores blod, s\u00e5 m\u00e5 vi jo d\u00f8.\u201d
\n“Ja, en lille smule,\u201d indr\u00f8mmede vampyren, der i det samme \u00e5bnede munden og tabte et par l\u00f8se t\u00e6nder.
\n\u201dNej, rigtig meget,\u201d sagde Svend, \u201dvi kan slet ikke leve uden vores blod.\u201d
\n\u201dN\u00e5, det var en skam. Men kan jeg ikke f\u00e5 lov at sutte bare lidt blod i mig fra jeres hvide halse \u2013 bare en dr\u00e5be fra hver?\u201d tiggede den. S\u00e5 tog den et fast tag i Tom og begyndte at slikke ham p\u00e5 halsen.
\nHan skreg. Og da r\u00e5bte englen med en skinger stemme: \u201dVorherre siger tit til os sm\u00e5engle, at et Fadervor i farens stund vil fri os fra alt ondt.\u201d
\n\u201dJa, for pokker, det synger vi jo ogs\u00e5: \u201dMed et Fadervor i pagt\/ skal du aldrig gyse. Og hold da k\u00e6ft, hvor vi gyser.\u201d
\nDe unge foldede fromt h\u00e6nderne og bad Fadervor h\u00f8jt og tydeligt. Ingen lagde m\u00e6rke til, at englen ikke deltog i b\u00f8nnen. Men sp\u00f8gelset rallede ulykkeligt, tabte resten af t\u00e6nderne, og al k\u00f8det raslede fra benene og forvandledes til st\u00f8v for \u00f8jnene af de bedende.
\n\u201dMen hvor er englen?\u201d spurgte Jerry forundret. De s\u00e5 sig om til alle sider. Hun var borte.
\n\u201dMen hun var her da lige f\u00f8r?\u201d sagde Svend forundret.
\n\u201dOg nu er jeg her igen,\u201d kom det med latter fra englebarnet, og hun fortsatte, \u201dS\u00e5 er det klaret. Og vi kan g\u00e5 hjem.\u201d
\n\u201dKlaret, hvad er klaret?” spurgte de i munden p\u00e5 hinanden.
\nHun holdt KORSET ud i strakt arm: \u201dS\u00e5dan!!\u201d
\n\u201dJamen, hvordan?\u201d
\n\u201dDet var da let nok. Det l\u00e5 under vampyren, og nu var han jo det bare st\u00f8v, s\u00e5 jeg rodede lidt i det og fandt det straks.\u201d
\n\u201dFint, s\u00e5 giv mig det!\u201d sagde Svend og rakte h\u00e5nden frem.
\n\u201dNej, det er ikke dit, det er mit!\u201d sagde englen.
\n\u201dNu sk\u00e6ndes I igen, I to. Hold dog op med det. Vi skal jo blot finde de tre Klenodier, og nu har vi ANKERET og KORSET.\u201d
\n\u201dHar vi?\u201d Svend s\u00e5 surt p\u00e5 englen, der smilede engleblidt tilbage.
\n\u201dSelvf\u00f8lgelig har vi det,\u201d sagde hun.
\n\u201dMen forbandelsen er f\u00f8rst h\u00e6vet den dag, hvor de tre Klenodier er samlede i en uskyldigs h\u00e5nd,\u201d sagde Svend og s\u00e5 bedende p\u00e5 hende.
\n\u201dJa, selvf\u00f8lgelig \u2013 og hvem er mere uskyldig end en engel?\u201d Hun gemte Korset ved sit bryst og s\u00e5 p\u00e5 ham, med \u00f8jne, der skinnede som stjernerne julenat.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Vi er n\u00e5et til 18. december, og uha, hvor er vi t\u00e6t p\u00e5 julen. Det her g\u00e5r vist aldrig godt. Og hov, hvad er det? De tre venner og Lise ser ophidsede ud, men p\u00e5 en underlig glad m\u00e5de. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[8],"tags":[],"class_list":["post-794","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-en-julespg"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/794","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=794"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/794\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=794"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=794"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=794"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}